I dag kunne vi godt se, at ungerne er ved at være trætte af rejseriet. Men vi skulle altså lige kikke lidt på Dalat.
Efter morgenmad og lektier, gik vi ud i byen. Først for at finde et vaskeri til at få klaret vasketøjet, inden vi flyver til Ho Chi Minh City (Saigon). Det tog lidt tid og visen rundt fra sted til sted, før vi fandt et og prisen var ok. Så tog vi en taxa op til en svævebane og straks var humøret hos ungerne et andet. Det var en fin lille tur hen over en dal, hvor nogle bønder havde marker med blomster og grønt på små terrasser i bunden, lige ved en å. Svævebanen var 2.300 meter lang. Endestationen var ved en Pagode. Vi spiste en is ved stationen og gik op til pagoden.
Det var en flot pagode. Hver gang vi besøger sådan et sted, stiller børnene mange spørgsmål om religion og hvorfor!! .
Parken omkring pagoden var fint passet af munkene, der bor heroppe. Der boede for øjeblikket 114 munke og 120 nonner her. De bor separat, men omgås hinanden.
Uden for parken var der en del der havde holdt picnic. Man må sige at vietnameserne ikke er gode til at fjerne deres skrald. Generelt har vi oplevet, at der på alle de smukke steder vi har været, og hvor også vietnameserne tager hen, har været fyldt med plastikskrald overalt.
Det var blevet tid til en hviler, i skyggen af de mange træer med udsigt over søen. Her var stille i dag, men der lå ca. 30 turbåde og var klar. Så den må være noget oversejlet i højsæsonen. Der i skyggen begyndte planlægningen af vores træhuler i birketræerne ned i baghaven. Det bliver vist noget af et projekt, når vi kommer hjem.
Vi var klar til at begive os tilbage til svævebanen. Det passede perfekt, for den var lige ved at åbne (holdt lukket fra 11.30 til 14.00). Turen tilbage blev nydt, mens vi snakkede videre om hytter og munke.
En taxa tog os med tilbage til hotellet, hvor der ligger nogen ok restauranter.
Jesse valgte pizza, Lina kyllingeburger, Torben forårsruller og jeg valgte kylling i karry. Vores tjener talte absolut ikke engelsk, så det tog enormt lang tid at få bestilt. Vi var ude i tegnsprog, som heller ikke blev fattet. Det var enormt frustrerende. Torben måtte have fat i en anden i restauranten, som kunne tale lidt engelsk. Et eller andet var der dog trængt igennem, for vi fik det vi havde bestilt. Da maden kom var der peberfrugt og løg på Jesses pizza (det kunne man ikke se ud fra menuen). Det var han ikke helt tilfreds med. Desuden så min karry alt for lækker ud, så det endte med at vi byttede. Det var heldigvis en win-win situation for os begge 
På vej fra restauranten, gik vi forbi markedet, for at købe ind til til aftensmad (frugt og brød). Vi fik kikket lidt mere på fiskene, der lå og ventede på deres skæbner, i form af et gok i hovedet med et jernrør og en hurtig partering, før kunderne fik varen i en plastpose. Krabberne og frøerne forsøgte forgæves at flygte ud af baljerne. Det er sjovt at se på, men ikke så indbydende. Vi har heller ikke den helt store lyst til at købe frisk kød, der har ligget i varmen hele dagen. Godt vi ikke ser, hvad de tilbereder til os på restauranterne.
Leg på værelset, klarede ungerne, mens vi surfede efter næste destination.
Fandt billige flybiletter til Phuket i Thailand og vi bestemte at det skulle være det, resten af turen, når vi forlod Ho Chi Minh City. Vi spiste dejlig mad på værelset. Lina og Jesse smurte madder og serverede den. Til gengæld fik de lov til at hygge med Shrek 3.
Hej Jesse og Lina. Skulle vi måske snakke lidt om “det at tro på noget”, når I kommer hjem? Vi kunne jo besøge en kirkegård ved samme lejlighed.