Morgenvagten på hotellet vækkede os kl. 05.00. Øv, syntes ungerne 
Det sidste blev pakket, og så ned og være klar til bussen.
Den kom kl. 06.20. En fin Hi Ace fra ca. 1991, den kørte vi så i til Krabi i 30 minutter.
Ved ankomst i Krabi blev vi alle læsset af ved kantstenen, foran et lille hotel, og så stod vi der og ventede, det var ikke meget information vi fik.
Vi benyttede os af toilettet der (husk papir), hvorefter vi blev læsset ombord på en anden Hi Ace. Den var fra midt 80’ernemed plads til 12 inkl. fører. Der var bare fyldt op og ikke megen plads til bagagen.
Af sted igen! Vi kørte i ca. 1½ time. Lige pludselig og uden varsel stoppede chaufføren ved en butik, hvor vi fik 10 min. til toilet og hvis vi ville købe noget mad. Da tiden var gået, blev der dyttet til samling og nærmest gennet med os, som om vi var kvæg. Der var 2½ time til næste stop, så det var om ikke at drikke så meget, for han sagde, at der ikke blev flere stop. Husk vi stadig sad 12 personer og en del bagage i bilen. Nogle af sæderne var ikke i orden, og vi var nærmest krøllet imellem hinanden, men det gik 
Efter 1time stoppede han, igen uden varsel. Her blev det første par sat af. der kom en Tuk-Tuk og hentede dem, og vi var stærkt på vej igen. Det var ikke de fedeste veje, der blev kørt på. Kl. 12.00 var det vores tur til, uden varsel, at blive gennet ud af bilen.
Chaufføren havde parkeret midt på et fodgængerfelt i et vejkryds, og ville gerne videre! Der kom en thai dame og ville se pas. Det klarede jeg og Torben passede på bagagen (se billede) sammen med Lina. Pas og billetter blev klaret. Vi slæbte vores bagage over vejkrydset og ind i en stor bus. Der var heldigvis dejligt med plads i den. Vi tog den bagerste række. Der var kun 4 sæder, så de var dejligt brede, og de kunne ligge næsten helt ned. Torben kunne ligge helt udstrakt, uden at ramme det sæde foran. Det var fedt, eftersom vi skulle være i den, de næste 9 timer. Vi spiste noget af den medbragte mad, og så var det tid til en lur. Jesse og torben kunne ligge i ske på de brede sæder.
Ca. 1 time kørte vi, og så stoppede bussen ved den thailandske grænse. Vi skulle alle ud og have stempler i vores pas. Torben og Jesse skulle lige på wc, og skyndte sig af sted. Da fra toilettet, sad der en lille sur mand, som ville have 10 baht (under 2 kroner), for benyttelse af toilettet (som i øvrigt var rigtigt ulækkert). Det kunne Torben ikke give ham, for pungen var blevet tilbage på bussen. Han blev mere end almindelig sur. Selvom Torben viste ham, at han ikke havde nogen i lommerne, råbte han lidt højere, og viste at han havde et sæt håndjern. Ikke så fedt (men meget sjovt bagefter hi, hi). Der kom heldigvis en af de andre fra bussen og betalte, så var der ro Vel igennem den thailandske grænse kontrol, kørte bussen videre og kort tid efter nåede vi så den Malaysiske grænse kontrol. Denne gang var det ud af bussen, også de 100 kg bagage! Det er altså ikke så fedt at slæbe det hele ind i køen, vente i 20 minutter, så lidt stempler. Videre forbi nogen, som vi ikke ved hvad lavede, men de sad pænt 3 mand ved et bord og vinkede folk videre. Ind i et andet rum og sende bagagen gennem røntgen, forbi nogen flere der vinkede os ud, og så tilbage på bussen. De tjekkede ikke en skid Så havde vi da også fået varmen!
Næste stop var en rasteplads, hvor vi nød en is, fik vekslet vores penge og på toilettet (der var ikke toilet på bussen, så det skulle klares hver gang vi stoppede ). De næste timer i bussen blev brugt til at sove og spille lidt Nintendo. Vi fandt computeren frem og ungerne fik set en del disneysjov. Endnu engang tak for den dejlige julegave, Dorte og Ann. Det blev sovetid igen, efter en tissepause og lidt mad/snolder. Vores jakker blev fundet frem. Der var vild blæs på aircon’en i bussen, så der er skide koldt!
Kl. 22 lokal tid (kl. 21 thai tid) ankom vi til Kuala Lumpur. Vi blev sat af nærmest på et gadehjørne og viste ikke, hvor vores hotel lå. Torben fik stoppet en ”teksi” (taxa) og vi blev kørt til hotellet. Det kostede 10 Rm. = 15 kr.
Vi skulle bo på ”Olympic sports Hotel” http://www.olympichotel-kualalumpur.com/ Det fine hotelværelse blev indtaget af børn og tasker. 2 dobbeltsenge, det er noget der dur 
Selv om man skulle tro vi havde sovet nok for i dag, blev det atter sengetid.
Næste gang tager vi et fly :-P