Tog en stille og rolig formiddag, for Lina havde stadig feber. Over middag var feberen slået ned at en Panodil og vi tog en ”teksi” (sådan staver de det her) ud i byen. Der skulle være et stort shopping område, så vi blev enige om at bruge et par timer der.
Vores umiddelbare indtryk af Kuala Lumpur er, at her er mere rent end i Bangkok, og her er langt mere grønt. Det virker mere organiseret og struktureret. Der er selvfølgelig også forfald, som i alle andre storbyer, men der ligger ikke skidt på gaden på samme måde.
Det område vi kom til, var mere eksklusivt end Chinatown, hvor vi bor. Shoppingcenteret var det vilde mærkevarecenter, originale vel at mærke. Der var alt fra Esprit til det dyreste af det dyreste. Det var også dyrt! Esprit var ca. samme pris som derhjemme. Det er muligt at sådan noget som ”Gucci” og ”Ralph Lauren” var billigere end derhjemme, men så fine butikker kommer jeg ikke i, fnis 
De priser jeg så der, var i tusind kroners klassen og op. Vi brugte hurtigt nogle timer. Centeret var utroligt flot og velholdt. Men det tror da pokker med de priser i butikkerne. Torben faldt lige over en vidvinkelobjektiv til hans kamera, som han ikke kunne leve uden. Der var penge at spare i forhold til derhjemme. Ellers ligger priserne meget tæt på, hvis ikke helt de samme elektronikpriserne hjemme. Til sidst var Lina ved at være træt, så vi tog ”Monorail’en” (tog på én skinne ovenover vejen) hjem.
Ved 7 tiden om aftenen, sendte vi Torben og Jesse på gåben til Chinatown. De skulle købe et sæt høretelefoner, så vi kan se film alle sammen. En Pc med hovedtelefoner og en med lyd. Det er meget avancerede forhold vi har 
Det primære formål var dog, at Jesse trængte til at brænde noget krudt af. Vi har ingen pool på hotellet, og det holder altså ikke at være spærret inde på et hotelværelse, når man er 5 år. Lina er stadig ikke helt frisk, så hun vil gerne være på værelset. Drengene fik klaret det de skulle og vi spiste aftensmad på værelset og sluttede af med at se film med de nye høretelefoner.
