Formiddagen skulle bruges på skole, leg og booking af fly og hotel, men internettet var uendelig langsomt, så vi blev hele tiden koblet af. Vi droppede det for i dag og bestilte en taxa ud for at se ”Petronas Twin Towers”
http://www.petronas.com.my/internet/pett/pettweb.nsf/frm_home_hi?OpenFrameset 2 identiske tårne lige ved siden af hinanden. Hele den nederste del var shoppingcenter i 6 etager. Det var kæmpe stort med alt fra dyrt til billigt og masser af restauranter.
Vi spiste portugisisk til frokost og var rundt at kigge lidt på butikker og på selve centeret. Det var flot arkitektur og helt specielt at kigge både op og ned.
Sidst på eftermiddagen regnede det lidt udenfor, så vi kiggede lidt mere og besluttede at spise lidt let til aften. Det skulle nemlig helst nå at blive mørkt, så vi kunne tage billeder af tårnene med lys på.
Da det var blevet tør vejr, gik vi ud og så lidt på et fint springvand. Det sprøjtede ikke bare vand, næh det gjorde det i forskellige mønstre og højder. Det var vel nærmest vandkunst
Så var det tid til at finde et godt sted for en lille fotosession. Det blev omme på den anden side af facaden, hvor der var mange der også havde fået den ide. De lå rund omkring (de havde nok ikke vidvinkel linser).
Det var ved at blive sent og vi drog hjemad.