Torben havde stadig lidt feber her til morgen, men han tog en gang Panodil og følte sig rimelig frisk.
Vi fik formiddagsbesøg af at italiensk/thailandsk par og deres lille dreng, som er på alder med Bastian. Vi spillede lidt basketball (der er en kurv ude på vejen), det syntes ungerne var sjovt. Det var meget hyggeligt, de var meget snakkesaglige, især manden, han var næsten ikke til at stoppe igen :-P Vi spiste resten af vaflerne fra i går, mums!
Efter besøget blev der lavet lektier. Lina har fået til opgave at skrive brev til klassen, med tegninger og det hele. Først kladde og så renskrivning. Det er en stor opgave, synes hun, men hun klør på.
Da Tommy kom hjem legede ungerne. Sidst på eftermiddagen gik Thian, Torben og jeg en tur på det lokale marked. Det var et forholdsvist lille marked med lokale producenter. Vi købte grøntsager, frugt, nudler og vand med hjem. Thians vandleverandør er blevet sagt op for vandet var ikke i orden. Derfor måtte vi købe vand på flaske, til hun får bestilt vand hos et andet firma. Det var et hyggeligt marked og vi så vist ikke andre vesterlændinge end os. thian kan godt lide at handle der og støtte de lokale. Jeg fandt frø til de meget lange bønner man bruger i thaikøkkenet. så nskal der plantes i haven derhjemme
Vi fik ”Pad Thai”, som er stegte nudler med grøntsager, til aften. Det smagte dejligt. Thian griner lidt af vores manglende ”chili ganer” og laver maden i forskellige styrker
Torben var ikke helt sig selv i dag og feberen steg lidt mere til aften, det er influenza lignende symptomer, så vi må håbe han har det bedre i morgen. Da ungerne var blevet puttede, puttede vi også på sofaen. Vi var egentlig småtrætte og havde egentlig regnet med at gå tidligt i seng, men vi blev fanget af en film og holdt os vågne begge to.
Det er lidt svært at planlægge noget, når Torben ikke rigtig er frisk, så det er ikke så meget vi har set i Chiang Mai endnu, men ungerne nyder det i fulde drag.