Jesse var feberfri i dag. Det var dejligt!
I dag skulle vi prøve at finde en skrædder og arbejde seriøst på at få syet noget tøj til mig. Det skal prøves, nu hvor vi har muligheden for det. Vi har en forfærdelig masse runde fødselsdage og andre store fester de næste par år, så der er også anledning til at få det brugt.
Vi startede hos en skrædder der lå tæt på hotellet, som vi blev henvist til at en af receptionisterne. Der var ikke lige de modeller jeg var ude efter og det føltes heller ikke som det rigtige sted, så vi gik videre.
Vi spiste frokost et sted på turen. Det var det kedeligste, vi havde fået i lang tid!
Videre i vores søgen efter skrædder, var Jesse blevet skide sur, af ukendte årsager. Det var han længe og han var ikke bare sur han var giga sur!
Vi var på posthuset for at tjekke priser på at sende store pakker til Danmark . Vi har en stor taske vi gerne vil sende hjem. Det var rimelige priser, så vi skal bare have pakket den og handlet lidt souvenirs. Vi kan lige så godt handle de ting, vi ved vi gerne vil have med hjem, her i Chiang Mai og så fylde tasken op. Så skal vi heller ikke bruge tid på det sidst på turen. Det tager tid hver gang vi handler

Vi fandt en ny skrædder ”China Customs Tailor” . Han virkede meget tilforladelig og han havde et billede af lige præcis det jakkesæt jeg har gået og luret på! Jesse var så træt efter hans surmuleri, at han faldt i søvn over alle bladene. Han blev anbragt på en drømmeseng og sov sødt gennem hele seancen
Jeg fik taget mål og fik bestilt både jakkesæt, skjorter og kjoler. Første ”Fitting” er i morgen sidst på eftermiddagen.
Bagefter fik vi velfortjente is og kaffe. Vi kom forbi et lille marked på vejen hjem, hvor de lige havde de silketørklæder jeg gik og manglede.
Vi spiste lige rundt om hjørnet fra hotellet. Det var blevet fredag igen , så der var dømt fredagshygge og slik. Vores sliklager er stadig intakt og v sparer på det, så det kan strække så længe som muligt