Torben havde været tidligt oppe og ude at nyde morgenen, allerede kl. 6! Man oplever en by på en anden måde, hvis man er på gaden, når byen vågner. Der var masser af mennesker rundt om søen, som lavede Tai Chi og anden morgengymnastik. Det er noget, som vietnamerserne er meget bevidste om, og det er noget, der har været tradition gennem mange år. Det var ret hyggeligt at se, og der var som sædvanlig masser af motiver at forevige. Man kan godt forstå hvorfor de gør det, for man føler virkelig at batterierne bliver ladet op til en ny dag, ved at se så mange motiverede mennesker ,der hilser dagen velkommen, med en smuk solopgang over søen. Det var folk i alle aldre, der var der. Torben mødte en ældre australsk dame, som han fulgtes med rundt om søen. de fik en god sludder.
Det var også dejligt vejr i dag, skønt! Solen bagte ned på os, 32° Vi slentrede lidt rundt for at finde et gammelt hus der er renoveret, så det fremstår som husene var i Hanoi i gamle dage. Det ligger i Ma May (gadenavnet).
De fleste huse var 2-3 etager med en smal facade ud til gaden og langt ud bagtil. Der var flere værelser med en form for luftskakt i midten, der virkede som en form for airconditioner. Den nederste etage var indrettet med køkken, stue og toilet, for en ganske almindelig familie. 1. sal var med møbler fra en rig familie. Det var meget fine møbler med flotte udskæringer. Man planlægger at lave flere renoveringer af samme slags her i det gamle bykvarter. Ydermere ville man fjerne nogle huse og bygge op igen i gammel stil. Det lyder som et spændende projekt, men vi tror det har rigtig lange udsigter.
Vi spiste frokost i samme gade på ”New Day Restaurant”. Her kunne man gå direkte i køkkenet og vælge retter ud. Det blev til flere retter. Det så lækkert ud og det smagte også lækkert. Ungerne kunne for engang skyld også lide maden uden forbehold, hi hi Det var oven i købet også billigt.
Det var tid til at prøve en af de mange cykeltaxier, der kører rundt i byen. Det kostede 150.000 VND pr. cykel (43.67 kr.) for 1 times kørsel rundt i byen. Man skal huske at forhandle, så kan man få en bedre pris, men de kan være lidt svære at handle med (N.B. Man giver som udgangspunkt ikke drikkepenge i Vietnam, men det er kutyme at give til guider og chauffører.). Det var hyggeligt og virkede ikke så ”farligt” i trafikken, som det ser ud til på afstand. Efter cykelturen gik vi tilbage langs søen og spiste en is undervejs. Torbens objektiv begyndte at strejke og ville ikke fokusere. Det var ikke så fedt. Heldigvis kom vi forbi en Canon butik, så der gik Torben ind og vi andre gik hjem.
Torben hentede noget brød og så spiste vi kold Pizza fra i går og leverpostejs- og nutella madder. Der var dømt fredagshygge med slik og hele baduljen.