Blev vækket kl. 7.15 ved at det ringede på døren. Det var vores kontakt til ambassaden, der skulle havde papirerne udfyldt og passene afsted til Ha Noi. Så kunne vi nemlig få dem igen allerede på mandag d. 8 i stedet for først den 16. marts. Det var jo en dejlig nyhed at blive vækket til. Så er der fuldstændig ro på og vi slipper for al bøvl og ærgrelse 
Lina skulle lave lektier og Jesse byggede Lego. Sidst på formiddagen skulle vi forbi skomageren og se til vores fodtøj. Vi pakkede en strandtaske og begav os afsted. Torbens sko skulle blokkes lidt ud og min ene inderhæl skulle justeres lidt, så de er nok helt klar i morgen. Det bliver altså for fedt! Vi bestilte et par mere til os hver. Det er ikke hver dag man har mulighed for, at få syet fodtøj til små penge, og det ser ganske godt ud. Tasken ville muligvis være færdig til aften, så må vi lige smutte forbi igen.
Frokosten blev klaret på den sidste restaurant inden stranden.
Ungerne havde fået godt med sol i går, så de søgte helt automatisk i skyggen. Her var masser af palmer, at søge skygge under. Der er faktisk ret godt. Vietnameserne tager ikke til stranden på samme måde som vi. De unge piger sætter en ære i at bevare huden så ”hvid” som muligt, så alle dem der arbejder på stranden er pakkede totalt ind, selvom her er 35°. De har langærmede bluser eller jakker i flere lag , stikkede fingervanter (det er ikke noget jeg finder på), stråhat og maske for ansigtet. Maskerne bruger de meget. Man kan købe dem allevegne i forskellige farver og stoffer. De ligner til forveksling støvmasker, der er shinet lidt op. Det virker totalt åndssvagt for os, for de hjælper jo ikke noget i forureningsøjemed. Det eneste skulle da så være for solen. Det er enormt irriterende, at tale med en der har maske på. Det gør ikke den i forvejen sparsomme kommunikationen nemmere.
Ungerne kravlede op i palmerne og legede ”vietnamesisk aboriginerleg”. Det brugte de lang tid på og Jesse havde nærmest skrabet huden af på mave og lår 
Torben og ungerne badede lidt, men det var lidt koldt og vandet er meget sandet. Efter dukkerten spillede Torben og Jesse kryds og bolle i sandet. Jesse finder hele tiden selv på lege med underlige navne og egne regler, som han lav er om hen ad vejen. Vi har opgivet at hitte ud af det, men han er meget insisterende!
Hen på eftermiddagen rullede en lille hær af koner med vogne, som hver var fyldt med en hel restaurant, hen til stranden. Det hele bliver sat op på stranden og så er der ellers ”Happy hour” med strandmåtter, mad og drikke, selvfølgelig inklusive de dejlige røde plastic skamler. Det fylder godt på stranden om aftenen og det er mest de lokale, der kommer her og spiser.
Tilbage på hotellet fik ungerne en dukkert i poolen, det var bedre end på stranden, syntes de. Jeg nappede en kop kaffe og kiggede på.
Til aften tog vi ind til byen for at besøge skrædderen. Hun havde gjort det så godt at vi bestilte mere. Denne gang var Jesse også på banen med en fin grøn skjorte. Torben springer over. Han har lige et par kilo han gerne vil af med først. Vi spiste mad inden vi kørte hjem.
Hjemme blev der læst godnathistorie, først af Lina, så af mig.