Efter morgenmaden gik Torben på stranden og bookede strandstole. Imens blev morgenrutinerne klaret.
Da vi alle var klar gik vi til stranden. Den ligger ganske tæt på og man skal gå ad bagvejen, for det er kortest, men ikke så direkte. Vi købte sandsager på vejen. Det var en kæmpe strand med meget fint sand. Torben havde fået stole i forreste række, så ungerne kunne lege ved vandet. De startede straks med at bygge. Det var godt bygge og sisand. Jesse havde købt en lastbil, som kunne bruges til at flytte sand med. Havet var nærmest lunken. Det var lige før man ikke blev kølet ned. Men det gjorde nu ikke noget for så kunne man jo bare bade hele tiden Der var ingen sten og umiddelbart ikke mange dyr. Der var meget salt i vandet og det blev relativt hurtigt dybt. Super skønt at dase i solen!
Vi spiste frokost på en restaurant på stranden foran et meget fint hotel. Det var lidt dyrt, men også lækker mad.
Der var mulighed for at køre på jetski og da Torben spurgte ungerne om de havde lyst til at prøve, var de bare klar. Jesse kørte med Torben og Lina med mig. Det var bare fedt og ungerne ville ikke af igen Bagefter solede og badede vi lidt mere.
Sidst på eftermiddagen slentrede vi hjemad. Der blev handlet drikkevarer til køleskabet. Torben ville gerne ud og dykke en tur, så vi var også lige forbi et dykkercenter ”all4diving” http://www.all4diving.com/en/, hvor han bookede en 2 dages tur til Similan Island i morgen. Hjem til poolen for at bade mere, og da Klara kom blev badningen forlænget lidt mere.
Op på værelset og i bad. Ud og spise på restauranten lige ved siden af hotellet. Ungerne kalder den for ”den hvide restaurant”. Det tog lidt tid at få mad, for de havde glemt Jesses. Det var lidt irriterende, men det gik og vores mad var god.
Det var blevet ret sent, så det var direkte hjem og børste tænder. Lina kunne ikke falde i søvn før jeg havde forklaret, hvad det ville sige at have hjernerystelse. Det er nogen gange det underligste spørgsmål hun kommer i tanke før hun skal sove.
Jesse var ellers fadet i søvn, men vågnede og var helt forvirret. Han gik hen og stillede sig ved siden af Linas seng for at tisse. Torben var lynhurtig til at få ham båret ud på toilettet, så han kunne gøre det det rigtige sted, hi hi! Det kan han nok ikke huske i morgen.
Torben og jeg skrev lidt blog og ordnede billeder. Torben pakkede også til i morgen, hvor han bliver hentet ved hotellet kl. 6.30.