Vi stod lidt tidligere op i dag for at komme til stranden. Vores morgenrutiner skulle lige klares og så var vi klar. Det så lidt overskyet ud, så vi havde ikke noget hastværk. Sørme om det ikke begyndte at regne… det var ikke lige med i planerne. Ændring af dagsorden. Vi lavede om på rækkefølgen og gik ud for at shoppe lidt et stort shoppingcenter. Vi spiste frokost i centeret og ud på eftermiddagen, gik Torben og ungerne hjem for at bade i poolen og jeg handlede lidt mere. Det var fortsat overskyet , så vi droppede solnedgang på stranden (Torben ville gerne have nogle bedre billeder end i går). Vi spiste på ”den goe”, så vi kunne komme hurtigt tilbage til værelset og holde fredagshygge med Madagascar på PC’en. Sidste fredagshygge i set stor udland.