I går aftes da vi skulle til at gå i seng, måtte Torben ud og hælde vand på camperen, for vandpumpen blev ved med at grynte. Klokken var ca. 22 og mens han står der kommer der en Dingo (vildhund) gående et stykke væk. Den fortsatte rundt om vores camper og står nok 4 meter væk. Torben følte nakkehårende rejse sig og stod helt stille. Han skyndte sig ind i camperen igen og Den var ikke truende, men det var ret ubehageligt sagde Torben. Dem på camping pladsen, mente ikke det var en dingo, men måske en vild hund (det er ikke det samme).
Mission Beach er et område under kraftig udvikling. Der bygges rigtig mange huse og infrastrukturen opgraderes. Der ligges helt klart op til mere turisme. Man lægger meget stor vægt på naturen over det hele vi kommer frem og alle vegne er der skilte med at det er en del af “World Heritage Programme”. Man kan vel nærmest kalde det en slags sommerhusområde. Der er ikke umiddelbart så meget gang i den her. Det er uden for sæson og det er måske mest i weekenderne der sker noget her. I den kommende weekend skal der være Regatta og noget triatlon-agtigt for børnene. Vi har dog valgt at køre videre i dag.
Området er rigt på regnskov og derudover er det også “Cassowary” område. En Cassowary er Australiens største landfugl. Den er ca. på størrelse med en emu. Den er unique på den måde at , den har brug for regnskoven og regnskoven har brug for den. For at de begge kan overleve skal cassowaryen spise de eksotiske frugter der gror i regnskoven. Den spreder så frøene, som bliver forberedt til at spire på vej gennem cassowaryen. Det er en flot lidt spøjs fugl, som jeg ikke havde hørt om før. Der er skilte overalt langs vejene, for den er truet med udryddelse, idet man mener der kun er ca. 1500 vildtlevende tilbage i Queensland. Derfor gør man, hvad man kan for at bevare den. Desværre sker de fleste dødsfald ved påkørsler!
Jeg havde næsten lige sagt til Torben at, jeg ville ønske der kom en gående forbi, og pludselig dukkede der én op, gående i siden af vejen. Det var da ret heldigt 
Proviantering af frugt på vejen ved stop på en bananplantage. Vi købte de lokale Lady Fingers bananer, som er lidt kortere og lidt tykkere end de bananer vi normalt ser i Danmark. De smager ikke meget anderledes, men der er alligevel en forskel. Pris 1$ for 5 stk., hvilket er ca. 1/3 af prisen i forhold til i supermarkedet. Der var vandmelon for 10 kr, svarende til dem vi kan købe på tilbud for 25 kr. i DK.
Vi kørte sydpå og landskabet skiftede fra regnskov til “Sugar-Cane-Country”. Der var marker med sukkerrør overalt (vi kørte lidt længere ind i landet hvor der var mere fladt).
Nåede frem til Lucinda, som egentlig var vores mål for i dag, men fortrød for det så ret kedeligt ud. Videre til Ingham, den næste by med lidt størrelse. Midt i byen lå Stationshotellet. En statelig gammel bygning, som nok var et billede værd.
Vi kørte ud af Ingham mod kysten og endte i Allingham Forest Beach på “Forest Beach Hotel Motel and Caravan Park”.
En meget naturpræget campingplads lige ned til stranden, som vi dog blev enige om var lidt for voldsom at bade ved. Lina har en intuitiv fornemmelse for hvornår hun vil bade ved stranden eller ej. Det er ret godt. Det er meget fint at de har respekt for havet. Der var ingen pool til børnenes stor skuffelse, ikke ret mange mennesker og meget lidt lys på pladsen. Til gengæld kostede det kun 25$, og der var idyllisk fred og ro.
Vi byggede en hytte af visne palmeblade. Jesse og Lina fandt en kokosnød, moden og klar, som Torben efter megen besvær fik flækket og nøden pillet ud. Den blev slået itu, så ungerne kunne se indeni og smage det friske kokos.
Ved receptionen lå der en bar der vendte ud mod stranden og kl. 20 startede den helt store fest på terrassen. Der var bare gang i den, men kl. 22, blev der skruet ned for musikken og så hørte vi ikke mere til det. Jeg tror jeg hørte nogle dingoer lige i nærheden af vores vogn.
Det er meget godt med de lidt billigere campingpladser, der ikke er så turistede. Man må bare erkende at børnene ikke føler sig lige så trygge her, hvor det ikke er så velorganiseret. Det er også vigtigt for dem at de føler sig velkomne og det gør de når de kan se der er gjort noget for dem også.