Vågnede op i en klaprekold camper og fik tændt for varmen, for at tage den værste kulde. Det virkede knap så koldt udenfor, som i går, og solen skinnede. Sidst på formiddagen tog vi bussen til Queen Victoria Market, der ligger i udkanten af selve Melbournes bymidte.
Markedet har ligget på dette sted i mere end 100 år, og staderne er blevet nedarvet i generationer. Udvalget er blevet skiftet ud efterhånden og som på alle andre store markeder, var det også en del gengangere blandt udvalget. Det var kæmpestort! Så stort at man ikke kunne overskue at se det hele, men helt klart et besøg værd! Jesse købte noget “Bakugan” for egne penge. og derudover købte vi noget frugt. Vi regner med at finde noget tilsvarende i Sydney, og venter med at købe souvenirs til vi kommer dertil.
Efter 3 timer havde vi fået nok, og tog bussen tilbage til campingpladsen. Det var legetid og Torben handlede ind i supermarkedet (Safeways/Woolworth) der lå ved siden af. Her havde de seriøse åbningstider: Alle ugens dage kl. 07.00 - 24.00. De har vist ikke nogen lukkelov!