Efter planen skulle vi nå Blue Mountains idag. Vi startede med at køre til turistinformationen i Goulburn, for at høre hvilken vej det var bedst at køre. De anbefalede “The Scenic Route” (Marguritruten), som var flottere end motorvejen. Til at starte med var landskabet som i går og efterhånden blev det lidt ensformigt, men med højdeskifte.
Ved frokosttid var vi nået til Oberon og igen gik vi på turistkontoret (det er der næsten i alle byer). Hun anbefalede et udsigtspunkt Kanangra Walls som lå ca 30 min. kørsel fra byen. Det lød som en god ide, så det gjorde vi. Det viste sig at være grusvej det meste af vejen, så det tog næsten 1 time at køre derud. Men der var udsøgt natur på vejen, og udsigten da vi nåede frem, var fantastisk. Der var bare en hulens masse fluer.
Bagefter kørte vi tilbage af grusvejen (29 km.) og drejede af til Jenolan Caves. Så skal jeg ellers love for at der kom bjergkørsel på agendaen. Op og ned og hårnålesving. Da vi nåede frem var det ligesom at være kommet til alperne, hvor der lå et alpehotel!
Jenolan Caves er et kæmpe net af underjordiske huler/grotter der er flettet ind mellem hinanden. Der er 12 grotter i området, som strækker sig mange kilometer. Vi valgte “Imperial Cave” den letteste tur som varede ca 1 time. Det er grotter med store krystal formationer, som var meget fasinerende at kikke på. Guiden fortalte at her havde været en underjordisk flod, som løb og stadig løber gennem limstenbjerget. Det har taget 60.000 - 150.000 milioner at danne disse grotter.
Aboriginerne troede det krystalklare vand i hulerne havde helende effekt for syge. Det var helt fantastisk at se, og ungerne var meget optagede af det. Torben kunne genkende stedet, fra da han var her i 1995. Der så han en anden grotte “Lucas Cave”, som er større og bruges til koncerter pga. den gode lyd. Det kostede $65 for os alle og vi syntes egentlig pengene var givet godt ud, selvom det måske var lidt dyrt.
Så var klokken efterhånden blevet 18 og vi havde endnu 75 km at køre. Vi skulle op af bjerget og det var 8 km med mange hårnålesving.
Vi nåede Katoomba kl 20, men campingspladsens kontor lukkede kl 19. og campingfatter ville ikke lukke os ind, heller ikke engang selvom vi havde børn med. ØV 
Vi kom forbi et Motel og der fik vi lov til at sove på Parkeringspladsen. Der blev stegt hakkebøffer og vi fik fodret de efterhånden sultne børn.
Det var da pudsigt at campingfatter ikke ville lukke jer ind - det har vi, bank under bordet - aldrig prøvet på vore ture igennem Europa selvom vi nogle gange er kommet senere end 22