Tog undergrundsbanen til Circular Quay og færgen ud til Pyrmont Bay ved Darling Harbour.
Vejrudsigten havde lovet regn, så vi så lige tiden an på vejen. Det så ud til at holde tørt, så vi købte billetter til at komme ombord på de flotte skibe http://www.anmm.gov.au/site/page.cfm?u=1210
1. besøg gjalt “The Endeavour”, det skib James Cook sejlede på, da han opdagede Australien og andre steder (1768-1771). Det var et replica af den oprindelige bark.
Barken var oprindeligt et kulskib. Det blev bygget om, så det kunne rumme mere mandskab, men samtidig skulle det også kunne rumme en stor last. Der blev indlemmet et ekstra dæk og hermed var halvdelen af opholds- og soveafdeling uden ståhøjde. 94 mand var der i alt ombord. De har været tætte på hinanden. Der herskede streng diciplin og man brugte “den nihalede kat” (pisk med 9 snore på) ved ulydighed. “The Boatswain” var ham der skulle fordele vagterne og mandskabet. Det var også ham, der skulle fordele piskeslagene. Hvis han ikke slog hårdt nok, ifølge kaptajnen, gik de resterende slag til hans egen ryg 
2. fartøj var “HMAS Onslow” en ubåd fra som sejlede fra 1968 til 1999. mandskabet bestod af 68 personer og de var ombord gennemsnitligt 70 dage af gangen, nogen gange længere tid. Det var trange kår at bo og arbejde under, men også et fascinerende sted. vi kunne se 1 km væk i periscopet, det var ret vildt.
Efter besøget på Onslow (navnebror til Mrs Hyacint Buckets svorger, fnis), spiste vi frokost på en af havnecafeerne. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, men vi fik da mad.
3. fartøj var “James Craig”, en tremastet bark fra 1874. Barken sejlede indtil 1930′erne, primært som kulskib, hvorefter det blev efterladt ved Recherche Bay på Tasmanien. Her lå det i 40 år. De lokale fiskere søgte læ i det ved stormvejr, men fordi det flød ødelagde det fiskerbådene, der lå bi. Man forsøgte at sænke det, ved at sprænge hul i siden, men vandet var ikke dybt nok. Det sank lidt ned og lagde sig i mudderet. Dette var held i uheld, for mudderet bevarede selve skroget (der var lavet af rod iron, jeg ved ikke hvad det svarer til på dansk). Skibet blev hævet og lappet, så det kunne flyde, og derefter slæbt til Sydney. Her brugte man de næste 30 år på at pille det fra hinanden og bygge det op igen. Der findes 3 andre lignende sejlbare skibe i verden, men James Craig er det eneste af slagsen, der tager turister med ud af sejle. Skibet sejler 2 gange om måneden, som det gjorde det i 1800 tallet.
Hvis vi havde haft mulighed for en tur, så var vi taget med på sådan en dagstur 
4. og sidste skib, HMAS Vampire, en destroyer. Her gik vi selv rundt og kiggede. Kl. var efterhånden så mange, at der ikke var flere guidede ture (guiderne er primært frivillige). Det var et stort fartøj med adskillige kanoner, som blev ladede fra et centralt sted midtskibs. Vi var en tur på “Broen” og se hvor kaptajnen styrer det hele fra.
Ungerne syntes det hele var meget spændende, og vi blev godt fyldt op i hovederne med mange indtryk.
Ved siden af museet lå et indkøbscenter “Harbourside”. Her var jeg heldig at få en tid hos frisøren; klip og striber $150 = ca. 705 kr. Det er næsten halv pris af hvad jeg giver derhjemme 
Skønt at blive nusset lidt om. Nu skulle jeg kunne klare mig til vi kommer hjem igen. Jeg turde ikke tage chancen og få det gjort i Thailand. Her er ikke så mange blondiner hi hi!
Imens jeg fik ordnet hår gik Torben og ungerne en runde i centret og tog derefter hjem for at spise. Jeg fulgte efter ca. 1½ time senere.