Sove længe og slappedag, det var lige hvad vi trængte til. Der blev set julekalender og leget på værelset. Jeg fik vasket tøj og hængt til tørre.

Om eftermiddagen gik vi en tur i “The Royal Botanic Garden” og langs havnen. Her var en fantastisk udsigt til operahuset.

Vi blev enige om at spise i Sydney Tower i aften. Vi har hørt at restauranten drejer rundt, så man kan se hele byen oppefra og det ville vi prøve. Vi gik tilbage til Hostel, for at gøre os klar til at gå ud at spise. vi fik et bord til kl. 19.30, så der var tid til både at gå i ad og til at lege lidt.
Nyvaskede og pæne i tøjet gik vi af sted. det var et fornemt sted. Vi betalte for maden på forhånd i receptionen og blev sendt op til restauranten med en elevator. Den kørte ret stærkt. 240 meter over byen lå restauranten. Gulvet var lavet, så det kunne dreje rundt. lige så stillede drejede det så vi fik en 360° panorama udsigt over byen. Det var helt specielt!
Menuen stod på buffet, med specialiteter fra australien asien og mellemøsten. Vi fik bla. ; kænguru, langsomt kogt lam, østers, tigerrejer, krabbekløer og meget andet. Jesse fandt ud af at han også godt kan lide lam. Han er blevet en t´rigtig kødelsker og Lina følger godt med. Kænguruen var ungerne ikke så imponerede over. Jeg syntes den smagte godt. Maden var lækker og vi fik rødvin til. Medens vi spiste faldt mørket på og lysene i byen blev tændt under os. Spektakulært!
Hele seancen kostede $264 = ca. 1.241 kr. det var lidt dyrt, men det varhelt klart en oplevelse.
