Se Vores Rejse

Vi skulle tidligt op i dag, og være klar på Merimbula Marina kl. 8.00, hvor vi skulle af sted på dagens sejlads. Igen måtte vi have gang i varmen i camperen, for det var morgenkoldt. Vi sørgede for ar være godt klædt på for det kunne blive koldt derude på havet.

Vejret tegnede dog lovende og inde i bugten var der nærmest havblik - perfekt dag til en sejltur. På vej ud af bugten var det obligatorisk at have redningsvest på  (det var ved lov), fordi der normalt kunne være kraftige bølger ved indsejlingen til bugten.
Vi sejlede et pænt stykke ud fra bugten, og lå så og sejlede langs med kysten. der gik ca. 1 time, hvor der ikke skete noget. vi fik fortalt lidt om det vi sejlede forbi og nød bare turen. Så skete det pludselig….

Der dukkede en mor op med sin unge. Op og ned i vandet kom de et par gange, for så at dykke helt ned og være væk i 5 minutters tid. Så dukkede de op igen et nyt sted med jævne mellemrum. vi farede frem og tilbage fra side tilside på båden , for at tage billeder. Fantastske dyr!

En fuldvoksen pukkelhval kan veje op til 15 tons, 15 meter lang og blive 50 år gammel. Denne mor er over 40 år gammel. Ungen dier hos sin mor. den drikker ca. 225 liter mælk om dagen.

Pludselig kom de ganske tæt på båden og dykkede ned under båden. en enkelt gang hoppede den helt op af vandet, vendte rundt i luften og dykkede ned og forsvinde igen. det var et splitsekund, og der var ingen der nåede at få taget billede. Jeg fik en lille smule på film, men jeg vendte den forkerte vej da den kom op.
Det er et kæmpe dyr, så kraftfuldt og så fredfyldt på samme tid. Moren passer godt på sin unge og vi måtte ikke sejle for tæt på. De skulle helst komme hen til os, for så vidste man at de følte sig trygge ved at vi var der. Desværre var turen alt for hurtigt slut, men det var en storslået oplevelse, som vi sent vil glemme

Tilbage på landjorden igen spiste vi en hurtig frokost i camperen og så kørte vi mod Lakes Entrance. Vi glædede os til at se billeder og film til aften. Af sted det gik. Ungerne faldt hurtigt i søvn og jeg gik også kold. I mellemtiden kørte vi gennem et stort område med bjergskov (hvis der er noget der hedder det), et skovklædt bjergområde. Torben mente det strakte sig over ca. 160 km. Jeg syntes godt nok , at jeg sov dårligt fordi Torben kørte råddent, men det var altså pga. mange heftige sving og en ikke helt fantastisk vej.
Da der igen var kommet liv i os alle, tog bvi en kort pause og fik tanket.

Vi ankom til Lakes Entrance til Waters Edge Holiday Park http://waters-edge-holiday-park.vic.big4.com.au/, som lå ud til vandet. Det var ikke nogen særlig fantastisk campingplads, men vi skulle bare være her natten over, og ville ikke bruge tid på at undersøge byen/området nærmere. Vi gik en tur og handlede ind, så vi kan klare os et par dage. Da vi kom tilbage, gik ungerne på legepladsen. Poolen var meget lille, så det var ok at ungerne ikke måtte bade. Det går fremad med Jesses øre

Vi måtte tænde for varmen her til morgen, for der var bare koldt i camperen. Vi havde sovet med åbne loftsluger, og vognen ejer absolut ikke isolering

Jesse havde stadig ørepine. Her til morgen var det fyldt med noget gul-grønligt snask, delvis flydende, så der er vist noget betændelse.
Vi fik en tid hos lægen og det var hurtigt overstået. Der var gansk rigtig betændelse i det ydre øre, som kunne klares med nogle øredråber, med antibiotika i. Vi fik hentet dråberne og fandt en god parkeringsplads (de hænger ikke på træerne til sådan et hus!), hvorefter vi slentrede en tur i byen. Toys World blev tjekket ud for at få ideer til julegaverne - en enkelt julegave skal vi da have

Frokosten, blev indtaget i solskin, det første i flere dage, og man kunne tage den langærmede trøje af, for en stund.Vi spiste på en dejlig café. Prisen var lidt i den høje ende, men maden var lækker.

Merimbula ligger utrolig smukt, i en nærmest lukket bugt. Der er rigtig meget strand hele vejen rundt langs byen og kysten. Udenfor bugten er der strand til begge sider.
En lille strandder lå på vejen hjem til campingpladsen, blev stedet for dagens soppetur. Det var koldt,men forfriskende. Eftersom Jesse har dårligt øre, er badning forbudt for et par dage, for dem begge 2. Vi kørte lidt længere ud af samme vej til en mole, hvor der stod nogen og fiskede. Der var bla. en bedstefar med sit barnebarn (på Jesse alder) - hun havde fanget sin første fisk i dag. Der var lige noget der kunne fange Jesse, og han kiggede interesseret på, da hovederne blev skåret af fiskene;-) Manden var oprindeligt fra Holland, men havde boet her i mange år.

Sidst på dagen blev det køligt og kedeligt vejr igen. Torben gik en tur ned til stranden ved siden af campingpladsen (ca. ½ times gåtur ned af bakke) og vi andre hyggede i camperen.

I morgen skal vi ud og kigge efter pukkelhvaler, som befinder sig i området på deres vej mod sydhavet, hvor de opholder sig om sommeren (som det jo snart er her!).

Overskyet og koldt!!
Ja, tænk en gang, i dag havde de lovet 20º. Det var da noget af en kontrast i forhold til gårsdagens 38º. Det er det koldeste vi har haft til dato. siden vi tog hjemmefra. Frem med trøjer og lange bukser. Men i dag kunne vi da ikke klage over at der var for varmt i camperen

Campingmutter kom forbi med en grøn “Sekada” - “a green grocer”. en stor flot cikade. De “synger” om aftenen, når mørket falder på. Det kan være meget højt og larmende, hvis der er mange. Jesse fik lov til at holde den. Hun fortalte at den ligger i en brun skal nede i jorden, og der ligger de i 5-7 år før de kommer ud. Det kommer an på vejret. Det var natur og teknik for den dag, hi hi.

Inden vi kørte videre skulle vi på fly-museum ” Fleet Air Arm Museum” http://www.fleetairarm.com/. Det var en flot udstilling af gamle fly, bla. nogle af de første fly- og helikoptermodeller brugt af det australske flyvevåben.
Det var lige noget for ungerne! Der var også en masse små skibsmodeller, der viste hvordan man kunne lande med fly og helikopter på dækket og også transport af landmateriel.
Der bedste var nok flysimulatoren til allersidst, hvor man selv kunne styre og flyve et fly/helikopter.

Godt 1½ time senere var vi klar til at køre ud i det blå. God dag at køre, rent vejrmæssigt. Vi spiste frokost i “UllaDulla” med udsigt over havnen. Ulladulla var mere kedelig en navnet, så det blev kun til en kort pause. Det var et bjergrigt græsområde - hvordan definerer man et bjerg? Hvor højt skal det være for at man kan kalde det et bjerg? Der var i hvertfald meget høje bakker!

Vi ankom til Merimbula sidst på eftermiddagen. Byen ligger smukt langs havet indrammet af en bugt og breder sig op af skråningerne langs bredden. Campingpladsen “Merimbula Beach Holiday Park”  http://www.merimbulabeachholidaypark.com.au/ lå højt oppe med kig ud over bugten. Vi holdt døren lukket, mod sædvane, for det var simpelthen for koldt udenfor! Tja, man bliver hurtig forvænt

Jesse har haft ørepine i dag, så vi ser lige natten an om vi skal en tur til lægen i morgen. Foreløbig har vi klaret den med en panodil.

Vejrudsigten melder 41° i Sydney, som vi skal køre forbi.Turen går til Nowra (…for Laura) i dag, 100 km syd for Sydney. Vi kølede bilen godt ned med aircon og lukkede alle døre og vinduer. Satte ventilatoren til og så af sted. Vi har desværre ikke noget termometer i bilen, så vi ved ikke om temperaturen nåede helt derop.
Trafikken var i vores favør, da vi passerede Sydney, via forstæderne, for folk var på vej væk fra byen og heden. Det er meget længe siden vi har set så mange biler i nærheden af hinanden

Efter nogle timers kørsel var temperaturen udenfor så høj, at hvis vi havde lukket vinduerne op , var der blevet stegende hedt i camperen. Airconen er kun beregnet til at køle førerkabinen, men ventilatoren formåede at flytte så meget luft , at det var nogenlunde behageligt for os alle.

Omkring frokosttid var vi ved et flot lookout (udsigtspunkt) og det var bare varmt udenfor og vinden var ikke ligefrem kold

Vi ankom til Nowra midt på eftermiddagen og det var bare varmt. 38° i følge den regionale vejrudsigt. det blæste kraftigt, med vindstød op til 60 km/t. I stedet for at køle var vinden varmere end selve luften. Chillfaktoren var ca. som i en sauna ;-D Hvis den altså kan være det! Heldigvis solgte Mac. D. softice til 0,50$ = 2,35 kr.
Da kl. var 18 var der stadig 34°. Kl. 21 vil jeg tro der var 23-25°. Kl. 23.30 var der max. 20° og om natten var den nede på 15°. Det var noget af en forskel!

I dag var det så den endelige afsked med fam. Aaen! De skal ikke længere sydpå end Sydney. Vi fik taget familiefoto af hinanden, nu da vi havde chancen.

Vores plan var at køre indenlands fra nu og hele vejen ned til Melbourne. Men nu har de lovet hedebølge og 43°, der hvor vi havde planlagt at tage hen. Det er måske lige en tand for varmt, eftersom der ikke er aircon bag i bilen og dvs. absolut ingen luftcirkulation Vi kører derfor videre langs kysten til Lake Macquarie. vi tager nogle lange stræk de næste dage, for at komme derned af, og så ind imellem en slappedag. På vejen fandt Torben en autoforhandler og købte en ventilator med stik til cigarettænderen, for at se om vi få noget cirkulation omme bag i. Vi var fremme ud på eftermiddagen, og campingpladsen lå lige ned til en sø. Det var ikke den flotteste campingplads og det var ikke det bedste fiskested, som ungerne og Torben havde håbet på (det stod i brochuren). De forsøgte lidt, dog uden held. de manglede noget flåd og ordentlig madding. Da det blev mørkt kom der en masse billelignende dyr og flagrede rundt. Vi måtte have fluenettet for døren, for der var bare mange og de larmede helt vildt.

” I dag er det Rebekkas fødselsdag, hurra hurra hurra….” Fam. Aaens yngste familiemedlem blev 4 år i dag, så lavede en fin lille gave med en bog og 4 vingummier og flag og prinsesser og det hele. Hun blev meget genert hi hi, men også glad for gaven. Det er faktisk også i dag Jesse bliver 5½ år

Vi besluttede a blive her i dag og slappe lidt af. Få vasket tøj ovenpå al vores køren og dårlige maver. Det trængte ungerne (og vi andre) til, bare at kunne lege og lave ingenting. de fik badet og jeg fik muget ud i vognen og vasket sengetøj, fejet sand ud af alle krige . Det er helt ufatteligt, hvad man kan få slæbt ind af sand, uden man opdager det.

Ud på eftermiddagen slentrede vi en tur op i byen for at drikke kaffe og smoothies og spise kage. Handle lidt ind og hjem og spise ovnstegt kylling. hernede kan man købe hele varme ovnstegte kyllinger i supermarkedets slagterafd./delikatesse. Den var ganske lækker. - Vi har jo ikke nogen ovn og der er stort set aldring ovn i fælleskøkkenerne,så der er visse ting man godt kan savne

Lidt sidste hygge og leg med de andre børn og så fredagsslik og “Bjørnebrødre” på film, sammen med mor i autocamperen (Torben lavede billeder helt nede i den anden ende af vognen) og så var endnu en god dag gået.

Jeg havde det meget bedre i dag.

Ungerne var oppe og bade og Torben var vagt Han talte med nogle aussier, som fortalte, at der var et lille sted på vej ind til byen, hvor man kunne fodre og klappe delfiner Det skulle være et meget børnevenligt sted og ikke overrendt.
Det måtte vi se og det bedste tidspunkt ville nok være kl. 12.30. Det kostede 70$  = 329 kr. for os alle fire og vi kunne booke i receptionen.
Af sted med os. Der var ca. 15 km ind til byen og vi fandt et indkøbscenter på vejen, hvor Torben og ungerne hadlede ind til de næste par dage, Jeg tog en lur i bilen for at spare kræfterne til delfinerne.

“Pet Porpoise” http://www.petporpoisepool.com/var et lille sted med sæler, delfiner, pingviner og pelikaner. Vi ankom lige i rette tid til at få kys af delfinen og af sælen

Lina skulle ikke nyde noget, men Jesse ville gerne. Bagefter var det sælens tur, og der var Jesse ikke helt så kæk, for den var alligevel lidt stor.

Delfin- og sælshow startede lige efter og der var 20-40 pers. for at kigge på. Vi sad ca. 3 meter fra bassinet.
Først kom “Merlin”, en kæmpestor australsk pelssæl (australian furseal) på 220 kg. Han var enorm. Disse sæler kan veje op til 300 kg og har, i modsætning til andre sæler, langhåret pels. På trods af deres størrelse, er de meget fleksible og smidige.

Det næste vi så var nogle australske søløver, med lange knurhår, som de bruger til at mærke vibrationer med. De kan bevæge dem temmelig meget.

Så var det delfinernes tur “Bucky” og “Skippy”, far og søn. De lavede et fint show, hvor publikum kunne deltage. fx fik den børstet tænder af en lille dreng. Det var et godt show, som var meget lærerigt for børnene om hvad delfiner er for nogen dyr. Bagefter kunne man få lov til at ae den ene delfin på maven. Den var helt blød og lidt slimet glat.
En delfin kan holde vejret 7 min under vandet og dykke ned til 500 meters dybde. De kan svømme med en topfart på 35 km/t.

Pingvinerne skulle fodres og nu var Lina klar. Det var en størrelse hun kunne forholde sig til, dog stadig stadig i en armslængdes afstand Ungerne fik hver 4-5 fisk at fodre med én af gangen. De måtte så gerne gå bag i køen igen, hvilket de også gjorde. Man kunne også håndfodre forskellige fisk og en enkelt haj. det var meget spøjst. Dette bassin kunne man også se fra siden, som i et akvarium.

Vi slentrede lidt rundt og kiggede og gik til delfinbassinet, hvor de 2 delfiner legede med bolde. Vi måtte gerne lege med dem. Jesse spillede nok bold med den ene i ½ time. Det var stort! Se det lille videoklip i galleriet
I bassinet ved siden af var der en højgravid delfin ved at blive undersøgt og få ultralydsscanning. Dyrene bliver trænet, fra barnsben af, til at blive undersøgt med menneskehænder. derfor er de helt trygge ved det og man behøver derfor aldring ar bedøve eller fastholde dyrene for at undersøge om de er sunde og raske. Det samme gør sig gældende for sælerne og søløverne.

Det var en helt unik oplevelse, som vi helt sikkert ikke ville have været foruden. Det var rent lykketræf at Torben mødte de aussier i morges, ellers var vi ikke taget her hen.

Videre sydpå. vi ville egentlig være kørt indenlands i dag,men fordi kl. allerede var 15, besluttede vi os for at fortsætte langs kysten til “Port Macquarie”. det passede lige med det antal km, vi kunne nå at køre inden aften. Vi kørte ind på campingpladsen “Sundowner Breakwall Tourist Park” http://www.sundownerholidays.com/ og her fandt vi minsandten fam. Aaen. Gensynsglæden var stor Campingpladsen lå langs en lang mole på den ene side. På den anden side lå stranden, og rundt ved resten lå byen. Det kunne simpelthen ikke ligge bedre. Selve campingpladsen var nu ikke noget at råbe hurra for. Den var relativ stor, men toiletforholdene kunne godt have været bedre. Smalle båse og en smule snuskede.

Jeg var efterhånden kvikket så meget op, at jeg vågede mig ud i at spise aftensmad og drikke en kop kaffe - og det gav ikke bagslag

Jeg vågnede efter en forfærdelig nat med kvalme og meget dårlig mave. Derudover havde jeg fået feber og havde simpelthen ondt over det hele. Jegvar rigtig skidt og havde kun lyst til at sove.
Derfor er det Torben, der fortæller i dag

Vi tog afsted efter at have fået placeret Winnie bagerst i bilen, liggende, og Lina i co-driver rollen på forsædet. Ud af byen mod syd.
 

Efter ca. ½ times kørsel stoppede vi ved et lookout, for at kigge på nogen surfere. Her stod der en ældre mand, Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke var ude på bølgerne? Han svarede at han var for gammel. Jeg sagde derefter på engelsk:”You don’t sound australian? Well, sagde han “I’m a dane”. “Me too”, svarede jeg, og så grinede vi begge to. Han havde boet her i 55 år. Han var gammel sømand og havde været på landlov. Han var kommet for sent til sit skib og derfor var han blevet her. Han var der på lookoutet, med en dansk ven, som han havde kendt i 40 år, Bent. Bents kone som også var der tilbød straks, at vi kunne benytte deres indkørsel ved hjemmet i Melbourne, når vi kom på disse kanter.

De fortalte at der var hajer i området, og det skete da fra tid til anden, at der kom en surfer op uden en arm eller et ben. Nogen gange kom de slet ikke op!

Jesse og jeg gik ned af skrænten for at kigge nærmere på surferne. Vi fik taget lidt billeder. De var super seje syntes ungerne. Så kørte vi videre, Winnie var der ikke meget liv i

Vi gjorde holdt i Grafton og spiste frokost ved siden af en flod. Det var en meget stor flod! Der skal meget vand til at fylde en flod der er 100 meter bred. Hvis man så prøver at forestille sig, hvor meget vand der skal til , hvis overfladen skal ligge 8 meter højere oppe, som den var det i 2001. Det er altså seriøse mængder vand vi taler om.

Nedenstående billede af badebroen er et meget godt eksembel. Pælene der holder broen/pontonen er mindst 9 meter høje fra vandoverfladen. Bemærk Lina og Jesse i forhold til pælene.

Efter frokosten kørte vi videre og vi landede på campingpladsen ca. 15 km uden for Coffs Harbour på “Emerad Beach Holiday Park” http://ebhp.com.au/. Det første ungerne fik øje på var hoppepuden og poolen. Da vi kørte videre ind på pladsen der gik og græssede

Parkering af vogntøj og en let oprydning indenfor. Vi gik en tur ned for at kigge på stranden. Det var ikke en badestrand. Der var for meget strøm, så vi var der kun i kort tid. Vi måtte ty til poolen, som heldig vis viste sig at være opvarmet. Det var overskyet og blæsende hele dagen. Winnie sov stadig…..

Jeg fik lavet lidt mad og havde lovet ungerne at de måtte se en film. Vi havde fundet nogle australske film med dansk tale, der kan bruges i TV’et. Så gad lo…. selvfølgelig ikke at virke Vi kiggede lidt på dagens fotos i stedet og så var den dag gået.

Winnies feber var faldet lidt til natten, men hun lignede noget, der var klar til at blive fejet op og ryge ud med skraldet :-/

I dag skulle vi have stranddag  i Byron Bay.
Lina og Torben startede med at gå på jagt efter en ny dykkermaske til Lina og fandt en flot gul en.
Skøn strand med sand så langt øjet rakte. Det var lavvandet et godt stykke ud, men med hestehuller ind i mellem (steder hvor der pludselig kan være dybt). Jeg var lidt utilpas i maven, så jeg var mest til at sole og holde øje med ungerne, når de hentede vand til deres sand byggeri.

Efter 3-4 timer på stranden skulle vi have frokost, kl. var efterhånden blevet 15. Vi traskede ind til byen og fandt ud af at de steder var eftermidagslukkede fra kl. ca. 15.30 - 17.30 for andet end kaffe og kage. Det lykkedes os dog at finde et sted efter lang tids søgen. Da maden var overstået, handlede vi lige et par småting og gik tilbage til bilen. Vi skulle nemlig hjem og bage pandekager og hygge

Jeg blev mere skidt og pludselig var jeg helt færdig og skulle bar i seng. Jeg havde kvalme og var mega træt. Jeg gik i seng med en skål inden for rækkevidde.

Spaseretur i Surfers Paradise var dagens første stop. Torben var spændt på om det lignede sig selv.

I Surfers Paradise er går der piger rundt med lidt reklamer på sig (det mener Torben skal indføres mange flere steder)

Vi daskede rundt et par timer og spiste frokost på Hungry Jack´s (det australske Burger King) Jesse var blevet frisk igen og var sulten. Torben holdt igen med maden, for nu havde han mega-resermave. Det var rigtighyggeligt!!
Til sidst var vi nede og gå på stranden, før vi kørte videre. Området syd for brisbane er kaldet guldkysten og består af mange strande.

Vi krydsede grænsen til New South Wales (NSW).

På vejen slog vi et slag ind om Nimbin. En hippieby i bogstaveligste forstand Man kan åbenlyst ryge hash og lignende. Det var et spøjst sted om nogen lidt underlige mennesker, hvilket måske også var at forvente. Torben var her for 15 år siden og det havde ikke forandret sig meget. Det er en lille hovedgade med butikker på begge sider af vejen. de har flotte hjemmelavede skilte og det er egentligt ret hyggeligt. Der er bare den der lidt sødelige lugt i luften, nogle af de lokale er lidt fjerne i blikket og lidt forhutlede at se på. Det var sjovt at se men ikke et sted man har lyst til at opholde sig længe. Vi var en tur på Nimbins museum.

Det var blæst lidt op og var overskyet, da vi ankom til Bayron Bay, sidst på eftermiddagen. Den første Campingplads var optaget, det var den næste også og den 3 havde 1 plads tilbage uden strøm.Vi kørte tilbage til den første, for at høre om de havde en uden strøm, men de havde absolut intet. Vi måtte ca. 2 km uden for byen, før vi havde heldet med os. Vi fandt så oveni købet ud af at NSW har “daylight savings” = sommertid, så klokken var også pludselig 1 time senere. Det er dejligt, for så bliver det mørkt en time senere end det plejer.

Vores campingplads hed Byron Bay Tourist Village http://www.byron-bay.com/vanvillage/index.html og var ganske udemærket.