Se Vores Rejse

Vi var nået til sidste dag på Mabul.

Efter morgenmaden sendte vi Torben ud på et sidste dyk. Imens fik jeg pakket sammen og ungerne legede lidt.

Vi gik ned for at mødes med Torben på molen, da han kom tilbage. Tog en sidste snorkeltur og fik øje på en lille skildpadde, der gemte sig på bunden. Den lå helt stille, meget længe, men denne gang ventede vi længe nok og endelig skulle den op til overfladen og have luft. Den er et meget majestætisk dyr, når den svømmer.

Gong gongen lød en sidste gang for os og varslede frokost. Så var det uigenkaldeligt, båden ventede ved molen og vi skulle tilbage til fastlandet. Mens vi stod på molen og kiggede ud over vandet en sidste gang, kom der ikke mindre en 3 skildpadder op til overfladen for at vinke farvel

Vi sejlede ind til Semporna, hvor en bus ventede på os, for at køre os til Tawau. Lige udenfor Tawau ligger den nærmeste lufthavnen og der skal vi flyve fra i morgen, videre til Kuala Lumpur. Køreturen varede 2 timer. Vi var omkring lufthavnen med nogle andre gæster, der skulle flyve videre i dag. Eftersom Torben har været ude at dykke i dag, må han først flyve i morgen. Derfor har vi taget en overnatning i Tawau.

King Park Hotel lå midt i Tawau http://kk.kingparkhotel.com.my/location.html. Vi blev installerede på værelset og lidt senere gik vi en tur i byen. Vi fandt et hotel, hvor vi kunne få printet flybilletten på papir, for printeren på vores eget hotel virkede ikke.

Pizza var aftenens menu. Vi ventede og ventede og ventede…desværre var de ikke ventetiden værd. Det var de dårligste pizzaer vi har fået til dato det er altså svært at forholde sig til den lange ventetid, når der ikke er andre i restauranten der sidder og venter på mad!

Tilbage på hotellet, så vi lidt TV og chattede lidt på Facebook.

Sidste dyk på Mabul
Det sidste dyk var et dyk ved Mabul,det var bare divemasteren og mig.Vi skulle dykke ved et kunstigt rev, der var sat ned på sandbunden for at tiltrække dyre liv og have mere at dykke på. Der var en del liv omkring de trækonstruktioner, man havde sat på bunden. Sigtbarheden var fin, men jeg kunne godt mærke jeg at det var det 12. dyk på 5 dage. Nu var jeg ved at være dækket ind Jeg havde lidt svært ved at trykudline, så jeg måtte lige en tur lidt op for at ordne det og så ned igen. Ellers et fint og stille slut dyk.

Hvis man gerne vil afsted på dykkerferie og gerne vil have familien med, så er det her et godt sted at være. Der er ikke lang transport ud til dykkerstederne og man kan være sammen med familien i pauserne. Plus de kan få nogle fine snorkelture. Hvis man godt kan klare sig uden den bedste sigtbarhed, så vil vi anbefale, at man besøger Mabul og Sipadan i lavsæsonen, som er januar, februar og marts . Så får man flere dage ved Sipadan og familien kan også snorkle der (i højsæsonen bliver der ikke givet tilladelse til snorklere).

Ungerne er efterhånden blevet vant til, at der er transporttid, så der er ingen brok over at køre i 2 timer. Det er blevet en naturlig del af rejsen.

Børnene og jeg havde fået bevilget en slappedag
Torben skulle dykke lige omkring Mabul, hvor vi bor og ville derfor komme tilbage og holde sine pauser her.

Lina skulle lave lidt matematik. Imens legede Jesse udenfor hytten. Han var i gang med at lave gift i en kokosskal ud af hawaiiblomster og vand. Det brugte han meget lang tid på.

Da rengøringen kom, rykkede vi op i restauranten, mens der blev gjort rent. Her fandt Torben os efter hans første dyk. Vi sludrede lidt og fik en tår at drikke.

Da Torben var taget afsted igen, gik vi andre til poolen, så ungerne kunne plaske lidt. De befinder sig mere under vandet end over vandet, så der er ind imellem meget svært at få kontakt ;-P

Gong gongen lød og så var der frokost. Torben kom tilbage og vi spiste frokost sammen. Lina læste lidt højt fra hendes frilæsningsbog (de har læseuger i skolen for øjeblikket, så det har Lina også).

Vi snuppede endnu en badetur i poolen og efter en times tid gik vi på molen for at mødes med Torben. Det var egentlig meningen at der skulle snorkles, men i stedet fik torben og ungerne lov at prøve at svømme med ”motor”. Det er nærmest en ventilator med håndtag på . Den bruges af dykkere til at komme hurtigere afsted. Den kan også bruges i overfladen. Det så ganske morsomt ud og ungerne morede sig herligt. Lina fes frem og tilbage og kunne ikke få nok. Jesse dykkede med den i bedste James Bond stil. Se film på galleriet!

Hygge på værelset indtil aftensmaden. der var kommet vinterbilleder til os på Facebook. Det er noget der varmer rigtig meget (selvom det så ret koldt ud). Det betyder meget for ungerne, når der kommer hilsner og især billeder hjemmefra og de stiller gerne op til at sende nogen den modsatte vej.

Efter maden læste vi sidste kapitel i ”Rasmus på farten”. Den endte heldigvis godt Gode gamle Astrid Lindgren!

Torbens dyk ved Mabul
Dagens 3 dyk var ved den ø, hvor vi boede. Her er det mere microliv, der bliver kikket på. Første dyk var ok. sigtbarheden var ikke så god som i går, men der var meget at kikke på og også nogen skildpadder.
Næste dyk var næsten magen til, også fint.

Det sidste dyk var ved Lopsterwall. Der var så kraftig strøm, at vi nærmest fløj igennem vandet. Det er ok hvis man er samlet, men ikke når der ikke er god sigtbarhed. Vi kom væk fra hinanden, men blev sammen 2 og 2. Det var ikke et godt dyk selv om vi så mange ting.

Stod op til endnu en tur ud til Sipadan.
Vi snorklede ved Torbens 1. dyk. Desværre var det overskyet lige på det tidspunkt. Sigtbarheden var ikke særlig god og vi blev hurtigt kolde. Havet var mere uroligt end i går, så vi duvede en del i overfladen. Der var også mere strøm, så det var hårdt arbejde, at blive liggende hvor man gerne ville. Vi blev ikke i så længe og der var ikke så meget at se.
Ventede på båden på at Torben skulle komme op. Vi var kun os 4 og divemaster Chris ombord i dag. Plus skipperen selvfølgelig. Sejlede ind til Sipadan, for at holde pause.

Ungerne og jeg blev tilbage på øen og legede i vandkanten. I dag havde ungerne deres UV-trøjer på for vi havde fået godt med sol i går. For første gang, overhovedet, siden vi tog hjemmefra, var ungerne en anelse røde i nakken og ansigtet. Det er da ret godt gået!
Over middag, mens Torben var på 3. dyk, krøb vi lidt i skyggen. Der er ingen grund til at overdrive med solen i dag.

Så var Torben færdig med dyk nr. 3 og holdt en kort pause.
Sidste dyk, blev konverteret til en snorkeltur, sammen med os, ligesom i går. Nu var solen fremme og vi kunne se en hel masse igen. Denne gang så Lina og jeg også en haj. Vi fandt en skildpadde, der lå på bunden, nærmest usynlig. Vi ventede længe på at den skulle røre på sig, for den skal jo op og have luft en gang i mellem. Der skete ikke rigtig noget og ungerne var ved at være kolde, så vi svømmede hen til båden. Selvfølgelig kom der gang i skildpadden, lige da vi var svømmet væk, men Torben fik den heldigvis optaget på film.

Tilbage i hytten tog jeg en slapper på værelset og Torben og ungerne gik en tur i poolen. Bagefter gik vi en tur rundt om øen. Det tog en times tid inkl. en masse fotostop. Vi slentrede lige så langsomt afsted og kiggede på det hele.

Selve øen er ikke særlig stor. Der er 2 landsbyer her. Her var masser af glade børn der rendte rundt og legede. De var meget nysgerrige omkring vores lyshårede børn og alle børnene sagde: ”Hello” hele tiden deres boliger var pælehuse og en del af disse er placeret ude i vandet. Om det er fordi der ikke er plads nok på øen eller om man altid har levet sådan, vides ikke, men her var god og afslappet stemning, selvom der også så fattigt ud. Den ene by så markant fattigere ud end den anden. Det kan godt være at de kun har til dagen og vejen, men humøret fejler ikke noget.

Se flere billeder fra gåturen på galleriet!

Tilbage ved resortet igen, gik vi i restauranten for at gå på nettet. Her er den bedste forbindelse. Det var også for at socialisere lidt inden spisetid. Ungerne spillede Nintendo.

Efter maden gik ungerne og jeg i hytten for at se en film og spise fredagsslik. Det var råhygge Torben blev i restauranten og snakkede og uploadede billeder.

Torbens dyk ved Sipadan
I dag havde jeg ene timer, det var ren luksus. Dykkene var næsten som i går, men da det kun var mig, der var kunde, så havde jeg masser af tid til at tage billeder, og skulle ikke tage hensyn til om andre kunne komme til at se det som divemasteren viste.

Igen i dag var der en masse skildpadder og hajer + alle de små fisk. Højdepunktet var dagens sidste dyk, hvor vi lige var svømmet forbi en skildpadde. Der dukkede en mere op, og der lå en haj på bunder og kikkede. Da jeg vendte hovedet, fik jeg øje på en stor stime Baracudaer. Det var nærmest som en hel væg. vi svømmede nærmere stille og roligt. til vi var inde midt i stimen. Der var flere tusinde store baracudaer, omkring 1 meter lange, de begyndte at svømme rundt om os. De blev der under hele vores opstigning til overfladen. Fed afslutning på dagens dyk

I dag skulle vi dykke/snorkle ved Sipadan Island. Det er stedet!!
Det er kun tilladt med 120 besøgende på øen på dag, så man skal være heldig hvis man skal have en tilladelse til at dykke. Og man skal være endnu mere heldig for at få lov til kun at snorkle. I højsæsonen er der absolut ingen tilladelser til snorklere.
For ca. 6 år siden var der 6 resorts på øen og den er ikke ret stor. Det var stadig kun tilladt med 120 pers. pr. dag men det blev ikke overholdt. I 2004 besluttede regeringen at lukke hele øen ned, for at den ikke skal gå til.
Søjlen, som øen står på, er langsomt ved at blive eroderet, så man er meget opmærksom på forandringer. Området omkring øen er fredet for fiskeri.

Vi følte os meget priviligerede og var meget spændte på hvordan det ville blive. Torben svømmede jo med skildpadder i går, så det håbede vi på ville ske for os andre i dag.

Sejlturen fra Mabul til Sipadan tog ca. 15 min. solen skinnede fra en skyfri himmel og humøret var højt

Fremme ved øen blev vi sat i land for at skrive os ind i gæstebogen. Der bliver holdt opsyn med tingene og der er militærovervågning på stedet.

Vi sejlede straks videre, ca. 5 min fra landgangen. Her skulle vi i vandet. Vi lod Torben og de 2 franske piger(som igen var på hold med Torben) komme i vandet først. Det kan Torben fortælle mere om senere i indlægget. Da de var væk af vejen, tog vi, ungerne og jeg vores snorkeludstyr på og hoppede i vandet.

Det første vi så var 2 store smukke havskildpadder. NØØØJJJJJJ det var stort at få lov til at opleve. Vi var helt oppe at svømme, eller hvad det nu hedder, når man ligger i vandoverfladen med en snorkel i munden Det myldrede med fisk, både store og små. Det var simpelthen vidunderligt! Det var en ordentlig en på opleveren. Efter 20 min. tid (vil jeg tro) kravlede vi op på båden igen og ventede på dykkerne. Vi havde i alt set 6 skildpadder ned i vandet og en 7 fra båden. Lige det vi havde drømt om.

Da alle var tilbage i båden, sejlede vi ind til øen og holdt kaffepause med frugt og kage. Ca. 1 time senere tog Torben ud med båden igen, til det næste dyk, og vi blev tilbage på stranden. Vi solede og badede og byggede med sand. Der blev samlet skaller i vandkanten og vi havde det herligt.

Efter dyk nr. 2 var det blevet tid til frokost. Det var varm mad; Ris, Kailin (noget grønt bladværk, lidt biittert), oksekød og lammekød. Ganske udmærket. Der var frugt og te og kaffe igen samt masser af vand.

Dyk nr. 3 blev i gang sat og vi sprang endnu engang over og blev i land, og snorklede lidt fra stranden. Jeg snorklede med ungerne på skift, mens den anden legede på stranden. Vi har en fast aftale om, at der ikke er nogen børn i vandet ,uden der er en forælder, der kigger på.

Ca. 1 time efter var Torben tilbage igen og der var igen kaffe eller drikkepause med lidt at spise efter behov. Pausen varede 1 time og så var det tid til sidste dyk for i dag.

Torben sprang over og snorklede sammen med os. Når vi snorkler alle 4 er det som regel Torben og Jesse der snorkler sammen og Lina og jeg. Torben og Jesse, dykker ned til fiskene og vi piger kigger fra overfladen. Lina er ikke tryg ved at dykke ned med snorklen på og det er fint. Jesse er nærmest integreret med vandet efterhånden, så han kan selt ikke lade være med at dykke ned og kigge nærmere på fiskene. Han dykker ca. 3 meter ned uden problemer, ganske godt gået! Torben og Jesse så en haj, men den missede Lina og jeg. Det er forholdsvis små hajer, der er her, og de er ikke farlige for mennesker.

Fyldt med mange nye indtryk vendte vi tilbage til Mabul og tog en dukkert i poolen. Badning kan man ikke få for meget af ;-P

Efter et helt almindeligt brusebad, var der fri leg indtil aftensmaden. Jesse fandt pludselig på at han skulle lære at gå på hænder. Der er en stor græsplæne uden for vores hytte, så der kunne han fint muntre sig.

Aftensmaden startede som et hit, for der var Lasagne og spaghetti. Desværre var det ikke på italiensk, men på malaysisk, så det var ikke lige noget for ungerne. Til gengæld var der noget kylling, som kunne bruges. Der var igen kage og frugt til dessert. Det kunne næsten ikke være bedre.

Godt trætte gik vi igen tidligt i seng. En ny og spændende dag venter forude.

Dyk omkring Sipadan Island
Så var det tid til at udforske Sipadan under vandet, og jeg havde 3 rigtig gode dyk over dagen. Hen over dagen, tror jeg vi så over 35 havskildpadder og en del hajer, og så alt det andet. Det er ikke helt til at beskrive, men jeg prøver.Forestil jer lige at være sejlet ud fra en lille palmeø på en dag med højt solskin og 32°! 2 min. senere er det på med dykkerudstyret og så hoppe i havet. Vandet er dejligt varmt 28°. Du ligger i havoverfladen, hvor det første du ser er koralrevet, der står op fra havbunden, som et bjerg, til ca. 4 meter under overfladen. Du ved det går 6oo meter ned, men du kan ikke se der ned! Fiskene svømmer lidt længere nede. Divemasteren gør tegn til at dykke og du lukker luften ud af din BCD ( dykkervest der holder dykkerflasken og sørger for du er vægtløs i vandet)

Nu går det ned ad, samtidig med du trykudliner dine ører. Alle de farverige fisk begynder at komme til syne. Vi dykker ned langs den stejle koralvæg, det går stille o roligt ned til ca 20 meters dybde, hvor vi kikker på det liv, der er hernede. En morene kigger ud på dig fra dens skjul. Du kan høre noget gnave. Det er papegøjefiskene, der spiser af koralerne. Fisk i alle farver svømmer omkring dig. Efter en tid nede i dybet går turen stille op mod overfladen, en skildpadde svømmer forbi og 2 ligger på sandbunden. En haj kigger forbi, men vender snuden væk. En stor stime af nogen store fisk viser sig nysgerrigt, du vender hovedet og derhenne leger nogle klovnefisk(Nemo) i en søanemone. Tiden er gået ,men du vil ikke op….

Det skal prøves!!! For næsten at være der selv, så se billeder og film på vores blog og galleri.

Afgang med båd fra Semporna kl.9.45 ud til Mabul Island, hvor vi skal bo de næste 4 dage.

Sejlturen tog ca. 45 min. og så nåede vi frem til en dejlig ”Bountyø”. Hvidt sand og palmer over det hele Øen ligger i det syd østlige Sabah på Borneo. På vejen der ud kom vi forbi den nok mindste beboede ø.

I dette område findes et af verdens bedste dykkersteder (på top 10) og her skal vi ud at dykke og snorkle.

Ved ankomst fik vi en samlet velkomst med informationer om stedet og hvornår vi skulle hvad. Så tjekkede vi ind på vores værelser. Vores ”chalet” er en hytte med 2 værelser der støder op til hinanden. Desværre ikke med gennemgang. Så vi må skiftes til at sove hos hinanden. Her er smadder hyggeligt og virkelig gjort noget ud af det. Der er palmer overalt og blomstrende hibiscus/hawaiiblomster og bougainvillea. Det er for skønt!

Gong gongen lød og så var der frokost. Det var buffet md diverse varme retter, salat, frugt og små stykker hjemmebagt kage. Og det var rigtig hjemmebagt kage. Lina var i den syvende himmel, for der var noget hun kunne lide så skulle vi til dykkerstationen og på den første tur. Det blev kun Torben der tog med båden, sammen med de andre dykkere. Vi blev tilbage og snorklede lidt ud for molen. Men der var lidt for meget strøm, syntes vi, så det blev til en kort tur. Torben fortæller lidt senere i indlægget, hvad han oplevede!

Efter snorkleturen hvor vi så en masse fisk, gik vi tilbage på hotellet og hoppede i poolen. Her var vi til Torben kom tilbage for en kort bemærkning. Vi gik med ham på molen, for han skulle dykke igen. Denne gang lige ved molen, så vi kunne se ham dykke ned. Det syntes ungerne var spændende. Alt der udstyr og apparater. Jesse prøvede lige kort Torbens regulator. Sejt! Vi kunne desværre ikke se dem ret længe, så vi gik tilbage til poolen og legede.

Nåede at lege lidt ved hytten. Ungerne havde gang i en ”aboriginerleg,” (som de selv kalder det) inspireret af nogle konkylier der lå på stranden. Vi flettede reb af kokos.

Kl. 19 var der aftensmad. Det var ganske udmærket. Der var nye kager, det er vist godt vi ikke skal være her så længe, hi hi
Jeg havde fat i tjeneren og spurgte hende om hun kunne klare en opskrift på de der fantastiske pandekager, vi har4 fået både i Thailand og i KL. Hun fortalte at det var indisk og hun kendte en der kunne hjælpe, så den ville hun skaffe til i morgen. Fedest!

Vi gik forholdsvist tidligt i seng. Torben gik kold, da vi læste i ”Rasmus på farten”. Jesse og jeg skulle sove sammen i det andet værelse. Jeg forsøgte mig igen med min egen bog, men med samme resultat som sidst. Jeg faldt i søvn!

Dyk omkring Mabul Island
Det første dyk på programmet var en slags prøve dyk, for lige og se os an.

Vi var 10 dykkere og 2 divemastere (dykkerguiden, der er cdertificeret til at kunne tage folk med ud at dykke), Da vi alle kom i vandet var det meningen, at der skulle være 1 divemaster foran og en bagerst. Det fungerede ikke, for der var en meget stor gruppe med fra Korea, med de helt store kameraer. Desuden var sigtbarheden ikke så stor + strømmen var lidt kraftig. Det blev lidt rodet og var ikke så godt som forventet, vi så dog en del havskilpadder. :-) Da vi var kommet op igen, var der 2 franske piger som sagde til den ene divemaster, at det ikke var tilfredsstillende.

Ved det næste dyk, som foregik ved molen, var vi blevet delt op i grupper. Jeg var i gruppe med de 2 franske piger og vi havde divemaster Chris. Det blev et meget bedre dyk, da vi ikke skulle vente på alle de andre. Der var også skildpadder på dette dyk og en hel masse andet. 

Det skal nok blive nogle spændende dage, vi får her ;-D

Kufferten blev lukket og vi var klar til morgenmad kl. 6.30. En abe eller 2 viste sig til glæde for børnene. Huskatten blev fotograferet, mens vi ventede på båden, der skulle sejle os over til vores bil. 1½ times kørsel ventede forude, men det 3 sæde var sat op, så alle fik mere plads. Der blev hvilet, leget og skrevet.

Fremme ved dagens højdepunkt, som var ”Sepilok Orangutang Rehabilitation Center” google. Her skulle vi se en video om centeret og hvad de gør for at rede de orangutanger, der bliver efterladt som små og dem der bliver fanget eller skadet. Kamera fee blev betalt, her var det 10 RM. pr. kamera.

Med det samme vi kom ud på gangbroen var der bid. En orangutangunge sad lige ovenover os og lidt lægere henne, oppe i et træ, sad den gamle han og kikkede.

Det sted hvor vi skulle se orangutangerne blive fodret, var det første trin hvortil de dyr, der er en del af programmet på centeret, bliver introduceret til naturen. Der var bygget en gangbro med god plads til publikum, og overfor den var der en fodringsplatform. Her blev de dyr, som lige var blevet sat ud i skoven, vænnet mere og mere til naturen, stadig med mennesker omkring sig. Senere vil de kun spise på platforme længere inde i skoven, samtidig med der bliver lagt mindre og mindre mad ud. Der er sat reb op i nærheden af platformen, så de nemmere kan komme hertil, og for at de skal vænne sig til at klatre hele tiden. På den måde er det meningen de skal kunne leve vildt uden mennesker engang,

Der var med det samme noget at se på, og her skulle vi være stille, så de ikke blev skræmt væk. Der sad 2 mænd og hjalp nogle af dyrene med maden.

Lige pludselig blev vi bedt om at gå til side, for den gamle han kom gående på rækværket langs gangbroen

Den er stor, når den er tæt på, husk det er stadig vilde dyr og der er ikke hegn omkring os eller dyrene.

Alle var rimeligt stille, vi havde fået at vide, at en voksen han kunne hive et menneske i 2 stykker! Alligevel var der en der gik meget tæt på for at tage billede ca. 1 meter, der skete dog ikke noget denne gang, fjols1

Torben hørte at en af de andre guider, der kommer med turister, havde været oppe og slås med ham, ikke rart.

De lugter rigtigt dårligt, fordi de bruger deres egen afføring som insektmiddel og de går ikke i bad, fy for pyffer :-?.

Ude i souvenir butikken var Lina og Jesse blevet forelskede i nogen søde bamser, Det var noget, siden de havde fået noget legetøj, og de er plager stort set aldrig om noget, så dem fik de lov til at købe, selvom det var lidt dyre (pengene går jo også til at godt formål).

Vi spiste en is og gik så ud i bilen til dagens lange køretur. Afstande betyder ikke så meget, hvis der er noget der skal ses, så må man bare køre. Det har børnene efterhånden også vænnet sig til, selvom de ikke altid synes det er lige sjovt.
Turen var på ca. 6 timer med tissepauser. Vi kørte ca. 1½-2 timer ad gangen og holdt så en kort pause. Det fungerede fint.

Her var ikke så meget variation i landskabet. Det var oliepalme marker det meste af vejen. Her er bjergrigt og meget grønt. Det er et flot skue. Palmerne giver olie efter 2-3 år og frem til de er 10-12 år gamle. De bliver fældet og man planter på ny. Man høster hele året rundt. De kan producere ca. 50 frugter om året. Olien bliver brugt til brændstof og madlavning,

Vi nåede frem til Semporna kl. 17 og tjekkede ind på ”Seafest Hotel” http://www.seafesthotel.com/. Det var et dejligt hotel, der lå lige ned til havnen, med havudsigt fra værelset. Vi havde 2 værelset med dør imellem, der kunne lukkes op, alletiders. Vi havde således god plads og oveni købet også god internet forbindelse. De sagde ellers i receptionen at der ikke var netværk på værelserne.

Ungerne legede med deres nye venner, orangutangerne ”Lianna” og ”Liansvinger”.

Vi spiste i hotellets restaurant. Det var ok uden at være prangende. Jesse bestilte noget vand: ”one water, please”. Tjeneren kom og spurgte om det skulle være ”drinking water”, hvilket vi bekræftede og så kom han med et glas med meget varmt vand. Vi kiggede lidt, den havde vi ligegodt ikke prøvet før. Fejlen blev rettet og Jesse fik sit vand

Torben læste Jumbobog som godnathistorie, det er nemlig hans højtlæsningsbog.

Vi fik skrevet og uploadet både billeder og blog til den helt store guldmedalje. Vi ved jo ikke op det er netforbindelse på Mabul Island, hvor vi skal hen i morgen.

Tidligt op til en tåget og diset dag i bjergene, men det gjorde ikke noget, for vi skulle videre til Sukau.

Det var en lang tur, så vi stod op kl 6 for at pakke og spise morgenmad. Vi blev hentet af vores chauffør kl. 7.30. Vi havde ikke guide med i dag, for vi skulle jo bare køre.

Undervejs var der selvfølgelig fotostop (det er en del nemmere ikke at skulle tage hensyn til andre gæster), bla. var Torben ude på en hængebro over en stor flod. Det var ikke en bro til pynt, den bruges af de lokale som almindelig transportvej. Den gyngede lidt.

Vejene er rigtigt medtagede, så det er en hel kropsmassage, når man bumper af sted. Vandet har flere steder skyllet dele af vejen væk, eller bare lavet store buler. Nogen gange kørte vi i den modsatte vejbane, for at ramme så lidt buer og huller som muligt. Regnen silede ned, da vi kom til stedet hvor den bil fra Sukau skulle hente os, så frem med paraplyerne og besøge det fine wc (NOT). Man får ikke afleveret hvad man skal, hvis man er sart!

Ny bil og guide, Kurt (det er ikke naboen, men en lokal der har det som kælenavn). Det var umiddelbart en god guide. Vi fik med det samme en briefing over hvad vi skulle resten af dagen (det er vi ikke vant til). 1½ time mere i bilen, og så ud og se en grotte, hvor der blev høstet spiselige fuglereder, flere gange om året. ”Gomantong Caves” er et grottesystem der bestå af 15 grotter. Fugleredegrotten er den største.

Fuglerederne er i flere kategorier, nogen er hvide og består af 80 til 90 % spyt. De er de dyreste til 6.000 kr. kg rede før forarbejdning. Andre er sorte. De består af ca. 50% spyt og er lidt billigere, ca. 4.400 kr. pr. kg. De fleste bliver eksporteret til Kina, hvor det er en stor delikatesse, når der bliver lavet suppe af dem? Vi vil nu hellere have en gang hønsekødssuppe!

Vi var inde i denne grotte, som lugtede fælt. Vi gik på en træ gangbro og den var meget klistret af fugle og flagermuse lort. Da vi fik tændt lygterne var der kakerlakker over det hele. I midten af grotten , var det nærmest en bakke på ca. 2 meter. Det viste sig at være en kæmpe bunke flagermuslort og over alt var der kakerlakker, og det var virkelig overalt. Kakerlakkerne bor i møget og lever af de fugleunder der falder ud af rederne. Der var så klamt , så jeg får det fysisk dårligt ved at skrive om det. Torben og ungerne sagde at udover at der var klamt var stanken også helt forfærdelig. Vi har aldrig set noget lignende bvadr  

Inde i grotten var der et skur, hvor nogen af arbejderne holdt vagt 24/7, det var der ikke nogen af os der kunne tænke sig.

Uden for grotten boede arbejderne hele året. Den tid hvor de ikke høstede reder, blev brugt til at lave rebstier og andet udstyr klar til næste høst, samt vedligeholdelse af gangbroerne i området.

De klatrer nemlig på tvivlsomme stiger og bambus op til 15 meters højde for at plukke rederne. Der falder 3-4 ned om året og dør. Der er rigtig gode penge i det, så det er åbenbart risikoen værd. Selv om der var klamt var det meget sjovt at se.

Tilbage i bilen og på vej videre, mødte vi nogen aber der klatrede i vejkanten. Vores næste stop var en en båd ud til ”Sukau River Lodge” . Der var noget oversvømmet. Floden var ca. 4 meter over normalen, så bådbroen var væk.

3 min. sejlads til Lodgen og vores nye hytte. Vi kunne lige nå et hurtigt tøjskifte, før vi sejlede ud på ”River Cruise” for at kikke efter dyr. Der var kun os og 2 svenskere, så der var masser af plads i båden. Der gik noget tid ,før vi så nogen dyr, men vi fik set en øgle, nogle, hornfugle, en del ”Longtailed Macaque Monkeys”, en enkelt orangutang i en trætop langt væk og ”Proboscis Monkeys” næseaben, ikke så dårligt

På vej hjem kom der lige en byge, men det var helt fint, for det var tørt mens vi så dyrene.

Vel hjemme igen, fik vi et bad og legede lidt før vi skulle have aftensmad . Vi snakkede de andre 2 (svenskerene). Han havde haft en campingplads i Sverige i mange år og hver vinter havde han rejst i 2 mdr.

Godnat historie på det ene værelse ”Rasmus på farten” og tidligt til ro, vækkeuret ringer i morgen kl. 05.30. Vi sov på 2 værelser, så vi, Lina og jeg gik over på vores værelse, hvor jeg nåede ca. 1½ side i min bog, før jeg faldt i søvn. Jeg havde ellers glædet mig til at kunne ligge og læse lidt. øv!
Torben ordnede dagens billeder og stikord til blog inden han gik til ro.

I dag vågnede vi op til en flot solskinsdag med en flot udsigt fra vores værelse.

Vi kunne se op til toppen af Mount Kinabalu og lidt ud over dalen, der var dækket af tåge. Smukt syn! Så forstår man bedre, at der er nogen der gider at være her, når det er tåget og koldt. Belønningen kommer en gang imellem med flot klart vejr.

Efter morgenmaden var vi klar til en ny tur, der i dag gik til ”Poring Hot Springs” http://www.sabahtourism.com/en/destination/60-poring-hot-spring-phs/. En køretur på ca 1 time.

Undervejs var der nogle fotostop, først af bjerget og siden af udsigten over dalene, hvor der bliver dyrket grønsager i private haver/marker. Det er rigtigt godt klima til grøntsager, der er rigeligt vand og temperaturen er god hele året. Her kan man snakke om at bo på en skråning. For mange er det dét lille stykke jord de lever af, og det lille skur dét, der er home sweet home!

Det ligger en del skrald rundt omkring og regeringen prøver at gøre noget ved det via lovgivning, men der skal masser af undervisning til og mere oplysning. Lige som vi er vokset op med, at man ikke skal være et skovsvin.

Ved ankomstcenteret fik vi klaret wc besøg, før dagens første tur. ”Canopy Walk”, en gangbro/hængebro oppe i træerne. En gåtur op af de glatte trapper og stier, det var varmt og fugtigt. Vi kravlede op i et lille tårn, der hvor gangbroen startede. Det faste familiefoto blev taget ved indgangen (Det kostede 5 RM pr. kamera, der blev brugt på hængebroen. De kunne lige så godt sætte prisen lidt op, i stedet for at skulle administrere det deroppe. Der var jo både én der solgte billetten og én der kontrollerede oppe ved gangbroen) og så var det afsted. Broen hang fra træ til træ og gyngede lidt. Ungerne syntes den var god, og har bestilt en til træerne i haven derhjemme. Den var ikke så lang, så det var faktisk hurtigt overstået. Den oprindelige gangbro, som er længere, var selvfølgelig under reparation. Den hænger 41 meter over jorden. Vel nede var der lige en slange at kikke på, ikke giftig og rimelig lille.

Videre ud for at se et vandfald og lige skylle tæerne i det kølige vand. Tage nogen billeder… og nu syntes ungerne altså, det var ved at være tid til den lovede badetur

Da vi havde fået spist vores medbragte mad, blev badetøjet taget på og så en tur i den kolde pool, ved godt det lyder lidt mærkeligt, når det handler om ”hot springs”. Man kunne komme i nogen offentlige badekar, hvor man så selv lukkede varmt vand i. De var alle optagede og Winnie havde ikke lyst til at bade i bikini (der er mange muslimer her og der var ikke andre kvinder i bikini). I stedet lejede vi en badehytte, hvor der var masser af varmt vand og 2 store badekar. Det var helt fint, det var faktisk næsten for varmt, så vi tog lige en køler uden for en gang. ”Poring Hot springs” er en svovlholdig kilde inden fra bjerget og det skulle være godt for huden at bade i dette vand.

Kl 14 var det hjemad mod hytten. På vejen var vi inde og se verdens største blomst ”Rafflesia” . Denne blomst vokser kun nogle ganske få steder i verden. Det er en snylte og den lever på lianens rødder. Selve blomsten kan blive op til 1 meter i diameter. Den er et år om at vokse og komme i blomst og så blomstrer den kun i 6 dage. Den indeholder nogle enzymer, der gør at den lugter lidt af råddent køb, hvilket tiltrækker fluer og andre indsekter, der sørger for bestøvning. De temmelig store blomsterknopper, skulle kunne bruges til noget medicin med kvindelige hormoner?
http://en.wikipedia.org/wiki/Rafflesia_arnoldii

Efter nogle flere fotostop var vi hjemme, igen. Der nød vi eftermiddagen med at bygge huler, skrive blog og kikke billederne fra dagen.

Det var kun os der skulle have aftensmad, ja det var faktisk kun os, der boede der lige nu. Her er ellers plads til 40 personer, så vi havde god plads og snakkede lidt med vores tjener, som var ret god til engelsk.

Han fortalte at han fik 500 RM pr. mrd. og havde kun fri 4 dage om måneden. Men dem kunne de samle sammen og holde på en gang. Udover lønnen fik de fri kost og logi, så det var ok. Tjeneren havde også lidt jord han dyrkede og tjente lidt på grønsager. Det kunne han lige så godt , for der var ikke andet at lave, når han havde fri.

Godnathistorien var 30 min. med ”Rasmus på farten”. Efter der var kysset godnat, så vi voksne en film. Igen i dag havde vi strømafbrydelse, så der blev børstet tænder med pandelygte på, griner

Stod op kl. 6, fordi vi lige skulle have pakket det sidste og uploadet lidt mere. Vi regner ikke med, at der er internet de næste dage. Vi fik spist lidt morgenmad og checket ud af hotellet.
Efter en kort venten, kom vores guide for de næste par dage. Han havde chauffør med (de er altid en guide og en chauffør, ifølge loven må en chauffør ikke både køre og snakke).
Det var kun os der var på hans hold, så det er jo luksus. De næste 1½ time blev tilbragt i bilen. Det var en Toyota Lite Ace, der ikke var helt ny, men i ok stand. På vej op i bjergene kørte vi igennem skyerne. Det var ungerne meget optagede af. Der blev sovet lidt undervejs, man der var ikke meget plads, så ungerne legede nærmest ”kluddermor”, for at sove.

“Kinabalu National Park” er Malaysias første ”World Heritage Place” http://whc.unesco.org/en/list/1012 og er en stor national park på 754 km².
Første del af vores udflugt her var en gåtur i junglen, for at se på det hele. Det var en våd omgang, for det regnede næsten hele tiden, men vi fik da set og lært lidt om skoven.

Derefter blev det tid til at få noget mad og tjekke ind på vores værelse på ”Wildlife Mountain Lodge”.

Vi fik et Family Room, og fordi der ikke var så mange mennesker, havde vi fået med stue til 20 mennesker. Fedt Det gav en masse legeplads til Lina og Jesse.

Eftermiddagens program var et slideshow/film om bjerget og dets botanik, samt en tur i botanisk have. Desværre var det ikke mange blomster, der var i blomst, da det ikke er tid for det lige nu, men der var da lidt. 

Engang om året er der ”Climbathon” http://climbathon.sabahtourism.com/2009/main.php?page=2 , som er et løb til toppen og ned igen. Turen er på 21 km, og går fra 1400 meters højde op til toppen i 4040 meter og ned igen. Rekorden er 2 timer og 41 min - lidt sejt løb!

Normalt tager turen til toppen det meste af 2 dage. Man går op den ene dag og overnatter i en lejr et stykke oppe. Man bliver vækket kl. 2 om natten (eller morgenen), for at gå til toppen og se solopgangen, hvorefter man går ned og spiser morgenmad i lejren, for derefter at gå ned ad bjerget igen. Det kunne Torben godt have tænkt sig, men så skal det være planlagt hjemmefra, så man har det rette udstyr med. Ungerne er også for små til det endnu. Det må blive på en anden tur!

Så var der fri leg, ordne billeder og skrive blog på værelset før aftensmaden. Efter maden spillede vi kort og fik tændt op i pejsen. Det var lidt køligt, fordi det havde regnet. Vi nu er oppe i ca 1500 meter over havet og dermed en noget lavere temperatur. Det var super hyggeligt

Maden blev nydt og så var det film tid. En film til ungerne med høretelefoner på og en anden film til os på den anden PC. Mens vi så film, var der strømafbrydelse, så er det jo godt man ser film på en bærbar og har ild i pejsen!

I dag skulle vi være lidt kulturelle og lære lidt om Borneos oprindelige befolkning.
Den bestod af en del forskellige stammer heraf 2 stammer der var hovedjægere. En af disse stammer kom oprindelig fra filippinerne. Man brugte hovederne som prestige. De blev hængt op i ens hus og skulle symbolisere, magt, kampstyrke og styrke som stamme. Det indgød respekt og man skulle udvise respekt, når man kom i et hjem, hvor der hang kranier i loftet.

Vi ankom til Mari Mari Culturel Village og blev hilst velkomne af høvdingen, der først skulle se os an og vurdere om vi var kunne få tilladelse til at komme ind i byen. Torben var blevet udvalgt til at være vores leder og skulle føre an for vores gruppe og derfor gå forrest ved ankomst til landsbyen. Vi blev set an hver især og vores tasker kigget efter for eventuelle våben eller andet der kunne skade byen. Heldigvis blev vi accepterede  

Jeg fik desværre ikke taget billede af Torben der blev godkendt af høvdingen, for på det tidspunkt var jeg faktisk lidt i tvivl om om det var at gå for tæt på. Det viste sig at være spil for galleriet og det kunne jeg roligt have gjort. De var ret gennemførte

Vores kvindelige guide hed Honey og var selv fra en af Borneos stammer. Man fastholder stadig, den dag i dag, hvilken stamme man kommer fra. Der er ikke ret mange malajer på Borneo, men børnene bliver undervist på malaysisk i skolerne og dette betyder en potentiel udradering af alle stammesprogene. Der var oprindeligt 80 forskellige sprog og 100 dialekter. 

Mari Mari Culturel Village http://beautifulkk.com/2009/03/27/mari-mari-cultural-village/ blev lavet for at fortælle om de oprindelige traditioner og levevis i gamle dage og herved fastholde noget af historien, også i fremtiden. Både for efterkommere og selvfølgelig andre besøgende. ”Mari Mari” betyder kom kom! Og symboliserer at vi er meget velkomne i byen og til at lære om livet på Borneo i gamle dage. Byen viser de 5 største etniske stammers oprindelige huse og vi fik fortalt hvordan man levede.

Det første hus tilhørte den største stamme ”Dunsun” og her boede man typisk 3 generationer sammen i et hus. Hvis den 4. generation kom til, byggede man et nyt hus koblet på det oprindelige hus. Der var en hems hvor husets kvinder og især ugifte piger sov. Det var en stige op til hemsen som blev trukket op på hemsen, når alle pigerne var kravlet op. Drengene og mændene sov på gulvet nedenunder for at beskytte huset og pigerne. Køkkenet var i et separat værelse. Huset var bygget af ca. 90% bambus. 

Det andet hus var et langhus. Her var der et rum til den enkelte familie. Her sov forældrene og de små børn, men som i det første hus, sov pigerne for sig selv på en hems, hvor stigen blev trukket op. Der var værelser til den ene side og en mellemgang i midten, til den anden side var der lige som en repos hele vejen gennem huset. Her sad kvinderne og arbejdede i løbet af dagen. Det var også her mændene især de ugifte sov for at beskytte pigerne og huset. Her boede flere familie sammen og en landsby bestod typisk af 1-3 langhuse.  

De andre huse varierede lidt i udformning og byggematerialer, men typisk lå de alle hævet over jorden, så man skulle op ad en stige for at komme ind. En del af dem brugte bark til at dække væggene med og i flere lag, så hovedjægernes giftige pile ikke kunne trænge igennem, hvis man blev angrebet.

Det var lavet forskellige aktivitetssteder, hvor vi kunne prøve forskellige ting eller kigge på.
Der var ”Bamboo Cooking” hvor man skulle lave sin egen mad i et bambusrør. Det var mændene i vores fælles gruppe, som blev udvalgt til at stå for madlavningen. Hvilket for nogle af de andre var til stor morskab. Vi færdiggjorde den ikke selv, men vil få den at spise til vores frokost.

Ved en anden bod fik vi fortalt og vist hvordan man lavede den lokale risvin “Montoku”. Nogle af stammerne var meget drikfældige og festglade. og risvinen kunne få en alkoholprocent på 60-70 %, hvis den fik lov til at stå i lerkrukken længe nok. Den vi smagte var på ca. 10-16 %, og som Torben meget poetisk sagde, så smagte det som ”en dårlig tur til Spanien!”

Man brugte bark til at sy tøj af . Vi fik en demonstration af hvordan man behandlede barken for at gøre den smidigere og tyndere.

Den ene af stammerne var muslimer (det var dem der oprindeligt kom fra filippinerne) og her fik vi vist hvordan man lavede en bestemt slags ”netkager” ud af rismel, kokosmælk og sukker. Dejen blev hældt i wokken gennem en kokosskal, der havde huller i bunden som en si. Herved kunne man lave tynde stråler af dejen. De lignede nærmest sådan en pakke tørrede krøllede nudler, som man kan købe i Netto. De smagte rigtig godt og var helt gyldne og knase sprøde. 

Det sidste hus vi så, indeholdt en slags trampolin midt i huset. Denne blev brugt ved specielle lejligheder, til en form for konkurrence i hvem der kunne hoppe højt op og røre en tingest der hang oppe under loftet. Det var rimelig svært, Torben og jeg prøvede begge to.

Der blev også lavet henna tatoveringer. Det var Jesse og jeg, der blev pyntede.

Rundvisningen sluttede med traditionel dans fra de forskellige stammer. Vores guide var også med til at danse. Det var slagstøjmusik med gong gonger , bambustrommer og nogle andre metaltrommer (de mindede lidt om flaskemanden i Australien ;-)) Der var mændene der var primære dansere og damerne lidt mere dæmpede. De brugte lange bambusstave, der ligger på gulvet. De blev slået sammen i en rytme, og danserne hopper så ud og ind i mellem bambusstængerne. Det ser sjovt ud og de kan bare gøre det hurtigt. Efter dansen var der frokostbuffet hvor vi også fik smagt på vores egen bambusmad. 

Vi blev kørt tilbage til hotellet, og der blev stillet mange spørgsmål om hovedjægerne på vejen. Torben kørte med bussen videre ind til byen, for at hæve penge og proviantere til i morgen. Imens tog ungerne og jeg en dukkert i poolen og endnu en da Torben kom tilbage.

Gik på værelset for at booke vores næste flyveture. Tilbage til KL og videre til Chiang Mai i Thailand. Det var noget besværligt for hjemmeside ville ikke registrere os som kunder, så alle oplysninger skulle tastes 2 gange. Det tager tid, når der er 4 personer ser skal registreres. Men det blev klaret!  

Kl. 17.30 blev vi hentede af en vogn, for vi var blevet inviteret på middag af ”Wildlife Expeditions”, fordi vi havde købt så stor en pakke.
Først blev vi kørt ud til en flot høj og rund bygning, som er symbolet på Sabahs selvstændighed. Bagefter holdt vi fotostop ved ”City Mosque” http://www.kotakinabalu.com/cmarter.asp?doc=2483. Denne moske kan rumme 12.000 bedende på en gang. Det er kutyme at give en donation, når man er i moskeen og her har man simpelthen opstillet en hæveautomat, for så kan man ikke undskylde sig med at man ikke har kontanter
Videre til ”Signal Hill”, et udsigtspunkt over byen. En stor del af Kota Kinabalu er inddæmmet land. Man har derfor lavet en lov, der siger at man højst må bygge op til 30 etager. Jesse var tæt på at træde ind i en filmoptagelse på stedet, men vi fik standset ham i tide

Da vi havde nydt udsigten kørte vi videre til ”Tajung Aru Seafood Restaurant” http://www.first-beach.com/tas.html, hvor vi skulle spise. Vi havde bestilt mad i forvejen, så det skulle være lige til at gå til. Torben havde bestilt kinesisk, ungerne skulle have italiensk og jeg skulle have malaysisk. Jeg fik en suppe med det samme og efter lidt tid fik ungerne også suppe. Mens ungerne nød deres suppe kom min hovedret…Torben havde stadig ikke fået noget mad. Han havde kun fået en kom te – og han var ikke engang syg!! Så fik ungerne deres hovedret og Torben havde stadig ikke fået noget. Endelig skete der noget og han fik det hele på en gang, både forret og hovedret. Han ventede mere end 3o min efter jeg havde fået min forret før der skete noget. Heldigvis var der underholdning i form af traditionel dans, mens vi spiste. Det var både godt og skidt, for det gjorde at ungerne ikke fik spist så meget og Torben havde kun 20 min til at kaste maden indenbords inden vores guide kom for at hente os.
Man kan godt mærke at man bliver lidt immun over for gentagelser og vi har efterhånden set dans flere gange. Dansen i formiddags var alletiders. Denne omgang manglede sjæl! En af danserne tyggede tyggegummi – det spiller altså ikke :-?  

På vejen hjem havde vi fotostop ved en ”vandby”. Den ene af Borneos stammer levede både til vands og til lands. Halvdelen levede og boede i både på vandet. De troede at vandet var for de levende og landet for de døde. Nu om stunder lever de i huse på pæle ude i vandet og kommer kun på land for at begrave deres døde, for at hente vand og brændstof og for at handle deres varer.

Set i bakspejlet kunne vi godt have undværet aftenturen og slappet af inden vores store udflugt de næste mange dage. Næste gang er vi bedre forberedte og beder om lidt ekstra rabat i stedet.
Børnene blev puttet, vi fik pakket og ploaded billeder og indlæg på blokken.

Se flere billeder fra dagen på galleriet