Se Vores Rejse

Lina lavede matematik og Jesse lavede også regnestykker. Der blev tegnet og farvet, spillet Nintendo og bygget lego. Der blev også badet i poolen. formiddagsdukkerten var kort for det var koldt og overskyet. Eftermiddagsdukkerten var noget bedre for der var solen kommet igen

Der er mange mærkelig campingvogne her i Oz. Se fx denne model hvor man kan udvidde i bredden, bilen der kobles står for enden. det smarte er at der kun kræves alm kørekort til bilen, selvom traileren er på størrelse med en bus!

Vi fik kigget på brochurer for dagsture ud til Whitsunday Islands. det var svært at vælge, men vi valgte én og krydser fingre for at det er en god én.

Familien Aaen kom tilbage fra deres udflugt til øerne og det viste sig at det var den samme tur de havde valgt, og de var godt tilfredse.

Vi ankom til værkstedet kl. 08.30 som aftalt med Apollo. Der var bare lige det ved det at, der var ikke lavet nogen aftale, og stedet havde ikke tid før på onsdag i næste uge. Det var ret irriterende!! De kiggede dog lige lidt i motoren og det var nogen med en pakning der var i stykker, så vi gjorde ret i at få den ordnet. Apollo lovede at lave en aftale i Arlie Beach, som er vores næste stop om ca. 300 km, så det skulle gerne blive på mandag.

Vi ville gerne have set Charters Towers, en gammel guldmineby som ligger lidt inde i landet, nærmere betegnet 130 km fra Townsville og tilbage igen samme vej. Det ville koste os 1 helt døgn og så ville vi være tilbage ved udgangspunktet, med en bil som måske for det endnu værre? Vi besluttede at køre sydpå med det samme, for vi ved ikke hvor lang tid der evt. vil tage at få ordnet bilen, Værkstedet mente dog vi skulle regne med ½ dag.

Som sagt så gjort, af sted med os. Da vi kom udenfor byen overtog jeg rattet, for første gang, og kørte et par hundrede kilometer, mens Torben sad hos ungerne, der så kunne lave lektier. Det gik fint
Vi købte frugt undervejs i en bod ved vejen, hvor det tilfældigvis var en svensk pige der betjente os. Her spiste vi også vores frokost, før vi lappede videre.

Vi nåede frem til Arlie Beach kl. 15 og kørte ind på Big4 “Adventure Whitsunday Resort”, som er kåret til årets Big4 2009.
http://www.adventurewhitsunday.com.au/  Super campingplads! med en stor legeplads og hoppepude og en stor pool med hele 2 rutschebaner. I poolen var ligeledes fam. Aaen, der også var ankommet idag. De havde tabt udstødningen undervejs og dermed ankommet en dag senere end beregnet. Gensynsglæden var stor og Lina og Jesse mente godt de kunne få tiden til at gå her hele weekenden.

Torben forsøgte at ringe til Apollo 6 gange, uden held (det er et callcenter, så de burde svare, men den gik hele tiden på svareren). Han ringede også til værkstedet her i Arlie Beach, hvis navn og telefonnr. han havde fået af Apollo, men der var ikke lavet nogen aftale ……sjovt nok!! 7. gang lykkedes det at komme igennem. Det var overhovedet ikke registreret, at de havde ringet fra værkstedet i morges, og at vi havde ringet i onsdags for at lave aftalen. der var heller ikke lavet nogen aftale på mandag!! Såååå Torben var en smule muggen og nok også lidt bestemt i telefonen. Manden kunne selvfølgelig ikke gøre noget før mandag morgen, hvor Torben skal ringe igen.

Men vi klager ikke! Livet er skønt, campingpladsen er skøn, vejret er skønt og i morgen skal vi have skoledag og legedag

Eftersom det var fredag i dag, stod den på fredagsfilm og fredagsslik!

Tjek vores galleri og se de sidste nye billeder!

Under 2. Verdenskrig byggede man et fort på øen, hvis krigen skulle nå disse kanter. Det gjorde den heldigvis ikke, og kanonen som var placeret på toppen blev aldrig affyret. Der levede ca. 120 soldater og andet personel på fortet, mens krigen stod på. Der er enkelte steder hvor der er noget tilbage man kan se på vej op til toppen.

Det var en noget mindre anstrengende tur denne gang, selvom ungerne brokkede sig lidt. Undervejs mødte vi et par fra Hasle og et par fra Rønde, Djurs, -det var da lidt sjovt. Vi gjorde holdt ved kanonen og spiste vores medbragte mad. Her havde der også været ammunitionslager engang.

Videre op til signalstationen på toppen, hvor der var en fantastisk 360° udsigt. Desværre mente skyerne lige at de skulle dække for solen, netop som vi stod på toppen. Der var sol på vej op og sol på vej ned og en lille byge på toppen

Turen varede i alt 2½ time og der var belønninger på toppen og helt tilbage på parkeringspladsen igen. MAOAM og guldkarameller (vi havde stadig en smule på lager hi hi!). På vejen ned skulle Lina tælle skridt;  Hun talte 500 skridt og så var der drikkepause og bagefter talte hun 1001 skridt resten af vejen. Det var en god opgave, som gjorde turen sjovere, syntes hun og den krævede koncentration!

Der var lige tid til en badetur, inden vi skulle tilbage med færgen. Vi kørte til Picnic Bay for at prøve stranden der. Det var nu ikke nogen succes, for vandet var så grumset at man ikke kunne se bunden på ca. 50 cm dybde og bunden føltes lidt plevred. vi droppede det og kørte til havnen i stedet og spiste is.

Solskin i havnen, men rimeligt gråt ude på vandet. Færgen gyngede en del til at starte med, og jeg frygtede lidt for turen. Jesse faldt i søvn på skødet af mig og Lina hvilede sig også.

Vi skulle tilbage til den campingplads vi boede på før vi tog over til øen. Jeg kastede vasketøj i maskinerne for i morgen skal vi på værksted med bilen, der drypper olie. Vi har haft ringet til Apollo, der har henvist os til et værksted i byen.

Der var kommet mail fra Dorte; en fælles og en til hver af ungerne. Det var bare lykken, især at der var til begge unger. Det vil vi gerne opfordre til, hvis nogen skulle have lyst

Jesse vågnede tidligt og vækkede Lina og så var de klar til at lege med de andre børn

Vi besluttede os allesammen for en dag på stranden, uden stroppeture først!!
Valget faldt på Alma Bay, som var en mindre bugt end i går (Florence Bay), men lige så lækker.  Ungerne gik straks i gang med at samle skaller og andet interessant på stranden ind imellem de badede. Her var der også mulighed for at snorkle, men desværre var sigtbarheden ikke så god for det var blevet mere blæsende og havde regnet i nat. Til gengæld kom der op af dagen flere bølger så der kunne body surfes. Det havde de andre børn ikke prøvet før, men syntes også det var vildt sjovt. Lina og Annika kunne begge ligge på Linas board. det havde de meget sjov ud af

Jesse fik nogle gode ture hele vejen ind til stranden. Han har fundet fidusen med at hjælpe lidt til med benene. Der kommer ret god fart på.

Vi spiste frokost lige ved siden af stranden hvor der var nærmest en lille park med bord/bænkesæt og legeplads. Det var lige noget der passede ungerne, at vi skulle spise sammen.
Efter maden var der mere badning De 2 mødre fik klaret verdenssituationen - Torben sagde at vi snakkede nærmest uafbrudt i 5 timer! SKØNT!!

Ud på eftermiddagen trak det lidt op med mange skyer og vi pakkede sammen og kørte tilbage til campingpladsen. Vi ville se Lorikeeterne (Rainbow Lorikeet) blive fodret (noget de gjorde hver eftermiddag). Torben var helt tæt på, men børnene ville gerne være lidt på afstand. Det var lidt overvældende! Der var nok 200-250 fugle.

Den anden familie havde været ude at gå en tur og havde fået øje på de koalaer der var blevet set i nærheden og tog os med derhen. Det var de første vildtlevende vi har set, og hvor var de dog kære.

Der er nogle i dyreparken (ved campingpladsen) man kan holde, men både Lina og Jesse er for små til at holde dem de har her for de vejer 8 kilo, og de er ikke tamme (der er blevet bidt nogen stykker i år). Det skulle være muligt at se nogle flere vilde koalaer på en anden gåtur, som vi skal på i morgen.

Ungerne legede lidt mere og vi udvekslede koala- og strandbilleder. Torbens store linse gør altså underværker.

I dag skal vi på gåben til Florence Bay. det er en gåtur på ca. 2 km ud til en lille bugt, hvor vi kan snorkle. Der skulle være noget rev indenfor rækkevidde fra stranden.

Et, to, et, to, højre venstre sutsko….
Alle man var iført rygsække. vi havde madpakker med og en masse vand. Der var godt med bakker og de var ret stejle. Ungerne syntes det var for varmt og lidt hårdt, sådan at gå tur Frem nåede vi efter ca. 45 min. og det var alle anstrengelser værd. Sikke en skøn strand!

 Jesse og Torben tog den første snorkletur og vendte glade tilbage. Lina og jeg gjorde os straks klar og begav os af sted. Vandet var ret uklart inde ved stranden og den første del af revet, men jo længere vi kom ud jo bedre blev det,der var masser af fisk. Der var desværre også en masse tang, og det var Lina ikke tryg ved at svømme rundt imellem. Hun var bange for at det var koraller og det må man jo ikke røre ved! De var nu også ret store/høje de tangplanter. På vej tilbage så vi begge to en rokke og Lina så 2 i alt, det var ret spændende.

Efter snorkleriet spiste vi frokost og Torben tog en ekstra tur, længere ud end vi havde været med børnene og denne gang så han også rokker.

Han så også en grå revhaj på ca. 75 cm. Han sagde der også var fisk i massevis, men de gemmer sig i tangen.

Da vi skulle til at bryde op kom der en Kookaburra (latterfugl) flyvende og satte sig i træet lige ved siden af os. De lyder ret sjove når de “griner”. Klik på linket og hør engang.
http://www.youtube.com/watch?v=S0ZbykXlg6Q&feature=related

Tilbageturen var meget hård, syntes både Lina og Jesse. Den var altså også sejere end udturen. Efter mange anstrengelser, men i smukke omgivelser, nåede vi tilbage til parkeringspladsen. Udsigt til Arthur Bay på hjemvejen så således ud.

5 min. kørsel tilbage til Campingpladsen og poolen. Velfortjent dukkert

Dagens overraskelse var at den danske familie (Aaens) fra i går også var kommet ud på øen. Det syntes ungerne var fedt, for de havde jo ikke rigtig nået at lege!! De nåede at bade lidt sammen og at lege lidt mens der blev lavet mad. Torben gik ud for at se solnedgangen, som dog ikke var værd at skrive hjem om.

Vi stod op kl. 07.30 og ungerne var hurtigt i tøjet for at se om de andre børn var stået op. Det var de heldigvis og der blev leget med det samme

Torben og jeg spiste morgenmad og pakkede sammen. Lina og Jesse spiste madpakker, på vej til færgen!

Færgen sejlede kl. 09.40 og det var perfekt sejlvejr. Turen tog ca. 1 time. Vi sad på øverste dæk, udenfor, og nød den friske luft Vi er konsekvent begyndt at give Jesse søsyge tabeletter, når vi skal køre langt eller sejle, og han har ikke været dårlig siden. Det var en dejlig sejltur og indsejlingen til øen var lige så bounty-agtig, som man kunne ønske.

Vi kørte hen over øen, som er 8 km lang, til vores campingplads “Bungalow Bay” http://www.bungalowbay.com.au/, som er det eneste sted hvor man kan have sin camper med.
Det var en dejlig naturplads, forstået på den måde at det var skønne ufriserede omgivelser, men med de nødvendige moderne faciliteter. der var også en dejlig pool lige til at hoppe i, hvilket vi gjorde. Bagefter spiste vi frokost og holdt siesta. Torben og jeg tog en lur, mens ungerne legede lige så stille og spillede  Nintendo.

Friske og udhvilede tog vi en gåtur til nærmeste strand 5 min. væk, Horseshoe Bay. Der var lidt legeplads i forbindelse med stranden, så ungerne fik en gyngetur. Jesse og Torben badede, mens Lina legede i sandet og jeg solede..

Der skulle efter sigende være vilde koalaer her på øen, så vi holder udkig. Derudover skulle der være Rockwallabier, possums og et væld af fugle. Det glæder vi os til at se nærmere på.

Da det bev mørkt kom den første possum frem, Vi boede lige ved siden af skraldespanden, der står lige ved et træ. Se selv er den ikke sød?

Talte med et australsk par fra Perth (vestkysten), som havde rejst rundt i 18 måneder. Vi skød dem til at være sidst i 40′erne. De var blevet enige om, at deskulle rejse mens de kunne og ikke når de var blevet for gamle. De fortalte at der var set 2 vilde koalaer lige i nærheden af campingpladsen, så i morgen skal vi se om vi kan få øje på dem.

Vi stod halvsent op og nød det! I dag skal vi en tur ind til byen og undersøge hvad det koster at komme ud til “Magnetic Island” med camperen. 

Turen koster 272$ med vogn og os alle 4. Vi har besluttet at tage 3 overnatninger på øen og derefter køre nogle lidt længere stræk sydpå.  Færgen er booket til i morgen og nu skal vi ud og handle ind til turen. Vi fandt et stort indkøbscenter, fik kigget lidt på vinduer, fandt ud af hvordan vi forlænger vores internet. Frokosttid! Vi besluttede at spise ved “The Red Rooster” (den røde hane), grillkylling og fritter til de 3 af os. Torben tog en sandwich hos “Subway”. Vi købte stort ind i Woolworths og så skulle vi en tur til stranden.

Townsville har en lang strandpromenade “The Strand” og der er strand hele vejen, med legepladser og områder med “stingernet”  når der er sæson for det. Der er også et inddæmmet område eller poolområde “Roskpool” (i stil med det i Cairns), hvor vandet bliver filtreret, så det er fri for dyr og især stingere (brandmænd). Der bliver hele tiden pumpet nyt vand ind, og på en 3 timers cyklus er alt vandet skiftet ud. Rigtig smart! Her var vi et par timer. Det var super godt. Torben og jeg forestiller os et tilsvarende område i Vordingborg, nede ved biblioteket og den store silo. Det ville være helt perfekt.

Tilbage på campingpladsen, kunne vi lige nå en dukkert og et bad, mens Torben lavede mad. Først på aftenen ankom fam. Aaen fra Skovlunde; Far, mor og 4 børn på 12, 8, 5 og 3 år. Helt perfekt! Vi aftalte at ungerne kunne nå at lege i morgen tidlig, inden vi skal afsted til Magnetic Island.

I dag var det kusine Pernilles Fødselsdag (7 år) og der skulle holdes fødselsdag, for både Pernille og Tine som har fødselsdag på onsdag. Vi lavede en lille video med fødselsdagshilsner og fik ønsket tillykke. Vi fangede både Mette og Simon på facebook chatten og fik givet besked om at vi havde sendt en mail. Det var ret sjovt

Stod op, spiste morgenmad, pakkede sammen og kørte af sted mod Townsville.
Det var igen sukkerrør efterfulgt af sukkerrør med mange “Cane-trains” langs og på tværs af vejen. Der bliver også udsendt advarsler i radioen “Beware of cane-trains!” Disse tog er bare uendeligt lange. Det er en smart system, at de kører de høstede rør med togvogne hen til fabrikken, som mekanisk tømmer vognene.

Ca. 80 km fra Townsville drejede vi fra mod Paluma, som vi var blevet anbefalet af et par på campingpladsen i går. Det viste sig at være bjergkørsel af den helt smalle slags U-sving blandet med hårnålesving. Ind imellem lidt “hårrejsende” hi hi! Første stop efter ca. 7 kilometers kørsel var “Little Crystal Creek”. En skøn lille plet på landkortet! 2 for øjeblikket små vandfald, som nok er en del større i regntiden, med små søer nedenfor. Torben og ungerne var i vandet og blive dyppet, men kun en kort tur for det var ret koldt. Torben gættede på ca. 16°.

Vi gætter på vi var oppe i ca. 400 meters højde og kunne fortsætte op til 1000 meter, men det var endnu 18 km på den yderst smalle vej og det syntes Torben var lige spændende nok med den store bil Vi blev enige om at det ikke var nødvendigt at køre hele turen op for så at køre den samme vej, hele vejen ned igen.

Vejen op til Paluma blev bygget under “The Great Depression”, den store depression i 1930′erne, for at omgå noget af arbejdsløsheden i området. Stenbroen over Little Crystal Creek var man 2 år om at bygge. Det meste foregik ved manuelt arbejde og man brugte løse sten og klippe fra området, som man sprængte fri med dynamit. Man kunne få arbejde i 7 uger, hvis man var single, og i 10 uger hvis man var gift. Man tjente 2$ om dagen og boede 2 mand i et telt.

Vel nede af bjerget igen, kørte vi videre til Townsville. Fandt en Big4  plads, “Walkabout Palms Caravan Park”, efter lidt besvær med kortet, som havde sine begrænsninger. 42$ pr. døgn var prisen på denne plads . En stor skøn pool, som børnene var fyr og flamme over. Der var også en hoppepude.
http://www.walkaboutpalms.com.au/

I morgen vil vi planlægge en tur til Magnetic Island, som skulle være et pragtfuldt sted, og der kan vi tage camperen med.

I går aftes da vi skulle til at gå i seng, måtte Torben ud og hælde vand på camperen, for vandpumpen blev ved med at grynte. Klokken var ca. 22 og mens han står der kommer der en Dingo (vildhund) gående et stykke væk. Den fortsatte rundt om vores camper og står nok 4 meter væk. Torben følte nakkehårende rejse sig og stod helt stille. Han skyndte sig ind i camperen igen og Den var ikke truende, men det var ret ubehageligt sagde Torben. Dem på camping pladsen, mente ikke det var en dingo, men måske en vild hund (det er ikke det samme). 

Mission Beach er et område under kraftig udvikling. Der bygges rigtig mange huse og infrastrukturen opgraderes. Der ligges helt klart op til mere turisme. Man lægger meget stor vægt på naturen over det hele vi kommer frem og alle vegne er der skilte med at det er en del af “World Heritage Programme”. Man kan vel nærmest kalde det en slags sommerhusområde. Der er ikke umiddelbart så meget gang i den her. Det er uden for sæson og det er måske mest i weekenderne der sker noget her. I den kommende weekend skal der være Regatta og noget triatlon-agtigt for børnene. Vi har dog valgt at køre videre i dag.

Området er rigt på regnskov og derudover er det også “Cassowary” område. En Cassowary er Australiens største landfugl. Den er ca. på størrelse med en emu. Den er unique på den måde at , den har brug for regnskoven og regnskoven har brug for den. For at de begge kan overleve skal cassowaryen spise de eksotiske frugter der gror i regnskoven. Den spreder så frøene, som bliver forberedt til at spire på vej gennem cassowaryen. Det er en flot lidt spøjs fugl, som jeg ikke havde hørt om før. Der er skilte overalt langs vejene, for den er truet med udryddelse, idet man mener der kun er ca. 1500 vildtlevende tilbage i Queensland. Derfor gør man, hvad man kan for at bevare den. Desværre sker de fleste dødsfald ved påkørsler!
Jeg havde næsten lige sagt til Torben at, jeg ville ønske der kom en gående forbi, og pludselig dukkede der én op, gående i siden af vejen. Det var da ret heldigt

Proviantering af frugt på vejen ved stop på en bananplantage. Vi købte de lokale Lady Fingers bananer, som er lidt kortere og lidt tykkere end de bananer vi normalt ser i Danmark. De smager ikke meget anderledes, men der er alligevel en forskel. Pris 1$ for 5 stk., hvilket er ca.  1/3 af prisen i forhold til i supermarkedet. Der var vandmelon for 10 kr, svarende til dem vi kan købe på tilbud for 25 kr. i DK.

Vi kørte sydpå og landskabet skiftede fra regnskov til “Sugar-Cane-Country”. Der var marker med sukkerrør overalt (vi kørte lidt længere ind i landet hvor der var mere fladt).

Nåede frem til Lucinda, som egentlig var vores mål for i dag, men fortrød for det så ret kedeligt ud. Videre til Ingham, den næste by med lidt størrelse. Midt i byen lå Stationshotellet. En statelig gammel bygning, som nok var et billede værd.

Vi kørte ud af Ingham mod kysten og endte i Allingham Forest Beach på “Forest Beach Hotel Motel and Caravan Park”.
En meget naturpræget campingplads lige ned til stranden, som vi dog blev enige om var lidt for voldsom at bade ved. Lina har en intuitiv fornemmelse for hvornår hun vil bade ved stranden eller ej. Det er ret godt. Det er meget fint at de har respekt for havet. Der var ingen pool til børnenes stor skuffelse, ikke ret mange mennesker og meget lidt lys på pladsen. Til gengæld kostede det kun 25$, og der var idyllisk fred og ro.
Vi byggede en hytte af visne palmeblade. Jesse og Lina  fandt en kokosnød, moden og klar, som Torben efter megen besvær fik flækket og nøden pillet ud. Den blev slået itu, så ungerne kunne se indeni og smage det friske kokos.

Ved receptionen lå der en bar der vendte ud mod stranden og kl. 20 startede den helt store fest på terrassen. Der var bare gang i den, men kl. 22, blev der skruet ned for musikken og så hørte vi ikke mere til det. Jeg tror jeg hørte nogle dingoer lige i nærheden af vores vogn.

Det er meget godt med de lidt billigere campingpladser, der ikke er så turistede. Man må bare erkende at børnene ikke føler sig lige så trygge her, hvor det ikke er så velorganiseret. Det er også vigtigt for dem at de føler sig velkomne og det gør de når de kan se der er gjort noget for dem også.

Vi sov helt til kl. 8.45, uden nogen særlig grund. Torben tjekkede mail, mens Lina lavede morgenmad og jeg forlængede vores ophold her med endnu en nat. Det havde vi bestemt os for i går. Det var ret heldigt for det viste sig at der var ca. 25 mails til Lina fra hele klassen Puh ha det var en hård nyser, at skulle svare på alle dem, så jeg måtte hjælpe lidt til. Torben kørte ud og handlede. Lina skrev mails med min hjælp og Jesse klippe klistrede på de opgaver han har med fra børnehaven. Mens vi sad og skrev regnede det helt vildt og Jesse stillede sig op midt i regnen og nød at blive våd. Han fandt også en god vandpyt at trampe i og vandet føltes varmt, så det var rigtig skønt.

Torben kom hjem med et boogieboard eller bodyboard som det også kaldes. Det er en lille flamingoplade med form nærmest som et halvt surfbræt. Man padler ud til hvor bølgerne knækker, kaster sig på maven på brættet og lader sig føre med bølgen ind mod stranden. Det er vildt sjovt og kan gå pænt stærkt. Vi var lidt spændte på hvad ungerne ville sige til det. Vi har ikke været så meget ved stranden, hvor der er bølger.
Torben og Jesse havde aftalt at de skulle bygge sandslotte og nu skulle de selvfølgelig også afprøve brættet! De tre gik af sted. Jeg fik klaret opvasken efter frokosten og fulgte efter. Ungerne var fuldstændig vilde og bare klar på at surfe. Hvis Lina havde nogen betænkeligheder ved vand da hun tog hjemmefra, så er det i hvertfald overstået nu. Hun kaster sig ud i det med samme iver som Jesse. Vandet var pragtfuldt! Dejligt varmt og en skøn strand at bade på. Den eneste ulempe er at det er meget salt - og man kan jo bare lade være med at drikke det Vi fik også bygget et flot slot, Lina og jeg. Drengene byggede strandstole i sandet i stedet for.

Tilfældet ville at lige der hvor vi sad på stranden, kom der bare lige 9 faldskærme og landede lige der ved siden af os. Det kan man vist kalde en sidegevinst. Super fedt! Lidt senere kom der flere og efter vi var gået hjem kunne vi se dem komme ned, mens vi sad i camperen. Kaffepause og frisk hjemmebragt chokoladekage, mums!! En dukkert i Poolen skulle til, for det havde ungerne ikke nået endnu, hi hi.

Torben havde købt ind til Tapas og ungerne fik “koteletburgere”, så vi smovsede rigtig! Frugtfad og en snak med vores netop ankomne naboer fra Danmark, såmænd. En familie med halvstore børn der kommer sydfra og kunne fortælle lidt om hvad der evt. venter os længere nede.