Se Vores Rejse

…og det havde vores tur også.

Afgang fra Bangkok til London kl. 0.45. Ungerne nåede lige at falde i søvn, mens vi ventede ved gaten. Vi skulle sidde på de 4 midtersæder, så vi havde rækken for os selv. Inden flyet var i luften sov begge unger igen. ”Spænd sikkerhedsbæltet” skiltet blev slukket, og vi lempede Lina ned på gulvet med en pude og et tæppe. På den måde kunne begger unger ligge nogenlunde udstrakt og få noget ordentlig søvn. Det var ikke helt efter reglementet, men vi gjorde ikke opmærksom på det og kabinepersonalet lagde ikke mærke til det. Der blev serveret aftensmad, eller måske skulle man kalde det natmad Lina og Jesse sov godt, så det var kun Torben og jeg der spiste. De er nu heller ikke særlig begejstrede for flymad alligevel. Vi sov lidt og var vågne ind imellem. Vi så lidt film og hen på morgenstunden vågnede ungerne også op og så lidt film.

Vi ankom med 5 min. forsinkelse til London, efter en stille og rolig nat. Vi kunne godt mærke at vi ikke havde fået sovet helt så meget, som vi kunne have ønsket, men det går nok.

Vi skiftede terminal i lufthavnen, fik lidt at spise og en tår at drikke. Ventetiden i London var 2½ time, så den gik hurtigt. Snart var vi på vej med det sidste fly og DK var indenfor rækkevidde. Da landingshjulene ramte jorden, kastede Lina sig spontant og halsen på mig og råbte ”JUHUUU”. Det var vist godt at være på dansk jord igen.

Nu manglede vi bare at få fat i bagagen, før vi kunne komme ud og kramme kusinerne. Vi stillede os op ved bånd 6 og ventede, og ventede, og ventede. Båndet stoppede og vi manglede stadig vores bagage. Det viste sig at den sidste bagage blev sendt videre til bånd 3 og der kom alle vores tasker. Vi tror det var al bagage, der kom fra andre destinationer end London der manglede, for der var også nogle passagerer fra Melbourne, der manglede deres.

Så gik vi endelig gennem dørene ud til ankomsthallen, og der ventede en stor del af familien. De havde et stort banner ”Velkommen hjem” med og flag. 4 kusiner, 2 fætter, 1 moster og mormor og morfar. Det var noget af en velkomst Torben sagde: ”Nej jeg græder ikke, der er bare noget i øjet!” vi var alle lidt overvældede over modtagelsen, over at være hjemme igen og det var modtagelseskomiteen også.

Vi kørte hjem til vores kære hjem. Alle ungerne kørte med Tine og Torben og jeg med Ditte.
Bedstemor sad på trappen klar til at modtage os. Ved siden af hende stod en lille snemand! Eftersom al sneen var smeltet, havde bedstefar været så forudseende at gemme en portion sne i fryseren, så der lige var nok til en lille snemand til ungerne. Hvor skønt
Hele huset var toptunet af Torbens søstre. Karen havde sørget for forårsblomster og påskepynt over det hele, så det var bare skønt at komme hjem til.

Vi sluttede dagen af hos Mette og Kim, der havde sørget for flæskesteg og frikadeller og så var der ellers hygge og sniksnak og masser af leg.

AHHH, SKØNT AT VÆRE HJEMME IGEN! Hvor mon turen går hen næste gang????

Nu er det snart slut med alt den badning, så for lige at få det hele med, skyndte vi os til stranden. Her smed vi os på strandstolene og olien blev smurt på Ungerne byggede i sandet og vi fik alle nogen dejlige dukkerter.

Vi var nødt til at gå fra stranden tidligt (kl. 13), for vi skulle lige have mad og så hjem og pakke færdigt. Torben manglede at handle noget mad, og så blev der også lige til nogen flere T-shirts.

Torben kom tilbage kl. halv 3 og han og ungerne badede lidt videre, mens jeg gik op og tog et bad og pakkede lidt. Kl. 15 var det helt slut med at plaske i poolen, kloret blev skyllet af og det sidste kom i taskerne. Taxaen var bestilt til kl. 16 og vi sad i den kl. 16.01, så det var helt perfekt timet.

Lidt underligt at nu er det helt slut. Der er kun 3 flyvninger tilbage.
Den første flyvning var til Bangkok. Det gik som det plejer stille og roligt. Vi fik fat i vores bagage, gik hen og fik noget mad. Der var ca. 2 timer til vi kunne tjekke ind igen. De blev fordrevet med blog, billeder og tegninger.

Den sidste tur til chek-in gik fint og sidste tur igennem paskontrollen ud af Thailand blev klaret. Det er lidt tungt at stå og vente på.

Håndbagagen blev scannet, og så var der kun at gå ud til gaten og vente. Vi var alle ved at være noget brugte.

Sidste hele dag på turen, ØV Jeg skal da lige nævne prisen på klipning og farvning. Derhjemme giver jeg ca. kr. 1.300,00 for at få farvet og klippet. Her kostede det kr. 130.00

Mit hår trængte til en omgang, så jeg havde bestemt mig for at få det ordnet inden vi kom hjem. Der lå en frisør lige over for hotellet. Jeg havde tjekket i forvejen om hun kunne lave lyse striber og det var ikke noget problem. Hun havde de rigtig farver. Lina gik med derhen, for hun var meget interesseret i at se hvordan det foregik. De kunne også lave manicure, så det blev vi enige om at jeg skulle have og Lina skulle have neglelak med blomster på. Frisøren gik i gang med sølvpapir og det hele. Der var bare lige det ved det at det hun forstod ved ”hi lights” var ikke helt det samme som det jeg mente. Det blev til en helfarvning af hårrødderne, så jeg blev rigtig meget blondine
Lina var løbet tilbage til hotellet for at lave lektier, for det var betingelsen, før hun skulle have ordnet negle. Hun kom tilbage efter en time som aftalt og fik lavet de flotteste lilla negle med hvide blomster på. Jeg fik fransk manicure. vi var noget fine, da vi kom tilbage til værelset.

Torben var i gang med at sortere ud og pakke. Jesse legede! Der er en del der bliver efterladt. Bl.a. nogle sko og T-shirts, som var slidte og forvaskede. Vi var også godt tætte af dem efterhånden. Det er jo ikke det helt store udvalg vi har gået i de sidste 6 måneder! Sko og sandaler er blevet sure og slidte.

Efter frisør og oprydning, var det meningen vi ville til stranden, men det var lidt skyet, så det blev til lidt shopping og Mac D. til frokost. Det var nu også ok.
Solen kom frem senere, så Torben gik med ungerne hjem til poolen, mens jeg handlede lidt videre.

Da jeg kom hjem, kunne vi lige nå en sidste solnedgang på stranden. Det blev ikke til noget, for der kom regn. I stedet gik vi hjem og spiste på ”den goe”, så ungerne hurtigt kunne komme op og se tegnefilm. Mens Torben pakkede noget mere. tog jeg en aftentur i byen, der er altid noget der vil købes!!

Hjemme igen skrev vi lidt blog og tænkte på, hvad vi egentligt havde foretaget os i de forløbne 27 uger!

I dag havde vi bestemt at der skulle snorkles en sidste gang

Efter efter morgenmaden tog vi en taxa til det sydlige Phuket til Rawai Beach. Herfra kan man sejle ud til nogle gode snorkleøer.
Vi fandt en bådfører med en longtailboat og begav os ud til Coral Island. Det tog ca. 20 min. Det var en lille klippeø med en lille strand på.
Ud for stranden snorklede vi lidt. Det var ikke den bedste snorkling, for det havde været regnvejr i nat og det gør vandet uklart. Der var også lidt bølger, så det var ikke så nemt at snorkle.
I stedet for sejlede vi i land på den lille hvide strand. og slog os ned i skyggen ved et træ. Det var lige ved siden af et dansk par og deres søn.
Det var en ret lille strand, nok max. 200 meter lang. Selvom det ikke var et stort sted, var der en restaurant, hvor vi kunne få middagsmaden. Dejligt!
Lidt senere fodrede vi fiskene med brød, der kom rimeligt mange. Det var rigtig sjovt, især hvis man havde dykkerbriller på, så svømmede de næsten ind i masken

Klokken var efterhånden blevet 16.30, så det var tid til at sejle ind til land igen. Vi kørte tilbage til hotellet, hvor vi lige blev dyppet i poolen, før vi gik til stranden med solnedgang og endnu en dukkert. Den var ikke så flot, som den anden dag. Jesse spillede lidt fodbold med en af de thailandske gutter, der passer solsenge og parasoller på stranden.

På vej hjem gik vi igennem en bazaar, for lige at kikke udvalg og priser på noget af det, vi ville købe med hjem. Vi havde gået nok for den dag, så efter sandet var skyllet af, kunne vi kun presse os til gå hen til en restaurant 30 m. væk fra hotellet. Her der blev spist mad, imens tegnefilmen kørte ved siden af. Vi havde lovet ungerne is til dessert, men det blev droppet, da en pandekagemand kørte ned og parkerede ved restauranten. Det var længe ventet, for vi havde ikke kunnet finde dem her i Patong. Dejligt smager de og jeg håber vi kan lave dem lige så godt derhjemme!

Jeg købte en kaffe til at tage med op på værelset, hvor PC’erne kom i gang. I dag var Dorthe på MSN, så vi fik snakket lidt. Vi fik også set i nyhederne at British Airways kabine personale strejker, fedt! Det ser heldigvis ikke ud som om vi bliver berørt af det.
Imens vi sad der og ungerne var faldet i søvn. faldt Jesse ud af sengen, kikkede op på os og kravlede op og lagde sig igen. Han sagde ikke et ord og var nok egentlig heller ikke vågen. Det så bare sjovt ud

Vi stod lidt tidligere op i dag for at komme til stranden. Vores morgenrutiner skulle lige klares og så var vi klar. Det så lidt overskyet ud, så vi havde ikke noget hastværk. Sørme om det ikke begyndte at regne… det var ikke lige med i planerne. Ændring af dagsorden. Vi lavede om på rækkefølgen og gik ud for at shoppe lidt et stort shoppingcenter. Vi spiste frokost i centeret og ud på eftermiddagen, gik Torben og ungerne hjem for at bade i poolen og jeg handlede lidt mere. Det var fortsat overskyet , så vi droppede solnedgang på stranden (Torben ville gerne have nogle bedre billeder end i går). Vi spiste på ”den goe”, så vi kunne komme hurtigt tilbage til værelset og holde fredagshygge med Madagascar på PC’en. Sidste fredagshygge i set stor udland.

Hurtig indtagelse af morgenmad for Klara skulle hjem i dag. En kort omgang lektier og så ellers ned til stampladserne ved poolen. Ungerne i poolen og os stegende ved siden af Der blev leget lige til det var frokosttid og igen lidt efter maden. Da der var taget afsked med Klara og familie, der blev også byttet email adresser, så der kan skrives sammen. Vi badede vi videre, og snakkede med et dansk thailandsk par. Hun lavede thaimad ud af huset i København, så vi fik lige nogle gode fif.

Til aften gik vi ned og kikkede solnedgang på stranden. Der blev også tid til en god dukkert i det dejlige varme vand, som føltes endnu varmere efter solen ikke stod så højt på himlen. Der var lidt bølger, men dejligt hyggeligt og solnedgangen er jo altid skøn at kikke på.

Vi fik skyllet sandet af kroppen og gik på ”den goe” for at spise. Efter maden gik Torben en tur i byen for at hæve penge og købe lidt ind.

Hjemme på værelset blev der børstet tænder og vi fik læst 1 kapitel i ”Niels Holgersens mærkværdige rejse gennem Sverige”. Jeg fik mig en kop kaffe og skrev lidt på bloggen.

Vi startede dagen som vi plejer, med morgenmad og lektier. Ungerne havde fået lov til at vælge om vi skulle være ved poolen eller en tur på stranden. De valgte poolen og det var heldigt, for det skulle Klara også.

Der blev lavet konkurrence med flotte udspring og bådsejlads med en luftmadras. De legede bare så godt sammen.
Da det blev frokost tid ville ungerne gerne spise sammen og det var ikke noget problem, så vi gik på den gode og ungerne spiste endnu en gang ”same same”. Vi var Klara og hendes mor og mormor og morfar. (Klaras far havde dårlig mave). Ungerne bestilte selv is og spiste den i baren. Jeg bad Lina bestille en kaffe med mælk. det gjorde hun uden først at spørge hvad det hed på engelsk, super godt gået Der er begyndt at komme rigtig mange engelske ord hos Lina og Jesse. Især Lina kan begynde at formulere sig med små sætninger nu. Der er rigtig fedt! Det synes hun også selv

Tilbage ved poolen blev der leget igen. Udspringskonkurrencern fortsatte og nu fik Klara tilføjet kolbøttespring. Det havde hun luret lidt på hos Jesse og så fik hun lige fundet teknikken. Et smut i jacuzzien og så ellers op og i bad, så vi var klar til Torben kom hjem.

Han kom lige efter vi alle 3 havde været en tur under bruseren. Han havde haft en rigtig god tur og ungerne ville straks se se videoklip af den store Manta Ray (Djævlerokke).

Torben skulle aflevere det dykkerkamera han havde lejet til turen. Han havde ikke været helt tilfreds med det, så det havde de lige en lille snak om.

Vi spiste på Tiger Inn. Der lå nede for enden at hotellets gade. Ungerne og jeg havde fået en del myggestik de sidste par dage, så jeg driblede lige hjem på værelset efter vores myggebalsam. Det var noget dyrt at spise her, men der var også levende musik. Lina og Jesse var ikke helt tilfredse med maden. Det så ellers flot ud. Vi købte lidt frugt på vejen hjem.

Klokken var blevet mange, men der var lige tid til en kort godnathistorie. Da ungerne var blev et puttede, skrev jeg lidt på bloggen og Torben ordnede alle hans nye dykkerbilleder.

Kl. 06.15 blev vi vækket for dagens første dyk var kl. 7.00.
Jeg har før sovet bedre! Det mest irriterende var nok, at madrasen var med vinylbetræk og der var kun et lagen imellem. Jeg slukkede for aircon’en kl. 3, for det var for koldt, og kl. 6 var der for varmt! Men det gik jo alligevel.

Morgendykket var også lidt mørkt. men ok. Det var en fin måde at få et morgenbad på

Morgenmad, nyde udsigten af solen over vandet, mens vi sejlede til næste stop.

Vi skulle dykke et sted, hvor chancen for at se Manta Rays var stor. Briefing havde vi allerede fået om dykket, så det var klaret før speedbåden kom med dagens nye gæster. De kom ombord og fik også en briefing om dagen.

Nu var vi nået til det, der skulle blive turens bedste dyk. Lige da vi var kommet ned på bunden, var det som de andre dyk. Lige indtil der blev banket på en dykkerflaske, så vi blev klar over at der var en Manta Ray. Vi svømmede nærmere, og der ud af det lidt tågede vand, svømmede den sejeste Manta Ray forbi. Den nærmest fløj i vandet, stille og roligt, kun ca. 10 meter fra os. Jeg trak lige vejret en ekstra gang. da den var svømmet forbi, fulgte vi efter. Der var lidt strøm mod os, men det mærkede man ikke, det gjaldt jo om at komme tættere på. Den svømmede for stærkt til at vi kunne nå den, men de har det med at vende om, så hvis vi fortsatte var der chance for et møde mere. Vi var heldige,, for da vi var kommet lidt længere kom den igen til syne. Nogle af de andre dykkere havde fået den endnu tættere på. Der var en , som var kun 50 cm under den. Det prøver jeg næste gang!! Vi blev der i næsten 6 minutter, hvor den svømmede rundt, og vi kom tættere på (se filmen på min profil på facebook). Det var en stor oplevelse at prøve det, og jeg gør det gerne igen

Oppe på båden var humøret højt ,for det er absolut ikke alle der ser en Manta, og nogen ser den meget kort.
Frokosten blev nydt og det var tid til dagens sidste dyk. Igen var vi heldige at møde den fine store fisk, bare lidt kortere tid. Men her var der var også et fint dyreliv, af nogen lidt mindre væsner.

Op og tage et bad, for efter dette dyk var min tur slut. Jeg kunne nu godt have taget et par dage mere, men det ville ikke være så sjovt for familien.

En times sejlads i speedbåden, der lå og ventede. Det gik noget bedre denne gang, for den var ikke så tungt lastet. Hjemme på havnen var der sedler på bilerne, så man nemt kom med den rigtige. 1.5 times kørsel og så var jeg hjemme på hotellet igen.

Alt i alt var det en meget vel planlagt tur, både dyk, logistik og ledelse af turen.

Det eneste jeg ville gøre anderledes på turen var, at jeg skulle have haft mit eget dykkerkamera, som jeg så kunne have brugt hele tiden, det ville have været meget bedre og billigere. Men det var valgt fra hjemmefra, for at mindske vægt. Selv om det nok ikke ville have betydet meget, med den mængde bagage vi har samlet os!

Torben tog afsted kl. 6.30 til Similan Island på dykkertur. Vi andre sov lidt længere. Torben fortæller selv om hans tur, når han kommer tilbage.
Der lå en seddel og video til ungerne fra Torben. Det var de rigtig glade for, for de fik ikke sagt farvel i morges.

Vi skyndte os at spise morgenmad, så Lina kunne få overstået sine skolesager og komme ned og lege med Klara ved poolen.
Vi spiste frokost på ”den hvide restaurant” eller ”den goe’”. Jesse spiste kylling i østerssauce med fritter og Lina lasagne. Da det var klaret var det tilbage til poolen igen. Vi badede, hyggede og var en tur i jacuzzien, der var køligere i dag og dermed mere behagelig. Ungerne havde deres badetrøjer på i dag, for ikke at få for meget sol. Jesse fandt ud af at hvid han stod på boblerne, kunne han fylde sin trøje op med luft så han lignede michelinmanden. Det så ret sjovt ud.
Til sidst var der ikke mere sol ved poolen og så gik vi op og i bad. Vi spiste aftensmad samme sted som til frokost og ungerne fik nøjagtig det samme igen. Jeg afprøver alle thairetterne

Tilbage på værelset var der dømt hygge med ”far til 4”. Torben havde lagt en godnat besked på facebook, det var dejligt. Cool at han havde set en stor rokke. Det var anden gang på 6 måneder at vi ikke sov sammen med Torben (første gang var da han var på sygehuset). Så han var savnet!

”Bip bip bip”, klokken er 5.30 og jeg skal op og gøre klar til min dykkertur ud til Similan Island. Startede med en tur i bil nordpå i ca. 1,5 time, hvorefter vi blev tjekket ind ved dykkerstationen på havnen. Her kunne vi også få en tår at drikke og lidt toast. Jeg havde heldigvis lidt frugt og juice med, bare for at være sikker på noget føde.

Ligesom andre steder i Thailand, havde vi fået klistermærker på, alt efter hvilken båd vi skulle på og første hold blev sendt afsted.

Derefter var det de sidstes tur til at hoppe i speedbåden, der sejlede os ud til dykkerbåden. -Den kommer ikke i land i hele sæsonen, der er på 6,5 måned!

De 3 stk. 200 hk påhængsmotorer blev startet og vi sejlede ud af havnen, men vi kom ikke ret langt, for den ene motor ville ikke koble til. Det rodede de så med i ca. 30 min, før vi sejlede ind og stod af båden, mens de lastede over i en lidt mindre båd, god start Lidt efter var de klar og vi drog igen af sted, ud af bugten, hvor havnen lå, og ud på det åbne hav,

Nu var det vi så fandt ud af ,hvorfor der var brug for 3 x 200 hk normalt. Denne båd havde kun 2 x 200 hk. og havde svært ved at komme ordenligt op i fart. Det resulterede i at båden ikke sejlede plant, og derfor trak den osen fra motorerne ind under halvtaget, hvor vi sad tæt pakket. Ikke så fedt i 1,5 time! Heldigvis havde jeg været på sådan en båd før, så jeg var placeret længst væk fra motorerne, da de jo også larmer en del. Noget forsinkede ankom vi til dykkerbåden, hvor de næste 27 timer skulle bruges. Selskabet jeg var på tur med hed South Siam Divers www.southsiamdivers.com

Det var så til gengæld en god oplevelse, for der var pænt og i orden. Vi blev budt velkommen af en englænder, som var vores turleder. Det foregik så ingen var i tvivl om, hvad der foregik og hvordan. Dejligt! Vi har prøvet flere ture, hvor der ikke er information nok. Faktum er, det fungerer bare bedst, hvis der er nogen ting at forholde sig til.

Allerede efter ca. 30 min. på båden, var det i vandet og nyde det første dyk. Der var fint nede på bunden. Vi så bland andet en skildpadde og en ørnerokke. Efter 50 min. i vandet var det op og få noget frokost, før vi skulle i vandet igen. Denne gang havde vi også et fint dyk, hvor højdepunktet var mødet med en Leopardhaj og nogle meget flotte kæmpe store sten, der var fra bunden og 10 meter op.

Lidt drikke og frugt blev indtaget før dagens sidste dyk. Det var ikke så flot et dyk, for solen var ved at tage af, men det det er altid dejligt at bade lidt. Vandet var 32°, så man frøs ikke.

Oppe på båden var mit værelse, eller kahyt, klar til indflytning. Meget basis 2 senge (man deler med en anden) og aircon + lille bord med en skuffe. Fint nok, for jeg skulle jo ikke være her så længe.

Imens vi ventede på at det blev mørkt, så vi kunne få et natdyk, var der den fineste solnedgang. Desværre var den bag ved en ø, så jeg måtte spørge om ikke vi kunne sejle ud og nyde den. No problemo! Straks blev båden startet , og vi kunne nyde solens sidste stråler gå ned i vandet.

Imellem hvert dyk er der en grundig breefing. Det var dejligt, at der var styr på det hele.

Nu var det mørkt, så vi kunne hoppe i vandet og se på natdyrene. Det var samme sted som sidste dyk. Det er altid godt at dykke natdyk, hvor man allerede har dykket om dagen.

Lidt andre dyr var kommet frem, og så er det bare en oplevelse at dykke i mørke. Det er ikke helt mørkt, for månen skinner og så vænner øjnene sig til at se ved lidt lys. Vi havde lygter med, men noget af tiden var de slukket. Man kan se plankton, der lyser op, når man bevæger en arm i vandet, eller der er en der svømmer forbi. Sjovt ser det ud

Aftensmaden var klar, da vi igen gik ombord på skibet. Der arbejdede 8 thai’er på båden. De er hjemme overhovedet i de 6.5 måned sæsonen varer. Ikke så fedt, men det er jo et job.

Det var thaimad tilpasset turister, hvilket var meget fint, for man skal bruge rimeligt meget energi til at dykke.

Efter maden skulle vi lige kikke lidt film fra dykkene og snakke lidt, før det var sengetid.

Jeg ville lige se om der var netdækning herude på havet, og det var der sørme, men det var nok det mest langsomme net, jeg har prøvet til dato. Det lykkedes dog at sende en godnat hilsen til Winnie og ungerne.