Ingen ny besked fra ambassaden! Torben tog fat i hotellet for at høre om de vidste hvordan, eller hvor man kan få forlænget sit visa. En medarbejder fra receptionen havde styr på hvordan man kunne gøre det. Der var flere muligheder:
1. Vi kunne rejse over grænsen til Laos eller Cambodja. 26 timer i bus til Laos, 1 overnatning og 26 timer i bus tilbage i bus.
2. Torben kunne flyve til Bangkok, gå på ambassaden og ordne vores visa med 3 overnatninger i Bangkok.
3. Vi kunne sende vores pas til Saigon og hente dem der efter 10 dage.
Uanset hvilken model vi valgte ville det koste en del penge. Vi valgte model nr. 3, for de første 2 modeller er ret besværlige. Det er godt nok mange dage at undvære vore pas, men det er den letteste måde at få det klaret på. Det var lidt en lettelse, ikke at skulle spekulere mere på det.
Strandtasken blev pakket og så var vi klar til at stege. På stranden mødte vi en dansk familie med 2 små piger, som vi snakkede lidt med. Efter et par timer gik vi hjem igen, tog et hurtig bad på værelset, for vi skulle med shuttle-bussen fra hotellet og ind til byen.
Vi startede med at hæve penge til vores visa og så var det for længst blevet tid til frokost. Vi fandt en lille restaurant der lå lige ved floden og markedet. Maden var ikke noget særligt, men vi blev mætte. Vi gik en tur gennem markedet hen til den gamle bydel. Her var rigtig hyggeligt, og ligesom ude ved hotellet er her smækfyldt med skræddere og skomagere. Det er altså morsomt at byerne her i Vietnam i den grad er fokuserede på nogle få håndværk. Man kan få syet alt her. De kopierer gerne hvis man har noget med hjemmefra. Det hele er klar på 24 timer eller hurtigere, hvis man har brug for det. Vi bestilte tøj til Lina og jeg, noget asiatisk inspireret. De har så mange søde buksekjoler hernede at det måtte vi også have 
Mens vi blev målt op fik Torben limet sin ene sandal. Jesse kom straks i “snak” med drengene i “hælebaren”.
Vi havde besluttet at vi også ville på kokkeskole her i Vietnam, og havde hørt om en hvor man også kunne have ungerne med. Den fik vi fundet frem til og fik bestilt til på fredag. Da det var klaret alt sammen, tog vi en taxa hjem. Ungerne snuppede en dukkert og jeg tog en kop kaffe.
Vi skulle hen og tjekke vores bestilte fodtøj og vi var ret spændte på resultatet. Det så yderst fornuftigt ud. Der var nogle få rettelser, så de skulle kunne hentes i morgen. Vi spiste samme sted som i går, lige overfor skomageren. Bagefter måtte jeg lige tilbage og bestille en taske i samme farve som støvlerne, hi hi 
Hygge på værelset indtil det blev sengetid for ungerne. Torben og jeg fortsatte lidt med at skrive blog og ordne billeder.