”Bip bip bip”, klokken er 5.30 og jeg skal op og gøre klar til min dykkertur ud til Similan Island. Startede med en tur i bil nordpå i ca. 1,5 time, hvorefter vi blev tjekket ind ved dykkerstationen på havnen. Her kunne vi også få en tår at drikke og lidt toast. Jeg havde heldigvis lidt frugt og juice med, bare for at være sikker på noget føde.
Ligesom andre steder i Thailand, havde vi fået klistermærker på, alt efter hvilken båd vi skulle på og første hold blev sendt afsted.
Derefter var det de sidstes tur til at hoppe i speedbåden, der sejlede os ud til dykkerbåden. -Den kommer ikke i land i hele sæsonen, der er på 6,5 måned!
De 3 stk. 200 hk påhængsmotorer blev startet og vi sejlede ud af havnen, men vi kom ikke ret langt, for den ene motor ville ikke koble til. Det rodede de så med i ca. 30 min, før vi sejlede ind og stod af båden, mens de lastede over i en lidt mindre båd, god start 
Lidt efter var de klar og vi drog igen af sted, ud af bugten, hvor havnen lå, og ud på det åbne hav,
Nu var det vi så fandt ud af ,hvorfor der var brug for 3 x 200 hk normalt. Denne båd havde kun 2 x 200 hk. og havde svært ved at komme ordenligt op i fart. Det resulterede i at båden ikke sejlede plant, og derfor trak den osen fra motorerne ind under halvtaget, hvor vi sad tæt pakket. Ikke så fedt i 1,5 time! Heldigvis havde jeg været på sådan en båd før, så jeg var placeret længst væk fra motorerne, da de jo også larmer en del. Noget forsinkede ankom vi til dykkerbåden, hvor de næste 27 timer skulle bruges. Selskabet jeg var på tur med hed South Siam Divers www.southsiamdivers.com
Det var så til gengæld en god oplevelse, for der var pænt og i orden. Vi blev budt velkommen af en englænder, som var vores turleder. Det foregik så ingen var i tvivl om, hvad der foregik og hvordan. Dejligt! Vi har prøvet flere ture, hvor der ikke er information nok. Faktum er, det fungerer bare bedst, hvis der er nogen ting at forholde sig til.
Allerede efter ca. 30 min. på båden, var det i vandet og nyde det første dyk. Der var fint nede på bunden. Vi så bland andet en skildpadde og en ørnerokke. Efter 50 min. i vandet var det op og få noget frokost, før vi skulle i vandet igen. Denne gang havde vi også et fint dyk, hvor højdepunktet var mødet med en Leopardhaj og nogle meget flotte kæmpe store sten, der var fra bunden og 10 meter op.
Lidt drikke og frugt blev indtaget før dagens sidste dyk. Det var ikke så flot et dyk, for solen var ved at tage af, men det det er altid dejligt at bade lidt. Vandet var 32°, så man frøs ikke.
Oppe på båden var mit værelse, eller kahyt, klar til indflytning. Meget basis 2 senge (man deler med en anden) og aircon + lille bord med en skuffe. Fint nok, for jeg skulle jo ikke være her så længe.
Imens vi ventede på at det blev mørkt, så vi kunne få et natdyk, var der den fineste solnedgang. Desværre var den bag ved en ø, så jeg måtte spørge om ikke vi kunne sejle ud og nyde den. No problemo! Straks blev båden startet , og vi kunne nyde solens sidste stråler gå ned i vandet.
Imellem hvert dyk er der en grundig breefing. Det var dejligt, at der var styr på det hele.
Nu var det mørkt, så vi kunne hoppe i vandet og se på natdyrene. Det var samme sted som sidste dyk. Det er altid godt at dykke natdyk, hvor man allerede har dykket om dagen.
Lidt andre dyr var kommet frem, og så er det bare en oplevelse at dykke i mørke. Det er ikke helt mørkt, for månen skinner og så vænner øjnene sig til at se ved lidt lys. Vi havde lygter med, men noget af tiden var de slukket. Man kan se plankton, der lyser op, når man bevæger en arm i vandet, eller der er en der svømmer forbi. Sjovt ser det ud 
Aftensmaden var klar, da vi igen gik ombord på skibet. Der arbejdede 8 thai’er på båden. De er hjemme overhovedet i de 6.5 måned sæsonen varer. Ikke så fedt, men det er jo et job.
Det var thaimad tilpasset turister, hvilket var meget fint, for man skal bruge rimeligt meget energi til at dykke.
Efter maden skulle vi lige kikke lidt film fra dykkene og snakke lidt, før det var sengetid.
Jeg ville lige se om der var netdækning herude på havet, og det var der sørme, men det var nok det mest langsomme net, jeg har prøvet til dato. Det lykkedes dog at sende en godnat hilsen til Winnie og ungerne.
