I dag har vi endelig valgt hvornår vi skal flyve, hvor vi skal flyve hen og hvilket rejsebureau vi skal bestille rejsen igennem.
Jeg har arbejdet på sagen siden februar hvor jeg sendte et oplæg til turen af sted til 5 rejsebureauer. 2 af dem meldte hurtigt tilbage at det var ikke noget de kunne klare.
Valget endte mellem MyPlanet (www.myplanet.dk) og Profil Rejser (www.profilrejser.dk). Det har været svært og til tider tidskrævende. Turen er blevet stykket sammen af forslag og gode råd fra begge bureauer, justeret, finjusteret, vejet for og imod og til sidst måtte vi træffe et valg. Vi endte med Profil Rejser, som vant på prisen og på professionalisme. Der var ingen slinger i valsen og rigtig god forståelse for, hvad det var vi lige præcis ønskede.
Klik på rejseplanen (under “Sider”) og se den del af turen som er planlagt gennem Profil Rejser. Alle flytider ses også her.