Nord for Cairns ligger “The Tablelands”; en bjergkæde, der omkranser byen. Lige som navnet minder landskabet her mig om Capetown i Sydafrika. Disse bjerge er bare knap så høje. Ca. 30 km fra Cairns oppe i 400 meters højde ligger Kuranda “byen i regnskoven”., Målet for dagens udflugt. Turen derop var fyldt med hårnålesving og propper i ørene, vi kom godt op i luften. Jesse blev køresyg, nåede at råbe op i tide før han afleverede morgenmaden i en skål 
Han blev så placeret i sit sæde på forsædet. Op, op gik det i sik sak. Det føles som om camperen er mere dansende, når man sidder midt i vognen. Jeg kan godt forstå Jesse reagerer på det. Lina klarer sig fint.
Kort før Kuranda ligger “The Rainforestation” http://www.rainforest.com.au/. Hvor vi var ude at køre/sejle i en “Army Duck”. Et amfibiekøretøj fra 2. Verdenskrig, altså 60 år gamle køretøjer. En Army Duck vejer 7 ton og er 7-8 meter lang. Den har en max. hastighed på 85 km/t. på land og 5 knob til vands. Det var en tur på 45 min, hvor vi så og hørte lidt om plantelivet i regnskoven. Det var vores første dag med regn og det øsregnede, da vores Duck skulle af sted. Der var noget koldere her i højderne, så vi trak i de langærmede trøjer (for første gang siden flyveturen til Cairns!). Det klarede dog op undervejs og vi fik en smuk tur ud af det. Der var træer over 200 år gamle og træbregner, man mener fandtes for 150 mio. år siden. Vi så nogle “Estern Water Dragons” og en enkelt lille slange , der svømmede rundt. Denne tur var så absolut dagens højdepunkt for Jesse.
Efter sejlturen var der traditionel dans. Det var sjovt at se med didgeridoo og det hele. Det var lige noget for Lina, og hun syntes det var alt for kort.
Næste punkt på programmet var “Dreamtime-walk” med en af danserne som guide. Først viste han hvordan man kaster med spyd på traditionel måde. Man kaster med forskellige teknikker, alt efter hvad man jager. Aboriginerne havde en armforlænger, styrepind eller hvad man nu kan kalde den,og er du gal han kunne kaste langt. Det var helt vildt, vi gætter på 50-60 meter. Bagefter demonstrerede han hvordan didgeridooen er lavet og hvordan den fungerer. Det er altså en fantastisk lyd! Sidste stop på dream-time walk’en var Boomerang kast. Han forklarede hvordan man kaster den, viste det og så kunne man få lov til at prøve. Torben prøvede, det er ret svært. Jesse er meget fascineret af boomerangen og skal hen og røre og lade som om han kaster, hver gang han ser en (og de har dem ret mange steder!). Det er vist en af de ting han skal have med hjem herfra.
Det var begyndt at regne igen - men vi var selvfølgelig også i regnskoven 
Der var også en lille dyrepark, hvor vi kunne fodre wallabier og kænguruer og her måtte vi gerne ae dem. Det kan godt være at Lina og Jesse har set de samme dyr før, men det er altså noget der fanger dem og som de snakker om efterfølgende. Lina kunne godt forestille sig at arbejde med dyr, når hun bliver stor - bare ikke kænguruer! Dem er hun ret tilbageholdende overfor, efter en af dem holdt fast i hendes hånd med sine skarpe kløer (i Port Douglas) :-/ DA vi havde brugt 3 timer her, kørte vi ind til selve Kuranda Village (landsby).
Kuranda er grundlagt i 60′erne, som en alternativ hippieby. Det er et afgrænset område og Torben havde sit hyr med at komme derfra igen!
Der var en 2 forskellige markeder i byen; 1 med lokal kunst, tøj og smykker og 1 med det sædvanlige turistlir. Vi har ikke rigtig købt noget endnu, for der er markeder overalt, så det skal vi nok nå. Topscoreren i dag var “kænguru-nosse-punge”, ret hyggeligt ik? Både med og uden pels, som nøglering og til at have mønter i.
Videre op til “Wrights Lookout og se udsigten ned over regnskoven og så ud for at finde en campingplads. Det havde vi ikke den store succes med. Vi ved de er der, men missede dem på vejen og besluttede derfor at køre tilbage til Cairns og overnatte der. Denne gang på “Cairns Holiday Park” til 41$ pr. døgn = 188,50 kr. http://www.cairnscamping.com.au/ Det var en bycamping og den var noget mere uorganiseret at se til end Coconut (der skal nu også en del til at slå den). Vi fik den sidste ledige plads.
Her i Oz. findes der på campingpladserne det der hedder “Permanent Residents” som svarer til det danske begreb fastliggere, her bor de bare permanent hele året rundt. Ligesom i Danmark kan man se at de anlægger små haver eller masser af krukker med blomster og planter i. På den lækre campingplads hvor vi var i går var der gjort meget ud af det af fastliggerne og deres campingvogne eller motorhomes var velholdte. I dag kunne vi så konstatere at der er stor forskel på standarden af dette. På denne her camping var der også fastliggere, deres pladser lignede bare noget der var løgn. Der var godt nok blomster og planter, der så ok ud men deres vogne lignede noget der var klar til skrot - virkelig kummerligt. Det er sjovt at se den forskel der kan være fra det ene sted til det andet.
Torben ville gerne have haft en dag mere i Kuranda, men vores efterrationalisering siger, at vi nok havde set det meste. Der er et flot vandfald, Barron Falls, deroppe, men det løber kun i regntiden og er en gåtur på 6 km. Det ville nok have været en skuffelse, hvis vi havde taget den tur. Markedsboderne havde vi også set de fleste af. Vi tror vi valgte rigtig ved at køre ned til byen igen.
I morgen går turen sydpå!