Borneo er verdens 3. største ø, kun overgået af New Guinea og Grønland (tak for den oplysning far J.). Det var vi faktisk ikke klar over. Sabah er en selvstændig delstat hørende under Malaysia. Men modsat det malaysiske fastland hvor der er flest muslimer, er hovedparten her kristne. Den malaysiske del af Borneo er 1½ gange større end fastlandet. Her bor ca. 3½ mio. og ca. ½ mio. heraf bor i hovedstaden Kota Kinabalu.
Efter en let morgenmad tog vi ind for at få booket de ture , der dækker det vi gerne vil se her på Borneo. Her er masser at vælge imellem. Vi vil gerne se jungle, dyr og dykke/snorkle.
Vi tog ind til centrum, til et af de bureauer, hvor Torben forhørte sig i går. Vi vidste i store træk, hvad vi gik efter. Det tog alligevel lang tid at ordne. Men det var også en ordentlig omgang. Vi havde heldigvis taget Nintendoerne med, så ungerne kunne underholde sig selv. Vi brugte ca. 1½ time og så skulle hun regne en pris og lave en oversigt over forløbet.
I mellemtiden gik vi ud for at spise frokost. Vi gik på en italiensk restaurant, med kinesisk udsmykning, ret bizart 
Pizzaen var god, men lidt i den dyre ende. Som hovedregel er asiatisk mad billigere end vestlig mad, også selvom den er lokalt produceret. Det må være forbruget af importerede madvarer. I Kuala Lumpur så vi svin på menukortet, men det har vi ikke set her. Vores pizza var med kalkunskinke og oksebacon.
Da vi var færdige med at spise gik vi ind i et center, der lå lige i nærheden. Vi lurede lidt og blev enig om at spise hjemmebagte vafler og drikke kaffe her senere.
Vi gik tilbage til bureauet, men hun var endnu ikke færdig, så vi gik lidt igen. Over og bestille vafler til ungerne. De havde ikke noget sukker, så der kom chokoladesovs på. Jesse spiste ca. det halve og Lina kunne ikke lide sin 
Efter denne nedslående oplevelse, som de havde glædet sig til, besluttede vi os for at handle ind til aftensmaden og så gå tilbage på bureauet.
Supermarkedet lå lige i nærheden. Indkøbsvognene stod udenfor butikken, men de var så dårlige at køre med, at vi måtte opgive og tage 2 kurve i stedet for. Vi skulle have kylling i gryde, og minsandten om de ikke havde ”Danpo” kylling i fryseren 
Sådan en pose nappede vi! Flåede tomater fandt vi også, men oregano, det måtte vi opgive at få. Så det måtte blive en ny slags tomatsovs i dag. Jeg skulle købe nescafé og det viste sig, at det kan man købe i portionsposer, men ikke nok med det, de fås med mælk (mælkepulver) og sukker, eller mælk og ingefær og andre varianter. Meget underligt
Kl. 16.30 var vi tilbage og denne gang var hun klar med turplanen.
Vi bookede de næste 10 dage med alt inkl. besøg i en stamme landsby, 2 dage i ”Kinabalu National Park”, river-cuise, i Sukau, orangutanger i Sepilok, 5 dages dykker/snorkle ved Sipadan Island et af verdens top 10 dykkersteder. Alt i alt var vi godt tilfredse og vi glæder os allerede. Det virkede som om der var styr på tingene. Det var mange penge, men det er nu vi er her og nu vi har chancen for det. Bureauet hed ”Wildlfe Expeditions” google.
Straks efter hjemkomst til hotellet blev maden sat i gang på komfuret. Torben og ungerne kunne lige nå en aftendukkert i poolen imens. Tomatsovsen blev en succes, på trods af at de flåede tomater, der viste sig at være tomatpuré!
Lina og Jesse blev puttet i seng og vi lavede lidt blog og billeder.