Der var igen morgenhygge og leg på værelset. Det har ungerne lige behov for, for øjeblikket. Vi spiste frokost på værelset, det kan godt blive lidt for meget, at spise ude hele tiden.
Først på eftermiddagen tog vi på stranden og legede i sandet. Det var ved at blive højvande, og det gik rimelig tjept. Bedst som man lå der i sandet, fik man pludselig våde tæer og måtte rykke håndklæderne længere op på stranden. Det havde vi meget sjov ud af. Af en eller anden grund, veg vandet hele tiden uden om Torbens fødder, men til sidst blev han også pjasket til.
Inden vi gik ud at spise aftensmad, var Torben på taget og tage billeder af byen, set fra oven.
Til aften gik vi lige over gaden til en thailandsk/hollandsk restaurant (der var hollandsk kaffe, øl og dessert!). Det gik lidt i fisk for betjeningen. Torbens og ungernes mad kom samtidig. Min kom ikke! Vi ventede og så kom de med ekstra pommes fritter til ungerne, som vi havde bestilt. Min mad kom stadig ikke, skønt vi havde rykket for den. Der kom så en tjener hen og spurgte om vi skulle have 2 gange gul karry? Endelig fik jeg så min mad. Da var resten af familien færdige med at spise. Det fik de ikke plus point for. Det var faktisk første gang, at vi havde oplevet at ordren ikke blev gentaget igen. Det plejer de ellers. Da jeg så var ved at være færdig med min mad, begyndte det at styrtregne. Det er aldrig til at forudse hvor længe det bliver ved at regne. Vi blev enige om, at det gad vi ikke vente på og løb ud i regnen. Ungerne og jeg løb hjem til hotellet og Torben skulle lige et smut i supermarked og proviantere til vores lange bustur i morgen. Nøj, hvor blev vi våde Vi skraldgrinede, da vi kom ind på hotellet, for vi lignede druknede mus. Torben købte et regnslag og kiggede lidt på regnen. (se videoen der kom ud af det på galleriet).
Ungerne pakkede deres egne rygsække og fik lov til at se film, medens vi pakkede resten af bagagen.
Det bliver spændende at køre med bus i morgen