Børnene og jeg havde fået bevilget en slappedag
Torben skulle dykke lige omkring Mabul, hvor vi bor og ville derfor komme tilbage og holde sine pauser her.
Lina skulle lave lidt matematik. Imens legede Jesse udenfor hytten. Han var i gang med at lave gift i en kokosskal ud af hawaiiblomster og vand. Det brugte han meget lang tid på.
Da rengøringen kom, rykkede vi op i restauranten, mens der blev gjort rent. Her fandt Torben os efter hans første dyk. Vi sludrede lidt og fik en tår at drikke.
Da Torben var taget afsted igen, gik vi andre til poolen, så ungerne kunne plaske lidt. De befinder sig mere under vandet end over vandet, så der er ind imellem meget svært at få kontakt ;-P
Gong gongen lød og så var der frokost. Torben kom tilbage og vi spiste frokost sammen. Lina læste lidt højt fra hendes frilæsningsbog (de har læseuger i skolen for øjeblikket, så det har Lina også).
Vi snuppede endnu en badetur i poolen og efter en times tid gik vi på molen for at mødes med Torben. Det var egentlig meningen at der skulle snorkles, men i stedet fik torben og ungerne lov at prøve at svømme med ”motor”. Det er nærmest en ventilator med håndtag på . Den bruges af dykkere til at komme hurtigere afsted. Den kan også bruges i overfladen. Det så ganske morsomt ud og ungerne morede sig herligt. Lina fes frem og tilbage og kunne ikke få nok. Jesse dykkede med den i bedste James Bond stil. Se film på galleriet!
Hygge på værelset indtil aftensmaden. der var kommet vinterbilleder til os på Facebook. Det er noget der varmer rigtig meget (selvom det så ret koldt ud). Det betyder meget for ungerne, når der kommer hilsner og især billeder hjemmefra og de stiller gerne op til at sende nogen den modsatte vej.
Efter maden læste vi sidste kapitel i ”Rasmus på farten”. Den endte heldigvis godt Gode gamle Astrid Lindgren!
Torbens dyk ved Mabul
Dagens 3 dyk var ved den ø, hvor vi boede. Her er det mere microliv, der bliver kikket på. Første dyk var ok. sigtbarheden var ikke så god som i går, men der var meget at kikke på og også nogen skildpadder.
Næste dyk var næsten magen til, også fint.
Det sidste dyk var ved Lopsterwall. Der var så kraftig strøm, at vi nærmest fløj igennem vandet. Det er ok hvis man er samlet, men ikke når der ikke er god sigtbarhed. Vi kom væk fra hinanden, men blev sammen 2 og 2. Det var ikke et godt dyk selv om vi så mange ting.