Se Vores Rejse

Idag havde vi planlagt at køre en tur ind til Surfers Paradise. Vi spiste morgenmad og så kastede Jesse pludselig op, han virkede ikke specielt syg, men heller ikke frisk. Vi afventede situationen til omkring frokosttid, men han var ikke bedre og kastede op igen. Vi sendte torben og Lina over i outlet centeret (hvor jeg var igår) for at ose, og så blev jeg hjemme med Jesse.

Vi fik læst nogle historier og tegnet lidt. Så havde han også fået tynd mave og var pludselig træt. Han sov i 11/2 time og virkede rimelig frisk, da de 2 andre kom hjem igen. Jesse legede lidt. men havde ikke lyst til at gå med op og bade - så er han altså skidt.

Da fam. Aaen kom hjem fra udflugt, var han klar til at gå med på hoppepuden. Han nåede ikke op på den, men løb i stedet hjem og knækkede sig igen.

Der var besøg i køkkenet på pladsen. Det var en sød edderkop, der kaldte på opmærksomhed.

Torben følte hans mave havde rumlet hele dagen og fik diare sidst på dagen øv!!

Vi er desværre blevet bombarderet med spam på vores kommentarer. Det er et stort arbejde at slette dem, så der er muligvis smuttet nogle af jeres kommentarer med i købet. Det beklager vi. Nu skal man logge sig ind for at kunne kommentere på indlæggene, så håber vi det hjælper. Vi håber I vil bære over med at skulle oprette jer en gang til.

Kommentarer til billederne i vores galleri er også meget velkomne, det synes både vi og ungerne er sjovt at læse.

Vi havde lovet alle ungerne en fridag og de nød det. Mor her fik fri til at gå ud og ose! Der lå et outlet center 5 min fra Campingspladsen med 120 outlets, mærkevarebutikker med restkollektioner og udsalg. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har været med til. Problemet var bare, at det ikke er fordi jeg lige står og mangler det vilde…Jeg brugte 4½ time og kunne nemt have brugt 2 timer mere. Jeg fik brugt penge på lidt tøj til mig selv, en stor duffelbag med hjul til vores bagage, så det er lidt nemmere når vi skal videre fra Camperen. Det havde vi snakket om længe. fordi den store taske vi har med, har tendens til at blive for tung. Jeg fandt også en lækker dametaske, til udskiftning af den jeg havde med.

Lettere udmattet nåede jeg tilbage til de andre, der var ved poolen for 2.gang siden jeg gik afsted. Karina Aaen og den største af pigerne var også gået hen for at ose og kom også hjem nogle gode indkøb.

Ungerne legede resten af dagen ved siden af vognene, de legede “Aboriginer leg” som var noget med at lave mad af ting man finder i naturen og de var fuldstændigt opslugte.

Stod op og fik klaret alle morgen rutiner. vi skulle med bussen kl. 10.47, lige ved siden af campingpladsen. Karina (fru Aaen :-)) havde fundet ud af at der var tag selv buffet i Bistroen i aften og spurgte om vi ikke skulle klare vores aftensmad der? Det blev vi hurtigt enige om. Det var også en ok pris. 

Der var et pænt stykke vej med bussen, men vi blev bragt lige til døren. Vi havde købt billetter på campingpladsen til $240 = 1.128 kr for os alle 4. Der var kæmpekø foran indgangen, men det gik forbavsende hurtigt med at komme ind.

Sea World er en “Fun Park” med en masse havdyr, og så er der også karruseller, rutschebaner og vandland. Det er en ret stor park, og der sker en hel masse, så vi havde på forhånd valgt vandland fra (vi har fundet et stort et i Bangkok, så vi venter til den tid). Der er shows og events med alle dyrene i løbet af dagen. Man kan gå fra det ene til det næste og blive helt stresset, hvis man altså skal nå det hele. Vi missede lige præcis fodring af pingvinerne, men vi så til gængæld rokkerne blive fodret.

Bagefter havde vi lige tid til at nå hen til delfinshowet og få en god plads, inden alle de andre gæster kom strømmende til. Der var vel plads til 1000 pers. på tribunen og der var rigtig mange tilskuere.

Så startede showet og der var rigtig gjort noget ud af det, med flot baggrundsmusik, der passede til. Sikke de kunne de delfiner, det var et meget flot show, og jeg vil opfordre alle læsere til at gå på galleriet og se de flotte billeder og de små videoklip, som vi nu har fundet ud af at komprimere og lægge på siden
Jesse blev skide sur da det var slut, for han syntes det var for kort.

På vej fra delfinerne kom vi forbi haj bassinet. Der kunne man komme ned i en tunnel og kigge ind til alle fiskene. Det var et akvarie, der ville noget.
Hvert år dør der 100 mio. hajer. Der findes ca. 200 arter og det er ca. 6-8 af disse der kan være farlige for mennesker!

Plastik er den største trussel mod alle havdyr. der bliver hvert år smidt/efterladt 7 billioner tons plastik ude i verdenshavene - det er saftsuseme meget! Derfor opfordrer de alle steder til at man skaffer sig af med plastik på den rigtige måde  eller undlader at bruge plastik.
Delfiner elsker at lege og forsøger at bruge alt nyt de møder, til at lege med. Hvis de sluger en plastikpose, kan det være en meget langsom og smertefuld død. Bare for at nævne et ex.

Frokosttid, vi fandt en burgersnask, det er det der er mest af i sådan nogen parker, med masser af plastik bare ikke sugerør, de er farlige for parkens dyr.

Så var ungerne klar til at kaste sig i rutschebanerne. Den første var et vikingeskib, der kørte på en vandbane, så man kunne risikere at blive våd. Det syntes ungerne var ret sjovt. Direkte videre til nabobanen, som var “Bermuda-trekanten”. Her kørte man ind i mørke - og det var bare mørkt! Op ad og så lys igen, ned ad bakke, ind i mørke igen og så var vi nærmest landet midt i Starwars, med underlige rumvæsner og en masse lydeffekter. Det var lige lidt volsomt for de 3 mindste, Rebekka hylede og Jesse og William var påfaldende stille.

Torben måtte med 2 af Aaens piger i “jetski-rescue”, som kørte vildt stærkt. Der var en topfart på 84 km/t og op til 3 G. Den var bare vild og det skulle Lina ikke nyde noget af. Jesse var for lille og noget sur over det.

Søløve-show var næste punkt på programmet. Det var lavet som en detektiv historie, hvor nogle søløver var detektiver og hjalp menneske detektiver med at fange den berygtede forbryder Baloney. Det var ok uden at være fantastisk, men godt fordi det ikke var et klasisk søløve show.

Kaffetid for de kaffedrikkende og istid for dem, der var til det. Endnu en runde i Rutschebanerne, bagefter i nogle mindre karuseller, og så var dagen faktisk gået.

Alle sådanne parker lukker kl. ca 17. Det syntes vi jo er underligt, men det skulle ifølge en mand i morgenkøen skyldes lønninger og skift af personale i løbet af dagen, som på denne måde undgåes.

Vi måtte vente lidt på bussen men var tilbage ved campingspladsen 20 min. før vi skulle spise. William nåede at få blodnæse på hoppepuden, pga nogle store drenge der hoppede lidt for heftigt. Da vi ankom til bistroen, viste det sig at vi var blevet placeret på 2 forskellige borde, fordi Torben og Karina havde betalt hver for sig. Det blev klaret efter lidt tid. Maden blev hentet ved buffeten og der var lidt for enhver smag. Alle blev mætte og kaffen blev indtaget i det fri mellem vores køretøjer. Det var en skøn aften og pludselig var kl. 01.00! Sådan kan det gå når man var i godt selskab

I dag skulle vi til Surfers Paradise. En forholdsvis kort køretur (ca. 90 km). Vi skulle have fat i et “Gateway Pass”, dvs. betale for at køre på betalingsvejen gennem Brisbane. Det kunne vi gøre hos en Woolworths tankstation (De store varehuse er tilknyttede visse tankstationer og så kan man få rabat ved fremvisning af boner). Det kostede 4,35$, så det var da til at klare.
Vi kom forbi et stort indkøbscenter, på vej til den pågældende motorvej, stoppede og handlede. Så var det klaret inden næste campingplads.

Vi ankom til “Treasure Island Holiday Park”, midt på eftermiddagen og parkerede i nærheden af fam. Aaen, som vi vidste også ville være her http://www.treasureisland.com.au/ Det var en rigtig dejlig plads, flot og velholdt med hele 3 pools og den ene var oveni købet opvarmet.

Vi mødte en anden dansk familie fra Slagelse med 2 børn på knap 3 og 5 år. De var rigtig glade for nogle danske børn at lege med. Torben havde lavet en forkert bevægelse med ryggen i Brisbane og havde ret ondt. Heldet tilsmilede ham, idet manden fra Slagelse var fysioterapeut og kunne knække hans ryg på plads. Så var hans dag lige godt reddet - en meget lettet mand (og en sparet kiropraktor regning). Vi måtte lige tjekke poolen, om den nu også var opvarmet ;-D Det var den og vi hyggede med Slagelsefamilien. Det var skønt for en gangs skyld at kunne være i vandet i rigtig lang tid, uden at klapre tænder, som man gør ved de fleste pools. -Hvis man altså ikke lige er Lina og Jesse, der er ret ligeglade og bare vil bade
Linas hår havde på et tidspunkt fået et grønligt skær pga. klorvand, men det er heldigvis forsvundet igen. Begge børn er blevetmeget lyse i håret. Jesses er helt lyst og Linas er nærmest hvidt.
Efter badeturen fik jeg klaret vasketøjet og fik mig en kop kaffe.

Ved 18 tiden dukkede fam. Aaen op, efter et besøg i Dreamworld. de var glade for at se os og vi spiste hver vores mad sammen. Det viste sig at begge familier havde planer om at tage i Sea World i morgen, så det gør vi sammen, til ungernes store fornøjelse

Brisbane er en ret stor by med “skyline” - skyskrabere mod horisonten. Der løber en flod gennem midtbyen og det skulle være fantastisk at se byen “by night”, så det var målet for dagens udflugt!

Afgang fra campingpladsen ved 10 tiden, hen til det nærmeste busstoppested, som lå 15 min. gang væk. Vi havde selvfølgelig lige misset en bus og måtte vente 20 min. 7 min før konstaterede Jesse at han skulle tisse, så han og jeg sprang af sted for at finde et toilet. Der lå en vaskeægte barber i nærheden og der fik vi lov til at benytte hans udendørs toilet, som nærmest var et skur, meget mærkeligt! Vi fik klaret hvad vi skulle og nåede bussen. Busbilletten var en dagsbillet, hvor vi kunnehoppe af og på bussen lige så mange gange vi ville og vi kunne også benytte “City Cat’en” - flodkatemaranen, som sejler hele tiden. Prisen for billetten var 22,85 $ = ca. 107 kr. for os alle 4. Alletiders ide og helt klart værd at benytte sig af. Busturen varede ca. 40 min og vi ankom kl. ca. 11.30 og stod af ved “The Culture Centre”, som er Brisbanes kultur og rekreationsområde; Poolområde lavet som strand, cafe og restaurantmiljø, kæmpestort teater-, kultur- og koncerthus, og meget andet. Der lå også et stort pariserhjul “The Wheel of Brisbane”, som Lina var helt syg for at prøve (Det i KBH var væk, da vi var der) og har været det længe. Vi missede det der var i Singapore, så vi aftalte at vi skulle prøve det, når det var blevet mørkt. Vi dyppede tæer i bassinet, men havde ikke badetøj med.

Gik hen til nærmeste “Jetty” (mole eller kaj) og ventede på City Cat-en. Sejlede en tur på floden i ca. ½ time. Det var smukt og ok villaer langs bredden, blandet med den rå natur man ser allevegne. Vi hoppede af på den modsatte side og ventede på en ny, der sejlede i den modsatte retning, for at se turen den anden vej. Det var alletiders og ungerne nød det lige så meget som os.

Så gik vi en tur ind i centrum og fandt posthuset. Endelig skulle vi hente post - for anden gang - og denne gang var der post! Fra moster Mette og bedstefar og bedstemor, ovenikøbet en pakke + 6 breve, som viste sig at være til “mr. T. Johnson og ikke “mr. T. Johansen” hi hi. Vi syntes godt nok også bedstemor havde givet den gas, for vi troede det var hendes håndskrift
Vi fandt en café og slog os ned for at åbne brevene. Jeg skulle læse højt og det endte med at 3 af os måtte have gang i lommeletterne og det var ikke Lina Hun reagerer ikke på den måde. Jesse kan slet ikke klare den slags, for så savner han alle dem derhjemme og jeg kan slet ikke holde det ud, når de andre tuder…Så vi grinede og græd lidt og jeg fik hakket mig gennem læsningen. Bedstemor havde sendt aktivitetsbøger med og det var lige noget de kunne bruge.

Da vi havde sundet os lidt, gik vi en tur ned af Queen Street, byens hoved gågade. Masser af butikker. Der er rigtig mange kæder hernede, som går igen fra by til by. Det var en hyggelig gade, med små centre her og der ud fra siderne, med aircon. Det bliver der gjort meget ud af hernede og så selvfølgelig de der “Food Courts” med alle snackbarerne/madstederne. Endelig blev det spisetid, så vi kunne komme på Mac D. som lovet. Stor success ! Vi har alle 4 fattet stor kærlighed til de smoothies barer (juicebar), der er allevegne - de er stærkt vanedannende, så dem fik vi som ekstra drikkelse.

Solnedgangen nærmede sig og vi gik ned til floden for at sejle ud af byen på den anden side af skylinen for at se solnedgangen og alle lysene fra byen, når det blev mørkt.
Vi talte med konduktøren, som fortalte at han arbejde 10 timer dagligt, 4 dage og 1 dag fri. Det vil sige 60 timer om ugen. til en gennemsnitsløn! 
Solnedgangen var et flot syn - vi steg af undervejs og gik ca. 2 km tilbage. på en slags “flodpromenade”. Det var en lang pontonbro, der strakte sig langs flodbredden. Der var mange ude at løbe eller gå en aftentur. Det var faktisk en lang tur på gåben, men ungerne klarede det flot. Torben var lidt irriteret over at han ikke havde sit høje fotostativ med, for han syntes ikke han kunne tage de billeder han gerne ville have og hver gang der kom en båd forbi og lavede dønninger, havde broen saftsuseme også den frækhed at bevæge sig. Det passede godt nok ikke fotografen

Vi fangede endnu en City Cat i tilbagegående retning og stod af ved den længe ventede “gulerod” - Brisbane hjulet. Lina var ellevild og det var også en flot tur. Det kostede 42$ for en familiebillet. Det var godt nok lidt dyrt, men det var dagens udskejelse, så det var ok Torben tog dagens sidste billeder af hjulet og så var det blevet tid til at tage bussen hjem til campingpladsen. Vi var heldige det passede med tiden, så vi kun skulle vente ca. 10 min. Jesse faldt i søvn med det samme, med hovedet på mit skød, og var helt groggy da jeg bar ham ud af bussen. Chaufføren kom faktisk til at køre lidt forlangt, men af kom vi da Til slut havde vi lige 15 min. gang til campingpladsen. Det tog Jesse i stiv arm og så kastede vi os alle 4 på ryggen!!!

Da vi stod op havde vi ikke helt bestemt os for dagens endemål, men vi skulle ind og kigge på byen og videre sydpå.

“Noosa” er en rigtig badeby. Den er beskrevet i bøgerne, som lidt mere “fornem” end “Surfers Paradise”. Det var en hyggelig by med små smalle gader, hvor der absolut ikke var den store plads til at køre med autocamper Da vi havde “cruised” eller hvad man nu skal kalde, med det store skrummel, opgav vi at finde en parkeringsplads. Det var rigtig ærgerligt, for der var en fed strand, med en masse surfere vi gerne ville have kigget nærmere på. Vi fik anbefalet nogle strande lidt længere sydpå, så der tog vi hen.

Vi blev dog enige om at når vi vinder i Lotto så skal vi have en vinter/pensionistbolig i Noosa, se selv!

Maloolaba Beach blev dagens strand. Super lækker strand med gode bølger til at boogie boarde på. Vi spiste frokost i camperen på parkeringspladsen, før vi indtog stranden.
Første runde med surfing var alletiders for begge børn, de kunne slet ikke få nok.
Til anden runde var det blæst mere op og bølgerne var mere voldsomme. Jesse rullede rundt, så masken røg ned på næsen. det gjorde avs, så han var ikke helt glad bagefter. Så var det Linas tur og hun var også uheldig, men her forsvandt hendes maske helt På et split sekund var den væk, og vi fandt den ikke igen. Så var det ikke så sjovt mere! Det trak op med skyer og vi blev enige om at køre videre.

Eftersom vi egentlig var nået længere end forventet allerede, var Brisbane inden for rækkevidde. Da vi foreslog ungerne at køre dertil, ville jublen ingen ende tage, for så skulle vi jo på Mac Donalds
Vi ankom til nord Brisbane til “Brisbane Northside Caravan Village” http://www.caravanvillage.com.au/ og der var fam. Aaen til ungernes store glæde og vores også. Mac. D. blev droppet for i dag og udskudt til i morgen. Der blev leget i stedet for. 

OBS! Man skal være opmærksom på “Toll-roads” i Brisbane og Sydney. Dvs. bestemte indfaldsveje til midtbyen hvor man skal betale vejskat! Man skal nemlig ikke betale som ved storebæltsbroen, men betale på forhånd eller senest 3 dage efter, via internet, pr. telefon eller ved udvalgte tankstationer. Det er ikke noget man opdager, hvis man ikke er blevet gjort opmærksom på det! Tak for det Aaen

Kede af at forlade skildpadderne. Det er i hvertfald noget vi vil anbefale andre rejsende! Det er et besøg værd. Brug lidt tid på det. Planlæg evt. ruten så det passer med at ramme omkring +- 1. dec. eller i februar hvor æggene klækkes.

Videre sydpå til Noosa (det nye Surfers Paradise). Vejret var overskyet og lidt blæsende. På vejen kom vi forbi en ananasmark, og denne gang stoppede vi og kiggede lidt nærmere på dem. Der var en bod ved vejen, hvor vi selvfølgelig købte friskplukkede ananas til 9 kr. stk. MUMS
Hver plante giver 2 frugter om året, så der skal nogen planter til for at det er rentabelt. Der var også mangotræer, men mangoerne her er noget mere parfumerede, end dem de har i Afrika. Dem gør vi ikke så meget i.

Kort før destination kom vi forbi et lookout “Tewantin Forest Reserve”. Det lå nok et par hundrede meter oppe og der var en flot udsigt. desværre var det igen overskyet og sigtbarheden ikke så god.

Campingpladsen lå i Tewantin by og hed Noosa Bourgainvillia Holiday Park. Den levede helt klart højt på sine mange cabins og villas. Det var et yndet sted at overnatte ved en af de mange events der blev afholdt i byen, fx et stort årligt triathlon. http://noosa-bougainvillia-holiday-park.qld.big4.com.au/index.aspx. Der var en lille pool, der var meget kold. Vejret var kedeligt, så vi hyggede i camperen i stedet for.

Der var familie morgenmøde hen over morgenmaden, hvor vi snakkede om aftenens oplevelser og vi var alle 4 ærgerlige over, at der ikke kom nogen skildpadde til os. Da vi spurgte ungerne , om de var med på at prøve en aften mere, hvis vi kunne komme i gruppe 1, var de straks klar. Selvom det bestød en hel aftens venten uden resultat! Jeg fik ringet og booket endnu en aften, hvor vi heldigvis var i gruppe 1. Vi havde en slappedag, mens vi ventede på at komme af sted igen.

Torben tog en lur i græsset ved siden af campingvognen, og pludselig fik ungerne øje på en øgle/drage. Så Torben fik en brat opvågen, da det blev skreget “  SE” og “FOTO”

Denne gang var vi velforberedte og kørte tidligt af sted for at komme først i køen - og vi kom til at stå aller forrest, sådan! Det var nu heller ikke volsomt travlt denne aften, måske fordi det var søndag. Vi havde taget nintendoerne med og PC’en, så vi kunne få tiden til at gå. Filmene der blev vist , havde vi jo set i går!

Der var “Junior Ranger” kursus, hvor ungerne fik vist og fortalt, hvordan man samler data ind på skildpadderne. De skal måles og mærkes, hvis de ikke er det i forvejen. De belv instruerede i hvordan man skulle holde æggende, hvis reden skulle flyttes, for det hjælper børnene også med til, hvis det skulle blive aktuelt. Det syntes de var spændende, selvom de er frygtelig generte, hvis de bliver tiltalt på engelsk. De kunne også få kopiark med skildpaddetegninger til at farvelægge. Så det gik der lige 1 time med

Denne skildpadde er naturlig størrelse, den brugte børnene til at måle på.

Jesse lagde sig til at sove på en bænk. Torben og Lina hørte lidt mere om skildpadder, fortalt af en af rangerne, med billeder til. Her faldt Lina i søvn med hovedet på Torbens ben. Vi var lige så uheldige som aftenen før, trods bedre odds, for der kom slet ikke nogen skildpadder forbi. Torben var med nede og patruljere og jeg ventede med børnene. Var det blevet aktuelt, var vi også blevet fulgt derned. Vi kørte trætte hjem.

På trods af det dårlige resultat, var det alle anstrengelserne værd. For hvor ville det dog have været en stor oplevelse, hvis vi havde fået det at se

En stille og rolig morgen. Jeg fik vasket tøj og ungerne fik en dukkert. Da vi havde spist frokost, tog vi en tur ind til byen for at se en vintøndemager og en glaspuster (det var gratis).

Det var et lille værksted , som viderefører traditionen med at håndlave egetræsvintønder. Jesse var meget fascineret af tøndemageren og sad næsten en time og kiggede på at han arbejdede. Lina var mindre interesseret og ville hellere se glaspusteren, men han var gået hjem kl. 12, selvom de først lukkede kl. 15. Mærkeligt!

Vi spiste tidlig aftensmad og tog forventningsfulde af sted for at se på skildpadder. Vi ankom til Mon Repos kl. ca. 18.30 og der var mega kø. Det er sådan at man bliver inddelt i grupper, efter hvornår man har booket billetter. Når man så står i kø får man et nr. i gruppen, alt efter hvor man står i køen. Herefter bliver grupperne kaldt frem i nummerorden. Vi kom i gr. nr. 3  og fik numrene 24-27. Så var det ellers bare at vente til der dukker en havskildpadde op på land! Det er man selvfølgelig ikke garanteret, eftersom det er, som man ikke kan dirigere. Mens vi ventede kunne vi gå rundt og se på en udstilling og få en masse information om havskildpaddernes liv og levned.

Mon Repos er et forsknings- og naturcenter, som arbejder for at bevar havskildpadderne. Forskning viser at en hun-skildpadde, af arten “Loggerhead Turtle”, er omkring 30 år første gang den lægger æg. Man mener det er 1 ud af 1000, der overlever længe nok til at kunne formere sig.
Havskildpadden lægger sine æg i en rede 55-65 cm nede i sandet, og det er temperaturen på sandet der afgør om det bliver hanner eller hunner. Hvis det er over 28,6°, så bliver det hunner.
På Mon Repos holder man øje med, hvornår hunnerne kommer op og hvor de lægger deres æg. Skildpadderne bliver målt og mærket og der nedskrives data om hvorvidt de har været der før eller ej. Hunnerne kan have været undervejs flere 1000 km væk fra denne strand og formår på en eller anden måde at finde tilbage her til deres fødeegn, hvor de også lægger deres egne æg.
Hvis rederne med æg ligger for tæt på vandet, eller ikke dybt nok nede i sandet, flytter forskerne/Rangerne æggene til et mere sikkert sted, for at de ikke skal gå til. Hunnen lægger 100-150 æg ad gangen 4-5 gange på en sæson og det er hårdt arbejde. Der er altsammen meget spændende Vi så forskellige film om emnet, mens vi ventede, bla. for at vi var forberedte på hvad der skulle ske hvis vi kom med på stranden. Skulle det blive aktuelt at flytte en rede, skulle vi nemlig hjælpe til alle sammen.
Desværre kom der kun 1 skildpadde på denne aften/nat, så det var kun gruppe nr. 1 og de første 10 fra gruppe nr. 2, der var heldige at få til til at se den bygge rede og lægge sine æg og trække sig tilbage til havet.
Da klokken nærmede sig 22.30, fik vi lov til at gå med ned på stranden (dem der var tilbage!) og patruljere og spejde efter skildpadder, men desværre uden held Vi måtte slukørede og trætte vende hjem til campingpladsen omkring midnatstid.