Se Vores Rejse

Vi fik klaret morgenrutinerne og kunne lige nå at gå en tur ned til floden “Burnett River”, lige ved siden af campingpladsen, hvor man ikke måtte bade pga. krokodiller.

Der var også lige tid til en hurtig dukkert - i poolen vel at mærke - inden afgang kl.10 (da skal man senest tjekke ud på campingpladserne).

Turen i dag gik til Bundaberg, som er kendt for sin rom, destilleriet ligger her i byen.
Vi ankom ved 14 tiden og tjekkede ind på http://cane-village-holiday-park.qld.big4.com.au/. Bagefter kørte vi ind til byen til turistkontoret for at høre noget om skildpadder.

Lidt uden for Bundaberg ligger en strand på ca. 1½ km “Mon Repos”, som er rugested for havskildpadder.
http://www.derm.qld.gov.au/parks/mon-repos/index.html
Det er et meget unikt sted, som ikke findes ret mange steder i verden. Havskildpadderne (primært Loggerhead Turtles) kommer op på stranden og lægger deres æg og turister kan få lov til at kigge med, når det sker. Man laver meget forskning her på stedet, for at få mere viden om havskildpadder, og især for at hjælpe til med at bevare skildpadderne.

Æglægningssæsonen var netop gået igang og i morgen er den første aften, de tager turister med på stranden, hvis der kommer nogen skildpadder op på land. Det skal vi ud og se. Det bliver meget spændende.

Vi fik handlet madvarer på vejen og tog tilbage til campingpladsen. En tur i poolen og så ellers fredagshygge med slik og film - det skal jo helst ikke afvige for meget fra det sædvanlige

Op og pakke sammen. Lige lege en sidste smule med de andre børn og sige farvel. vi ved ikke om vi løber ind i hinanden igen, men mailes ved om hvor vi er og med fif på vejen. Vi vil stort set de samme ting undervejs.

Vi ankom til værkstedet kl. 10 som aftalt. Da vi forespurgte om et ca. tidspunkt, for hornår de forventede at den var færdig, fik vi et ret vagt og let afvisende svar: ” Vi må se hvornår vi kan presse jer ind” NOT GOOD! Vi kunne ringe omkring kl. 14 og forhøre os.

Nå, hvad skulle vi så lave i mellemtiden. Hvis nu bilen skulle ske at være tidligt færdig kunne vi måske komme tilsvarende tidligt af sted sydpå… Vi gik ind i det nærmeste storcenter. Hvis der er noget de kan hernede, så er sted indkøbscentre. Enhver by med respekt for sig selv har et eller flere centre. De er allevegne og mange af dem er rigtig store. Vi osede i butikkerne og spiste frokost. Der er næsten altid en “Food Court”, hvor der er adskillige madsteder at vælge imellem. Det er selvfølgelig mest fastfood, men man kan godt vælge noget der er sundt. Ungerne fik Lasagne, Torben fik en sandwich og jeg fik kylling i karry med ris Kl. 14 ringede vi for at høre til camperen, men den ville først være klar kl. 16. Så holdt vi is og kaffepause. Alt i alt var vi i centret i ca. 5 timer. Vi fik shoppet lidt småting. Kl. 16 gik vi tilbage til værkstedet, og måtte vente yderligere 20 min. fordi den skulle vejtestes. endelig omkring kl 16.45 var vi klar til at drage videre.

Vi kørte ca. 120 km til Benaraby, syd for Gladstone og overnattede på Discovery Holiday Parks - Benaraby 
http://www.discoveryholidayparks.com.au/qld/gladstone/benaraby. Ungerne nåede en tur i poolen og Lina syntes det havde været en fantastisk dag. Bare at slentre rundt i et center med aircon og hygge os Denne dag og dagen i går ved poolen, var bare gode syntes de begge 2, der skal ikke så meget til for at underholde.

Torben og jeg var godt trætte af at gå rundt med rygsække på hele dagen og så sagde Lina bare: “Hvorfor tog I så ikke bare en indkøbsvogn?” Det kunne hun jo have ret i

Op og spise morgenmad, pakke køletasken med dagens rationer og sende Torben af sted til mekanikeren.

Alle ungerne legede og tegnede. Jeg satte mig hos forældrene (Aaen’s) og sludrede.

Torben var ret hurtigt tilbage og skulle ringe til værkstedet ved middagstid. Vi pakkede alle børn og svømmegrej og drog hen til poolen. Ved middagstid gik Torben hen for at ringe og forhøre sig om camperen. Meldingen var at reservedelene først kom på fredag, altså om 2 dage, men han kunne hente den så vi kunne bruge den indtil da. Torben var lettere ophidset, da han kom tilbage (og der skal alligevel noget til) Vi snakkede lidt frem og tilbage og så ringede han til Apollo. de kunne fortælle at reservedelene kunne være fremme i morgen, for de var landet i Brisbane. Det var da i hvertfald bedre. Vi hentede pizza og ”trøstespiste” til frokost. Af sted til værkstedet og hente vognen. Der blev lavet aftale om garanteret reparation i morgen. Så langt så godt!

Vi havde efterhånden tilbragt 7 timer ved poolen og blev enige om at lave fællesspisning. Det var lige noget børneflokken kunne bruge. Først skulle der dog tegnes, det var vist noget med noget modeshow.

Ungerne slæbte stole hen til “barbi’en” (udekøkken) og så blev der ellers råhygget.
Der var lækre bøffer, kyllingespyd og pølser, rødvin, øl og saftevand. Det var rigtig hyggeligt.

Så var de mindste børn løbet tør for energi og blev puttet. Vi voksne drak kaffe ved siden af vores vogne.
Det var en rigtig dejlig dag , som alle nød (lige bortset fra det med bilen grrr!!!)

Turen gik til Rockhampton og landskabet på turen var ret ensartet, “Bush” med en del træer. Vi forventede at se afbrændte områder, da vi nærmede os byen, for her har været en del påsatte brændefor nogle uger siden. Der var meget om det i nyhederne og det tog flere dage at få kontrol over det. Vi så ikke noget særligt, ikke mere end normalt, med afbrændte områder her og der, hvilket jo også er noget der bliver gjort kontrolleret. Vi passerede en ananasmark på vejen, men da det gik op for os hvad det var , var vi forlængst kørt forbi og der kom desværre ikke flere.

Vi ankom til Rockhampton efter en køretur på ca. 470 km og landede på “Discovery Holiday Parks” http://www.discoveryholidayparks.com.au/qld/capricorn/rockhampton kl. 16.40. Ca. 1 time senere ankom familien Aaen og ungerne jublede.

I dag skulle camperen så på værksted kl. 9. Vi pakkede en madkurv og sendte Torben af sted.

I mellemtiden fik jeg vasket tøj og læst et kapitel i “Det lille hus i skoven” for ungerne og så gik vi op for at bade. Torben kom tilbage efter et par timer med melding om, at det var vacuumpumpen der var gået, og de kunne skaffe reservedele til på onsdag. Det ville vi ikke vente på og bad dem sende delene til Rockhampton, vores næste stop. Hvis vi bliver hængende her løber tiden fra os.

Lina og jeg lavede skoleting. Jesse og Torben tog en bus ind til byen for at gå på opdagelse.

I Queensland kan man ikke købe alkohol i supermarkederne. Man skal derfor i separate spritbutikker. Det er åbenbart en god forretning, for man kan simpelthen køre i en “Drive Thru” og handle sprit. Det er da smart fundet på hi hi

 På vej hjem i bussen, stod der en mand i undertrøje og holdt fast med løftet arm. Da lød det fra Jesse: “Se far! Ham der har pels under armene”. Kunstpause. “Når man har så meget hår under armene, kan man så ikke godt kalde det for pels?” Så er det man priser sig lykkelig for at der ikke er ret mange, der forstår dansk her hi hi

Vi snakkede med en anden dansk familie fra Herning (på campingpladsen) og Lina legede med deres børn. De rejste fra syd til nord og kunne fortælle at Fraser Island, længere ned af kysten, var meget tør og folk kørte fast i sandet, så turistbureauet anbefalede at man ikke tog derud. Det er ret dyrt at tage derud og p.t. var det spild af penge. Det var ret nyttig information eftersom det var et af vores ønskede mål.

Whitsunday Islands er en øgruppe bestående af 74 øer. Det er continentaløer. Dvs. øer der er blevet løsrevet fra fastlandet ved den sidste istid. Øerne blev opkaldt af kaptajn Cook, som sejlede forbi dem Pinsedag (på engelsk Whitsunday).

Vi blev afhentet ved campingpladsen kl. 8.45 og kørt til havnen “Abel Point Marina”, hvor vi skulle sejle med Voyager. 
Første stop var “Whitsunday Island” efter ca. 1 times sejlads. Vi sejlede igen med katamaran, som er det mest brugte hernede til den slags ture. Ombord fik vi udleveret “stingersuits“, badedragter der dækker hele kroppen og beskytter mod stingere (brandmænd), som er så giftige at man kan dø af at blive brændt. På denne ø ligger “Whitehaven Beach“, kendt for dens smukke hvide starand med det fineste silica sand, der føles som når man træder på sne, eller fornemmelsen af kartoffelmel mellem fingrene. Den der knirkende fornemmelse. der var bare smukt. den smukke hvide strand op mod det turkisblå vand. Her havde vi 1½ time til at dase og lege på stranden.

Tilbage på skibet var det lavet buffet, så vi kunne få stillet sulten. Det var udmærket mad og masser af frugt.

Andet stop var ”Hook Island”. Her var et gammelt undervandsobservatorium fra 1950′erne. Det var er rør, der gik 4 meter ned under vandoverfladen. Det er muligt at det har været ret revolutionerende engang, men det var nu ikke noget at råbe hurra for. Det var kedeligt og der var ikke rigtig noget at se. Næste punkt på programmet var en semisub, som er en båd hvor man sidder nede i bunden og kan kigge ud. Vi sejlede ud på revet og så lidt på det. Det var flot, men vi så stort set ikke nogen fisk - det kunne godt have bedre! Efter den oplevelse gik vi tværs over øen ca. 10 min. til den anden side for at snorkle. Der var en hurtig introduktion for dem der ikke havde prøvet før. Vi havde vores eget udstyr med, så vi gjorde os klar og gik i vandet. Det var lidt koldere (24°) end ude på revet ved Cairns. Revet begyndte meget tæt på land og en af guiderne var i en gummibåd og holdt øje med hvor vi svømmede hen. Han kastede også mad ud for at holde fiskene i nærheden, hvilket resulterede i at vandet blev grumset. Ungerne blev hurtigt kolde, så vi svømmede ind efter ca. 15-20 min. Torben tog en ekstra tur, mens vi gik op og fik varmen og en hurtig dukkert i en meget lille pool der var på stedet. Så blev de andre kaldt op fra vandet og vi blev bedt om at pakke sammen og gå tilbage. Vi var der vel i ca. 1 time og sammenlagt omkring 2 timer på denne ø.

Tredje og sidste stop var “Daydream Island”, hvor der var et fint resort med pool og butikker. Jesse var meget fascineret over deres toiletsæder, hvori der var indlagte strandskaller :-)

Vi gik en tur langs strandpromenaden og kom forbi et meget mondænt hotel. Her havde de lavet  et visuelt rev, man kunne kigge på ovenfra. Der var bla. en revhaj og nogle store rokker. det var meget flot lavet.
Der var et stort klatrestativ, som ungerne muntrede sig lidt i og så var det tid til at sejle hjem.

Alt i alt en dejlig dag, men med et alt for kompakt program.
Hvis vi skulle give et godt råd, til andre rejsende, ville det være - vælg en tur med færre stop. Altså færre øer og længere tid på de udvalgte steder.

Lina lavede matematik og Jesse lavede også regnestykker. Der blev tegnet og farvet, spillet Nintendo og bygget lego. Der blev også badet i poolen. formiddagsdukkerten var kort for det var koldt og overskyet. Eftermiddagsdukkerten var noget bedre for der var solen kommet igen

Der er mange mærkelig campingvogne her i Oz. Se fx denne model hvor man kan udvidde i bredden, bilen der kobles står for enden. det smarte er at der kun kræves alm kørekort til bilen, selvom traileren er på størrelse med en bus!

Vi fik kigget på brochurer for dagsture ud til Whitsunday Islands. det var svært at vælge, men vi valgte én og krydser fingre for at det er en god én.

Familien Aaen kom tilbage fra deres udflugt til øerne og det viste sig at det var den samme tur de havde valgt, og de var godt tilfredse.

Vi ankom til værkstedet kl. 08.30 som aftalt med Apollo. Der var bare lige det ved det at, der var ikke lavet nogen aftale, og stedet havde ikke tid før på onsdag i næste uge. Det var ret irriterende!! De kiggede dog lige lidt i motoren og det var nogen med en pakning der var i stykker, så vi gjorde ret i at få den ordnet. Apollo lovede at lave en aftale i Arlie Beach, som er vores næste stop om ca. 300 km, så det skulle gerne blive på mandag.

Vi ville gerne have set Charters Towers, en gammel guldmineby som ligger lidt inde i landet, nærmere betegnet 130 km fra Townsville og tilbage igen samme vej. Det ville koste os 1 helt døgn og så ville vi være tilbage ved udgangspunktet, med en bil som måske for det endnu værre? Vi besluttede at køre sydpå med det samme, for vi ved ikke hvor lang tid der evt. vil tage at få ordnet bilen, Værkstedet mente dog vi skulle regne med ½ dag.

Som sagt så gjort, af sted med os. Da vi kom udenfor byen overtog jeg rattet, for første gang, og kørte et par hundrede kilometer, mens Torben sad hos ungerne, der så kunne lave lektier. Det gik fint
Vi købte frugt undervejs i en bod ved vejen, hvor det tilfældigvis var en svensk pige der betjente os. Her spiste vi også vores frokost, før vi lappede videre.

Vi nåede frem til Arlie Beach kl. 15 og kørte ind på Big4 “Adventure Whitsunday Resort”, som er kåret til årets Big4 2009.
http://www.adventurewhitsunday.com.au/  Super campingplads! med en stor legeplads og hoppepude og en stor pool med hele 2 rutschebaner. I poolen var ligeledes fam. Aaen, der også var ankommet idag. De havde tabt udstødningen undervejs og dermed ankommet en dag senere end beregnet. Gensynsglæden var stor og Lina og Jesse mente godt de kunne få tiden til at gå her hele weekenden.

Torben forsøgte at ringe til Apollo 6 gange, uden held (det er et callcenter, så de burde svare, men den gik hele tiden på svareren). Han ringede også til værkstedet her i Arlie Beach, hvis navn og telefonnr. han havde fået af Apollo, men der var ikke lavet nogen aftale ……sjovt nok!! 7. gang lykkedes det at komme igennem. Det var overhovedet ikke registreret, at de havde ringet fra værkstedet i morges, og at vi havde ringet i onsdags for at lave aftalen. der var heller ikke lavet nogen aftale på mandag!! Såååå Torben var en smule muggen og nok også lidt bestemt i telefonen. Manden kunne selvfølgelig ikke gøre noget før mandag morgen, hvor Torben skal ringe igen.

Men vi klager ikke! Livet er skønt, campingpladsen er skøn, vejret er skønt og i morgen skal vi have skoledag og legedag

Eftersom det var fredag i dag, stod den på fredagsfilm og fredagsslik!

Tjek vores galleri og se de sidste nye billeder!

Under 2. Verdenskrig byggede man et fort på øen, hvis krigen skulle nå disse kanter. Det gjorde den heldigvis ikke, og kanonen som var placeret på toppen blev aldrig affyret. Der levede ca. 120 soldater og andet personel på fortet, mens krigen stod på. Der er enkelte steder hvor der er noget tilbage man kan se på vej op til toppen.

Det var en noget mindre anstrengende tur denne gang, selvom ungerne brokkede sig lidt. Undervejs mødte vi et par fra Hasle og et par fra Rønde, Djurs, -det var da lidt sjovt. Vi gjorde holdt ved kanonen og spiste vores medbragte mad. Her havde der også været ammunitionslager engang.

Videre op til signalstationen på toppen, hvor der var en fantastisk 360° udsigt. Desværre mente skyerne lige at de skulle dække for solen, netop som vi stod på toppen. Der var sol på vej op og sol på vej ned og en lille byge på toppen

Turen varede i alt 2½ time og der var belønninger på toppen og helt tilbage på parkeringspladsen igen. MAOAM og guldkarameller (vi havde stadig en smule på lager hi hi!). På vejen ned skulle Lina tælle skridt;  Hun talte 500 skridt og så var der drikkepause og bagefter talte hun 1001 skridt resten af vejen. Det var en god opgave, som gjorde turen sjovere, syntes hun og den krævede koncentration!

Der var lige tid til en badetur, inden vi skulle tilbage med færgen. Vi kørte til Picnic Bay for at prøve stranden der. Det var nu ikke nogen succes, for vandet var så grumset at man ikke kunne se bunden på ca. 50 cm dybde og bunden føltes lidt plevred. vi droppede det og kørte til havnen i stedet og spiste is.

Solskin i havnen, men rimeligt gråt ude på vandet. Færgen gyngede en del til at starte med, og jeg frygtede lidt for turen. Jesse faldt i søvn på skødet af mig og Lina hvilede sig også.

Vi skulle tilbage til den campingplads vi boede på før vi tog over til øen. Jeg kastede vasketøj i maskinerne for i morgen skal vi på værksted med bilen, der drypper olie. Vi har haft ringet til Apollo, der har henvist os til et værksted i byen.

Der var kommet mail fra Dorte; en fælles og en til hver af ungerne. Det var bare lykken, især at der var til begge unger. Det vil vi gerne opfordre til, hvis nogen skulle have lyst

Jesse vågnede tidligt og vækkede Lina og så var de klar til at lege med de andre børn

Vi besluttede os allesammen for en dag på stranden, uden stroppeture først!!
Valget faldt på Alma Bay, som var en mindre bugt end i går (Florence Bay), men lige så lækker.  Ungerne gik straks i gang med at samle skaller og andet interessant på stranden ind imellem de badede. Her var der også mulighed for at snorkle, men desværre var sigtbarheden ikke så god for det var blevet mere blæsende og havde regnet i nat. Til gengæld kom der op af dagen flere bølger så der kunne body surfes. Det havde de andre børn ikke prøvet før, men syntes også det var vildt sjovt. Lina og Annika kunne begge ligge på Linas board. det havde de meget sjov ud af

Jesse fik nogle gode ture hele vejen ind til stranden. Han har fundet fidusen med at hjælpe lidt til med benene. Der kommer ret god fart på.

Vi spiste frokost lige ved siden af stranden hvor der var nærmest en lille park med bord/bænkesæt og legeplads. Det var lige noget der passede ungerne, at vi skulle spise sammen.
Efter maden var der mere badning De 2 mødre fik klaret verdenssituationen - Torben sagde at vi snakkede nærmest uafbrudt i 5 timer! SKØNT!!

Ud på eftermiddagen trak det lidt op med mange skyer og vi pakkede sammen og kørte tilbage til campingpladsen. Vi ville se Lorikeeterne (Rainbow Lorikeet) blive fodret (noget de gjorde hver eftermiddag). Torben var helt tæt på, men børnene ville gerne være lidt på afstand. Det var lidt overvældende! Der var nok 200-250 fugle.

Den anden familie havde været ude at gå en tur og havde fået øje på de koalaer der var blevet set i nærheden og tog os med derhen. Det var de første vildtlevende vi har set, og hvor var de dog kære.

Der er nogle i dyreparken (ved campingpladsen) man kan holde, men både Lina og Jesse er for små til at holde dem de har her for de vejer 8 kilo, og de er ikke tamme (der er blevet bidt nogen stykker i år). Det skulle være muligt at se nogle flere vilde koalaer på en anden gåtur, som vi skal på i morgen.

Ungerne legede lidt mere og vi udvekslede koala- og strandbilleder. Torbens store linse gør altså underværker.