Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/http.php on line 61
Australien « Se Vores Rejse

Arkiv for kategorien ‘Australien’

Coconut Holiday Resort

lørdag, 17. oktober 2009

Fridag på campingpladsen, det var planen for i dag. Torben skulle en tur til kiropraktor for at få klaret det sidste i ryggen.
Lina, Jesse og jeg pakkede badetøjet og drog afsted til poolen. Det var hamrende varmt og vandet dejligt køligt. da vi havde badet et par gange, gik vi på legepladsen og hoppepuderne, men det var simpelthen for varmt. Derfor måtte vi afprøve den anden pool på campingpladsen. Den var noget større, men der var ikke rutschebane. Det er altså bare et super sted.

Torben vendte tilbage med vores hus, så vi kunne spise frokost. Jeg måtte fortrække til camperen og skyggen bagefter. Jeg havde det lidt skidt og skulle køles lidt ned i larmen fra aircon’en. Torben og ungerne gik hen og bade.

cains-lina-jesse-bader-i-poolen

Torben lavede aftensmaden og bagefter spillede vi ludo.

Outer Reef /det ydre rev

fredag, 16. oktober 2009

Taxa fra “Coconut” til havnen i Cairns. Vejret var superflot og der var næsten vindstille. Sunlover  Reef Cruises var  vores værter i dag http://www.sunlover.com.au/, og turen går til det ydre rev, til en ponton lige ved et af revene. Vi håber og tror der bliver meget bedre end Green Island.

Sejlturen varede lidt over 1 time og vi havde ingen problemer med søsyge denne gang. Vi havde travlt med at udfylde papirer i forbindelse med vores dykning. Jeg fik de indledende instrukser til mit prøvedyk. Jeg var noget spændt og lidt nervøs på samme tid.

Torben skulle dykke først, så vi startede med en kort snorkeltur. Det var bare for fedt :-) Vandet var 27°, fuldstændig klart med en sigtbarhed på 20-25 meter og masser af fisk i alle mulige størrelser og farver. Der var et stort indhegnet område med flydebøjer i forbindelse med pontonen, hvor man måtte snorkle indenfor. Udenfor dette område var der glass-bottum-boats og semi sub’er,; hvor man nærmest sidder under vandoverfladen og kigger ud.

dyk-lina-og-jesse

Torben tog ud og dykke og vi andre spiste frokost. Jesse var lidt beklemt ved at hans far skulle dykke, men det gik hurtigt over. Da Torben kom tilbage var det min tur! På med hele udstyret. dykkerflaske med vest og blybælte, ca.25 kg det er ret tungt, og så ned i vandet. Puh ha, der var jeg lige ved at miste modet. Det var ret grænseoverskridende, og jeg havde lidt svært ved at overgive mig til apparatet på min ryg. Så begyndte nedstigningen til de 8 meter under overfladen. Da vi var ca. 6 meter nede, havde jeg bare lyst til at komme op og det skulle være lige nu. Jeg fokuserede på min vejrtrækning; trække vejret langsomt ind og puste langsomt ud. det havde Torben sagt var vigtigt. Vores Divemaster tog mig i hånden og svømmede rundt med mig. Nu gik det bedre. Jeg tror det var tanken om at jeg befandt mig 8 meter under overfladen, der gjorde at jeg havde svært ved at slappe helt af og nyde det omkring mig. Vi rørte ved en stor musling 50-60cm x 30cm med sik sak lukning, den føltes som fløjl på indersiden. Fiskene svømmede helt tæt omkring os. Det var fantastisk… og så var tiden gået,op til overfladen igen! Man bliver helt vildt tør i halsen af den komprimerede luft, som også er lidt koldere, end den luft vi normalt indånder. Det er derfor man ikke må dykke, når man har astma. Nu kan jeg godt forstå at folk er fascinerede af at dykke. Det var virkelig en oplevelse, og selvom jeg havde svært ved at slappe af undervejs og kom til at fryse, vil jeg gerne prøve det igen. Jeg er sikker på at det vil være meget nemmere for mig næste gang :-)

dyk-winnie

Torben havde været nede på 15 meter og helt tæt på en stor havskildpadde. Det var helt suverænt!

Men jeg var ude at dykke, var De andre 3 ude at snorkle og de så Nemo (klovnefisk), så Torben dykkede ned og kom helt tæt på. Vi kunne lige nå at snorkle en tur mere alle 4, men ungerne var ved at være trætte og blev hurtigt kolde.

dyk-nemo-1

Sejlturen tilbage foregik også uden problemer. Der var et mylder omkring alle de billeder, der var taget af alle deltagere; før turen, snorkling og dykning osv. Det billigste billede kostede 20 $ = 92 kr. Det er en pengemaskine og det bliver gjort overalt, uanset hvor man er på tur. I dyreparkerne er det “Hold-pythonslangen-billede” eller “Hold-koalaen-billede”. Vi har heldigvis så mange andre fede billeder, så den hopper vi ikke på.

Vi spiste pizza i byen og tog en taxa tilbage til campingpladsen. Torben og ungerne nåede lige en aftendukkert i poolen. Selvom man har badet hele dagen, kan man jo godt føle trang til endnu en tur ;-)

Port Douglas og Coconut Holiday Resort

torsdag, 15. oktober 2009

Port Douglas er helt klart en ferie/badeby af de lidt fornemme. De hoteller og resorts der liggerlangs vejen ind til byen, ser i hvertfald ret eksklusive ud!

Dagens udflugt var selve Port Douglas. Byen har masser af spisesteder og souvenirbutikker, der ligger side om side. Vi gik en tur ved havnen, eller rettere et stykke ved siden af havnen, for vi kunne kun se derhen. Det var ret lavvandet, men flot! Vi snakkede med en ung fyr der stod og fiskede “Barramundi”. Han fortalte, at der var masser af krokodiller langs kanterne omkring havnen, men omme på den anden side ved stranden var der fri bane. Derimod var der observeret en del store pythonslanger. For ca. 6 måneder siden flyttede man de slanger, der var observeret i området, mere end 150 km væk og satte dem ud i naturen igen. De er altså kommet tilbage nu. det er ret vildt at tænke på , at de måske er lige i nærheden! Der var godt nok også en mand på campingpladsen, der fortalte om en der var gledet ned fra et træ lige ved siden af hvor han stod og vaskede bil. Spookie…..

Efter frokosten på en af de lokale spisesteder, tog vi videre til stranden “Four Miles Beach”, spørg lige om det var en lækker strand? Hvid sandstrand og blåt vand så langt øjet rakte uden en eneste sten. Vi var der på den rigtige tid af året, for de advarer om “Stingers”, store brandmænd, som der åbenbart er mange af om sommeren. De er endnu ikke observeret, men forventes at være der om 14 dages tid - ¨Så er vi heldigvis smuttet. Dem håber jeg ikke vi møder alt for mange af på turen. Vi dasede i en times tid og så kørte vi tilbage til Cairns.

port-strand

Vejrudsigten lover blæsevejr i weekenden, så vi skal en tur ud til “Outer reef”, det ydre rev for at dykke og snorkle i morgen fredag. Torben skal dykke og jeg skal have et introduktionsdyk/prøvedyk. Det bliver vildt spændende.

Vi vil bive i Cairns hele weekenden og have et par fridage, til at fordøje indtryk, så vi har valgt en luksus campingplads for de næste 4 dage, “Coconut Holiday Resort” En 5 stjernet Big4 plads, 7 km udenfor byen i sydgående retning http://www.coconut.com.au/. Her er superlækkert, med kæmpe legeområde og 2 poolområder. Vi startede med en rundtur i en Nemobil rundt på hele campingpladsen. I forlængelse af legepladsen er de ved at bygge et lille vandland. Her bliver der virkelig kræset om børnene med yderligere forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Det koster 61$ / 280 kr. pr. døgn. 54,90 $ hvis man er medlem = 252 kr. pr. døgn. Her er velholdt ,rent og pænt.

cains-autocamper-mad

The Rainforest Habitat Wildlife Sanctuary - Port Douglas

onsdag, 14. oktober 2009

Tog en stille og rolig morgenstund. Vi kunne ikke rigtig bestemme os, om vi skulle køre længere nordpå til Cooktown eller blive her omkring Port Douglas. Fik en snak med en mand fra receptionen. Han fortalt at der var ca. 4 timers kørsel til Cooktown, hvor der ikke er alverden at se, hverken for børn eller voksne. Det gjorde beslutningen ret nem, Port Douglas!

En tur i “The Rainforest Habitat Wildlife Sanctuary” for at se på australske dyr og fugle http://www.rainforesthabitat.com.au/. Det var et skønt sted. Ikke så forfærdeligt stort, men meget stemningsfuldt og rart. Parken var inddelt i 3 områder; The Wetlands, Grasslands og Rainforest, med masser af fugle, krokodiller, wallabier og kænguruer. Ved vores ankost var der lige startet en fremvisning af krybdyr. Først var der en pythonslange på ca. 4 år og ca. 2 meter lang, som vi måtte røre ved. Den var nærmest blød og glat på samme tid. Pythonslangen sluger sin føde hel. En python på denne størrelse kan fx sluge en wallaby. Det ville svare til  at vi slugte en stor vandmelon på en gang, uden at skære den over først. Rimelig vildt ;-)

Bagefter så vi en 12 mdr. gammel saltvandskrokodille på ca. 80-90 cm, som vi også måtte røre og ae. Jesse var næsten ikke til at løsrive. Den var forholdsvis blød henover ryggen, men vil danne et hårdere skjold, efterhånden som den vokser sig større. Selvom den føles rubust, er den egentlig ret sart og kan faktisk blive solskoldet. Man skal hele tiden huske på at de er ikke tamme og bliver kun vist frem ca. 1 gang om ugen pr. krokodille for at de ikke skal knytte sig for meget til dyrepasserne.

port-jesse-krok

Fuglekiggeri i “The Wetlands” (sumpområde) via stier og gangbroer. Der er net over indhegningen, for at holde fuglene inde og andre fugle ude. der var et flot storkepar (Jabiro eller Black Necked Stork) med 3 æg i reden. Normalt bygger storkene reder højt oppe i træerne, men her var det os, der kiggede ned i reden. Parret var travlt optagede omkring reden. Storkefar spankulerede rundt på sine lange røde ben og kom hen imod os. Lige pludselig stak han sit lange næb ud over hegnet og nappede en rædselsslagen Lina i armhulen. Den var noget mobset! Det så ud som om den gik direkte efter hende, selvom hun var over ½ meter fra hegnet (som kun er der for at markere stien, hvor vi skulle gå. Men ikke holder fuglene inde). Ydermere var den næsten lige så høj som Lina,  noget skrækindjagende, så der var vist billigt sluppet! Det ødelagde lidt af Linas dag :-( Efterfølgende fik vi fortalt at det var 3. sæt æg og at parret ikke havde haft held med udrugningen. Det var derfor storkefar var ekstra emsig omkring sit territorium.

port-storkerede

Væk derfra og det kunne kun gå for langsomt, syntes Lina. Frokost med fugle! Det var lige før det ikke var en god ide, men det gik :-)

Videre til “The Grasslands”/Græslandet, hvor kænguruerne og wallaierne holder til, sammen med en masse ænder, gæs og andre fugle. De kom helt tæt på  og de måtte gerne fodres. Det blev dagens højdepunkt, og hvor var de bare søde, man havde helt vildt lyst til at se dem. Forsigtige var vi dog, for hvis en kænguru bliver sur, er den meget stærk. Den har også ret lange kløer, konstaterede Lina, der kan gøre naller ;-) Den røde kænguru kan blive op til 2 meter høj, veje ca. 65 kg. (han kænguru) og kan hoppe med en hastighed på op til 65 km/t. - det er ret hurtigt! Dens levetid er op til 15 år. Jeg vil tro at den største af dem vi så var på højde med mig, hvis den stod oprejst. “Kangaroo” er faktisk et forkert navn til en kænguru, som faktisk er en wallaby. Navnet opstod da en hvid mand spurgte en indfødt om hvad dette bizarre dyr hed og han svarede “kangaroo”,. Der er bare den hage ved det, at det betyder: “Jeg ved ikke hvad du taler om?” Der er bare aldrig rigtig blevet gjort noget for at ændre det :-)

port-rc3b8d-kc3a6nguru

Bemærk pungen! Den bliver brugt til at lave pung af eller nøgleringsvedhæng:-P

port-lina-fodrer

Der blev også vist en koala frem. Den er bare så nuser og egentlig ret stor. Det så også ud til at den er ret tung. Koalaen sover 18-20 timer i døgnet, fordi den ikke har energi til mere. De resterende timer af døgnet, bruger den på at spise, parre sig og passe børn eller finde en ny mage. Hunnen er gravid i ca. 35 dage og alene om at klare ungen. Ungen sidder i pungen (ligesom hoskænguruen) i 6-8 måneder, hvor den vokser sig større. Koalaen er kønsmoden som 2 årig. Hannen bliver op til 10 år og hunnen op til 15 år. Den spiser ca. 500-1000 gram eucalyptusblade af forskellig slags/type om dagen. Den portion har et næringsindhold svarende til én skive toastbrød! Derfor det lave energiniveau. Koalaen er truet i Queensland, hvor dens habitat/levevilkår forringes i forbindelse med fx byudvikling. Hvis denne udvikling fortsætter, ved man ikke om der overhovedet er nogen vilde koalaer tilbage om 10-20 år. Længere sydpå har de bedre levvilkår og findes i langt større antal. Koalaen lever kun vildt i Oz.

Efter en skøn oplevelse var vi tilbage på campingpladsen til et eftermiddagsplask og afslapning.

Apollo og Port Douglas

tirsdag, 13. oktober 2009

Besøget hos Apollo resulterede i en gulvspand, kost og fejebak, tørresnor og klemmer, kobling til vandslangen og 2 nye stole. Reperation af glasblussene blev også klaret. DVD’en var til gengæld ikke nogen succes! Det viste sig at der findes landekoder på DVD-afspillere, som gør at man kun kan afspille film fra Oz. og New Zealand. Det var så absolut nyt for os og ikke noget der var blevet gjort opmærksom på hjemmefra da vi bookede. Det er ikke sikkert Profilrejser er klar over det, men det synes vi er noget man bør gøre opmærksom på. Vores TV er simpelthen for nyt og har derfor kode på , som man ikke kan gøre noget ved. Det var lidt en streg i regningen. Især fordi det var et hollandsk par ligeledes i en Apollo, men en lidt ældre model og de havde ingen problemer med deres DVD’er. Ærgerligt for os :-(

Torben måtte af sted til kiropraktor efter 2 dage med noget i klemme i ryggen. Jesses sandaler var til reparation hos skomageren, for velkroen var holdt op med at virke. det er ellers et par næsten nye ecco’er. Det har jeg aldrig været ude for før.

Eftermiddagsdukkert i poolområdet på esplanaden, var dagens højdepunkt. Poolen er lavet som ved stranden,med sand langs kanterne. Man kan ligge og sole sig i strandkanten, eller på de omkring liggende græsplæner. Der er offentlige toiletter og brusefaciliteter, kiosk og café. Der også mulighed for at lave mad på udendørs gasgrill (ligesom der er på campingpladserne). Det er helt vildt fedt lavet!

cains-offentligt-bad

Køreturen for i dag gik nordpå til Port Douglas og vi sover i nat på en Big4 campingplads “Glengarry Holiday Park” http://www.big4.com.au/accommodation/qld/tropical-north/port-douglas/big4-port-douglas-glengarry-holiday-park.aspx.

Big4 er en kæde af campingpladser og man kan lave et medlemsskab for 50$ = 230 kr. Det giver automatisk 10% rabat på overnatning på en af deres pladser. Det er lækre pladser, hvor der lige er gjort lidt ekstra fx med vedligehold af pladsen eller legeplads eller andet. De er også lidt dyrere, men med rabatten hjælper det på det. En overnatning på denne plads kostede 50$ pr.nat og fordi vi tegnede medlemskab, sparede vi med det samme 5 $= 23 kr. Så var vi ned på 207 kr. pr døgn. inkl. strøm.

Motorhome

mandag, 12. oktober 2009

Torben og ungerne tog af sted efter vores kommende “hjem” og jeg pakkede al bagagen sammen for forhåbentlig sidste gang for en lang periode i hvertfald. Det tog sin tid at afhente for det var en del ting der skulle forklares og det viste sig desværre også at camperen ikke var tjekket godt nok igennem. Der var 3 skabslåger, der hang i hængslerne og skulle justeres. Den ene strop i nettet, der fungerer som sengehest på hemsen, var i stykker. Ellers så alt umiddelbart ud til at være i orden.
I mellemtiden havde jeg fået pakket sammen og tjekket ud af hotellet og sad og ventede i foyeren. Der var en flink ung mand i reception, som hjalp mig med at bære bagagen ned, -vi har ikke fået mindre efter vi har købt snorkleudstyr :-/

Vi skulle lige en tur forbi Apollo (motorhome firmaet), for at jerg kunne skrive under som 2. chauffør. Det er en stor bil, men overraskende nem at køre, siger Torben.Ud og handle ind til at fylde i køleskab og skabe, og så ellers af sted til den første campingplads; “First City Caravilla Caravan Park” i Cairns http://www.caravilla.com.au/ til 36.75 $ pr. døgn. Det var et ok sted og ungerne fik afprøvet poolen, som jo er det vigtigste :-) Den var lidt beskidt grundet sandstorm ugen før. Der var også en lille legeplads. Dagens ret var spaghetti og kødsovs lavet i vores nye køkken. Dagens sidste opgave var indretning af vores nye hjem. Ungerne sover på hemsen og forældrene i den anden ende af vognen.

autocamper

Er der nogen der ved hvor lang tiden føles, når man skal koge pasta med en finger placeret på knappen til gasblusset, for at det virker? Det ved Torben og han var glad for at vi ikke skulle spise med pinde i dag!! Hvis han ikke holdt fingeren på knappen, gik blusset ud og det var 2 ud af 3 der ikke virkede :-(  Aftensmaden klaret og tid til endelig at se en film på DVD’en i TV’et. Ungerne havde glædet sig til denne luksus og så ville maskinen selvfølgelig ikke læse vores DVD’er - ingen af dem. Det var 2 ting, der absolut ikke er i orden! Stroppen til sengenettet, syede jeg selv fast for den blev ved med at falde af, og sove det skulle vi jo. Der var 2 ud af 4 klapstole, hvor betrækket var i stykker, der manglede en kobling til vandslangen, når vi skal tappe vand til vognen og der var ingen kost og fejebak. Vi blev enige om at køre forbi Apolo igen i morgen.

TIP til indretning!
Der er masser af overskabe men ingen hylder eller ruminddeling. Hvad gør man så at alt sit diller daller? Man bruger indkøbsnet fra supermarkederne, lavet om til kurve!!

Forklaring: Det er sådan at i alle supemarkeder får man de der latterligt tynde plastikposer, som man også får, når man er i fx Spanien. Det arbejder man på at få minimeret for at skåne miljøet. Derfor kan man overalt købe de der nymodens muleposer med bund i (som man også kan købe i Netto), til 1 $ (4.60 kr) i alle mulige farver. Dem havde vi købt nogle stykker af  til vores tøj og til indkøb for de der plastikposer går meget nemt i stykker. Undertegnede har jo noget med posefoldning, som en del af jer nok ved :-) og kreativiteten kom altså over mig et kort øjeblik… Muleposerne er relativt stive i stoffet og hvis jeg bukkede dem ned til ca. midt på siden, fik jeg en kurv ud af den, som lige passer ind i skabene. Smart eller hvad? En, to og vupti havde vi skraldespandsstativ, kurv til toiletsager, fotogrej osv. Men ingen poser til tøj og indkøb hi hi!! Vi må købe flere poser i morgen.

Green Island

søndag, 11. oktober 2009

Tidligt op og af sted på snorkletur til Green Island http://www.greatadventures.com.au/, til en pris af 180$ = 828 kr. for os alle 4, for en hel dag ekskl. mad.

Green Island er en Cay, som oprindeligt er et koralrev, hvor der er aflejret sand på toppen af revet af bølgerne. Denne sandø er så blevet større og større med tiden og er til sidst blevet så stor, at der gror regnskov på den.

Sejlturen foregik med katamaranfærge og varede 45 min. Det gyngede en del. Vi sad på det midterste dæk og det var ret livligt. Jesse måtte have fat i papirsposerne ombord, den stakkel, han er åbenbart ikke søstærk. Vi fik placeret os på nederste dæk og så gik det bedre. Jesse sov resten af vejen.

Vi forlod Carirns grå og regnfuld, med bange anelser for dagen, men vi nåede frem til strålende solskin og temperatur på omkring 31°. Først kiggede vi stedet lidt an og spiste en is. Så tog vi ud på en 30 min. sejltur med en “Glass-bottom-boat”, med kig til revet gennem bunden. FANTASTISK! Ungerne var solgt til stanglakrids. Og tænk engang, ved I hvem vi så? NEMO :-)

green-island-sejltur-glasbund

Endelig skulle vi i vandet! Det var køligt, men ikke for koldt. Ungene havde deres UV-bluser på og Torben og jeg svømmede i t-shirt. For filen hvor var det dog fedt. Vi lå bare der i overfladen og kiggede på fisk og koraller. Ungerne plaskede bare derudaf. Det gik bare så godt, lige indtil Lina fik for meget vand i snorklen og panikkede lidt. Vandet er meget salt og smager forfærdeligt. Vi trak op på stranden, solede lidt og legede i vandkanten. Lina konstaterede, at det kunne hun godt leve med i ½ år ;-)

green-island-sc3b8stjerne

Torben var lidt længere ude end os andre og her er et fint eksempel på revets herligheder.

Der var også et krokodilleshow i øens marinepark, men det kostede yderligere 40$, så det droppede vi. Junkfood til frokost og endnu en tur i baljen på en anden strand. Tiden fløj afsted, klokken blev hurtigt 16. og det var tid til at pakke sammen og sejle tilbage til Cairns.

green-island-jesse-og-lina-bc3b8lgerne

Vi spiste til aften i byen “Night Markets”, hvor der bla. er en masse madboder med asiatisk mad, det var ikke specielt billigt (som i Singapore), men det var dejligt nemt. Jesse fik købt en sej halskæde med et surfboard, i en af boderne. Så var energien ved at være brændt ud, og vi trængte til en seng (da var kl. kun 19.15!). godt trætte og mættede med indtryk, traskede vi hele vejen hjem til hotellet. Vi kiggede lidt billeder fra dagen svømmeture og så ellers godnat og sov godt.

Med tilbageblik på dagens oplevelser, skal tilføjes at Green Island er et turiststed og revet er overdykket. Det vil sige at det er ødelagt mange steder, af svømmefødder der har trådt på dem og man skal svømme relativt langt ud for at se fisk. Det er lidt for langt for ungerne. Sigtbarheden er heller ikke til UG. Men det er en rigtig dejlig dag  og et dejligt sted og man skal klart tage en hel dag og ikke en ½, når man booker.

Cairns

lørdag, 10. oktober 2009

Op da vækkeuret ringede kl. 08.30 for at nå morgenmaden inden kl. 9.30. Det viste sig at vores vækkeur var 1 time foran, hi hi, så vi kom da op i god tid. Så kan man jo altid bruge den ekstra tid på at bade i hotelpoolen.

cains-hotel-4

På tur i byen efter badetøj, snorkleudstyr og vandkamera. De 2 første ting lykkedes! Lina og jeg fik ny bikini og Jesse nye badebukser. Begge børn fik UV-svømmebluser, så de kan være længe i vandet uden at blive solskoldede. Vi fik også købt snorkleudstyr til os alle 4; masker, snorkler og svømmefødder.

Hjemturen til hotellet gik hen ad esplanaden, som er udnyttet helt vildt fedt. Længst inde mod centrum ligger havnen, med alle turistbådene der sejler ud til “Great Barrier Reef”, og selvfølgelig alle de lækre og dyre sejlbåde :-)
Ved siden af ligger er stort poolområde, som er helt vildt fedt lavet og gratis at benytte. Det skal klart afprøves en af dagene her. Der er ingen strand i Cairns, så på denne måde kan man holde folk inde i byen og give dem udeliv samtidig. 
Går man længere hen af esplanaden ligger der en stor legeplads inddelt i forskellige områder og alder. Meget hyggeligt med bænke, solsejl og masser af træer og palmer, så man kan komme i skygge. Overalt ser man at der bliver taget højde for solen med masser af skygge steder. Man kan stort set ikke købe en solcreme under faktor 15. Lina og Jesse fik brændt lidt krudt af  på legepladsen, det havde de glædet sig tillige siden i går aftes, da vi så legepladsen første gang.
Et hak længere henne ad esplanaden ligger der et stort skater-område, med masser af ramper osv. hvor man kan køre på skateboard, BMX og rulleskøjter. Her er der godt gang i byens unge. Vi sad en stund og kiggede på hvad de kunne af tricks. Jesse var fuldstændig opslugt! De var bare for seje de drenge! :-P
Det er en rigtig god ide at man har lavet esplanaden til et område med udeaktiviteter, det giver masser af liv og det er godt besøgt. Det er alkoholfrit område.

Tilbage på hotellet var det tid til at afprøve vores snorkleudstyr. Hele familien Johansen occuperede swimmingpoolen med deres nye gear. Det gik rigtig godt og vi fik alle 4 testet det godt igennem. Det var især stort for Lina og moren… Lina havde ikke prøvet det før og jeg havde prøvet det en enkelt gang i 1994. Jesse er jo garvet hjemme fra badekarret. hi hi! Nu er vi bare så klar til at komme ud og se på fisk på revet i morgen :-)

Vi spiste indonesisk til aften i restauranten på hotellet. Det var lækkert; Torben fik kylling og champignon dampet i bananblade, Jesse fik Saté/kyllingespyd og ris, Lina fik Pølser og fritter og jeg fik den gode gamle klassiker Nasi Goreng/krydrede stegte ris med kød og grøntsager. MUMS!

cains-hotel-2

Camel Ride / Kamelridning og Cairns

fredag, 9. oktober 2009

Vi startede dagen med den store pakken sammen. Det bliver vel en rutine på et tidspunkt, men det er bare såååå enerverende.

Pyndan Camel Rides http://www.cameltracks.com/ var planen for vores sidste dag i Alice. Kl. 11.30 blev vi afhentet og kørt ud til kamelerne. Det var faktisk dromedarer, men det skelner man ikke mellem på engelsk. Lina og Torben red på B.J. og Jesse og jeg på Anna. det var smadder sjovt og en meget gyngende fornøjelse. En kamel går med højre forben og højre bagben på samme tid og omvendt og ikke på kryds som fx en hest. Det må være det der gør det så gyngende, meget underlig fornemmelse.!Der var en teenage-pige, der blev søsyg og knækkede sig. Hun måtte stå af og gå resten af vejen. Vi andre klarede den uden problemer. Vi red ca. 1 time og var glade for, at vi ikke havde valgt 3 timers turen. I så fald tror jeg vi var blevet hudløse forneden. det var ikke overmåde behageligt for rumpetten :-(

kamel-8

kamel-10

Tilbage på “Haven” fik vi frokost, en sidste dukkert i poolen og så af sted til lufthavnen. Denne gang gik turen til Cairns i nordøst Oz. Flyvetiden var ca. 2 timer. Tidsforskellen i Cairns er +8 timer i forhold til DK.  Der var en fantastisk solnedgang, set ud af vinduerne i flyet.

fly-til-cains-solnedgang-1

Ungerne har ikke været særlig tilfredse med flymaden indtil nu, men Jesse fik da spist lidt pasta på denne tur

Vores hotel i Cairns hed noget så fornemt som “Bay Village Tropical Retreat” http://www.bayvillage.com.au/. Det var et hyggeligt hotel med et dejligt poolområde i midten af hotellet, nærmest et atrium, og værelserne placeret rundt omkring. Der var svalegang uden for værelserne med kig ned til poolen og masser af palmer. Denne gang var vores værelse med tekøkken, uden komfur. 2 enkelt senge i fællesrummet og et separat soveværelse med dobbeltseng og selvfølgelig badeværelse. Det var inkl. morgenmad, men kun til de voksne! Børnene kostede $ 7 = 32 kr. pr. barn, det var ok. Værelset kostede kr. 610,00 pr. nat. Det var ok billigt. Da vi havde tjekket ind og tjekket værelset ud, gik vi en tur ind til byen (ca. 10-15 min.), ned til esplanaden, og fandt en pizzabar. Cairns ser ud til at være en rigtig badeby, med masser af restauranter langs vandet. Det er lavet således at der er vandet, esplanaden/strandpromenaden, en vej parralel med esplanaden og så kommer der restauranter, hoteller, backpacker-steder og turarrangører side om side. Det emmer af liv og god stemning.

West Macdonnell Ranges

torsdag, 8. oktober 2009

Lige uden for Alice Springs ligge West Macdonnell Ranges, som vel kan betegnes som en bjergkæde, uden at være enormt høje bjerge. Vi kørte 136 km ud til Glen Helen Gorge, som var en smuk kløft, af sandstone, med en stor pool/sø der kunne bades i. Den var hundekold, men dejlig forfriskende, sagde de badende til fotografen (Winnie), som jo var nødt til at tage billeder :-P  Der var spor efter Emuer (tror vi nok) og efter skiltene at dømme, skulle der være Blackfooted Walabies i området. de er desværre natdyr, så dem så vi desværre ikke.

 ayers-rock-kc3b8retur-9-glen-hellen

Næste stop var Standleys Chasm http://www.standleychasm.com.au/. Vi startede med picnic i det “Røde” ved bagagerummet før vi begav os ud på nye eventyr. Standleys Chasm var en meget høj smal kløft, meget bjergtagende. Man får virkelig “én på opleveren” her. Ungerne er ellevilde, når de kan få lov til at “bjergbestige” . Her var utroligt smukt. Kontrasterne var ekstreme, med mange væltede døde træer, hvor nye skud så bare skyder op fra det døde og bliver til nye træer i alle mulige og umulige faconer.

stanleys-chasem1

Tilbage i Alice, igen på “Haven” til kl. 15.30 og tømme bilen, der skulle afleveres kl. 17. Torben kørte afsted for at aflevere bilen og vi andre tullede lidt rundt, drak kaffe, legede lidt og endte i poolen. I receptionen hos Haven, har de et terrarie med en “Bearded Dragon”, som er tam og meget kælen. Den var Jesse meget interesseret i. Ved første forsøg kunne han ikke få sig selv til at ae den. Senere blev han mere modig, og vi måtte hen og spørge om vi måtte få lov til at røre “Puff”. Super sejt, Jesse! Vi fik desværre ikke taget et billede. men sådan ser den ud http://www.the-lizard-lounge.com/content/gallery/lizard-pictures/bearded-dragon-pictures/bearded-dragon-02.jpg.

Hvis vi lige skal opsumere turen , så har vi kørt 1.720 km.

Bilen kostede $ 520,00 for 4 dage med fri km. Campingudstyr og telte $ 60,00 + benzin $ 279, 68 = $ 859,68 x Kr. 4,60 = 3.954, 53

Vi lejede bilen hos “Central Car Hire” og vi tror vi har sparet i hvert fald kr. 1.564,00 ved at leje her. http://www.centralcarhire.com.au/ 
Hvis vi havde lejet ved et andet udlejningsbureau, havde det kostet $ 1,00 pr. 3 km + evt. tax efter de første 400 km.
1.320 km : 3 x 1 $ = $ 440 ,00 + leje $ 420,00 + benzin $ 279.68 + campingudstyr $ 60,00 = 1199,68 x kr. 4.60 = 5.518,53
Man skal huske på at fylde bilen op med benzin, inden man leverer den tilbage, for ellers koster det!  I dette tilfælde ville det have været $ 2,00 pr. liter, som er en del mere end den koster normalt!

Hvis vi skulle gøre det om, ville vi gerne have haft mere tid. Vejene er efterhånden blevet ret gode herude, og det bedste ville nok have været, hvis vi havde lejet et motorhome her for perioden, og stadig flyve herind.