Se Vores Rejse

I dag skal vi på gåben til Florence Bay. det er en gåtur på ca. 2 km ud til en lille bugt, hvor vi kan snorkle. Der skulle være noget rev indenfor rækkevidde fra stranden.

Et, to, et, to, højre venstre sutsko….
Alle man var iført rygsække. vi havde madpakker med og en masse vand. Der var godt med bakker og de var ret stejle. Ungerne syntes det var for varmt og lidt hårdt, sådan at gå tur Frem nåede vi efter ca. 45 min. og det var alle anstrengelser værd. Sikke en skøn strand!

 Jesse og Torben tog den første snorkletur og vendte glade tilbage. Lina og jeg gjorde os straks klar og begav os af sted. Vandet var ret uklart inde ved stranden og den første del af revet, men jo længere vi kom ud jo bedre blev det,der var masser af fisk. Der var desværre også en masse tang, og det var Lina ikke tryg ved at svømme rundt imellem. Hun var bange for at det var koraller og det må man jo ikke røre ved! De var nu også ret store/høje de tangplanter. På vej tilbage så vi begge to en rokke og Lina så 2 i alt, det var ret spændende.

Efter snorkleriet spiste vi frokost og Torben tog en ekstra tur, længere ud end vi havde været med børnene og denne gang så han også rokker.

Han så også en grå revhaj på ca. 75 cm. Han sagde der også var fisk i massevis, men de gemmer sig i tangen.

Da vi skulle til at bryde op kom der en Kookaburra (latterfugl) flyvende og satte sig i træet lige ved siden af os. De lyder ret sjove når de “griner”. Klik på linket og hør engang.
http://www.youtube.com/watch?v=S0ZbykXlg6Q&feature=related

Tilbageturen var meget hård, syntes både Lina og Jesse. Den var altså også sejere end udturen. Efter mange anstrengelser, men i smukke omgivelser, nåede vi tilbage til parkeringspladsen. Udsigt til Arthur Bay på hjemvejen så således ud.

5 min. kørsel tilbage til Campingpladsen og poolen. Velfortjent dukkert

Dagens overraskelse var at den danske familie (Aaens) fra i går også var kommet ud på øen. Det syntes ungerne var fedt, for de havde jo ikke rigtig nået at lege!! De nåede at bade lidt sammen og at lege lidt mens der blev lavet mad. Torben gik ud for at se solnedgangen, som dog ikke var værd at skrive hjem om.

Vi stod op kl. 07.30 og ungerne var hurtigt i tøjet for at se om de andre børn var stået op. Det var de heldigvis og der blev leget med det samme

Torben og jeg spiste morgenmad og pakkede sammen. Lina og Jesse spiste madpakker, på vej til færgen!

Færgen sejlede kl. 09.40 og det var perfekt sejlvejr. Turen tog ca. 1 time. Vi sad på øverste dæk, udenfor, og nød den friske luft Vi er konsekvent begyndt at give Jesse søsyge tabeletter, når vi skal køre langt eller sejle, og han har ikke været dårlig siden. Det var en dejlig sejltur og indsejlingen til øen var lige så bounty-agtig, som man kunne ønske.

Vi kørte hen over øen, som er 8 km lang, til vores campingplads “Bungalow Bay” http://www.bungalowbay.com.au/, som er det eneste sted hvor man kan have sin camper med.
Det var en dejlig naturplads, forstået på den måde at det var skønne ufriserede omgivelser, men med de nødvendige moderne faciliteter. der var også en dejlig pool lige til at hoppe i, hvilket vi gjorde. Bagefter spiste vi frokost og holdt siesta. Torben og jeg tog en lur, mens ungerne legede lige så stille og spillede  Nintendo.

Friske og udhvilede tog vi en gåtur til nærmeste strand 5 min. væk, Horseshoe Bay. Der var lidt legeplads i forbindelse med stranden, så ungerne fik en gyngetur. Jesse og Torben badede, mens Lina legede i sandet og jeg solede..

Der skulle efter sigende være vilde koalaer her på øen, så vi holder udkig. Derudover skulle der være Rockwallabier, possums og et væld af fugle. Det glæder vi os til at se nærmere på.

Da det bev mørkt kom den første possum frem, Vi boede lige ved siden af skraldespanden, der står lige ved et træ. Se selv er den ikke sød?

Talte med et australsk par fra Perth (vestkysten), som havde rejst rundt i 18 måneder. Vi skød dem til at være sidst i 40′erne. De var blevet enige om, at deskulle rejse mens de kunne og ikke når de var blevet for gamle. De fortalte at der var set 2 vilde koalaer lige i nærheden af campingpladsen, så i morgen skal vi se om vi kan få øje på dem.

Vi stod halvsent op og nød det! I dag skal vi en tur ind til byen og undersøge hvad det koster at komme ud til “Magnetic Island” med camperen. 

Turen koster 272$ med vogn og os alle 4. Vi har besluttet at tage 3 overnatninger på øen og derefter køre nogle lidt længere stræk sydpå.  Færgen er booket til i morgen og nu skal vi ud og handle ind til turen. Vi fandt et stort indkøbscenter, fik kigget lidt på vinduer, fandt ud af hvordan vi forlænger vores internet. Frokosttid! Vi besluttede at spise ved “The Red Rooster” (den røde hane), grillkylling og fritter til de 3 af os. Torben tog en sandwich hos “Subway”. Vi købte stort ind i Woolworths og så skulle vi en tur til stranden.

Townsville har en lang strandpromenade “The Strand” og der er strand hele vejen, med legepladser og områder med “stingernet”  når der er sæson for det. Der er også et inddæmmet område eller poolområde “Roskpool” (i stil med det i Cairns), hvor vandet bliver filtreret, så det er fri for dyr og især stingere (brandmænd). Der bliver hele tiden pumpet nyt vand ind, og på en 3 timers cyklus er alt vandet skiftet ud. Rigtig smart! Her var vi et par timer. Det var super godt. Torben og jeg forestiller os et tilsvarende område i Vordingborg, nede ved biblioteket og den store silo. Det ville være helt perfekt.

Tilbage på campingpladsen, kunne vi lige nå en dukkert og et bad, mens Torben lavede mad. Først på aftenen ankom fam. Aaen fra Skovlunde; Far, mor og 4 børn på 12, 8, 5 og 3 år. Helt perfekt! Vi aftalte at ungerne kunne nå at lege i morgen tidlig, inden vi skal afsted til Magnetic Island.

I dag var det kusine Pernilles Fødselsdag (7 år) og der skulle holdes fødselsdag, for både Pernille og Tine som har fødselsdag på onsdag. Vi lavede en lille video med fødselsdagshilsner og fik ønsket tillykke. Vi fangede både Mette og Simon på facebook chatten og fik givet besked om at vi havde sendt en mail. Det var ret sjovt

Stod op, spiste morgenmad, pakkede sammen og kørte af sted mod Townsville.
Det var igen sukkerrør efterfulgt af sukkerrør med mange “Cane-trains” langs og på tværs af vejen. Der bliver også udsendt advarsler i radioen “Beware of cane-trains!” Disse tog er bare uendeligt lange. Det er en smart system, at de kører de høstede rør med togvogne hen til fabrikken, som mekanisk tømmer vognene.

Ca. 80 km fra Townsville drejede vi fra mod Paluma, som vi var blevet anbefalet af et par på campingpladsen i går. Det viste sig at være bjergkørsel af den helt smalle slags U-sving blandet med hårnålesving. Ind imellem lidt “hårrejsende” hi hi! Første stop efter ca. 7 kilometers kørsel var “Little Crystal Creek”. En skøn lille plet på landkortet! 2 for øjeblikket små vandfald, som nok er en del større i regntiden, med små søer nedenfor. Torben og ungerne var i vandet og blive dyppet, men kun en kort tur for det var ret koldt. Torben gættede på ca. 16°.

Vi gætter på vi var oppe i ca. 400 meters højde og kunne fortsætte op til 1000 meter, men det var endnu 18 km på den yderst smalle vej og det syntes Torben var lige spændende nok med den store bil Vi blev enige om at det ikke var nødvendigt at køre hele turen op for så at køre den samme vej, hele vejen ned igen.

Vejen op til Paluma blev bygget under “The Great Depression”, den store depression i 1930′erne, for at omgå noget af arbejdsløsheden i området. Stenbroen over Little Crystal Creek var man 2 år om at bygge. Det meste foregik ved manuelt arbejde og man brugte løse sten og klippe fra området, som man sprængte fri med dynamit. Man kunne få arbejde i 7 uger, hvis man var single, og i 10 uger hvis man var gift. Man tjente 2$ om dagen og boede 2 mand i et telt.

Vel nede af bjerget igen, kørte vi videre til Townsville. Fandt en Big4  plads, “Walkabout Palms Caravan Park”, efter lidt besvær med kortet, som havde sine begrænsninger. 42$ pr. døgn var prisen på denne plads . En stor skøn pool, som børnene var fyr og flamme over. Der var også en hoppepude.
http://www.walkaboutpalms.com.au/

I morgen vil vi planlægge en tur til Magnetic Island, som skulle være et pragtfuldt sted, og der kan vi tage camperen med.

I går aftes da vi skulle til at gå i seng, måtte Torben ud og hælde vand på camperen, for vandpumpen blev ved med at grynte. Klokken var ca. 22 og mens han står der kommer der en Dingo (vildhund) gående et stykke væk. Den fortsatte rundt om vores camper og står nok 4 meter væk. Torben følte nakkehårende rejse sig og stod helt stille. Han skyndte sig ind i camperen igen og Den var ikke truende, men det var ret ubehageligt sagde Torben. Dem på camping pladsen, mente ikke det var en dingo, men måske en vild hund (det er ikke det samme). 

Mission Beach er et område under kraftig udvikling. Der bygges rigtig mange huse og infrastrukturen opgraderes. Der ligges helt klart op til mere turisme. Man lægger meget stor vægt på naturen over det hele vi kommer frem og alle vegne er der skilte med at det er en del af “World Heritage Programme”. Man kan vel nærmest kalde det en slags sommerhusområde. Der er ikke umiddelbart så meget gang i den her. Det er uden for sæson og det er måske mest i weekenderne der sker noget her. I den kommende weekend skal der være Regatta og noget triatlon-agtigt for børnene. Vi har dog valgt at køre videre i dag.

Området er rigt på regnskov og derudover er det også “Cassowary” område. En Cassowary er Australiens største landfugl. Den er ca. på størrelse med en emu. Den er unique på den måde at , den har brug for regnskoven og regnskoven har brug for den. For at de begge kan overleve skal cassowaryen spise de eksotiske frugter der gror i regnskoven. Den spreder så frøene, som bliver forberedt til at spire på vej gennem cassowaryen. Det er en flot lidt spøjs fugl, som jeg ikke havde hørt om før. Der er skilte overalt langs vejene, for den er truet med udryddelse, idet man mener der kun er ca. 1500 vildtlevende tilbage i Queensland. Derfor gør man, hvad man kan for at bevare den. Desværre sker de fleste dødsfald ved påkørsler!
Jeg havde næsten lige sagt til Torben at, jeg ville ønske der kom en gående forbi, og pludselig dukkede der én op, gående i siden af vejen. Det var da ret heldigt

Proviantering af frugt på vejen ved stop på en bananplantage. Vi købte de lokale Lady Fingers bananer, som er lidt kortere og lidt tykkere end de bananer vi normalt ser i Danmark. De smager ikke meget anderledes, men der er alligevel en forskel. Pris 1$ for 5 stk., hvilket er ca.  1/3 af prisen i forhold til i supermarkedet. Der var vandmelon for 10 kr, svarende til dem vi kan købe på tilbud for 25 kr. i DK.

Vi kørte sydpå og landskabet skiftede fra regnskov til “Sugar-Cane-Country”. Der var marker med sukkerrør overalt (vi kørte lidt længere ind i landet hvor der var mere fladt).

Nåede frem til Lucinda, som egentlig var vores mål for i dag, men fortrød for det så ret kedeligt ud. Videre til Ingham, den næste by med lidt størrelse. Midt i byen lå Stationshotellet. En statelig gammel bygning, som nok var et billede værd.

Vi kørte ud af Ingham mod kysten og endte i Allingham Forest Beach på “Forest Beach Hotel Motel and Caravan Park”.
En meget naturpræget campingplads lige ned til stranden, som vi dog blev enige om var lidt for voldsom at bade ved. Lina har en intuitiv fornemmelse for hvornår hun vil bade ved stranden eller ej. Det er ret godt. Det er meget fint at de har respekt for havet. Der var ingen pool til børnenes stor skuffelse, ikke ret mange mennesker og meget lidt lys på pladsen. Til gengæld kostede det kun 25$, og der var idyllisk fred og ro.
Vi byggede en hytte af visne palmeblade. Jesse og Lina  fandt en kokosnød, moden og klar, som Torben efter megen besvær fik flækket og nøden pillet ud. Den blev slået itu, så ungerne kunne se indeni og smage det friske kokos.

Ved receptionen lå der en bar der vendte ud mod stranden og kl. 20 startede den helt store fest på terrassen. Der var bare gang i den, men kl. 22, blev der skruet ned for musikken og så hørte vi ikke mere til det. Jeg tror jeg hørte nogle dingoer lige i nærheden af vores vogn.

Det er meget godt med de lidt billigere campingpladser, der ikke er så turistede. Man må bare erkende at børnene ikke føler sig lige så trygge her, hvor det ikke er så velorganiseret. Det er også vigtigt for dem at de føler sig velkomne og det gør de når de kan se der er gjort noget for dem også.

Vi sov helt til kl. 8.45, uden nogen særlig grund. Torben tjekkede mail, mens Lina lavede morgenmad og jeg forlængede vores ophold her med endnu en nat. Det havde vi bestemt os for i går. Det var ret heldigt for det viste sig at der var ca. 25 mails til Lina fra hele klassen Puh ha det var en hård nyser, at skulle svare på alle dem, så jeg måtte hjælpe lidt til. Torben kørte ud og handlede. Lina skrev mails med min hjælp og Jesse klippe klistrede på de opgaver han har med fra børnehaven. Mens vi sad og skrev regnede det helt vildt og Jesse stillede sig op midt i regnen og nød at blive våd. Han fandt også en god vandpyt at trampe i og vandet føltes varmt, så det var rigtig skønt.

Torben kom hjem med et boogieboard eller bodyboard som det også kaldes. Det er en lille flamingoplade med form nærmest som et halvt surfbræt. Man padler ud til hvor bølgerne knækker, kaster sig på maven på brættet og lader sig føre med bølgen ind mod stranden. Det er vildt sjovt og kan gå pænt stærkt. Vi var lidt spændte på hvad ungerne ville sige til det. Vi har ikke været så meget ved stranden, hvor der er bølger.
Torben og Jesse havde aftalt at de skulle bygge sandslotte og nu skulle de selvfølgelig også afprøve brættet! De tre gik af sted. Jeg fik klaret opvasken efter frokosten og fulgte efter. Ungerne var fuldstændig vilde og bare klar på at surfe. Hvis Lina havde nogen betænkeligheder ved vand da hun tog hjemmefra, så er det i hvertfald overstået nu. Hun kaster sig ud i det med samme iver som Jesse. Vandet var pragtfuldt! Dejligt varmt og en skøn strand at bade på. Den eneste ulempe er at det er meget salt - og man kan jo bare lade være med at drikke det Vi fik også bygget et flot slot, Lina og jeg. Drengene byggede strandstole i sandet i stedet for.

Tilfældet ville at lige der hvor vi sad på stranden, kom der bare lige 9 faldskærme og landede lige der ved siden af os. Det kan man vist kalde en sidegevinst. Super fedt! Lidt senere kom der flere og efter vi var gået hjem kunne vi se dem komme ned, mens vi sad i camperen. Kaffepause og frisk hjemmebragt chokoladekage, mums!! En dukkert i Poolen skulle til, for det havde ungerne ikke nået endnu, hi hi.

Torben havde købt ind til Tapas og ungerne fik “koteletburgere”, så vi smovsede rigtig! Frugtfad og en snak med vores netop ankomne naboer fra Danmark, såmænd. En familie med halvstore børn der kommer sydfra og kunne fortælle lidt om hvad der evt. venter os længere nede.

Torben var dagens morgenmand! Han stod op kl. 05.00 for at se solopgangen over Dunk Island, som ligger lige ud for campingpladsen (10. min. med taxi-boat). Vi andre sov videre

I dag var store vaske- og  badedag. Jeg startede med at få onduleret alt vasketøjet (der var meget) .Torben og ungerne vaskede op og ordnede lidt ved camperen. Lina klarede også en side i danskbogen.

Så drog vi afsted til poolen der var langt at gå, ca. 10 meter ;-). Bade og dase i solen - det kan vi godt lide…. Modvilligt måtte vi forlade poolen for at spise frokost, suk!
Vi måtte tvinge os selv til at gå den lange, trælse vej til stranden, hvor der er rigtig kedeligt at være… Vi gik en tur langs stranden, som er 14 km lang (de har noget med størrelser her down-under). Vandet er ca. 27° og meget indbydende. Vi legede lidt på stranden, med hvad vi kunne finde - lige pludselig var der gået 2½ time Underligt nok var vi ikke ude at bade, hvorfor ved vi ikke. Vi dyppede tæerne, det var det hele. Badetid i poolen og kaffetid for moren.

 Lækre svinekoteletter, råstegte paprika-kartofler med bløde løg og bagte “Sweet-potatoes” , en stor aflang kartoffellignende grøntsag , der smager som en blanding af kartoffel og gulerød. Den er dyb orange indeni med kartoffelskrald udenom.

I dag skulle vi sydpå, ca. 200 km til Mission Beach.

Først var der dog nogle praktiske gøremål, der skulle ordnes. 
Forbi Apollo, for at høre om der kan gøres noget ved vores lille skabsfryser, der ikke fryser ordentligt! Det kunne de ikke her på stedet og det ville kræve et par dage. Det venter vi med indtil videre. Vores vandpumpe larmer helt vildt, men det gør de åbenbart
Videre til en camping forhandler og købe kemikalier til toilettet i vognen. Vi har kun fået nogle tabeletter til at starte med (det skal man lige være opmærksom på er tillæg til lejen af autocamperen). Vi ville også gene have nogle hynder til at forhøje vores sæder med. Lina sidder dårligt i selen og bordet er også for højt for os andre når vi fx skal skrive osv. Vi blev henvist til en Skum og madras butik “Clarks Rubber” og her havde de sagerne. Man kunne få skum skåret til efter behov. vi fandt nogle stumper, som tilnærmelsesvis passede, i en god tykkelse og hårdhed. Det hjalp Lina er nu glad og tilfreds med selen. Det er bare en lille ting, men det var kæmpe irritationsmoment og stor fortvivlelse fra Linas side. Bordet i camperen er simpelthen for højt og kan ikke reguleres. Nu kan alle nå og ungerne kan tilligemed bedre se ud af vinduerne.
Så var det klaret og nu mangler vi bare at handle ind til aftensmaden. Vi handler nu for vi ved ikke hvad vi når frem til senere på dagen!

On the road again…. På vej ud Af Cairns var vi omgivet af “The Tablelands”, smukke grønne bjergskråninger.
Længere fremme bliver dette afløst af masser af sukkerrørsmarker. Sukkerrør er stort her i Queensland. Det bliver brugt til produktion af sirup og sukker. affaldet bliver brugt til etanol og foder til kvæg - der foreligger ingen beviser på om kørene i dette område har flere huller i tænderne end andre steder Alt forgår fuldt mekaniseret i dag og de høstede rør læsses i nogle store bure, der køres væk med tog ind til fabrikken. Her er mange vandløb af forskellig størrelse og tilsvarende mange broer. Mægtig gode til fotostop, siger fotografen og stopper vognen

Landskabet er meget skiftende og blandet mellem sukkerrørene ligger en masse bananplantager, som regel i forbindelse med en bæk eller en flod (de kræver meget vand) Træerne er ca. 3-3½ meter høje og plantet i lange rækker. Der er poser omkring bananklaserne , vi gætter på det er for at holde insekter væk.

Vi drejer af fra hovedvejen og landskabet skifter nærmest til en slags skovområde (ikke regnskov). Vi skal ud til kysten til en Big4 campingplads der ligger lige ved stranden. Vejret er ikke topdollar i dag og det blæser en del og regner ind imellem. South Mission Beach er vores bestemmelsessted og campingpladsen hedder “Beachcomber Coconut Caravan Village” http://www.beachcombercoconut.com.au/ og ligger helt tæt på stranden, ca. 70 meter. Vi kan se vandet fra vores camper. Her er smadder hyggeligt, med dejlig pool og legeplads. Det er ikke en stor plads, men den er meget charmerende. Pladserne koster 61$ pr. døgn ligesom den lækre i Cairns (Coconut Holiday Resort).

Vi har konstateret, at vi har fået en tropesygdom!!! Den hedder “Vi-vil-ikke-væk-fra-varmen- igen”. Så vidt vi ved findes der endnu ikke nogen kur mod den

Nord for Cairns ligger “The Tablelands”; en bjergkæde, der omkranser byen. Lige som navnet minder landskabet her mig om Capetown i Sydafrika. Disse bjerge er bare knap så høje. Ca. 30 km fra Cairns oppe i 400 meters højde ligger Kuranda “byen i regnskoven”., Målet for dagens udflugt. Turen derop var fyldt med hårnålesving og propper i ørene, vi kom godt op i luften. Jesse blev køresyg, nåede at råbe op i tide før han afleverede morgenmaden i en skål Han blev så placeret i sit sæde på forsædet. Op, op gik det  i sik sak. Det føles som om camperen er mere dansende, når man sidder midt i vognen. Jeg kan godt forstå Jesse reagerer på det. Lina klarer sig fint.

Kort før Kuranda ligger “The Rainforestation” http://www.rainforest.com.au/. Hvor vi var ude at køre/sejle i en “Army Duck”. Et amfibiekøretøj fra 2. Verdenskrig, altså 60 år gamle køretøjer. En Army Duck vejer 7 ton og er 7-8 meter lang. Den har en max. hastighed på 85 km/t. på land og 5 knob til vands. Det var en tur på 45 min, hvor vi så og hørte lidt om plantelivet i regnskoven. Det var vores første dag med regn og det øsregnede, da vores Duck skulle af sted. Der var noget koldere her i højderne, så vi trak i de langærmede trøjer (for første gang siden flyveturen til Cairns!). Det klarede dog op undervejs og vi fik en smuk tur ud af det. Der var træer over 200 år gamle og træbregner, man mener fandtes for 150 mio. år siden. Vi så nogle “Estern Water Dragons” og en enkelt lille slange , der svømmede rundt. Denne tur var så absolut dagens højdepunkt for Jesse.

 
Efter sejlturen var der traditionel dans. Det var sjovt at se med didgeridoo og det hele. Det var lige noget for Lina, og hun syntes det var alt for kort.
Næste punkt på programmet var “Dreamtime-walk” med en af danserne som guide. Først viste han hvordan man kaster med spyd på traditionel måde. Man kaster med forskellige teknikker, alt efter hvad man jager. Aboriginerne havde en armforlænger, styrepind eller hvad man nu kan kalde den,og er du gal han kunne kaste langt. Det var helt vildt, vi gætter på 50-60 meter. Bagefter demonstrerede han hvordan didgeridooen er lavet og hvordan den fungerer. Det er altså en fantastisk lyd! Sidste stop på dream-time walk’en var Boomerang kast. Han forklarede hvordan man kaster den, viste det og så kunne man få lov til at prøve. Torben prøvede, det er ret svært. Jesse er meget fascineret af boomerangen og skal hen og røre og lade som om han kaster, hver gang han ser en (og de har dem ret mange steder!). Det er vist en af de ting han skal have med hjem herfra.

Det var begyndt at regne igen - men vi var selvfølgelig også i regnskoven Der var også en lille dyrepark, hvor vi kunne fodre wallabier og kænguruer og her måtte vi gerne ae dem. Det kan godt være at Lina og Jesse har set de samme dyr før, men det er altså noget der fanger dem og som de snakker om efterfølgende. Lina kunne godt forestille sig at arbejde med dyr, når hun bliver stor - bare ikke kænguruer! Dem er hun ret tilbageholdende overfor, efter en af dem holdt fast i hendes hånd med sine skarpe kløer (i Port Douglas) :-/ DA vi havde brugt 3 timer her, kørte vi ind til selve Kuranda Village (landsby).

Kuranda er grundlagt i 60′erne, som en alternativ hippieby. Det er et afgrænset område og Torben havde sit hyr med at komme derfra igen!
Der var en 2 forskellige markeder i byen; 1 med lokal kunst, tøj og smykker og 1 med det sædvanlige turistlir. Vi har ikke rigtig købt noget endnu, for der er markeder overalt, så det skal vi nok nå. Topscoreren i dag var “kænguru-nosse-punge”, ret hyggeligt ik? Både med og uden pels, som nøglering og til at have mønter i.

Videre op til “Wrights Lookout og se udsigten ned over regnskoven og så ud for at finde en campingplads. Det havde vi ikke den store succes med. Vi ved de er der, men missede dem på vejen og besluttede derfor at køre tilbage til Cairns og overnatte der. Denne gang på “Cairns Holiday Park” til 41$ pr. døgn =  188,50 kr. http://www.cairnscamping.com.au/ Det var en bycamping og den var noget mere uorganiseret  at se til end Coconut (der skal nu også en del til at slå den). Vi fik den sidste ledige plads.

Her i Oz. findes der på campingpladserne det der hedder “Permanent Residents” som svarer til det danske begreb fastliggere, her bor de bare permanent hele året rundt. Ligesom i Danmark kan man se at de anlægger små haver eller masser af krukker med blomster og planter i. På den lækre campingplads hvor vi var i går var der gjort meget ud af det af fastliggerne og deres campingvogne eller motorhomes var velholdte. I dag kunne vi så konstatere at der er stor forskel på standarden af dette. På denne her camping var der også fastliggere, deres pladser lignede bare noget der var løgn. Der var godt nok blomster og planter, der så ok ud men deres vogne lignede noget der var klar til skrot - virkelig kummerligt. Det er sjovt at se den forskel der kan være fra det ene sted til det andet.

Torben ville gerne have haft en dag mere i Kuranda, men vores efterrationalisering siger, at vi nok havde set det meste. Der er et flot vandfald, Barron Falls, deroppe, men det løber kun i regntiden og er en gåtur på 6 km. Det ville nok have været en skuffelse, hvis vi havde taget den tur. Markedsboderne havde vi også set de fleste af. Vi tror vi valgte rigtig ved at køre ned til byen igen.

I morgen går turen sydpå!

Endnu en dag på campingpladsen. Vi trængte til en pause og lade op til nye eventyr. Jeg lavede bacon og æg til min kære husbond, som den pligtopfyldende hustru, jeg nu engang er…

Lina havde skoledag i dag. Jesse havde opgaver fra børnehaven. Torben skulle lave billeder og Winnie skrive blog. Vi skal også finde ud af hvad vi skal se på næste stop og hvor vi skal hen. Der skal selvfølgelig også bades, leges og hygges.

Det var lidt kedeligt at skulle lave skolearbejde, men det skal jo gøres Vi laver nu lidt skole hele tiden, uden det er forpligtende; Lina læser historier højt for os andre og der bliver tegnet i stride strømme - alt hvad hun oplever! . Lina er yderst produktiv, hvilket vil komme til udtryk på hendes blog efterhånden som vi får lagt det ind. Det er tidskrævende og lysten til at arbejde på bloggen, skal være der. Derfor er det mest på vores fælles blog ,der er aktivitet.

Aftensmaden stod på hakkebøffer. Torben var i fælleskøkkenet og lærte at lave hakkedrenge ” the aussie-way”. Man tager en klump hakket kød, former det til en kugle, placerer det i armhulen og klemmer til!! Så er der faste formede bøffer, hi hi