Se Vores Rejse

Vi blev hentet på hotellet kl. 8.00, for at blive kørt af sted ud til husbåden, hvor vi skal tilbringe de næste 4 dage.

Vi kørte i 2½ time og nåede frem til ”Broen over Floden Kwai”. Broen ligger i byen Kanchanaburi, og er i dag byens hovedattraktion.

Broen og jernbanen i forbindelse med broen, i alt 415 km skinner, blev bygget af krigsfanger under 2. Verdenskrig for japanerne. Der var englændere, hollændere, australiere og amerikanere og en masse burmesere, vietnamesere, srilankanere, malajer, kinesere og også nogle danske soldater. Det tog 14 måneder i alt at bygge det hele med håndkræft. Broen tog 7 måneder.
Vejen gennem flere bjergpas blev også hugget ud ved håndkræft. Der var totalt umenneskelige forhold og krævede så sandelig også sine ofre. 16.000 allierede soldater døde under byggeriet, og langt størstedelen ligger begravede i Thailand. Derudover døde ca. 100.000 asiatere, men tallet er ikke 100% sikkert, for ligene blev kastet i floder og massegrave eller smidt i junglen undervejs. Dem var man fuldstændig ligeglade med. Skræmmende at tænke på. Men byggeriet er faktisk en kæmpe bedrift på så kort tid!

Det er lavet et museum over forløbet, med en model over området. Det har taget 8 år at få afdækket hele jernbanenettet efterfølgende, pga. forvitring og tilgroet jungle. Det var meget interessant, men også meget tankevækkende. Vi skal lige have set filmen igen, når vi kommer hjem.
Vi gik en tur over broen. Den var smallere end jeg havde forventet. Det er kun et jernbanespor og en smule plads til siderne. Midtersektionen blev bombet af amerikanske og engelske fly og blev bygget op på ny (i filmen var det hemmelige agenter, der sprængte broen nedefra). Det er derfor midtersektionen ser anderledes ud. Broen og jernbanen blev brugt i alt i 20 måneder. Udover denne berømte bro, var der 480 andre træbroer langs strækningen.

Det pudsige er at der ikke findes nogen flod med navnet Kwai, eller Kwae som det også staves nogen steder. Ikke nogen steder i Thailand eller andre steder overhovedet. Navnet må være opstået ved en sprogmisforståelse.

Efter turen over broen var det frokosttid, og vi spiste på en lækker restaurant. Stor buffet med asiatiske lækkerier, plus pommes frites og spaghetti. Så der var noget for enhver smag.

Vi kørte endnu 2 timer og nåede endelig frem til slutmålet, vores hjem for de næste 4 dage. (www.lakesafarithailand.dk) Vi blev sejlet ombord i en longtailboat. Der bliver kun os 6 ombord og 4 til at passe os. Det er total luksus J

Vi sejlede i ca. ½ time og lagde til for natten. Husbåden bliver trukket af en anden båd. Så var det badetid. På dette sted var søen 6 meter dyb. Vandet var 25˚ og skønt at bade i. Der var 2 store oppustede bildæk til at lege med, og dem var ungerne ikke sene til at smide i vandet.

Søen vi sejler på er en meget stor sø, som er blevet endnu større efter man har bygget en dæmning. Der er en dybde forskel på 10 meter alt efter årstid. Den tørre sæson er lige begyndt, og vandstanden er faldet med ca. 1 meter, ikke at det er nogen man bemærker. Det mest fascinerende er at alle de små og større øer der stikker op hist og pist, er bjergtoppe. Det er meget underligt at tænke på! Her er meget smukt med fredfyldt stilhed.

Der blev serveret aftensmad; Kyllingesuppe med lime, dybstegt fisk (en flad fisk) med hvidløg, kylling med grøntsager og ris til. Traditionelt thaikøkken. Det smagte fantastisk. Ungerne var ikke helt tilfredse, men de lærer det nok.

Det blæste lidt til aften, så vi måtte rulle lidt pressening for til at give læ til den ene side. Vi voksne spillede en gang ”10.000” med terninger, da ungerne var lagt i seng. Lina skulle sove med Ann og Jesse med Dorte. Vi skulle alle sammen sove under moskitonet for første gang. Det var ungerne meget optagede af.

Vi stod op og gik i samlet flok ned til morgenbuffeten. Ungerne skulle vise det hele frem til Dorte og Ann. Der blev guffet på livet løs. Det er lige noget der passer ungerne. Lina hjælper som regel Jesse først, og så går hun rundt for sig selv bagefter og selekterer lige de lækkerier hun gerne vil have. Der bliver skovlet godt med vandmelon og frisk ananas på tallerknerne J

Dagens udflugt går til Siam Park City. Det er en forlystelsespark der ligger i udkanten af Bangkok. Vi havde fundet den på nettet derhjemme og det ser vildt fedt ud. Vi forhørte os ved tour guiden på hotellet om hvor langt der var. De havde slet ikke ture derhen. De brugte et sted der hed Dreamworld. Det er nok noget af det samme.

Vi skulle køre med taxa i ca. 45 min. Det passede meget godt. Vi nåede frem og taxachaufføren fulgte os helt ind til billetsalget. Det kostede 2200 TBA (kr. 366,66) for os alle 4. Det var da lige til at holde ud og det var endda inkl. Frokostbuffet J

Det var stort set ingen mennesker – hvilket var meget mærkeligt!
Det umiddelbare indtryk var at den var mindre end vi havde forestillet os. Md det kan jo være svært at bedømme ud fra nettet.
Første tur var en kæmpe gammeldags karrusel i 2 etager. 2 etage var desværre lukket, fordi der ikke var så mange mennesker. Vi fik prøvet en del forskellige ting, men nogle af forlystelserne var under renovering. Det virkede i det hele taget lidt forsømt og nedslidt. Det var måske grunden til at der ikke var så mange mennesker. Lina overskred alle grænser og ville præve alle de vilde ting. Det var ikke bare noget hun sagde, hun prævede også. Så vi blev slæbt med i en rutsjebane med 3 loop, både kørte forlæns og baglæns. Den var rimelig heftig – selv for Ann
Jesse var lidt negativ, for alle de lidt vilde ting han gerne ville prøve, var han lige præcis 10 cm. for lille, til at måtte køre i.
Der var Dinosaurland, hvor vi blev kørt rundt i en stor jeep (ligesom i Jurrasic Park), en rigtig jeep vel at mærke med chauffør. Dyrene var lavet i et gummimateriale og kunne bevæge sig lidt. Desværre var det forældet. Mange af dyrene havde kunnet bevæge sig frem og tilbage på nogle skinner, men det virkede ikke mere. Det var smadderærgerligt for det lagde en dæmper på entusiasmen! Det har nok engang været et sted med store ambitioner, men måske var de løbet tør for penge, eller blevet overhalet at et andet tilsvarende sted. Men ungerne syntes det var godt og det var det vigtigste. Der var også et Afrikaland, der blev vi sejlet rundt i en rigtig båd med chauffør. Det var lige så ”lavteknologisk” som dinoerne. Vi var meget overraskede over hvor ringe det var lavet. Djurs sommerland, slår det med flere længder, uden problemer.
Vi havde nu alligevel en god dag, selvom vi var lidt skuffede over både størrelse og standard.

Da vi skulle have en taxa hjem, måtte vi forhandle os frem til en pris. De var ikke meget for det og det tog lidt tid før der var 2 biler der ville køre med os. Vi vidste jo hvad prisen var fra i formiddags, så vi holdt på vores. De ville have os til at betale vejskatten på motorvejen ud over den aftalte pris, men den gik ikke.

Tilbage på hotellet spiste vi brød på værelset, og Torben fik hentet vores vasketøj. 450 TBA (kr. 75) for 4,5 kg. Det svarer nogenlunde til prisen for at vaske selv i Oz.

Så kom endelig dagen ungerne har ventet på længe på. I dag skal vi hente Ann og Dorte i lufthavnen.

Torben og ungerne fik til opgave at aflevere snavsetøj til vask, og handle lidt ind til os alle sammen. Bagefter skulle de bade i poolen.

Dagens opgave for mig var endnu en tur til markedet, for at købe gaver til ungerne. I går pegede de ud hvad de ønskede sig. Nu skulle jeg så bare finde de rigtige boder igen, hvilket var nemmere sagt end gjort.
Det gik nu faktisk meget godt. Jeg fik klaret det jeg skulle og mere til. Men det er jo en hemmelighed

Vi tog i lufthavnen ved 14.30 tiden og havde en meget snakkesaglig taxachauffør. Man skal lige skrue lyttelapperne ind på den thailandske accent og så ellers holde ørerne stive. Men han fortalte løst og fast om Bangkok. Fx kunne han fortælle at for bare 15 år siden, drak man vandet i floden. Det er vist rimeligt utænkeligt nu.

Flyet med Ann og Dorte var ca. 20 min forsinket, så vi ventede i ca. 1 time. Hvad er bedre at fordrive tiden med end at spise is og spille Nintendo?
Endelig kom de ud i ankomsthallen. Ungerne smed hvad de havde i hænderne og stormede de nyankomne om halsen. Gensynsglæden var stor og der blev krammet og kysset i stride strømme J

Vi skulle omkring toilettet før vi skulle med taxa igen. Der var proppet med mennesker i ankomsthallen, og vi havde nær ikke fået lov til at komme tilbage til Ann, der stod og passede på bagagen. Vi blev stoppet af en betjent, som ville se vores pas, for at lade os komme igennem mængden. Vi klarede frisag og kom tilbage til Ann.
Vi fik fat i en stor taxa og kørte tilbage til hotellet. Ungerne viste poolen frem på vejen op til værelserne. Vi var heldige at få værelser på samme etage.

Hyggesnak og kaffeslapperas på værelset og udveksling af medbragte ting og sager. Ungerne fik rensdyrgevirer fra mormor og morfar – hårbøjler!

Vi fik tændt for den nye Notebook og kom på nettet. Torben og Dorte baksede med PC’en for at få den op at køre igen, men det lykkedes ikke.

Vi gik lige over gaden foran hotellet og spiste thai. Det var rigtig god mad, men tjeneren kunne vi simpelthen ikke kommunikere med. Han kunne absolut intet engelsk. Jesse gik ind og spurgte om vi måtte betale, på formfuldendt engelsk! ”We want to pay!”

Vi fik aftenskaffe på værelset og lagde kabaler og spillede fisk. Jesse skulle sove hos Dorte og Ann. Hvilket vi nu også havde regnet med

I dag skulle vi på marked. Det er tid at få købt nogle julegaver, for i morgen kommer Ann og Dorte

Chatuchak Market er et kæmpe marked, der ligger i den nordlige del af Bangkok. Vi kunne køre lige dertil med metroen. Markedet er xxx stort og der er 15.000 stande. Man kan købe stort set alt. Vi syntes markedet i Melbourne var stort, men det var vand ved siden af. Vi har aldrig set noget lignende.
Det har kun åbent i weekenden. Hver dag kommer der ca. 200.000 besøgende. Der var saftsuseme også mange mennesker!!
Der var ufatteligt mange ting og sager. En masse gode ting og en masse tingeltangel. Der var absolut også potentiale for køb af hadegaver, fnis ;-P
Vi fik købt gaver til Dorte og Ann. Lina købte øreringe, for hun havde mistet den ene af sine delfinøreringe. Jesse købte en hest, flot udskåret i træ. Vi købte nogle t-shirts og et par shorts til Torben. Jeg fandt en smart PC taske til den nye notebook.
Der hvor vi købte øreringe til Lina, var der en del unge piger. De var helt tossede med Jesse. Skulle røre ved ham og nusse ham i håret. De blev lidt for meget, og han trak sin tilbage i nærheden af sin far.

Frokosten blev indtaget ved et af de mange gadekøkkener, der lå over det hele. Vi spiste stegte ris og kyllingelår. Det var ganske udmærket.
Vi tog hjem ved 5 tiden, godt trætte i benene af at traske rundt og mættede af indtryk. Vi fik ikke købt alt det vi gerne ville, men så må Torben eller jeg tage en tur derud igen i morgen, og købe det vi mangler. Det er lidt svært at købe hemmelige ting til ungerne, når de skal holde sig tæt op ad os, for ikke at blive væk i vrimlen af mennesker.

Vi tog metroen hjem – det er altså skønt allerede at føle sig sikker i at komme rundt i så stor en by.

Vi sendte Torben ud at handle lidt mad, så vi igen kan spise på værelset. I mellemtiden gik vi i poolen og tog en aften dukkert. Det var rigtig cool for der var lys i bassinet!

Torben forsøgte at få gang i PC’en igen her til aften, men den er i udu. Den kan starte op og så kan den ikke mere. Den kan ikke engang lukkes ned. Eneste måde er at fjerne batteriet. Surt show. Vi må håbe Dorte kan gøre noget i morgen. Ellers må vi se om vi kan fange Nabo på nettet og få ”net konsultation”.

I dag besluttede vi os for at se ”Grand Palace”. Det tidligere konge palads, som nu er et af de helligste steder i Thailand. Vi tog med metroen, efter anbefaling fra elevatormanden. Det går stærkere, når der er så meget trafik.

Metroen ligger ca. 10 min gang fra hotellet. Der er lavet en gangbro over vejen, så man både kan krydse vejen og komme hurtigere afsted i menneskemylderet. Vi nåede endestationen, og gik ud for at finde vores næste transport middel. Det blev en Tuk Tuk! Vi aftalte en pris på 20 THB (kr. 3.25), mod at vi ville besøge en skrædder på vejen, for så fik han sponseret benzin af forretningen. Der var ok. Så fik vi også en ide om hvad det ville koste, hvis vi evt. skal have syet noget. Videre til havnen, hvor vi skulle sejle resten af vejen. Vi kunne få en tur på 1½ time for 1000 TBH (kr. 160). Tuk tuk chaufføren kørte os ad snørklede veje, så vi kun kunne komme en vej videre, nemlig af floden. Der kan det godt være vi blev snøret lidt, men vi havde snakket om at tage en tur på floden, så det kunne jo lige så godt være denne her. Når vi bliver lidt mere garvede, kan vi nok bedre gennemskue deres priser

Vi sejlede op ad floden og ud af nogle af de mange kanaler. Undervejs havde vi et stop på en slangefarm. Vi spiste frokost inden vi skulle se på dyrene. Inden maden kom, hilste Jesse lige på en baby-python på næsten 4 meter. Kæk som han jo er, havde han den også lige rundt om halsen. Bagefter ville manden have 50 TBH for det!

Der var en masse andre dyr i bur her; bla. Aber, bjørne, en tiger, diverse slanger og en masse fugle. Der var en mand som gik rundt og fodrede dyrene. Han gav os nogle peanuts til at fodre med og bagefter ville han have 50 TBH. De ved nok hvordan de skal lokke penge ud af turisterne Jesse fodrede nogle kaniner, indtil der var én der bed ham!
Så blev der kaldt til slangeshow. Der blev vist 4 forskellige slanger: Cobra, Black Viper, Python og en fjerde, som jeg ikke kan huske hvad hed. Vi fik forklaret hvilke karakteristika de havde, og hvor farlige/giftige de var. Slangetæmmerne tog dem ud af deres kasse eller sæk. Slap dem løs og tirrede dem, for at få dem til at hugge ud efter dem. De behandlede dem ikke særlig pænt og showet var ret kedeligt. Bagefter tog de gerne mod en donation. De gik simpelthen ud til publikum 4 mand høj og holdt hånden frem, så man nærmest følte sig forpligtede til at hive pungen frem. Vi rejste os og gik før de nåede hen til os.

Dyrene i parken havde de kummerligste forhold. Jeg fik det nærmest skidt, ved at se på dem. Ungerne syntes det var spændende, som altid med dyr, men de kunne godt se, at det ikke var så gode forhold som i Oz. Kakaduens næb var så langt, at den ikke kunne pirke og knække kerner. Hvis det er standarden her i Thailand, bliver det ikke mange dyreparker vi opsøger.

Bagefter sejlede vi videre. Vi så mange faldefærdige huse, blandet med templer og andre mere prominente bygninger. Det var et underligt sammensurium, men en spændende tur. Til sidst nåede vi frem til Molen ved ”Grand Palace”, men tiden var løbet fra os, og der var kun en ½ time til lukketid. I stedet så vi ”Wat Po”, den liggende Buddha, som er 30 meter lang og adskillige meter høj og belagt med guld. Den var meget meget imponerende!

Vi gik derefter rundt i tempelgården og kiggede på alle bygningerne og de udstillede buddhaer. Man var ved at restaurere alle facaderne og de buddhaer, som stod udenfor. Det var en større proces, men resultatet var imponerende. Det glitrede og blinkede i solen.

Det er en udpræget kontrast med de flotte templer, som der åbenlyst bliver brugt mange penge på, og så alle de faldefærdige huse, som der tilsyneladende ikke bliver ofret penge på.

Efter dagens kulturelle indslag tog vi flodfærgen tilbage. Det var noget mere fordelagtigt i pris end vores tidligere sejlads Der var tæt pakket med mennesker og kaotisk, men det var alligevel rimelig struktureret. Det tog ca. ½ time. Lige ved kajen kunne vi stige på ”Skyrail”, det er et tog som kører oppe over vejen. Vi skulle med ca. halvdelen af vejen hjem, og så skifte til metroen resten af vejen. Det er et super godt system, som man hurtigt bliver dus med. Vi handlede lidt brød i en 7-eleven. Hentede en pizza ved siden af hotellet og spiste på værelset.

Vi havde købt et nyt modem i formiddags og var spændte på at prøve det af. Det havde torben nu ikke det store held med. Han kunne ikke installere det. Hotellets netværk kom hele tiden i vejen. Til sidst gik maskinen helt ned. ØV L

Da vi stod op skulle Jesse finde et par rene underbukser i sin taske. Han kom farende ind i soveværelset og sagde: ”Der er sket en fejl i min taske!”, og så kom han med et par af Torbens underbukser, som han holdt op foran sig og skraldgrinede ;-D

Vi købte 1 døgn internet adgang på hotellet i går og besluttede at komme up to date med galleri og blog. Nogen gange kommer vi bagud, alt efter vores dagsprogram og andet, så vi ikke får skrevet hver dag. Vi skal altid bruge PC’en på skift. Det bliver dejligt når Dorte og Ann kommer med ”min” mini Notebook, så bliver det nemmere. Som det er nu skriver jeg næsten altid kladde på papir og derefter ind på PC’en – det er dobbelt arbejde!

Der blev indtaget 4 liggestole ved poolen og så skiftedes Torben og jeg til at skrive ind eller ordne billeder oppe på værelset, for der var ikke forbindelse på terrassen. Imens blev der solet og badet ved poolen. Der er meget klor i vandet for Linas hår er igen blevet grønt, og det er mere grønt end i Oz. ØV

Sidst på eftermiddagen gik vi på værelset og legede et par timer. Til aften gik vi ud i byen for at orientere os i lokalområdet. Vi fandt en Telenor butik og fik købt netadgang og et nyt simkort.
Vi gik videre ud for at finde et sted at spise. Kom forbi et supermarked undervejs, hvor vi fik købt lidt vand og frugt. Der var en stor afdeling med børnetøj, som vi vist skal se lidt nærmere på senere.
Vi endte på en restaurant der havde både thai og indisk. Vi bestilte 3 forskellige retter og forsøgte at bestille noget der ikke var stærkt. Det lykkedes ikke helt, men ungerne spiste sig mætte i ris. Tjeneren var meget ked af at han havde misforstået at det ikke måtte være stærkt overhovedet og tilbød os at få en ny portion til at tage med, der ikke var stærk. Det var noget fornemt. Men vi sagde nej tak, for vi var ikke sultne mere.

Tilbage på hotellet forsøgte vi at få gang i det nye simkort. Vi puttede det i vores modem fra Oz., men det lykkedes ikke, for det australske modem var kodet, og man skulle have en kode for at låse det op, hvilket heller ikke lykkedes for os. Vi brugte det meste af det beløb der var tilbage i AUD$, og de tikkede hurtigt derud af. Vi må tilbage til butikken i morgen og købe et andet modem.

Det er ret underligt at vi nu er i Asien og ikke længere i Oz. Nu starter en helt ny rejse.

Ungerne vågnede først (de havde jo også sovet i flyveren) og gik i gang med at lege. Torben og jeg stod op omkring kl. 8. Vi gik ned i restauranten til en stor og lækker morgenbuffet

Efter morgenmaden kørte vi op på 14. Etage for at tjekke poolen ud. Det var en dejlig stor terrasse, med poolbar og en ret stor pool. På denne etage var der også fitness center og aerobicsal

Solen ramte først terrassen kl. 11, men det var dejligt alligevel. Frokost i poolbaren ”Fried Rice” til Torben, ”Green Thai Curry” til mig og burgere til ungerne.
Vi lå ved poolen til kl. 16, hvor der ikke var mere sol og gik så på værelset for at lege lidt. Vi trængte alle 4 til en fridag og vi skal nok nå at få set Bangkok.
Ved 19 tiden gik vi ned for at spise mad. Vi havde egentlig tænkt os at spise buffeten på hotellet, men ombestemte os og gik på pizzaria ved siden af hotellet. Det var ikke det billigste sted, tror vi, men det var god mad.

Skønt med en dasedag