Dag 1.
Mødetid til den forestående 3 dages tur var kl. 06.30 ved Greyhound terminalen (busstationen). Det viste sig at vores “Pick -up” var en plads på Greyhoundbussen til Kathrine (navnet på byen), hvor vi så blev hentet og kørt til vores logi for natten. Det var bustur på 4 timer, uden pause, men dog med toilet om bord.
Kathrine er en by med 10.000 indbyggere og 18.000 med hele oplandet, som er et kæmpeområde. Der sker ikke alverdern i byen. Her er varmt og tørt.
Det er “dry season”, altså den tørre årstid og man kan se at der har været skovbrande i området og fra tid til anden kunne vi se røg langs med vejen. Det er kontrollerede skovbrande, som er for at regulere/undgå de store ukontrollerede skovbrande. Man skelner mellem ”Cold Fires” (kontrollerede påsatte brande) der tændes for at lave brandbælter for at undgå at “Hot Fires” (som er de selvantændte og er de farlige), spreder sig og hærger over alt. Det er gammel tradition fra aboriginerne og en viden man har haft gennem årtusinder til at kontrollere vækst af planter og træer, der var vigtige for de indfødte.
Vi skulle bo på Pine Tree Motel, og mødte her vores rejsefæller for de næste 3 dage. Vores guide hed Jesu og var en festlig fætter. Første tur var en sejltur gennem Kathrine Gorge (kløft).
Kathrine floden er 320 km lang og er det eneste sted i verden med et komplet flodsystem i ”The World Heritage Programme” (tror jeg nok det hedder). Da det er the dry season (den tørre årstid), er der lav vandstand i floden. Vandstanden svinger med 12-15 meter i gennemsnit i the wet season (regntid) og nogen gange mere. Det betyder at vandet overstiger den øverste kant af kløften og til tider oversvømmer hele området + Kathrine by, som ligger et pænt stykke fra kløften. Det er en ret markant forskel.
Kathrine Gorge er et fantastisk naturskønt område. Hele området er fredet og en del af aboriginernes land. Området er blevet overdraget til ”the traditional owners”, altså de traditionelle ejere (et begreb man ofte støder på her i The Nothern Territory), som boede her i området oprindeligt. De tager sig af pasningen af området nu, og bruger det også stadig efter de gamle traditioner både til at bo i og til deres overleverede ceremonier.
Efter turen gennem en del af den meget store kløft (det er ikke alle steder man kan sejle igennem), skulle vi indkvarteres og videre til aftenens ”Crocodile Spotting Cruise”. Inden var det dog tid til en dukkert i “Kathrine Hot Springs”
(http://www.ourterritory.com/Katherine_NT/hot_springs.htm), som udspringer dybt inde i jorden. Temperaturen er 32° og det var noget så skønt med en dukkert.
Forventningerne til aftenens sejlads var store. Vi skulle se ferskvandskrokodiller i massevis og det gjorde vi sandelig også. Vi havde ikke set en eneste om eftermiddagen, til ungernes store skuffelse, for de er natdyr og kommer først frem om aftenen og natten, når temperaturen falder.
Det er så smart at ferskvandskrokodillers øjne reflekterer rødt, når man lyser på dem med en lygte, og derfor er de nemme at spotte i mørket. Alle deltagere i aftenens cruise var bevæbnede med store lommelygter og så fik spotningen ellers i gang. Eftersom det på denne del af floden var meget lavvandet, måtte størstedelen af deltagerne stå af båden og gå langs bredden undervejs for at ”flodprammen” kunne sejle igennem. - Det er måske her jeg lige skal indskyde, at ferskvandskrokodiller ikke er farlige for mennesker. Alligevel var det en smule grænseoverskridende at vide, at det efter sigende vrimlede med krokodiller i floden, mens folk gik rundt der langs bredden J
Til at starte med var der ikke rigtig noget at se, men efterhånden som mørket faldt på, dukkede de lysende røde prikker op rundt omkring, primært inde ved kanterne tittende op over vandet. Vi sejlede i ca. ½ time og så var vi fremme ved ”Camp-sitet”, der hvor vi skulle se ”dillerne” tæt på og spise vores aftensmad, derude i ”Bushen”. uuuuhhhhhh!!!!!
På Camp-sitet var der stillet langborde og stole op. Det var hængt lidt lygter op til når det blev rigtig mørkt (Læs bælgravende mørkt). Der blev tændt op i grillen og budt på ”Cheese & Crackers” med rødvin til.
Samtidig begyndte Neill – aftenens guide og kaptajn – at slå på en blikspand med råt kød i. inden længe dukkede 2 krokodiller op. En han på ca. 45 år, som er blevet fodret gennem de sidste 10 år, og en hun på ca. 35 år der er blevet fodret i 4-5 år. De er på ingen måde tamme, men kommer når der kaldes på denne måde. De kom helt ind til bredden, inden for håndsrækkevidde. Det var ret spændende og ret vildt.
Ferskvandskrokodiller kan blive op til 55 år gamle og ca. 3½ meter lange. Hannerne bliver størst, men ellers kan man ikke se nogen forskel. De spiser primært fisk, men kan også snuppe en fugl i ny og næ.
Da Neill var færdig med at fodre dillerne, var der vaskeægte ”Australsk Barbi” i mørket og lommelygternes skær. Jesse havde fået en ny ”bedste ven”, Tom på 18 år fra London, så ham så vi ikke meget til. Han var fløjtende ligeglad med om Tom og de andre fra vores lille gruppe kunne forstå hvad han sagde, eller om han kunne forstå dem. Tværtimod så havde de det ret sjovt med sprogudvekslingen. Vi vendte tilbage til motellet efter en meget spændende dag og aften.
Som sidste bemærkning vil jeg lige tilføje at der var sket en fejl med vores værelsesbooking. Der var kun 3 senge, og da vi forhørte os om det, viste det sig at vi havde fået 2 værelser. Der var ingen aftensmad denne første aften og heller ikke morgenmad, som det stod beskrevet i vores rejseplan. Det skal man åbenbart huske at tjekke godt op på hjemmefra. Så der ikke sker misforståelser. Den skal lige vendes med Profilrejser. Vi fandt selvfølgelig ud af det, men alligevel.