Se Vores Rejse

Efter morgenmaden gik Torben på stranden og bookede strandstole. Imens blev morgenrutinerne klaret.

Da vi alle var klar gik vi til stranden. Den ligger ganske tæt på og man skal gå ad bagvejen, for det er kortest, men ikke så direkte. Vi købte sandsager på vejen. Det var en kæmpe strand med meget fint sand. Torben havde fået stole i forreste række, så ungerne kunne lege ved vandet. De startede straks med at bygge. Det var godt bygge og sisand. Jesse havde købt en lastbil, som kunne bruges til at flytte sand med. Havet var nærmest lunken. Det var lige før man ikke blev kølet ned. Men det gjorde nu ikke noget for så kunne man jo bare bade hele tiden Der var ingen sten og umiddelbart ikke mange dyr. Der var meget salt i vandet og det blev relativt hurtigt dybt. Super skønt at dase i solen!

Vi spiste frokost på en restaurant på stranden foran et meget fint hotel. Det var lidt dyrt, men også lækker mad.

Der var mulighed for at køre på jetski og da Torben spurgte ungerne om de havde lyst til at prøve, var de bare klar. Jesse kørte med Torben og Lina med mig. Det var bare fedt og ungerne ville ikke af igen Bagefter solede og badede vi lidt mere.

Sidst på eftermiddagen slentrede vi hjemad. Der blev handlet drikkevarer til køleskabet. Torben ville gerne ud og dykke en tur, så vi var også lige forbi et dykkercenter ”all4diving” http://www.all4diving.com/en/, hvor han bookede en 2 dages tur til Similan Island i morgen. Hjem til poolen for at bade mere, og da Klara kom blev badningen forlænget lidt mere.

Op på værelset og i bad. Ud og spise på restauranten lige ved siden af hotellet. Ungerne kalder den for ”den hvide restaurant”. Det tog lidt tid at få mad, for de havde glemt Jesses. Det var lidt irriterende, men det gik og vores mad var god.

Det var blevet ret sent, så det var direkte hjem og børste tænder. Lina kunne ikke falde i søvn før jeg havde forklaret, hvad det ville sige at have hjernerystelse. Det er nogen gange det underligste spørgsmål hun kommer i tanke før hun skal sove.

Jesse var ellers fadet i søvn, men vågnede og var helt forvirret. Han gik hen og stillede sig ved siden af Linas seng for at tisse. Torben var lynhurtig til at få ham båret ud på toilettet, så han kunne gøre det det rigtige sted, hi hi! Det kan han nok ikke huske i morgen.

Torben og jeg skrev lidt blog og ordnede billeder. Torben pakkede også til i morgen, hvor han bliver hentet ved hotellet kl. 6.30.

Det var et dejligt værelse på 3. sal med udsigt til poolen. Der var oveni købet 2 pools og en jacuzzi. Det var ikke så dårligt. Der var en god morgenmadsbuffet, med et bredt udvalg, det var skønt.

Der var andre danskere på hotellet og endda en pige på 8 år. Ungerne skulle lige hjælpes i gang med at snakke og så blev der ellers leget. Hun havde en vand luftmadras og den kunne bruges til alt muligt. Vi spiste frokost sent for Lina og Jesse var ikke til at drive op af vandet. Det var lige hvad de trængte til Der lå en restaurant lige rundt om hjørnet , som vi var blevet anbefalet, så der gik vi hen. Det var skøn mad, UHM thailandsk mad, det holder! Tilbage til poolen og bade igen. Ungerne legede videre med Klara. Så skulle vi afprøve jacuzzien. Det var alt for varmt. Det var nærmest varmere end at tage karbad. Op og lege lidt på værelset alle 3 børn indtil det var spisetid. Nu hvor vi var kommet tilbage til Thailand var der jo mulighed for at spise på Mac D. så det var målet for aftensmaden. Vi gik ud i byen og hen til et stort shoppingcenter. Gik rundt og ledte efter Mac, men kunne simpelthen ikke finde det. Til sidst måtte vi spørge om vej. Det viste sig, at der var et center mere bag ved denne bygning, der var lige så stort og der lå Mac D. Vi spiste både mad, dessert og drak kaffe.

Her er rigtig ”turistet” og det er bare skønt

Jeg skulle på kokkeskole, så vi stod ikke for sent op. Det sker nemlig at vi sover lidt længe Jeg tog af sted kl. 9.30. Torben og ungerne besluttede, at lave lektier og lege på værelset. Jesse havde igen tynd mave og Lina var blevet snottet. Vi har nok sovet lidt for koldt, da vi var oppe i bjergene. Selv frokosten blev indtaget på værelset. De holdt nærmest picnic på gulvet, med rugbrød, leverpostej, kylling og ris fra hotellet + frisk juice fra butikken lige ved siden af. Det er noget de nyder!

Min maddag startede med en tur til det lokale marked, som kun solgte madvarer. Her fandtes alt mellem himmel og jord. Vi skulle se på grøntsager der bruges i thaikøkkenet. Jeg kunne gætte de fleste urter, men ginsengrod og frisk gurkemejerod, havde jeg aldrig set før. I thailand bruger man 3 forskellige slags frisk basilikum og det er nogen ordentlige bundter man køber. Det er ikke sådan noget små pjatteri, som man kan købe derhjemme.
Vi kørte videre til køkkenet, hvor vi startede med en tår at drikke og noget frugt, mens vi udvalgte hvilke retter vi ville lave. Mine valg var Kylling i kokosmælk (suppe), hjemmelavede forårsruller, Penang karrypasta og Penangkylling med ris. Det hele smagte fantastisk og jeg må give Torben og Ann ret; det er smadder nemt, smadder hurtigt og smadder sjovt. Det er absolut en oplevelse man bør unde sig selv, hvis man er på ferie i Thailand. Det eneste jeg ikke nåede, var dekorative udskæringer af frugt og grøntsager, fordi jeg kun var på halvdagskursus. Det havde jeg ellers glædet mig til.

Da jeg kom hjem fra kokkeskolen, kørte vi til skrædderen, for at få prøvet tøjet. Der var stadig noget der ikke var godt nok, så vi må komme igen i aften.

Efter skrædderen var turen kommet til, at købe lidt mere fra Thailand. Det var flere køkkenting og det foregår i Chinatown, bla. en wok . Det er os en gåde, hvordan det kan fungere. Der er rigtigt rodet og beskidt over alt og meget uoverskueligt, men det ser ud til at det virker for dem.

Ungerne trængte til en hviler på hotellet, så vi spiste en pandekage og tog en bil hjem. I bilen sad der 2 unge munke, de ville gerne snakke lidt. Jesse kunne have gravet sig ned. Han var simpelthen så genert. De ville gerne høre hvor vi kom fra og hvor længe vi havde været i Chiang Mai og hvad vi havde set. Den ene havde været munk i 2 år og var meget tilfreds med det.

Torben blev i Chinatown og gik lidt på fotoopdagelse. Der er masser af motiver ovedalt, kiksede og sjove. På vej hjem fandt han ud af, at vi havde været her længe nok til at blive genkendt… Thip råbte hej til ham, da han kørte forbi hende, hi hi Efter en time var han hjemme igen.

Ungerne legede lidt mere før vi skulle ud og se til tøjet hos skrædderen. Nu var det hele ok og alt besværet værd. Vi fik betalt og pakket tøjet sammen. Den sidste kjole som er lidt speciel, kunne ikke nå at blive færdig, så den vil blive sendt hjem til os.

Vi fik noget mad på en italiensk restaurant, men Jesse var ikke helt på toppen, så han ville ikke spise. Det blev derfor hurtigt overstået ,så vi kunne komme hjem og sove. Det viste sig at de havde feber begge 2, ikke så fedt når vi skal flyve i morgen.

I dag var der brug for lidt afslapning, dog med lidt små opgaver i løbet af dagen. Der skulle prøves tøj hos skrædderen. De var nået langt, men der var stadig noget der skulle rettes til, så der blev sat nåle i og tegnet med kridt.

Jesse var ved at gå til over sine gummisko, som var mega irriterende! De var simpelthen færdige og nok også ved at være for små. Det er ikke lige noget man køber på markedet, så vi måtte i et storcenter. Igen!! Bare en lille tur… det blev så til en lidt lang tur, for vi fandt mange ting, der kunne bruges, bla. nogle flotte balkjoler til Linas barbidukker, som kostede den nette sum af 10 kr. Det var lige noget for Lina Jesse fandt noget Lego, eller det var ikke rigtigt Lego, men en kopi til ingen penge. Torben havde også fundet nogen sko, han meget gerne ville have, MEN han har for store fødder øv! Jeg fik lidt tøj.
Efter noget mad og lang tids vaden omkring, fandt vi Jesses nye sko og han fik også nogen nye klipklapper med ”Ben 10” de gamle var forsvundet. De nye gummisko kan bare løbe hurtigt, siger han! Det kan ikke undgås, at der forsvinder lidt på turen, men det er nu småting vi har mistet.

Det vi fik til frokost var lidt en joke. Det var ikke et måltid, nærmere en snack. På 3 tallerkner var der i alt mindre pommes fritter end Lina spiser. Det var på en “Western” restaurant og der kom 3 piger hen for at betjæne os, men det var nok mere for at kikke på os. Børnene er noget af et trækplaster.

Inden vi tog en Tuk-Tuk tilbage til hotellet, fik vi en tiltrængt is hos KFC (Kentucky Fried Chicken). Vi havde næsten været i centeret i 5 timer. Tiden går stærkt, når man hygger sig, eller ikke kan finde det man skal bruge.

Hjemme på hotellet var der fri leg, inden vi skulle til skrædderen igen.

Justeringerne hjalp meget på pasformen af tøjet, men der var stadig noget som ikke var ok. Syersken der havde syet noget af det, blev tilkaldt for at se på problemet. Der blev drøftet og fundet en løsning, så vi må komme igen i morgen. Det er ved at være sidste chance, for vi flyver videre om 2 dage. Det er ikke selve modellerne, men fin tilpasning vi taler om nu. Tøjet skal figursyes, så det passer mig 100%. Det giver mig en masse inspiration til at komme i gang med symaskinen derhjemme. Aftensmaden blev på hotellet, så vi ikke skulle ud i byen mere. Vi bliver efterhånden alle lidt trætte af at skulle ud og spise på restaurant 2 gange om dagen.

I dag skal vi ud og gå en tur i bjergene, så vi startede med ”fried rice” over bål og noget frugt, der er jo masser af bananer til elefanterne dedr kommer her, så dem tog vi også nogen af.
Mest som en gestus købte Winnie og Lina noget af det hjemmevævede der blev lavet i landsbyen. Så havde vi også sagt tak for opholdet på den måde. 

Vi havde ikke sovet sådan rigtigt godt på gulvet. Landsbyens haner galede helt fra kl. 5 om morgenen. Jeg havde helt glemt hvordan det lyder, når mange haner galer samtidig. Det blev så heller ikke bedre af, at hønsene bor nedenunder husene om natten:-/ Nogenlunde friske var vi dog, da vi først havde fået mad og børstet tænder. Vi gik fra hytten igennem landsbyen, med Jesse i front, forbi de andre huse, imens Grise og høns gik omkring os  

Det var en god vandretur vi var på. Op af bakker og ned i dale, over vandløb, igennem bambus skove og forbi rismarker. De er desværre tørre nu og køerne går og græsser der, så det var ikke så flot der, men det var et godt billede af det nordlige Thailand og hvad bjergstammerne lever i.
Som så mange gange før ville Jesse gå forrest, så det var bare der ud af. Dog var vores pause efter en time velkommen af alle.
Vi havde vores vært fra hytten med, udover Thip. Han lavede lige nogen kopper af bambus, dem syntes ungerne var rigtig flotte og de var lidt imponerede.

Da vi havde gået lidt længere, var værten igen i gang med at skære i bambus. Han lavede lige en skyder, der kunne skyde med småsten. Ungerne syntes den var fantastisk.
Vores vandring sluttede ved et vandfald, her fik Lina kølet tæerne og vi var klar til næste punkt på planen.

Vores bil ventede på os ved vandfaldets p-plads og nu gik turen til Myanmar, eller Burma som det hed engang.
Vi kørte ca. 1 time og så var vi der. Det er faktisk bare en bro der går over en flod, som er grænsen. Det eneste man kan se på den anden side, er en masse boder med næsten de samme varer, som i den by der omgav grænsen på den Thailandske side. 
Vi blev i Thailand. Vi spiste noget mad, som nok bare skal i glemmebogen, og så lidt på udvalget i boderne, før ungerne fik en is og vi kørte videre til “Den Gyldne Trekant”. Det var endnu en god køretur, før vi var der.
Igen en masse skrammel omkring stedet. Souvenir butikker med de samme varer som over alt i thailand + en kæmpe Buddha med elefanter og en masse guld på. Noget af det er en anelse kikset, men sådan er det her.

For dem der ikke ved hvad den gyldne trekant er, så er her en forklaring. Den gyldne trekant er et trekantet stykke sandjord ude i floden, der hvor Myanmar Laos og Thailand mødes,. Der er ingen af landene der ejer dette jord, og af en eller anden grund er det blevet berømt og så overplastret med unødvendige ting.

 Der var dog en god ting på stedet der; ungernes farvorit pandekager med chokolade! De er gode! Jesse skal have med banan indeni og lina skal bare have den uden. Vi ved at de skal have noget, så de ikke går kolde, når der ikke bliver spist så regelmæssigt.

Dagens sidste besøg var hos langhalsene. Der var næsten 2 timers kørsel hen til dem, så vi prøvede at få hvilet os lidt i bilen. Langhalsene er en stamme, som er kommet over grænsen fra Myanmar. De har fået lov til at bo i noget, som nok kan kaldes en flygtningelejr, hvor turister så kan betale, for at komme til at se dem og et par andre stammer.

 Det er nok mest Langhalsene der trækker, da det er dem der har den lange hals. Pigerne får, når de er ca. 5 år, sat messingringe omkring halsen. Det er en lang og ca. 8 mm tyk messingtråd, der er snoet omkring halsen. Denne forlænges så ca. hver 3 år til de er omkring 21 og max. 28 ringe. De vejer ca 7 kg og kan ikke tages af når de bliver trætte.

Det var lidt som at se på dyr i zoo, men de smiler da og laver noget håndværk, som de så sælger. Et tørklæde som tager 4 dage at lave koster 200 thb. = 30 kr.

Nu var klokken blevet 17 og vi havde næsten 4 times kørsel tilbage til Chiang Mai. De blev overstået med lidt pauser og en særdeles spændende bjergkørsel. Winnie var absolut ikke tryg ved vores chaufførs kørsel og det var Thip heller ikke. 

Da vi havde smidt vores tasker ind på hotellet, gik vi ud og spise en pizza. Vi var trætte efter en meget spændende tur.

Vi vil gerne anbefale Thip som guide. Det var en stor fordel at have en dansktalende guide. Det nød ungerne. De skulle ikke hele tiden at skulle vente på, at vi oversætter for dem. Her kunne de selv snakke med

Thip og vores chauffør hentede os kl. 8.
Vi kørte i 1,5 time og havde vores første stop ved nogle varme kilder. Det var lidt sjovt! Der var 2 varme kilder og ca. 50 souvenir butikker. Den ene kilde var varm nok til at koge æg i, hvilket blev praktiseret i stor stil. Videre mod Chiang Rai og ”Det hvide tempel”.

”White Temple” / ”Rong Khun Temple” er bygget at en af Thailands meget anerkendte kunstnere, som kommer fra den landsby, hvor templet er bygget. Hele templet er hvidt med spejldekorationer. Det er meget flot og meget pompøst. Det er bygget oveni et allerede eksisterende tempel. Der er mange forskellige meninger om byggeriet. Mange mener han har bygget det for at promovere sig selv. Det bliver ikke benyttet af munke, for de mener de indvendige malerier er for futuristiske og ikke viser den sande buddhistiske historie og de vil derfor ikke være der. Læs evt. mere om kunstneren på dette link http://www.tourismchiangrai.com/e-ctmc/index.php?option=rongkhun

Vi spiste frokost ved templet og kørte videre ind til Chiang Rai for at handle mad på markedet. Det er ikke for sarte sjæle at handle på det lokale marked. Kød og fisk ligger frit fremme og fluerne summer… Thip førte os gennem markedslabyrinten med kyndig hånd og tøvede ikke med indkøb af kød. Vi skulle have kylling og svinekød. Hun købte også en masse grøntsager og frugt.

Vi kørte videre endnu en times tid op i bjergene, til en elefantlejr, hvor vi skulle ride på elefanter gennem bjerglandskabet. Jesse og jeg red sammen og Torben og Lina. Det var den værste gyngetur vi længe har været med til. Vi syntes disse elefanter gyngede langt værre end dem på husbådsturen. Det var rimeligt stejlt terræn og det gik op og ned. Nedad havde jeg nok at gøre med at holde fast på både Jesse og mig selv. Undervejs blev Torben og Linas elefant sulten og åd en ½ bananpalme Den fik mange skældud, men den tyggede ufortrødent videre. Det var ret morsomt! Vi red i 2 timer og var glade, da det var overstået, men det havde også været en meget smuk tur. Storslået natur.

Vi ankom med elefanterne til en ”Lahu” stammes landsby, hvor vi skulle tilbringe natten. Det var 100% ”back to basic”.
Der var rindende vand og hver hytte havde et solcellepanel, til at oplade et batteri, så de kunne få lidt strøm. Der var ikke køleskab og maden blev lavet over bål. Vi sov på nogle meget tynde madrasser der lå på gulvet. Lahu’erne bor i pælehuse, der er bygget af bambus og træ. Husdyrene bor under husene og høns og vildsvin går frit rundt i gaderne om dagen. Her var ret primitivt, men de lever et godt liv primært som landmænd. Kvinderne væver og syr meget og det er meget smukke og farvestrålende ting. Lahu folket stammer oprindeligt fra Tibet og det sydvestlige Kina. Alle de vævede ting, fra de mange forskellige bjergstammer, er allestedsnærværende på markederne i hele Lanna (provins i Nordthailand, tidligere selvstændigt kongedømme). Det var egentlig meget hyggeligt og viser at man sagtens kan leve godt med lidt.

Torben gik en lang tur med vores vært. Imens hjalp ungerne Thip med at ordne grøntsager til maden. Jeg kiggede bare på
Thip lavede dejlig mad til os og ungerne var vilde med hendes dybstegte kylling. Den skulle vi nok kunne kopiere derhjemme. Jeg kiggede godt efter!

Vores vært er meget glad for børn og hans egne er voksne. Han havde hentet noget tynd bambus i skoven, da torben og han var ude at gå. Dem lavede han nærmest en proppistol af til hver af børnene. Den kunne skydt med små stumper vådt papir. ungerne var klar med det samme og syntes bare den var sjov. Jesses blev ret hurtigt forvandlet til flere ting, pistol, sværd og gevær

Efter maden, stegte Torben og Jesse bananer på bålet og jeg fik både the og kaffe. Det er faktisk første gang jeg har fået the i thailand! Jeg troede at det var noget de gjorde meget i, men det er ikke noget jeg har lagt mærke til nogen steder. Hos Thian drak de heller ikke the.

Lidt senere gik Torben og Thip med vores vært hen for at se på nytårsløjerne. De fejrer efter sigende nytår i en hel uge. Der var lidt dans og nogen, men som Torben sagde, da han kom tilbage: ”Hvis det havde været en fest i dk, så havde den været slut, he he.
Mens de andre festede, spillede ungerne og jeg kort og holde ilden ved lige. Det var rigtig hyggeligt med ”indendørs bål”

Vi lagde os til rette på vores sovesteder på gulvet i en lang række, med godt med tæpper over os, for Thip havde advaret os om at her bliver koldt ud på natten. Her var ret mørkt, så ungerne puttede sig tæt ind til os. Dejligt, så kunne vi alle sammen varme hinanden.

I dag var det ”Kinesisk Nytår”. Vi er nu i år 2553 i følge den kinesiske kalender, og det er tigerens år.

Vi skulle mødes med Thip (den dansktalende Tuk Tuk chauffør, der også arrangerer ture) og aftale en tur til den gyldne trekant, det hvide tempel og forskelligt andet. Vi fik lavet en god aftale og skal afsted i morgen tidlig.

Chinatown var dagens næste punkt. Der var gang i gaden. Boder var opstillet over alt og gaderne spærret af for biler. Vi spiste i et af gadekøkkenerne; kylling og sticky rice. Der var en vrimmel af mennesker og en summen allevegne.

Jesse havde valgt at lave hanekam i dag og han var noget populær. De var helt vilde med ham og grinede til ham. Det var han ikke helt tilfreds med. Det er svært for ham at forstå, at han er så anderledesi forhold til thaierne, med det lyse hår og de blå øjne og så det sjove/seje hår oveni. Det kan de simpelthen ikke stå for. Så kommer de lidt for tæt på , synes han

Vi tullede lidt rundt og kiggede på sagerne. Der var masser af madboder, men mange af dem var ikke steder hvor vi havde lyst til at prøve lykken. De sælger mange bizarre ting, som vi ikke engang ved hvad er. Deres engelsk er meget begrænset, så det er også svært at kommunikere. Det lykkedes os at finde en butik med køkkenting. Vi ville gerne købe noget køkkengrej. Der er nogen bestemte køkkenredskaber vi gerne vil sende med hjem, som vi ikke tror vi kan få derhjemme. Vi overvejede at købe en wok, for de har nogen store nogen her og de er tynde, så man kan få dem varmet op hurtigt. De er i øvrigt også meget billige. Vi vil gerne kunne lave wokmad i haven derhjemme til sommer. Vi venter og tjekker lige på Zederkofs hjemmeside (der hvor vi køber grill til firmaet) først.

Det var blevet tid til at besøge skrædderen igen til fitting nr. 2. det var nået langt. Der blev justeret ind og ud, så det passer både til gården og gaden

Det var sidst på eftermiddagen, da vi begav os hjemad. Søndagsmarkedet var i fuld gang og måske ekstra stort pga. nytåret. Det var musik i gaden og det var hele vejen hjem til hotellet, der var lukket af for biler. Det var imponerende. Hele vores bydel var som forvandlet. Hele området var dækket boder, der falbød alverdens mad og andre varer. Boderne forsatte hele vejen hjem til hotellet og der var også boder i vores gade. Vi spiste lidt mad hist og pist, spiralkartofler, hele majskolber, indiske pandekager og frisk appelsinjuice, MUMS! Vi sluttede af med Chicken Cashewnuts, hvor de godt nok ikke havde sparet på chilien, hi hi!

Efter morgenmaden fik Torben en gang thaimassage. Kort tid efter han ar færdig, blev der ringet fra receptionen, at jeg kunne komme ned og få manicure og pedicure. Det havde jeg ikke prøvet før. Ungerne fulgte med for de var nysgerrige efter at se hvordan det foregik. Damen havde en stor kasse med neglelak, så ungerne fik lov til at vælge farver. Det var dejligt at blive nusset om, men det var svært ikke at grine, da jeg fik ordnet fødder. Det kildede ret meget

Vi spiste sen frokost, pizza og gik videre til skrædderen til min første fitting. De var allerede nået et godt stykke vej og der var masser at prøve og få justeret til. Vi havde sørget for at have Nintendoerne med, for det var ikke til at vide hvor lang tid det tog. Det er rimelig kedeligt at sidde og vente for ungerne. Lina var nu ret interesseret i det og var min påklædningsdame.

Bagefter slentrede vi hen mod natbazaar området, spiste is på vejen og fandt et par længe ønskede hængerøvsbukser til Jesse. Det var efterhånden blevet aftenstid og der var begyndt at være gang i boderne. Det var et kæmpestort område. Boderne var stillet op langs fortovene i begge sider var vejene. På et tidspunkt kunne vi dreje fra og kom ind på en stor plads, fyldt med boder. Langs kanten af pladsen var der restauranter og vi spiste på en af disse. Den var thailandsk/australsk ejet. Maden var ikke fantastisk, men vi blev da mætte.

Vi fik shoppet en hel del, bla. en ny trolley, for selv om vi sender en taske hjem vil det komme til at knibe med at have resten af tingene. T-shirts til ungerne og Torben, lidt smykker og badebukser. Det var en god gang shopping vi stoppede for at spise is på Mac. D. og så lurede vi lidt mere i boderne, før vi trætte tog en Tuk Tuk hjem til hotellet. Vi var hjemme omkring midnat!

Jesse var feberfri i dag. Det var dejligt!

I dag skulle vi prøve at finde en skrædder og arbejde seriøst på at få syet noget tøj til mig. Det skal prøves, nu hvor vi har muligheden for det. Vi har en forfærdelig masse runde fødselsdage og andre store fester de næste par år, så der er også anledning til at få det brugt.

Vi startede hos en skrædder der lå tæt på hotellet, som vi blev henvist til at en af receptionisterne. Der var ikke lige de modeller jeg var ude efter og det føltes heller ikke som det rigtige sted, så vi gik videre.
Vi spiste frokost et sted på turen. Det var det kedeligste, vi havde fået i lang tid!
Videre i vores søgen efter skrædder, var Jesse blevet skide sur, af ukendte årsager. Det var han længe og han var ikke bare sur han var giga sur!
Vi var på posthuset for at tjekke priser på at sende store pakker til Danmark . Vi har en stor taske vi gerne vil sende hjem. Det var rimelige priser, så vi skal bare have pakket den og handlet lidt souvenirs. Vi kan lige så godt handle de ting, vi ved vi gerne vil have med hjem, her i Chiang Mai og så fylde tasken op. Så skal vi heller ikke bruge tid på det sidst på turen. Det tager tid hver gang vi handler

Vi fandt en ny skrædder ”China Customs Tailor” . Han virkede meget tilforladelig og han havde et billede af lige præcis det jakkesæt jeg har gået og luret på! Jesse var så træt efter hans surmuleri, at han faldt i søvn over alle bladene. Han blev anbragt på en drømmeseng og sov sødt gennem hele seancen Jeg fik taget mål og fik bestilt både jakkesæt, skjorter og kjoler. Første ”Fitting” er i morgen sidst på eftermiddagen.
Bagefter fik vi velfortjente is og kaffe. Vi kom forbi et lille marked på vejen hjem, hvor de lige havde de silketørklæder jeg gik og manglede.

Vi spiste lige rundt om hjørnet fra hotellet. Det var blevet fredag igen , så der var dømt fredagshygge og slik. Vores sliklager er stadig intakt og v sparer på det, så det kan strække så længe som muligt