Se Vores Rejse

Torben var dagens morgenmand! Han stod op kl. 05.00 for at se solopgangen over Dunk Island, som ligger lige ud for campingpladsen (10. min. med taxi-boat). Vi andre sov videre

I dag var store vaske- og  badedag. Jeg startede med at få onduleret alt vasketøjet (der var meget) .Torben og ungerne vaskede op og ordnede lidt ved camperen. Lina klarede også en side i danskbogen.

Så drog vi afsted til poolen der var langt at gå, ca. 10 meter ;-). Bade og dase i solen - det kan vi godt lide…. Modvilligt måtte vi forlade poolen for at spise frokost, suk!
Vi måtte tvinge os selv til at gå den lange, trælse vej til stranden, hvor der er rigtig kedeligt at være… Vi gik en tur langs stranden, som er 14 km lang (de har noget med størrelser her down-under). Vandet er ca. 27° og meget indbydende. Vi legede lidt på stranden, med hvad vi kunne finde - lige pludselig var der gået 2½ time Underligt nok var vi ikke ude at bade, hvorfor ved vi ikke. Vi dyppede tæerne, det var det hele. Badetid i poolen og kaffetid for moren.

 Lækre svinekoteletter, råstegte paprika-kartofler med bløde løg og bagte “Sweet-potatoes” , en stor aflang kartoffellignende grøntsag , der smager som en blanding af kartoffel og gulerød. Den er dyb orange indeni med kartoffelskrald udenom.

I dag skulle vi sydpå, ca. 200 km til Mission Beach.

Først var der dog nogle praktiske gøremål, der skulle ordnes. 
Forbi Apollo, for at høre om der kan gøres noget ved vores lille skabsfryser, der ikke fryser ordentligt! Det kunne de ikke her på stedet og det ville kræve et par dage. Det venter vi med indtil videre. Vores vandpumpe larmer helt vildt, men det gør de åbenbart
Videre til en camping forhandler og købe kemikalier til toilettet i vognen. Vi har kun fået nogle tabeletter til at starte med (det skal man lige være opmærksom på er tillæg til lejen af autocamperen). Vi ville også gene have nogle hynder til at forhøje vores sæder med. Lina sidder dårligt i selen og bordet er også for højt for os andre når vi fx skal skrive osv. Vi blev henvist til en Skum og madras butik “Clarks Rubber” og her havde de sagerne. Man kunne få skum skåret til efter behov. vi fandt nogle stumper, som tilnærmelsesvis passede, i en god tykkelse og hårdhed. Det hjalp Lina er nu glad og tilfreds med selen. Det er bare en lille ting, men det var kæmpe irritationsmoment og stor fortvivlelse fra Linas side. Bordet i camperen er simpelthen for højt og kan ikke reguleres. Nu kan alle nå og ungerne kan tilligemed bedre se ud af vinduerne.
Så var det klaret og nu mangler vi bare at handle ind til aftensmaden. Vi handler nu for vi ved ikke hvad vi når frem til senere på dagen!

On the road again…. På vej ud Af Cairns var vi omgivet af “The Tablelands”, smukke grønne bjergskråninger.
Længere fremme bliver dette afløst af masser af sukkerrørsmarker. Sukkerrør er stort her i Queensland. Det bliver brugt til produktion af sirup og sukker. affaldet bliver brugt til etanol og foder til kvæg - der foreligger ingen beviser på om kørene i dette område har flere huller i tænderne end andre steder Alt forgår fuldt mekaniseret i dag og de høstede rør læsses i nogle store bure, der køres væk med tog ind til fabrikken. Her er mange vandløb af forskellig størrelse og tilsvarende mange broer. Mægtig gode til fotostop, siger fotografen og stopper vognen

Landskabet er meget skiftende og blandet mellem sukkerrørene ligger en masse bananplantager, som regel i forbindelse med en bæk eller en flod (de kræver meget vand) Træerne er ca. 3-3½ meter høje og plantet i lange rækker. Der er poser omkring bananklaserne , vi gætter på det er for at holde insekter væk.

Vi drejer af fra hovedvejen og landskabet skifter nærmest til en slags skovområde (ikke regnskov). Vi skal ud til kysten til en Big4 campingplads der ligger lige ved stranden. Vejret er ikke topdollar i dag og det blæser en del og regner ind imellem. South Mission Beach er vores bestemmelsessted og campingpladsen hedder “Beachcomber Coconut Caravan Village” http://www.beachcombercoconut.com.au/ og ligger helt tæt på stranden, ca. 70 meter. Vi kan se vandet fra vores camper. Her er smadder hyggeligt, med dejlig pool og legeplads. Det er ikke en stor plads, men den er meget charmerende. Pladserne koster 61$ pr. døgn ligesom den lækre i Cairns (Coconut Holiday Resort).

Vi har konstateret, at vi har fået en tropesygdom!!! Den hedder “Vi-vil-ikke-væk-fra-varmen- igen”. Så vidt vi ved findes der endnu ikke nogen kur mod den

Nord for Cairns ligger “The Tablelands”; en bjergkæde, der omkranser byen. Lige som navnet minder landskabet her mig om Capetown i Sydafrika. Disse bjerge er bare knap så høje. Ca. 30 km fra Cairns oppe i 400 meters højde ligger Kuranda “byen i regnskoven”., Målet for dagens udflugt. Turen derop var fyldt med hårnålesving og propper i ørene, vi kom godt op i luften. Jesse blev køresyg, nåede at råbe op i tide før han afleverede morgenmaden i en skål Han blev så placeret i sit sæde på forsædet. Op, op gik det  i sik sak. Det føles som om camperen er mere dansende, når man sidder midt i vognen. Jeg kan godt forstå Jesse reagerer på det. Lina klarer sig fint.

Kort før Kuranda ligger “The Rainforestation” http://www.rainforest.com.au/. Hvor vi var ude at køre/sejle i en “Army Duck”. Et amfibiekøretøj fra 2. Verdenskrig, altså 60 år gamle køretøjer. En Army Duck vejer 7 ton og er 7-8 meter lang. Den har en max. hastighed på 85 km/t. på land og 5 knob til vands. Det var en tur på 45 min, hvor vi så og hørte lidt om plantelivet i regnskoven. Det var vores første dag med regn og det øsregnede, da vores Duck skulle af sted. Der var noget koldere her i højderne, så vi trak i de langærmede trøjer (for første gang siden flyveturen til Cairns!). Det klarede dog op undervejs og vi fik en smuk tur ud af det. Der var træer over 200 år gamle og træbregner, man mener fandtes for 150 mio. år siden. Vi så nogle “Estern Water Dragons” og en enkelt lille slange , der svømmede rundt. Denne tur var så absolut dagens højdepunkt for Jesse.

 
Efter sejlturen var der traditionel dans. Det var sjovt at se med didgeridoo og det hele. Det var lige noget for Lina, og hun syntes det var alt for kort.
Næste punkt på programmet var “Dreamtime-walk” med en af danserne som guide. Først viste han hvordan man kaster med spyd på traditionel måde. Man kaster med forskellige teknikker, alt efter hvad man jager. Aboriginerne havde en armforlænger, styrepind eller hvad man nu kan kalde den,og er du gal han kunne kaste langt. Det var helt vildt, vi gætter på 50-60 meter. Bagefter demonstrerede han hvordan didgeridooen er lavet og hvordan den fungerer. Det er altså en fantastisk lyd! Sidste stop på dream-time walk’en var Boomerang kast. Han forklarede hvordan man kaster den, viste det og så kunne man få lov til at prøve. Torben prøvede, det er ret svært. Jesse er meget fascineret af boomerangen og skal hen og røre og lade som om han kaster, hver gang han ser en (og de har dem ret mange steder!). Det er vist en af de ting han skal have med hjem herfra.

Det var begyndt at regne igen - men vi var selvfølgelig også i regnskoven Der var også en lille dyrepark, hvor vi kunne fodre wallabier og kænguruer og her måtte vi gerne ae dem. Det kan godt være at Lina og Jesse har set de samme dyr før, men det er altså noget der fanger dem og som de snakker om efterfølgende. Lina kunne godt forestille sig at arbejde med dyr, når hun bliver stor - bare ikke kænguruer! Dem er hun ret tilbageholdende overfor, efter en af dem holdt fast i hendes hånd med sine skarpe kløer (i Port Douglas) :-/ DA vi havde brugt 3 timer her, kørte vi ind til selve Kuranda Village (landsby).

Kuranda er grundlagt i 60′erne, som en alternativ hippieby. Det er et afgrænset område og Torben havde sit hyr med at komme derfra igen!
Der var en 2 forskellige markeder i byen; 1 med lokal kunst, tøj og smykker og 1 med det sædvanlige turistlir. Vi har ikke rigtig købt noget endnu, for der er markeder overalt, så det skal vi nok nå. Topscoreren i dag var “kænguru-nosse-punge”, ret hyggeligt ik? Både med og uden pels, som nøglering og til at have mønter i.

Videre op til “Wrights Lookout og se udsigten ned over regnskoven og så ud for at finde en campingplads. Det havde vi ikke den store succes med. Vi ved de er der, men missede dem på vejen og besluttede derfor at køre tilbage til Cairns og overnatte der. Denne gang på “Cairns Holiday Park” til 41$ pr. døgn =  188,50 kr. http://www.cairnscamping.com.au/ Det var en bycamping og den var noget mere uorganiseret  at se til end Coconut (der skal nu også en del til at slå den). Vi fik den sidste ledige plads.

Her i Oz. findes der på campingpladserne det der hedder “Permanent Residents” som svarer til det danske begreb fastliggere, her bor de bare permanent hele året rundt. Ligesom i Danmark kan man se at de anlægger små haver eller masser af krukker med blomster og planter i. På den lækre campingplads hvor vi var i går var der gjort meget ud af det af fastliggerne og deres campingvogne eller motorhomes var velholdte. I dag kunne vi så konstatere at der er stor forskel på standarden af dette. På denne her camping var der også fastliggere, deres pladser lignede bare noget der var løgn. Der var godt nok blomster og planter, der så ok ud men deres vogne lignede noget der var klar til skrot - virkelig kummerligt. Det er sjovt at se den forskel der kan være fra det ene sted til det andet.

Torben ville gerne have haft en dag mere i Kuranda, men vores efterrationalisering siger, at vi nok havde set det meste. Der er et flot vandfald, Barron Falls, deroppe, men det løber kun i regntiden og er en gåtur på 6 km. Det ville nok have været en skuffelse, hvis vi havde taget den tur. Markedsboderne havde vi også set de fleste af. Vi tror vi valgte rigtig ved at køre ned til byen igen.

I morgen går turen sydpå!

Endnu en dag på campingpladsen. Vi trængte til en pause og lade op til nye eventyr. Jeg lavede bacon og æg til min kære husbond, som den pligtopfyldende hustru, jeg nu engang er…

Lina havde skoledag i dag. Jesse havde opgaver fra børnehaven. Torben skulle lave billeder og Winnie skrive blog. Vi skal også finde ud af hvad vi skal se på næste stop og hvor vi skal hen. Der skal selvfølgelig også bades, leges og hygges.

Det var lidt kedeligt at skulle lave skolearbejde, men det skal jo gøres Vi laver nu lidt skole hele tiden, uden det er forpligtende; Lina læser historier højt for os andre og der bliver tegnet i stride strømme - alt hvad hun oplever! . Lina er yderst produktiv, hvilket vil komme til udtryk på hendes blog efterhånden som vi får lagt det ind. Det er tidskrævende og lysten til at arbejde på bloggen, skal være der. Derfor er det mest på vores fælles blog ,der er aktivitet.

Aftensmaden stod på hakkebøffer. Torben var i fælleskøkkenet og lærte at lave hakkedrenge ” the aussie-way”. Man tager en klump hakket kød, former det til en kugle, placerer det i armhulen og klemmer til!! Så er der faste formede bøffer, hi hi

Fridag på campingpladsen, det var planen for i dag. Torben skulle en tur til kiropraktor for at få klaret det sidste i ryggen.
Lina, Jesse og jeg pakkede badetøjet og drog afsted til poolen. Det var hamrende varmt og vandet dejligt køligt. da vi havde badet et par gange, gik vi på legepladsen og hoppepuderne, men det var simpelthen for varmt. Derfor måtte vi afprøve den anden pool på campingpladsen. Den var noget større, men der var ikke rutschebane. Det er altså bare et super sted.

Torben vendte tilbage med vores hus, så vi kunne spise frokost. Jeg måtte fortrække til camperen og skyggen bagefter. Jeg havde det lidt skidt og skulle køles lidt ned i larmen fra aircon’en. Torben og ungerne gik hen og bade.

Torben lavede aftensmaden og bagefter spillede vi ludo.

Taxa fra “Coconut” til havnen i Cairns. Vejret var superflot og der var næsten vindstille. Sunlover  Reef Cruises var  vores værter i dag http://www.sunlover.com.au/, og turen går til det ydre rev, til en ponton lige ved et af revene. Vi håber og tror der bliver meget bedre end Green Island.

Sejlturen varede lidt over 1 time og vi havde ingen problemer med søsyge denne gang. Vi havde travlt med at udfylde papirer i forbindelse med vores dykning. Jeg fik de indledende instrukser til mit prøvedyk. Jeg var noget spændt og lidt nervøs på samme tid.

Torben skulle dykke først, så vi startede med en kort snorkeltur. Det var bare for fedt Vandet var 27°, fuldstændig klart med en sigtbarhed på 20-25 meter og masser af fisk i alle mulige størrelser og farver. Der var et stort indhegnet område med flydebøjer i forbindelse med pontonen, hvor man måtte snorkle indenfor. Udenfor dette område var der glass-bottum-boats og semi sub’er,; hvor man nærmest sidder under vandoverfladen og kigger ud.

Torben tog ud og dykke og vi andre spiste frokost. Jesse var lidt beklemt ved at hans far skulle dykke, men det gik hurtigt over. Da Torben kom tilbage var det min tur! På med hele udstyret. dykkerflaske med vest og blybælte, ca.25 kg det er ret tungt, og så ned i vandet. Puh ha, der var jeg lige ved at miste modet. Det var ret grænseoverskridende, og jeg havde lidt svært ved at overgive mig til apparatet på min ryg. Så begyndte nedstigningen til de 8 meter under overfladen. Da vi var ca. 6 meter nede, havde jeg bare lyst til at komme op og det skulle være lige nu. Jeg fokuserede på min vejrtrækning; trække vejret langsomt ind og puste langsomt ud. det havde Torben sagt var vigtigt. Vores Divemaster tog mig i hånden og svømmede rundt med mig. Nu gik det bedre. Jeg tror det var tanken om at jeg befandt mig 8 meter under overfladen, der gjorde at jeg havde svært ved at slappe helt af og nyde det omkring mig. Vi rørte ved en stor musling 50-60cm x 30cm med sik sak lukning, den føltes som fløjl på indersiden. Fiskene svømmede helt tæt omkring os. Det var fantastisk… og så var tiden gået,op til overfladen igen! Man bliver helt vildt tør i halsen af den komprimerede luft, som også er lidt koldere, end den luft vi normalt indånder. Det er derfor man ikke må dykke, når man har astma. Nu kan jeg godt forstå at folk er fascinerede af at dykke. Det var virkelig en oplevelse, og selvom jeg havde svært ved at slappe af undervejs og kom til at fryse, vil jeg gerne prøve det igen. Jeg er sikker på at det vil være meget nemmere for mig næste gang

Torben havde været nede på 15 meter og helt tæt på en stor havskildpadde. Det var helt suverænt!

Men jeg var ude at dykke, var De andre 3 ude at snorkle og de så Nemo (klovnefisk), så Torben dykkede ned og kom helt tæt på. Vi kunne lige nå at snorkle en tur mere alle 4, men ungerne var ved at være trætte og blev hurtigt kolde.

Sejlturen tilbage foregik også uden problemer. Der var et mylder omkring alle de billeder, der var taget af alle deltagere; før turen, snorkling og dykning osv. Det billigste billede kostede 20 $ = 92 kr. Det er en pengemaskine og det bliver gjort overalt, uanset hvor man er på tur. I dyreparkerne er det “Hold-pythonslangen-billede” eller “Hold-koalaen-billede”. Vi har heldigvis så mange andre fede billeder, så den hopper vi ikke på.

Vi spiste pizza i byen og tog en taxa tilbage til campingpladsen. Torben og ungerne nåede lige en aftendukkert i poolen. Selvom man har badet hele dagen, kan man jo godt føle trang til endnu en tur

Port Douglas er helt klart en ferie/badeby af de lidt fornemme. De hoteller og resorts der liggerlangs vejen ind til byen, ser i hvertfald ret eksklusive ud!

Dagens udflugt var selve Port Douglas. Byen har masser af spisesteder og souvenirbutikker, der ligger side om side. Vi gik en tur ved havnen, eller rettere et stykke ved siden af havnen, for vi kunne kun se derhen. Det var ret lavvandet, men flot! Vi snakkede med en ung fyr der stod og fiskede “Barramundi”. Han fortalte, at der var masser af krokodiller langs kanterne omkring havnen, men omme på den anden side ved stranden var der fri bane. Derimod var der observeret en del store pythonslanger. For ca. 6 måneder siden flyttede man de slanger, der var observeret i området, mere end 150 km væk og satte dem ud i naturen igen. De er altså kommet tilbage nu. det er ret vildt at tænke på , at de måske er lige i nærheden! Der var godt nok også en mand på campingpladsen, der fortalte om en der var gledet ned fra et træ lige ved siden af hvor han stod og vaskede bil. Spookie…..

Efter frokosten på en af de lokale spisesteder, tog vi videre til stranden “Four Miles Beach”, spørg lige om det var en lækker strand? Hvid sandstrand og blåt vand så langt øjet rakte uden en eneste sten. Vi var der på den rigtige tid af året, for de advarer om “Stingers”, store brandmænd, som der åbenbart er mange af om sommeren. De er endnu ikke observeret, men forventes at være der om 14 dages tid - ¨Så er vi heldigvis smuttet. Dem håber jeg ikke vi møder alt for mange af på turen. Vi dasede i en times tid og så kørte vi tilbage til Cairns.

Vejrudsigten lover blæsevejr i weekenden, så vi skal en tur ud til “Outer reef”, det ydre rev for at dykke og snorkle i morgen fredag. Torben skal dykke og jeg skal have et introduktionsdyk/prøvedyk. Det bliver vildt spændende.

Vi vil bive i Cairns hele weekenden og have et par fridage, til at fordøje indtryk, så vi har valgt en luksus campingplads for de næste 4 dage, “Coconut Holiday Resort” En 5 stjernet Big4 plads, 7 km udenfor byen i sydgående retning http://www.coconut.com.au/. Her er superlækkert, med kæmpe legeområde og 2 poolområder. Vi startede med en rundtur i en Nemobil rundt på hele campingpladsen. I forlængelse af legepladsen er de ved at bygge et lille vandland. Her bliver der virkelig kræset om børnene med yderligere forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Det koster 61$ / 280 kr. pr. døgn. 54,90 $ hvis man er medlem = 252 kr. pr. døgn. Her er velholdt ,rent og pænt.

Tog en stille og rolig morgenstund. Vi kunne ikke rigtig bestemme os, om vi skulle køre længere nordpå til Cooktown eller blive her omkring Port Douglas. Fik en snak med en mand fra receptionen. Han fortalt at der var ca. 4 timers kørsel til Cooktown, hvor der ikke er alverden at se, hverken for børn eller voksne. Det gjorde beslutningen ret nem, Port Douglas!

En tur i “The Rainforest Habitat Wildlife Sanctuary” for at se på australske dyr og fugle http://www.rainforesthabitat.com.au/. Det var et skønt sted. Ikke så forfærdeligt stort, men meget stemningsfuldt og rart. Parken var inddelt i 3 områder; The Wetlands, Grasslands og Rainforest, med masser af fugle, krokodiller, wallabier og kænguruer. Ved vores ankost var der lige startet en fremvisning af krybdyr. Først var der en pythonslange på ca. 4 år og ca. 2 meter lang, som vi måtte røre ved. Den var nærmest blød og glat på samme tid. Pythonslangen sluger sin føde hel. En python på denne størrelse kan fx sluge en wallaby. Det ville svare til  at vi slugte en stor vandmelon på en gang, uden at skære den over først. Rimelig vildt

Bagefter så vi en 12 mdr. gammel saltvandskrokodille på ca. 80-90 cm, som vi også måtte røre og ae. Jesse var næsten ikke til at løsrive. Den var forholdsvis blød henover ryggen, men vil danne et hårdere skjold, efterhånden som den vokser sig større. Selvom den føles rubust, er den egentlig ret sart og kan faktisk blive solskoldet. Man skal hele tiden huske på at de er ikke tamme og bliver kun vist frem ca. 1 gang om ugen pr. krokodille for at de ikke skal knytte sig for meget til dyrepasserne.

Fuglekiggeri i “The Wetlands” (sumpområde) via stier og gangbroer. Der er net over indhegningen, for at holde fuglene inde og andre fugle ude. der var et flot storkepar (Jabiro eller Black Necked Stork) med 3 æg i reden. Normalt bygger storkene reder højt oppe i træerne, men her var det os, der kiggede ned i reden. Parret var travlt optagede omkring reden. Storkefar spankulerede rundt på sine lange røde ben og kom hen imod os. Lige pludselig stak han sit lange næb ud over hegnet og nappede en rædselsslagen Lina i armhulen. Den var noget mobset! Det så ud som om den gik direkte efter hende, selvom hun var over ½ meter fra hegnet (som kun er der for at markere stien, hvor vi skulle gå. Men ikke holder fuglene inde). Ydermere var den næsten lige så høj som Lina,  noget skrækindjagende, så der var vist billigt sluppet! Det ødelagde lidt af Linas dag Efterfølgende fik vi fortalt at det var 3. sæt æg og at parret ikke havde haft held med udrugningen. Det var derfor storkefar var ekstra emsig omkring sit territorium.

Væk derfra og det kunne kun gå for langsomt, syntes Lina. Frokost med fugle! Det var lige før det ikke var en god ide, men det gik

Videre til “The Grasslands”/Græslandet, hvor kænguruerne og wallaierne holder til, sammen med en masse ænder, gæs og andre fugle. De kom helt tæt på  og de måtte gerne fodres. Det blev dagens højdepunkt, og hvor var de bare søde, man havde helt vildt lyst til at se dem. Forsigtige var vi dog, for hvis en kænguru bliver sur, er den meget stærk. Den har også ret lange kløer, konstaterede Lina, der kan gøre naller Den røde kænguru kan blive op til 2 meter høj, veje ca. 65 kg. (han kænguru) og kan hoppe med en hastighed på op til 65 km/t. - det er ret hurtigt! Dens levetid er op til 15 år. Jeg vil tro at den største af dem vi så var på højde med mig, hvis den stod oprejst. “Kangaroo” er faktisk et forkert navn til en kænguru, som faktisk er en wallaby. Navnet opstod da en hvid mand spurgte en indfødt om hvad dette bizarre dyr hed og han svarede “kangaroo”,. Der er bare den hage ved det, at det betyder: “Jeg ved ikke hvad du taler om?” Der er bare aldrig rigtig blevet gjort noget for at ændre det

Bemærk pungen! Den bliver brugt til at lave pung af eller nøgleringsvedhæng:-P

Der blev også vist en koala frem. Den er bare så nuser og egentlig ret stor. Det så også ud til at den er ret tung. Koalaen sover 18-20 timer i døgnet, fordi den ikke har energi til mere. De resterende timer af døgnet, bruger den på at spise, parre sig og passe børn eller finde en ny mage. Hunnen er gravid i ca. 35 dage og alene om at klare ungen. Ungen sidder i pungen (ligesom hoskænguruen) i 6-8 måneder, hvor den vokser sig større. Koalaen er kønsmoden som 2 årig. Hannen bliver op til 10 år og hunnen op til 15 år. Den spiser ca. 500-1000 gram eucalyptusblade af forskellig slags/type om dagen. Den portion har et næringsindhold svarende til én skive toastbrød! Derfor det lave energiniveau. Koalaen er truet i Queensland, hvor dens habitat/levevilkår forringes i forbindelse med fx byudvikling. Hvis denne udvikling fortsætter, ved man ikke om der overhovedet er nogen vilde koalaer tilbage om 10-20 år. Længere sydpå har de bedre levvilkår og findes i langt større antal. Koalaen lever kun vildt i Oz.

Efter en skøn oplevelse var vi tilbage på campingpladsen til et eftermiddagsplask og afslapning.

Besøget hos Apollo resulterede i en gulvspand, kost og fejebak, tørresnor og klemmer, kobling til vandslangen og 2 nye stole. Reperation af glasblussene blev også klaret. DVD’en var til gengæld ikke nogen succes! Det viste sig at der findes landekoder på DVD-afspillere, som gør at man kun kan afspille film fra Oz. og New Zealand. Det var så absolut nyt for os og ikke noget der var blevet gjort opmærksom på hjemmefra da vi bookede. Det er ikke sikkert Profilrejser er klar over det, men det synes vi er noget man bør gøre opmærksom på. Vores TV er simpelthen for nyt og har derfor kode på , som man ikke kan gøre noget ved. Det var lidt en streg i regningen. Især fordi det var et hollandsk par ligeledes i en Apollo, men en lidt ældre model og de havde ingen problemer med deres DVD’er. Ærgerligt for os

Torben måtte af sted til kiropraktor efter 2 dage med noget i klemme i ryggen. Jesses sandaler var til reparation hos skomageren, for velkroen var holdt op med at virke. det er ellers et par næsten nye ecco’er. Det har jeg aldrig været ude for før.

Eftermiddagsdukkert i poolområdet på esplanaden, var dagens højdepunkt. Poolen er lavet som ved stranden,med sand langs kanterne. Man kan ligge og sole sig i strandkanten, eller på de omkring liggende græsplæner. Der er offentlige toiletter og brusefaciliteter, kiosk og café. Der også mulighed for at lave mad på udendørs gasgrill (ligesom der er på campingpladserne). Det er helt vildt fedt lavet!

Køreturen for i dag gik nordpå til Port Douglas og vi sover i nat på en Big4 campingplads “Glengarry Holiday Park” http://www.big4.com.au/accommodation/qld/tropical-north/port-douglas/big4-port-douglas-glengarry-holiday-park.aspx.

Big4 er en kæde af campingpladser og man kan lave et medlemsskab for 50$ = 230 kr. Det giver automatisk 10% rabat på overnatning på en af deres pladser. Det er lækre pladser, hvor der lige er gjort lidt ekstra fx med vedligehold af pladsen eller legeplads eller andet. De er også lidt dyrere, men med rabatten hjælper det på det. En overnatning på denne plads kostede 50$ pr.nat og fordi vi tegnede medlemskab, sparede vi med det samme 5 $= 23 kr. Så var vi ned på 207 kr. pr døgn. inkl. strøm.

Torben og ungerne tog af sted efter vores kommende “hjem” og jeg pakkede al bagagen sammen for forhåbentlig sidste gang for en lang periode i hvertfald. Det tog sin tid at afhente for det var en del ting der skulle forklares og det viste sig desværre også at camperen ikke var tjekket godt nok igennem. Der var 3 skabslåger, der hang i hængslerne og skulle justeres. Den ene strop i nettet, der fungerer som sengehest på hemsen, var i stykker. Ellers så alt umiddelbart ud til at være i orden.
I mellemtiden havde jeg fået pakket sammen og tjekket ud af hotellet og sad og ventede i foyeren. Der var en flink ung mand i reception, som hjalp mig med at bære bagagen ned, -vi har ikke fået mindre efter vi har købt snorkleudstyr :-/

Vi skulle lige en tur forbi Apollo (motorhome firmaet), for at jerg kunne skrive under som 2. chauffør. Det er en stor bil, men overraskende nem at køre, siger Torben.Ud og handle ind til at fylde i køleskab og skabe, og så ellers af sted til den første campingplads; “First City Caravilla Caravan Park” i Cairns http://www.caravilla.com.au/ til 36.75 $ pr. døgn. Det var et ok sted og ungerne fik afprøvet poolen, som jo er det vigtigste Den var lidt beskidt grundet sandstorm ugen før. Der var også en lille legeplads. Dagens ret var spaghetti og kødsovs lavet i vores nye køkken. Dagens sidste opgave var indretning af vores nye hjem. Ungerne sover på hemsen og forældrene i den anden ende af vognen.

Er der nogen der ved hvor lang tiden føles, når man skal koge pasta med en finger placeret på knappen til gasblusset, for at det virker? Det ved Torben og han var glad for at vi ikke skulle spise med pinde i dag!! Hvis han ikke holdt fingeren på knappen, gik blusset ud og det var 2 ud af 3 der ikke virkede :-(  Aftensmaden klaret og tid til endelig at se en film på DVD’en i TV’et. Ungerne havde glædet sig til denne luksus og så ville maskinen selvfølgelig ikke læse vores DVD’er - ingen af dem. Det var 2 ting, der absolut ikke er i orden! Stroppen til sengenettet, syede jeg selv fast for den blev ved med at falde af, og sove det skulle vi jo. Der var 2 ud af 4 klapstole, hvor betrækket var i stykker, der manglede en kobling til vandslangen, når vi skal tappe vand til vognen og der var ingen kost og fejebak. Vi blev enige om at køre forbi Apolo igen i morgen.

TIP til indretning!
Der er masser af overskabe men ingen hylder eller ruminddeling. Hvad gør man så at alt sit diller daller? Man bruger indkøbsnet fra supermarkederne, lavet om til kurve!!

Forklaring: Det er sådan at i alle supemarkeder får man de der latterligt tynde plastikposer, som man også får, når man er i fx Spanien. Det arbejder man på at få minimeret for at skåne miljøet. Derfor kan man overalt købe de der nymodens muleposer med bund i (som man også kan købe i Netto), til 1 $ (4.60 kr) i alle mulige farver. Dem havde vi købt nogle stykker af  til vores tøj og til indkøb for de der plastikposer går meget nemt i stykker. Undertegnede har jo noget med posefoldning, som en del af jer nok ved og kreativiteten kom altså over mig et kort øjeblik… Muleposerne er relativt stive i stoffet og hvis jeg bukkede dem ned til ca. midt på siden, fik jeg en kurv ud af den, som lige passer ind i skabene. Smart eller hvad? En, to og vupti havde vi skraldespandsstativ, kurv til toiletsager, fotogrej osv. Men ingen poser til tøj og indkøb hi hi!! Vi må købe flere poser i morgen.