Se Vores Rejse

” I dag er det Rebekkas fødselsdag, hurra hurra hurra….” Fam. Aaens yngste familiemedlem blev 4 år i dag, så lavede en fin lille gave med en bog og 4 vingummier og flag og prinsesser og det hele. Hun blev meget genert hi hi, men også glad for gaven. Det er faktisk også i dag Jesse bliver 5½ år

Vi besluttede a blive her i dag og slappe lidt af. Få vasket tøj ovenpå al vores køren og dårlige maver. Det trængte ungerne (og vi andre) til, bare at kunne lege og lave ingenting. de fik badet og jeg fik muget ud i vognen og vasket sengetøj, fejet sand ud af alle krige . Det er helt ufatteligt, hvad man kan få slæbt ind af sand, uden man opdager det.

Ud på eftermiddagen slentrede vi en tur op i byen for at drikke kaffe og smoothies og spise kage. Handle lidt ind og hjem og spise ovnstegt kylling. hernede kan man købe hele varme ovnstegte kyllinger i supermarkedets slagterafd./delikatesse. Den var ganske lækker. - Vi har jo ikke nogen ovn og der er stort set aldring ovn i fælleskøkkenerne,så der er visse ting man godt kan savne

Lidt sidste hygge og leg med de andre børn og så fredagsslik og “Bjørnebrødre” på film, sammen med mor i autocamperen (Torben lavede billeder helt nede i den anden ende af vognen) og så var endnu en god dag gået.

Jeg havde det meget bedre i dag.

Ungerne var oppe og bade og Torben var vagt Han talte med nogle aussier, som fortalte, at der var et lille sted på vej ind til byen, hvor man kunne fodre og klappe delfiner Det skulle være et meget børnevenligt sted og ikke overrendt.
Det måtte vi se og det bedste tidspunkt ville nok være kl. 12.30. Det kostede 70$  = 329 kr. for os alle fire og vi kunne booke i receptionen.
Af sted med os. Der var ca. 15 km ind til byen og vi fandt et indkøbscenter på vejen, hvor Torben og ungerne hadlede ind til de næste par dage, Jeg tog en lur i bilen for at spare kræfterne til delfinerne.

“Pet Porpoise” http://www.petporpoisepool.com/var et lille sted med sæler, delfiner, pingviner og pelikaner. Vi ankom lige i rette tid til at få kys af delfinen og af sælen

Lina skulle ikke nyde noget, men Jesse ville gerne. Bagefter var det sælens tur, og der var Jesse ikke helt så kæk, for den var alligevel lidt stor.

Delfin- og sælshow startede lige efter og der var 20-40 pers. for at kigge på. Vi sad ca. 3 meter fra bassinet.
Først kom “Merlin”, en kæmpestor australsk pelssæl (australian furseal) på 220 kg. Han var enorm. Disse sæler kan veje op til 300 kg og har, i modsætning til andre sæler, langhåret pels. På trods af deres størrelse, er de meget fleksible og smidige.

Det næste vi så var nogle australske søløver, med lange knurhår, som de bruger til at mærke vibrationer med. De kan bevæge dem temmelig meget.

Så var det delfinernes tur “Bucky” og “Skippy”, far og søn. De lavede et fint show, hvor publikum kunne deltage. fx fik den børstet tænder af en lille dreng. Det var et godt show, som var meget lærerigt for børnene om hvad delfiner er for nogen dyr. Bagefter kunne man få lov til at ae den ene delfin på maven. Den var helt blød og lidt slimet glat.
En delfin kan holde vejret 7 min under vandet og dykke ned til 500 meters dybde. De kan svømme med en topfart på 35 km/t.

Pingvinerne skulle fodres og nu var Lina klar. Det var en størrelse hun kunne forholde sig til, dog stadig stadig i en armslængdes afstand Ungerne fik hver 4-5 fisk at fodre med én af gangen. De måtte så gerne gå bag i køen igen, hvilket de også gjorde. Man kunne også håndfodre forskellige fisk og en enkelt haj. det var meget spøjst. Dette bassin kunne man også se fra siden, som i et akvarium.

Vi slentrede lidt rundt og kiggede og gik til delfinbassinet, hvor de 2 delfiner legede med bolde. Vi måtte gerne lege med dem. Jesse spillede nok bold med den ene i ½ time. Det var stort! Se det lille videoklip i galleriet
I bassinet ved siden af var der en højgravid delfin ved at blive undersøgt og få ultralydsscanning. Dyrene bliver trænet, fra barnsben af, til at blive undersøgt med menneskehænder. derfor er de helt trygge ved det og man behøver derfor aldring ar bedøve eller fastholde dyrene for at undersøge om de er sunde og raske. Det samme gør sig gældende for sælerne og søløverne.

Det var en helt unik oplevelse, som vi helt sikkert ikke ville have været foruden. Det var rent lykketræf at Torben mødte de aussier i morges, ellers var vi ikke taget her hen.

Videre sydpå. vi ville egentlig være kørt indenlands i dag,men fordi kl. allerede var 15, besluttede vi os for at fortsætte langs kysten til “Port Macquarie”. det passede lige med det antal km, vi kunne nå at køre inden aften. Vi kørte ind på campingpladsen “Sundowner Breakwall Tourist Park” http://www.sundownerholidays.com/ og her fandt vi minsandten fam. Aaen. Gensynsglæden var stor Campingpladsen lå langs en lang mole på den ene side. På den anden side lå stranden, og rundt ved resten lå byen. Det kunne simpelthen ikke ligge bedre. Selve campingpladsen var nu ikke noget at råbe hurra for. Den var relativ stor, men toiletforholdene kunne godt have været bedre. Smalle båse og en smule snuskede.

Jeg var efterhånden kvikket så meget op, at jeg vågede mig ud i at spise aftensmad og drikke en kop kaffe - og det gav ikke bagslag

Jeg vågnede efter en forfærdelig nat med kvalme og meget dårlig mave. Derudover havde jeg fået feber og havde simpelthen ondt over det hele. Jegvar rigtig skidt og havde kun lyst til at sove.
Derfor er det Torben, der fortæller i dag

Vi tog afsted efter at have fået placeret Winnie bagerst i bilen, liggende, og Lina i co-driver rollen på forsædet. Ud af byen mod syd.
 

Efter ca. ½ times kørsel stoppede vi ved et lookout, for at kigge på nogen surfere. Her stod der en ældre mand, Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke var ude på bølgerne? Han svarede at han var for gammel. Jeg sagde derefter på engelsk:”You don’t sound australian? Well, sagde han “I’m a dane”. “Me too”, svarede jeg, og så grinede vi begge to. Han havde boet her i 55 år. Han var gammel sømand og havde været på landlov. Han var kommet for sent til sit skib og derfor var han blevet her. Han var der på lookoutet, med en dansk ven, som han havde kendt i 40 år, Bent. Bents kone som også var der tilbød straks, at vi kunne benytte deres indkørsel ved hjemmet i Melbourne, når vi kom på disse kanter.

De fortalte at der var hajer i området, og det skete da fra tid til anden, at der kom en surfer op uden en arm eller et ben. Nogen gange kom de slet ikke op!

Jesse og jeg gik ned af skrænten for at kigge nærmere på surferne. Vi fik taget lidt billeder. De var super seje syntes ungerne. Så kørte vi videre, Winnie var der ikke meget liv i

Vi gjorde holdt i Grafton og spiste frokost ved siden af en flod. Det var en meget stor flod! Der skal meget vand til at fylde en flod der er 100 meter bred. Hvis man så prøver at forestille sig, hvor meget vand der skal til , hvis overfladen skal ligge 8 meter højere oppe, som den var det i 2001. Det er altså seriøse mængder vand vi taler om.

Nedenstående billede af badebroen er et meget godt eksembel. Pælene der holder broen/pontonen er mindst 9 meter høje fra vandoverfladen. Bemærk Lina og Jesse i forhold til pælene.

Efter frokosten kørte vi videre og vi landede på campingpladsen ca. 15 km uden for Coffs Harbour på “Emerad Beach Holiday Park” http://ebhp.com.au/. Det første ungerne fik øje på var hoppepuden og poolen. Da vi kørte videre ind på pladsen der gik og græssede

Parkering af vogntøj og en let oprydning indenfor. Vi gik en tur ned for at kigge på stranden. Det var ikke en badestrand. Der var for meget strøm, så vi var der kun i kort tid. Vi måtte ty til poolen, som heldig vis viste sig at være opvarmet. Det var overskyet og blæsende hele dagen. Winnie sov stadig…..

Jeg fik lavet lidt mad og havde lovet ungerne at de måtte se en film. Vi havde fundet nogle australske film med dansk tale, der kan bruges i TV’et. Så gad lo…. selvfølgelig ikke at virke Vi kiggede lidt på dagens fotos i stedet og så var den dag gået.

Winnies feber var faldet lidt til natten, men hun lignede noget, der var klar til at blive fejet op og ryge ud med skraldet :-/

I dag skulle vi have stranddag  i Byron Bay.
Lina og Torben startede med at gå på jagt efter en ny dykkermaske til Lina og fandt en flot gul en.
Skøn strand med sand så langt øjet rakte. Det var lavvandet et godt stykke ud, men med hestehuller ind i mellem (steder hvor der pludselig kan være dybt). Jeg var lidt utilpas i maven, så jeg var mest til at sole og holde øje med ungerne, når de hentede vand til deres sand byggeri.

Efter 3-4 timer på stranden skulle vi have frokost, kl. var efterhånden blevet 15. Vi traskede ind til byen og fandt ud af at de steder var eftermidagslukkede fra kl. ca. 15.30 - 17.30 for andet end kaffe og kage. Det lykkedes os dog at finde et sted efter lang tids søgen. Da maden var overstået, handlede vi lige et par småting og gik tilbage til bilen. Vi skulle nemlig hjem og bage pandekager og hygge

Jeg blev mere skidt og pludselig var jeg helt færdig og skulle bar i seng. Jeg havde kvalme og var mega træt. Jeg gik i seng med en skål inden for rækkevidde.

Spaseretur i Surfers Paradise var dagens første stop. Torben var spændt på om det lignede sig selv.

I Surfers Paradise er går der piger rundt med lidt reklamer på sig (det mener Torben skal indføres mange flere steder)

Vi daskede rundt et par timer og spiste frokost på Hungry Jack´s (det australske Burger King) Jesse var blevet frisk igen og var sulten. Torben holdt igen med maden, for nu havde han mega-resermave. Det var rigtighyggeligt!!
Til sidst var vi nede og gå på stranden, før vi kørte videre. Området syd for brisbane er kaldet guldkysten og består af mange strande.

Vi krydsede grænsen til New South Wales (NSW).

På vejen slog vi et slag ind om Nimbin. En hippieby i bogstaveligste forstand Man kan åbenlyst ryge hash og lignende. Det var et spøjst sted om nogen lidt underlige mennesker, hvilket måske også var at forvente. Torben var her for 15 år siden og det havde ikke forandret sig meget. Det er en lille hovedgade med butikker på begge sider af vejen. de har flotte hjemmelavede skilte og det er egentligt ret hyggeligt. Der er bare den der lidt sødelige lugt i luften, nogle af de lokale er lidt fjerne i blikket og lidt forhutlede at se på. Det var sjovt at se men ikke et sted man har lyst til at opholde sig længe. Vi var en tur på Nimbins museum.

Det var blæst lidt op og var overskyet, da vi ankom til Bayron Bay, sidst på eftermiddagen. Den første Campingplads var optaget, det var den næste også og den 3 havde 1 plads tilbage uden strøm.Vi kørte tilbage til den første, for at høre om de havde en uden strøm, men de havde absolut intet. Vi måtte ca. 2 km uden for byen, før vi havde heldet med os. Vi fandt så oveni købet ud af at NSW har “daylight savings” = sommertid, så klokken var også pludselig 1 time senere. Det er dejligt, for så bliver det mørkt en time senere end det plejer.

Vores campingplads hed Byron Bay Tourist Village http://www.byron-bay.com/vanvillage/index.html og var ganske udemærket.

Idag havde vi planlagt at køre en tur ind til Surfers Paradise. Vi spiste morgenmad og så kastede Jesse pludselig op, han virkede ikke specielt syg, men heller ikke frisk. Vi afventede situationen til omkring frokosttid, men han var ikke bedre og kastede op igen. Vi sendte torben og Lina over i outlet centeret (hvor jeg var igår) for at ose, og så blev jeg hjemme med Jesse.

Vi fik læst nogle historier og tegnet lidt. Så havde han også fået tynd mave og var pludselig træt. Han sov i 11/2 time og virkede rimelig frisk, da de 2 andre kom hjem igen. Jesse legede lidt. men havde ikke lyst til at gå med op og bade - så er han altså skidt.

Da fam. Aaen kom hjem fra udflugt, var han klar til at gå med på hoppepuden. Han nåede ikke op på den, men løb i stedet hjem og knækkede sig igen.

Der var besøg i køkkenet på pladsen. Det var en sød edderkop, der kaldte på opmærksomhed.

Torben følte hans mave havde rumlet hele dagen og fik diare sidst på dagen øv!!

Vi er desværre blevet bombarderet med spam på vores kommentarer. Det er et stort arbejde at slette dem, så der er muligvis smuttet nogle af jeres kommentarer med i købet. Det beklager vi. Nu skal man logge sig ind for at kunne kommentere på indlæggene, så håber vi det hjælper. Vi håber I vil bære over med at skulle oprette jer en gang til.

Kommentarer til billederne i vores galleri er også meget velkomne, det synes både vi og ungerne er sjovt at læse.

Vi havde lovet alle ungerne en fridag og de nød det. Mor her fik fri til at gå ud og ose! Der lå et outlet center 5 min fra Campingspladsen med 120 outlets, mærkevarebutikker med restkollektioner og udsalg. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har været med til. Problemet var bare, at det ikke er fordi jeg lige står og mangler det vilde…Jeg brugte 4½ time og kunne nemt have brugt 2 timer mere. Jeg fik brugt penge på lidt tøj til mig selv, en stor duffelbag med hjul til vores bagage, så det er lidt nemmere når vi skal videre fra Camperen. Det havde vi snakket om længe. fordi den store taske vi har med, har tendens til at blive for tung. Jeg fandt også en lækker dametaske, til udskiftning af den jeg havde med.

Lettere udmattet nåede jeg tilbage til de andre, der var ved poolen for 2.gang siden jeg gik afsted. Karina Aaen og den største af pigerne var også gået hen for at ose og kom også hjem nogle gode indkøb.

Ungerne legede resten af dagen ved siden af vognene, de legede “Aboriginer leg” som var noget med at lave mad af ting man finder i naturen og de var fuldstændigt opslugte.

Stod op og fik klaret alle morgen rutiner. vi skulle med bussen kl. 10.47, lige ved siden af campingpladsen. Karina (fru Aaen :-)) havde fundet ud af at der var tag selv buffet i Bistroen i aften og spurgte om vi ikke skulle klare vores aftensmad der? Det blev vi hurtigt enige om. Det var også en ok pris. 

Der var et pænt stykke vej med bussen, men vi blev bragt lige til døren. Vi havde købt billetter på campingpladsen til $240 = 1.128 kr for os alle 4. Der var kæmpekø foran indgangen, men det gik forbavsende hurtigt med at komme ind.

Sea World er en “Fun Park” med en masse havdyr, og så er der også karruseller, rutschebaner og vandland. Det er en ret stor park, og der sker en hel masse, så vi havde på forhånd valgt vandland fra (vi har fundet et stort et i Bangkok, så vi venter til den tid). Der er shows og events med alle dyrene i løbet af dagen. Man kan gå fra det ene til det næste og blive helt stresset, hvis man altså skal nå det hele. Vi missede lige præcis fodring af pingvinerne, men vi så til gængæld rokkerne blive fodret.

Bagefter havde vi lige tid til at nå hen til delfinshowet og få en god plads, inden alle de andre gæster kom strømmende til. Der var vel plads til 1000 pers. på tribunen og der var rigtig mange tilskuere.

Så startede showet og der var rigtig gjort noget ud af det, med flot baggrundsmusik, der passede til. Sikke de kunne de delfiner, det var et meget flot show, og jeg vil opfordre alle læsere til at gå på galleriet og se de flotte billeder og de små videoklip, som vi nu har fundet ud af at komprimere og lægge på siden
Jesse blev skide sur da det var slut, for han syntes det var for kort.

På vej fra delfinerne kom vi forbi haj bassinet. Der kunne man komme ned i en tunnel og kigge ind til alle fiskene. Det var et akvarie, der ville noget.
Hvert år dør der 100 mio. hajer. Der findes ca. 200 arter og det er ca. 6-8 af disse der kan være farlige for mennesker!

Plastik er den største trussel mod alle havdyr. der bliver hvert år smidt/efterladt 7 billioner tons plastik ude i verdenshavene - det er saftsuseme meget! Derfor opfordrer de alle steder til at man skaffer sig af med plastik på den rigtige måde  eller undlader at bruge plastik.
Delfiner elsker at lege og forsøger at bruge alt nyt de møder, til at lege med. Hvis de sluger en plastikpose, kan det være en meget langsom og smertefuld død. Bare for at nævne et ex.

Frokosttid, vi fandt en burgersnask, det er det der er mest af i sådan nogen parker, med masser af plastik bare ikke sugerør, de er farlige for parkens dyr.

Så var ungerne klar til at kaste sig i rutschebanerne. Den første var et vikingeskib, der kørte på en vandbane, så man kunne risikere at blive våd. Det syntes ungerne var ret sjovt. Direkte videre til nabobanen, som var “Bermuda-trekanten”. Her kørte man ind i mørke - og det var bare mørkt! Op ad og så lys igen, ned ad bakke, ind i mørke igen og så var vi nærmest landet midt i Starwars, med underlige rumvæsner og en masse lydeffekter. Det var lige lidt volsomt for de 3 mindste, Rebekka hylede og Jesse og William var påfaldende stille.

Torben måtte med 2 af Aaens piger i “jetski-rescue”, som kørte vildt stærkt. Der var en topfart på 84 km/t og op til 3 G. Den var bare vild og det skulle Lina ikke nyde noget af. Jesse var for lille og noget sur over det.

Søløve-show var næste punkt på programmet. Det var lavet som en detektiv historie, hvor nogle søløver var detektiver og hjalp menneske detektiver med at fange den berygtede forbryder Baloney. Det var ok uden at være fantastisk, men godt fordi det ikke var et klasisk søløve show.

Kaffetid for de kaffedrikkende og istid for dem, der var til det. Endnu en runde i Rutschebanerne, bagefter i nogle mindre karuseller, og så var dagen faktisk gået.

Alle sådanne parker lukker kl. ca 17. Det syntes vi jo er underligt, men det skulle ifølge en mand i morgenkøen skyldes lønninger og skift af personale i løbet af dagen, som på denne måde undgåes.

Vi måtte vente lidt på bussen men var tilbage ved campingspladsen 20 min. før vi skulle spise. William nåede at få blodnæse på hoppepuden, pga nogle store drenge der hoppede lidt for heftigt. Da vi ankom til bistroen, viste det sig at vi var blevet placeret på 2 forskellige borde, fordi Torben og Karina havde betalt hver for sig. Det blev klaret efter lidt tid. Maden blev hentet ved buffeten og der var lidt for enhver smag. Alle blev mætte og kaffen blev indtaget i det fri mellem vores køretøjer. Det var en skøn aften og pludselig var kl. 01.00! Sådan kan det gå når man var i godt selskab

I dag skulle vi til Surfers Paradise. En forholdsvis kort køretur (ca. 90 km). Vi skulle have fat i et “Gateway Pass”, dvs. betale for at køre på betalingsvejen gennem Brisbane. Det kunne vi gøre hos en Woolworths tankstation (De store varehuse er tilknyttede visse tankstationer og så kan man få rabat ved fremvisning af boner). Det kostede 4,35$, så det var da til at klare.
Vi kom forbi et stort indkøbscenter, på vej til den pågældende motorvej, stoppede og handlede. Så var det klaret inden næste campingplads.

Vi ankom til “Treasure Island Holiday Park”, midt på eftermiddagen og parkerede i nærheden af fam. Aaen, som vi vidste også ville være her http://www.treasureisland.com.au/ Det var en rigtig dejlig plads, flot og velholdt med hele 3 pools og den ene var oveni købet opvarmet.

Vi mødte en anden dansk familie fra Slagelse med 2 børn på knap 3 og 5 år. De var rigtig glade for nogle danske børn at lege med. Torben havde lavet en forkert bevægelse med ryggen i Brisbane og havde ret ondt. Heldet tilsmilede ham, idet manden fra Slagelse var fysioterapeut og kunne knække hans ryg på plads. Så var hans dag lige godt reddet - en meget lettet mand (og en sparet kiropraktor regning). Vi måtte lige tjekke poolen, om den nu også var opvarmet ;-D Det var den og vi hyggede med Slagelsefamilien. Det var skønt for en gangs skyld at kunne være i vandet i rigtig lang tid, uden at klapre tænder, som man gør ved de fleste pools. -Hvis man altså ikke lige er Lina og Jesse, der er ret ligeglade og bare vil bade
Linas hår havde på et tidspunkt fået et grønligt skær pga. klorvand, men det er heldigvis forsvundet igen. Begge børn er blevetmeget lyse i håret. Jesses er helt lyst og Linas er nærmest hvidt.
Efter badeturen fik jeg klaret vasketøjet og fik mig en kop kaffe.

Ved 18 tiden dukkede fam. Aaen op, efter et besøg i Dreamworld. de var glade for at se os og vi spiste hver vores mad sammen. Det viste sig at begge familier havde planer om at tage i Sea World i morgen, så det gør vi sammen, til ungernes store fornøjelse