Se Vores Rejse

Brisbane er en ret stor by med “skyline” - skyskrabere mod horisonten. Der løber en flod gennem midtbyen og det skulle være fantastisk at se byen “by night”, så det var målet for dagens udflugt!

Afgang fra campingpladsen ved 10 tiden, hen til det nærmeste busstoppested, som lå 15 min. gang væk. Vi havde selvfølgelig lige misset en bus og måtte vente 20 min. 7 min før konstaterede Jesse at han skulle tisse, så han og jeg sprang af sted for at finde et toilet. Der lå en vaskeægte barber i nærheden og der fik vi lov til at benytte hans udendørs toilet, som nærmest var et skur, meget mærkeligt! Vi fik klaret hvad vi skulle og nåede bussen. Busbilletten var en dagsbillet, hvor vi kunnehoppe af og på bussen lige så mange gange vi ville og vi kunne også benytte “City Cat’en” - flodkatemaranen, som sejler hele tiden. Prisen for billetten var 22,85 $ = ca. 107 kr. for os alle 4. Alletiders ide og helt klart værd at benytte sig af. Busturen varede ca. 40 min og vi ankom kl. ca. 11.30 og stod af ved “The Culture Centre”, som er Brisbanes kultur og rekreationsområde; Poolområde lavet som strand, cafe og restaurantmiljø, kæmpestort teater-, kultur- og koncerthus, og meget andet. Der lå også et stort pariserhjul “The Wheel of Brisbane”, som Lina var helt syg for at prøve (Det i KBH var væk, da vi var der) og har været det længe. Vi missede det der var i Singapore, så vi aftalte at vi skulle prøve det, når det var blevet mørkt. Vi dyppede tæer i bassinet, men havde ikke badetøj med.

Gik hen til nærmeste “Jetty” (mole eller kaj) og ventede på City Cat-en. Sejlede en tur på floden i ca. ½ time. Det var smukt og ok villaer langs bredden, blandet med den rå natur man ser allevegne. Vi hoppede af på den modsatte side og ventede på en ny, der sejlede i den modsatte retning, for at se turen den anden vej. Det var alletiders og ungerne nød det lige så meget som os.

Så gik vi en tur ind i centrum og fandt posthuset. Endelig skulle vi hente post - for anden gang - og denne gang var der post! Fra moster Mette og bedstefar og bedstemor, ovenikøbet en pakke + 6 breve, som viste sig at være til “mr. T. Johnson og ikke “mr. T. Johansen” hi hi. Vi syntes godt nok også bedstemor havde givet den gas, for vi troede det var hendes håndskrift
Vi fandt en café og slog os ned for at åbne brevene. Jeg skulle læse højt og det endte med at 3 af os måtte have gang i lommeletterne og det var ikke Lina Hun reagerer ikke på den måde. Jesse kan slet ikke klare den slags, for så savner han alle dem derhjemme og jeg kan slet ikke holde det ud, når de andre tuder…Så vi grinede og græd lidt og jeg fik hakket mig gennem læsningen. Bedstemor havde sendt aktivitetsbøger med og det var lige noget de kunne bruge.

Da vi havde sundet os lidt, gik vi en tur ned af Queen Street, byens hoved gågade. Masser af butikker. Der er rigtig mange kæder hernede, som går igen fra by til by. Det var en hyggelig gade, med små centre her og der ud fra siderne, med aircon. Det bliver der gjort meget ud af hernede og så selvfølgelig de der “Food Courts” med alle snackbarerne/madstederne. Endelig blev det spisetid, så vi kunne komme på Mac D. som lovet. Stor success ! Vi har alle 4 fattet stor kærlighed til de smoothies barer (juicebar), der er allevegne - de er stærkt vanedannende, så dem fik vi som ekstra drikkelse.

Solnedgangen nærmede sig og vi gik ned til floden for at sejle ud af byen på den anden side af skylinen for at se solnedgangen og alle lysene fra byen, når det blev mørkt.
Vi talte med konduktøren, som fortalte at han arbejde 10 timer dagligt, 4 dage og 1 dag fri. Det vil sige 60 timer om ugen. til en gennemsnitsløn! 
Solnedgangen var et flot syn - vi steg af undervejs og gik ca. 2 km tilbage. på en slags “flodpromenade”. Det var en lang pontonbro, der strakte sig langs flodbredden. Der var mange ude at løbe eller gå en aftentur. Det var faktisk en lang tur på gåben, men ungerne klarede det flot. Torben var lidt irriteret over at han ikke havde sit høje fotostativ med, for han syntes ikke han kunne tage de billeder han gerne ville have og hver gang der kom en båd forbi og lavede dønninger, havde broen saftsuseme også den frækhed at bevæge sig. Det passede godt nok ikke fotografen

Vi fangede endnu en City Cat i tilbagegående retning og stod af ved den længe ventede “gulerod” - Brisbane hjulet. Lina var ellevild og det var også en flot tur. Det kostede 42$ for en familiebillet. Det var godt nok lidt dyrt, men det var dagens udskejelse, så det var ok Torben tog dagens sidste billeder af hjulet og så var det blevet tid til at tage bussen hjem til campingpladsen. Vi var heldige det passede med tiden, så vi kun skulle vente ca. 10 min. Jesse faldt i søvn med det samme, med hovedet på mit skød, og var helt groggy da jeg bar ham ud af bussen. Chaufføren kom faktisk til at køre lidt forlangt, men af kom vi da Til slut havde vi lige 15 min. gang til campingpladsen. Det tog Jesse i stiv arm og så kastede vi os alle 4 på ryggen!!!

Da vi stod op havde vi ikke helt bestemt os for dagens endemål, men vi skulle ind og kigge på byen og videre sydpå.

“Noosa” er en rigtig badeby. Den er beskrevet i bøgerne, som lidt mere “fornem” end “Surfers Paradise”. Det var en hyggelig by med små smalle gader, hvor der absolut ikke var den store plads til at køre med autocamper Da vi havde “cruised” eller hvad man nu skal kalde, med det store skrummel, opgav vi at finde en parkeringsplads. Det var rigtig ærgerligt, for der var en fed strand, med en masse surfere vi gerne ville have kigget nærmere på. Vi fik anbefalet nogle strande lidt længere sydpå, så der tog vi hen.

Vi blev dog enige om at når vi vinder i Lotto så skal vi have en vinter/pensionistbolig i Noosa, se selv!

Maloolaba Beach blev dagens strand. Super lækker strand med gode bølger til at boogie boarde på. Vi spiste frokost i camperen på parkeringspladsen, før vi indtog stranden.
Første runde med surfing var alletiders for begge børn, de kunne slet ikke få nok.
Til anden runde var det blæst mere op og bølgerne var mere voldsomme. Jesse rullede rundt, så masken røg ned på næsen. det gjorde avs, så han var ikke helt glad bagefter. Så var det Linas tur og hun var også uheldig, men her forsvandt hendes maske helt På et split sekund var den væk, og vi fandt den ikke igen. Så var det ikke så sjovt mere! Det trak op med skyer og vi blev enige om at køre videre.

Eftersom vi egentlig var nået længere end forventet allerede, var Brisbane inden for rækkevidde. Da vi foreslog ungerne at køre dertil, ville jublen ingen ende tage, for så skulle vi jo på Mac Donalds
Vi ankom til nord Brisbane til “Brisbane Northside Caravan Village” http://www.caravanvillage.com.au/ og der var fam. Aaen til ungernes store glæde og vores også. Mac. D. blev droppet for i dag og udskudt til i morgen. Der blev leget i stedet for. 

OBS! Man skal være opmærksom på “Toll-roads” i Brisbane og Sydney. Dvs. bestemte indfaldsveje til midtbyen hvor man skal betale vejskat! Man skal nemlig ikke betale som ved storebæltsbroen, men betale på forhånd eller senest 3 dage efter, via internet, pr. telefon eller ved udvalgte tankstationer. Det er ikke noget man opdager, hvis man ikke er blevet gjort opmærksom på det! Tak for det Aaen

Kede af at forlade skildpadderne. Det er i hvertfald noget vi vil anbefale andre rejsende! Det er et besøg værd. Brug lidt tid på det. Planlæg evt. ruten så det passer med at ramme omkring +- 1. dec. eller i februar hvor æggene klækkes.

Videre sydpå til Noosa (det nye Surfers Paradise). Vejret var overskyet og lidt blæsende. På vejen kom vi forbi en ananasmark, og denne gang stoppede vi og kiggede lidt nærmere på dem. Der var en bod ved vejen, hvor vi selvfølgelig købte friskplukkede ananas til 9 kr. stk. MUMS
Hver plante giver 2 frugter om året, så der skal nogen planter til for at det er rentabelt. Der var også mangotræer, men mangoerne her er noget mere parfumerede, end dem de har i Afrika. Dem gør vi ikke så meget i.

Kort før destination kom vi forbi et lookout “Tewantin Forest Reserve”. Det lå nok et par hundrede meter oppe og der var en flot udsigt. desværre var det igen overskyet og sigtbarheden ikke så god.

Campingpladsen lå i Tewantin by og hed Noosa Bourgainvillia Holiday Park. Den levede helt klart højt på sine mange cabins og villas. Det var et yndet sted at overnatte ved en af de mange events der blev afholdt i byen, fx et stort årligt triathlon. http://noosa-bougainvillia-holiday-park.qld.big4.com.au/index.aspx. Der var en lille pool, der var meget kold. Vejret var kedeligt, så vi hyggede i camperen i stedet for.

Der var familie morgenmøde hen over morgenmaden, hvor vi snakkede om aftenens oplevelser og vi var alle 4 ærgerlige over, at der ikke kom nogen skildpadde til os. Da vi spurgte ungerne , om de var med på at prøve en aften mere, hvis vi kunne komme i gruppe 1, var de straks klar. Selvom det bestød en hel aftens venten uden resultat! Jeg fik ringet og booket endnu en aften, hvor vi heldigvis var i gruppe 1. Vi havde en slappedag, mens vi ventede på at komme af sted igen.

Torben tog en lur i græsset ved siden af campingvognen, og pludselig fik ungerne øje på en øgle/drage. Så Torben fik en brat opvågen, da det blev skreget “  SE” og “FOTO”

Denne gang var vi velforberedte og kørte tidligt af sted for at komme først i køen - og vi kom til at stå aller forrest, sådan! Det var nu heller ikke volsomt travlt denne aften, måske fordi det var søndag. Vi havde taget nintendoerne med og PC’en, så vi kunne få tiden til at gå. Filmene der blev vist , havde vi jo set i går!

Der var “Junior Ranger” kursus, hvor ungerne fik vist og fortalt, hvordan man samler data ind på skildpadderne. De skal måles og mærkes, hvis de ikke er det i forvejen. De belv instruerede i hvordan man skulle holde æggende, hvis reden skulle flyttes, for det hjælper børnene også med til, hvis det skulle blive aktuelt. Det syntes de var spændende, selvom de er frygtelig generte, hvis de bliver tiltalt på engelsk. De kunne også få kopiark med skildpaddetegninger til at farvelægge. Så det gik der lige 1 time med

Denne skildpadde er naturlig størrelse, den brugte børnene til at måle på.

Jesse lagde sig til at sove på en bænk. Torben og Lina hørte lidt mere om skildpadder, fortalt af en af rangerne, med billeder til. Her faldt Lina i søvn med hovedet på Torbens ben. Vi var lige så uheldige som aftenen før, trods bedre odds, for der kom slet ikke nogen skildpadder forbi. Torben var med nede og patruljere og jeg ventede med børnene. Var det blevet aktuelt, var vi også blevet fulgt derned. Vi kørte trætte hjem.

På trods af det dårlige resultat, var det alle anstrengelserne værd. For hvor ville det dog have været en stor oplevelse, hvis vi havde fået det at se

En stille og rolig morgen. Jeg fik vasket tøj og ungerne fik en dukkert. Da vi havde spist frokost, tog vi en tur ind til byen for at se en vintøndemager og en glaspuster (det var gratis).

Det var et lille værksted , som viderefører traditionen med at håndlave egetræsvintønder. Jesse var meget fascineret af tøndemageren og sad næsten en time og kiggede på at han arbejdede. Lina var mindre interesseret og ville hellere se glaspusteren, men han var gået hjem kl. 12, selvom de først lukkede kl. 15. Mærkeligt!

Vi spiste tidlig aftensmad og tog forventningsfulde af sted for at se på skildpadder. Vi ankom til Mon Repos kl. ca. 18.30 og der var mega kø. Det er sådan at man bliver inddelt i grupper, efter hvornår man har booket billetter. Når man så står i kø får man et nr. i gruppen, alt efter hvor man står i køen. Herefter bliver grupperne kaldt frem i nummerorden. Vi kom i gr. nr. 3  og fik numrene 24-27. Så var det ellers bare at vente til der dukker en havskildpadde op på land! Det er man selvfølgelig ikke garanteret, eftersom det er, som man ikke kan dirigere. Mens vi ventede kunne vi gå rundt og se på en udstilling og få en masse information om havskildpaddernes liv og levned.

Mon Repos er et forsknings- og naturcenter, som arbejder for at bevar havskildpadderne. Forskning viser at en hun-skildpadde, af arten “Loggerhead Turtle”, er omkring 30 år første gang den lægger æg. Man mener det er 1 ud af 1000, der overlever længe nok til at kunne formere sig.
Havskildpadden lægger sine æg i en rede 55-65 cm nede i sandet, og det er temperaturen på sandet der afgør om det bliver hanner eller hunner. Hvis det er over 28,6°, så bliver det hunner.
På Mon Repos holder man øje med, hvornår hunnerne kommer op og hvor de lægger deres æg. Skildpadderne bliver målt og mærket og der nedskrives data om hvorvidt de har været der før eller ej. Hunnerne kan have været undervejs flere 1000 km væk fra denne strand og formår på en eller anden måde at finde tilbage her til deres fødeegn, hvor de også lægger deres egne æg.
Hvis rederne med æg ligger for tæt på vandet, eller ikke dybt nok nede i sandet, flytter forskerne/Rangerne æggene til et mere sikkert sted, for at de ikke skal gå til. Hunnen lægger 100-150 æg ad gangen 4-5 gange på en sæson og det er hårdt arbejde. Der er altsammen meget spændende Vi så forskellige film om emnet, mens vi ventede, bla. for at vi var forberedte på hvad der skulle ske hvis vi kom med på stranden. Skulle det blive aktuelt at flytte en rede, skulle vi nemlig hjælpe til alle sammen.
Desværre kom der kun 1 skildpadde på denne aften/nat, så det var kun gruppe nr. 1 og de første 10 fra gruppe nr. 2, der var heldige at få til til at se den bygge rede og lægge sine æg og trække sig tilbage til havet.
Da klokken nærmede sig 22.30, fik vi lov til at gå med ned på stranden (dem der var tilbage!) og patruljere og spejde efter skildpadder, men desværre uden held Vi måtte slukørede og trætte vende hjem til campingpladsen omkring midnatstid.

Vi fik klaret morgenrutinerne og kunne lige nå at gå en tur ned til floden “Burnett River”, lige ved siden af campingpladsen, hvor man ikke måtte bade pga. krokodiller.

Der var også lige tid til en hurtig dukkert - i poolen vel at mærke - inden afgang kl.10 (da skal man senest tjekke ud på campingpladserne).

Turen i dag gik til Bundaberg, som er kendt for sin rom, destilleriet ligger her i byen.
Vi ankom ved 14 tiden og tjekkede ind på http://cane-village-holiday-park.qld.big4.com.au/. Bagefter kørte vi ind til byen til turistkontoret for at høre noget om skildpadder.

Lidt uden for Bundaberg ligger en strand på ca. 1½ km “Mon Repos”, som er rugested for havskildpadder.
http://www.derm.qld.gov.au/parks/mon-repos/index.html
Det er et meget unikt sted, som ikke findes ret mange steder i verden. Havskildpadderne (primært Loggerhead Turtles) kommer op på stranden og lægger deres æg og turister kan få lov til at kigge med, når det sker. Man laver meget forskning her på stedet, for at få mere viden om havskildpadder, og især for at hjælpe til med at bevare skildpadderne.

Æglægningssæsonen var netop gået igang og i morgen er den første aften, de tager turister med på stranden, hvis der kommer nogen skildpadder op på land. Det skal vi ud og se. Det bliver meget spændende.

Vi fik handlet madvarer på vejen og tog tilbage til campingpladsen. En tur i poolen og så ellers fredagshygge med slik og film - det skal jo helst ikke afvige for meget fra det sædvanlige

Op og pakke sammen. Lige lege en sidste smule med de andre børn og sige farvel. vi ved ikke om vi løber ind i hinanden igen, men mailes ved om hvor vi er og med fif på vejen. Vi vil stort set de samme ting undervejs.

Vi ankom til værkstedet kl. 10 som aftalt. Da vi forespurgte om et ca. tidspunkt, for hornår de forventede at den var færdig, fik vi et ret vagt og let afvisende svar: ” Vi må se hvornår vi kan presse jer ind” NOT GOOD! Vi kunne ringe omkring kl. 14 og forhøre os.

Nå, hvad skulle vi så lave i mellemtiden. Hvis nu bilen skulle ske at være tidligt færdig kunne vi måske komme tilsvarende tidligt af sted sydpå… Vi gik ind i det nærmeste storcenter. Hvis der er noget de kan hernede, så er sted indkøbscentre. Enhver by med respekt for sig selv har et eller flere centre. De er allevegne og mange af dem er rigtig store. Vi osede i butikkerne og spiste frokost. Der er næsten altid en “Food Court”, hvor der er adskillige madsteder at vælge imellem. Det er selvfølgelig mest fastfood, men man kan godt vælge noget der er sundt. Ungerne fik Lasagne, Torben fik en sandwich og jeg fik kylling i karry med ris Kl. 14 ringede vi for at høre til camperen, men den ville først være klar kl. 16. Så holdt vi is og kaffepause. Alt i alt var vi i centret i ca. 5 timer. Vi fik shoppet lidt småting. Kl. 16 gik vi tilbage til værkstedet, og måtte vente yderligere 20 min. fordi den skulle vejtestes. endelig omkring kl 16.45 var vi klar til at drage videre.

Vi kørte ca. 120 km til Benaraby, syd for Gladstone og overnattede på Discovery Holiday Parks - Benaraby 
http://www.discoveryholidayparks.com.au/qld/gladstone/benaraby. Ungerne nåede en tur i poolen og Lina syntes det havde været en fantastisk dag. Bare at slentre rundt i et center med aircon og hygge os Denne dag og dagen i går ved poolen, var bare gode syntes de begge 2, der skal ikke så meget til for at underholde.

Torben og jeg var godt trætte af at gå rundt med rygsække på hele dagen og så sagde Lina bare: “Hvorfor tog I så ikke bare en indkøbsvogn?” Det kunne hun jo have ret i

Op og spise morgenmad, pakke køletasken med dagens rationer og sende Torben af sted til mekanikeren.

Alle ungerne legede og tegnede. Jeg satte mig hos forældrene (Aaen’s) og sludrede.

Torben var ret hurtigt tilbage og skulle ringe til værkstedet ved middagstid. Vi pakkede alle børn og svømmegrej og drog hen til poolen. Ved middagstid gik Torben hen for at ringe og forhøre sig om camperen. Meldingen var at reservedelene først kom på fredag, altså om 2 dage, men han kunne hente den så vi kunne bruge den indtil da. Torben var lettere ophidset, da han kom tilbage (og der skal alligevel noget til) Vi snakkede lidt frem og tilbage og så ringede han til Apollo. de kunne fortælle at reservedelene kunne være fremme i morgen, for de var landet i Brisbane. Det var da i hvertfald bedre. Vi hentede pizza og ”trøstespiste” til frokost. Af sted til værkstedet og hente vognen. Der blev lavet aftale om garanteret reparation i morgen. Så langt så godt!

Vi havde efterhånden tilbragt 7 timer ved poolen og blev enige om at lave fællesspisning. Det var lige noget børneflokken kunne bruge. Først skulle der dog tegnes, det var vist noget med noget modeshow.

Ungerne slæbte stole hen til “barbi’en” (udekøkken) og så blev der ellers råhygget.
Der var lækre bøffer, kyllingespyd og pølser, rødvin, øl og saftevand. Det var rigtig hyggeligt.

Så var de mindste børn løbet tør for energi og blev puttet. Vi voksne drak kaffe ved siden af vores vogne.
Det var en rigtig dejlig dag , som alle nød (lige bortset fra det med bilen grrr!!!)

Turen gik til Rockhampton og landskabet på turen var ret ensartet, “Bush” med en del træer. Vi forventede at se afbrændte områder, da vi nærmede os byen, for her har været en del påsatte brændefor nogle uger siden. Der var meget om det i nyhederne og det tog flere dage at få kontrol over det. Vi så ikke noget særligt, ikke mere end normalt, med afbrændte områder her og der, hvilket jo også er noget der bliver gjort kontrolleret. Vi passerede en ananasmark på vejen, men da det gik op for os hvad det var , var vi forlængst kørt forbi og der kom desværre ikke flere.

Vi ankom til Rockhampton efter en køretur på ca. 470 km og landede på “Discovery Holiday Parks” http://www.discoveryholidayparks.com.au/qld/capricorn/rockhampton kl. 16.40. Ca. 1 time senere ankom familien Aaen og ungerne jublede.

I dag skulle camperen så på værksted kl. 9. Vi pakkede en madkurv og sendte Torben af sted.

I mellemtiden fik jeg vasket tøj og læst et kapitel i “Det lille hus i skoven” for ungerne og så gik vi op for at bade. Torben kom tilbage efter et par timer med melding om, at det var vacuumpumpen der var gået, og de kunne skaffe reservedele til på onsdag. Det ville vi ikke vente på og bad dem sende delene til Rockhampton, vores næste stop. Hvis vi bliver hængende her løber tiden fra os.

Lina og jeg lavede skoleting. Jesse og Torben tog en bus ind til byen for at gå på opdagelse.

I Queensland kan man ikke købe alkohol i supermarkederne. Man skal derfor i separate spritbutikker. Det er åbenbart en god forretning, for man kan simpelthen køre i en “Drive Thru” og handle sprit. Det er da smart fundet på hi hi

 På vej hjem i bussen, stod der en mand i undertrøje og holdt fast med løftet arm. Da lød det fra Jesse: “Se far! Ham der har pels under armene”. Kunstpause. “Når man har så meget hår under armene, kan man så ikke godt kalde det for pels?” Så er det man priser sig lykkelig for at der ikke er ret mange, der forstår dansk her hi hi

Vi snakkede med en anden dansk familie fra Herning (på campingpladsen) og Lina legede med deres børn. De rejste fra syd til nord og kunne fortælle at Fraser Island, længere ned af kysten, var meget tør og folk kørte fast i sandet, så turistbureauet anbefalede at man ikke tog derud. Det er ret dyrt at tage derud og p.t. var det spild af penge. Det var ret nyttig information eftersom det var et af vores ønskede mål.