Vi stod op og forlod vores parkeringsplads ved motellet ved 8 tiden. Spiste morgenmad ved det nærmeste lookout og nød udsigten. Kørte hen til campingspladsen, for at høre om de havde ledige pladser i dag, men det kunne ham campingfatter ikke sige noget om før efter kl 11 - han var altså en meget mærkelig mand.
Nå, men vi havde ligesom nogen bjerge, der skulle kigges nærmere på. Vi startede ved Echo Point, hvor der var en masse Japanere. Det vrimlede med dem og de fotograferede hele tiden hinanden og i grupper. Det er altså ret morsomt, sådan som de hele tiden skal organisere sig, til at få taget billede ved siden af dette og hint. Her er et godt eksempel.
Vi gik en lille tur ned for at kigge på “Three Sisters”, men vi kunne nu kun se den ene fra siden af. Sagnet fortæller om 3 aboriginer kvinder, der blev forvandlet til stenstøtter under skabelsen ( Creation). Her var meget storslået og frodigt.
“Blue Mountains” er kaldt således pga. de mange eucalyptustræer i bjergene, der frembringer det blålige skær.
Efter 1½ times tid ved Echo Point kørte vi videre, og på vejen slog vi igen et smut ind forbi campingspladsen . Denne gang lykkedes det at få en plads for natten. Det var byens eneste campingsplads og den var ikke voldsom stor. Katoomba Falls Carvan Park http://www.katoomba-nsw.com/KatCaravaPark.html.
”Scenic World” var næste punkt på dagens program. En udsigtsoplevelse, kan man vel kalde det. Der er 3 hovedattraktioner; en svævebane (Skyway) der svæver over kløften, en togbane (Skyrail) der kører ned i kløften og Kabelbanen (Cableway) der svæver tværs over kløften nedefra og opefter. Der bliver uddybet nærmere.
Vi skulle prøve det hele. Vi startede med svæve tværs over kløften - vandret. Svævebanen svævede 240 meterover bunden af kløften.Der var udsigt til alle sider.
I midten af gondolen var der glasgulv med matteret glas. Det matte kunne fjernes, så man så lige ned i trætoppene. Man kunne gå henover glasgulvet med en fornemmelse af at være frit svævende over træerne. Højst besynderligt! Vi så 2 bjergbestigere, på vej op ad den stejle klippevæg.
På den anden side gik vi en lille tur for at se nærmere på “Katoomba Falls”, et vandfald som vi havde set fra svævebanen. Efter den lille gåtur, tog vi turen tilbage igen med svævebanen. Der var meget smukt.
Vi gik direkte videre til “Skyrail”, som er verdens stejleste togbane. vi skulle selvfølgelig køre nedad. Det gik ikke stærkt, men det var meget tæt på at være lodret ned. Vi startede med at køre gennem en naturligt fremkommet tunnel og derefter mellem træerne i regnskoven. Det var ret sjovt og ungerne var straks klar på en tur mere 
Nede i bunden af kløften, var der lavet en “Boardwalk”. En gangbro der slyngede sig ud og ind mellem træerne. Pludselig gik vi rundt midt i den selv samme regnskov, som vi havde set oppefra tidligere. Så skulle Jesse pludselig lave stort. vi delte os op; Lina gik med Torben, Jesse og jeg skyndte os hen til kabelbanen, for at se om der var et toilet der. Det var en nitte, så vi ventede på de andre, for de havde billetterne til kabelbanen op. Vi ventede og ventede og måtte gå lidt afsides for at Jesse i det mindste kunne tisse. I mellemtiden var Torben og Lina nået frem og kørt op. Så er sad vi så; Jesse og jeg nede i kløften, de andre 2 oppe på bjerget! Det gik der så en times tid med. Lige indtil der kom en venlig kabelbanemand og fortalte at de andre var kørt op 
Turen op var lige så fantastisk som den anden svævebane, men helt anderledes.
Efter Scenic World var vi omkring “Leura Cascades”, et lille vandfald. Der gik vi en tur og så endnu mere af den bjergtagende udsigt. Her er vidunderlig smukt.
Hen på campingpladsen og lave mad, mens ungerne gik på legepladsen.