Vi blev hentet på hotellet kl. 8.00, for at blive kørt af sted ud til husbåden, hvor vi skal tilbringe de næste 4 dage.
Vi kørte i 2½ time og nåede frem til ”Broen over Floden Kwai”. Broen ligger i byen Kanchanaburi, og er i dag byens hovedattraktion.
Broen og jernbanen i forbindelse med broen, i alt 415 km skinner, blev bygget af krigsfanger under 2. Verdenskrig for japanerne. Der var englændere, hollændere, australiere og amerikanere og en masse burmesere, vietnamesere, srilankanere, malajer, kinesere og også nogle danske soldater. Det tog 14 måneder i alt at bygge det hele med håndkræft. Broen tog 7 måneder.
Vejen gennem flere bjergpas blev også hugget ud ved håndkræft. Der var totalt umenneskelige forhold og krævede så sandelig også sine ofre. 16.000 allierede soldater døde under byggeriet, og langt størstedelen ligger begravede i Thailand. Derudover døde ca. 100.000 asiatere, men tallet er ikke 100% sikkert, for ligene blev kastet i floder og massegrave eller smidt i junglen undervejs. Dem var man fuldstændig ligeglade med. Skræmmende at tænke på. Men byggeriet er faktisk en kæmpe bedrift på så kort tid!
Det er lavet et museum over forløbet, med en model over området. Det har taget 8 år at få afdækket hele jernbanenettet efterfølgende, pga. forvitring og tilgroet jungle. Det var meget interessant, men også meget tankevækkende. Vi skal lige have set filmen igen, når vi kommer hjem.
Vi gik en tur over broen. Den var smallere end jeg havde forventet. Det er kun et jernbanespor og en smule plads til siderne. Midtersektionen blev bombet af amerikanske og engelske fly og blev bygget op på ny (i filmen var det hemmelige agenter, der sprængte broen nedefra). Det er derfor midtersektionen ser anderledes ud. Broen og jernbanen blev brugt i alt i 20 måneder. Udover denne berømte bro, var der 480 andre træbroer langs strækningen.
Det pudsige er at der ikke findes nogen flod med navnet Kwai, eller Kwae som det også staves nogen steder. Ikke nogen steder i Thailand eller andre steder overhovedet. Navnet må være opstået ved en sprogmisforståelse.
Efter turen over broen var det frokosttid, og vi spiste på en lækker restaurant. Stor buffet med asiatiske lækkerier, plus pommes frites og spaghetti. Så der var noget for enhver smag.
Vi kørte endnu 2 timer og nåede endelig frem til slutmålet, vores hjem for de næste 4 dage. (www.lakesafarithailand.dk) Vi blev sejlet ombord i en longtailboat. Der bliver kun os 6 ombord og 4 til at passe os. Det er total luksus J
Vi sejlede i ca. ½ time og lagde til for natten. Husbåden bliver trukket af en anden båd. Så var det badetid. På dette sted var søen 6 meter dyb. Vandet var 25˚ og skønt at bade i. Der var 2 store oppustede bildæk til at lege med, og dem var ungerne ikke sene til at smide i vandet.
Søen vi sejler på er en meget stor sø, som er blevet endnu større efter man har bygget en dæmning. Der er en dybde forskel på 10 meter alt efter årstid. Den tørre sæson er lige begyndt, og vandstanden er faldet med ca. 1 meter, ikke at det er nogen man bemærker. Det mest fascinerende er at alle de små og større øer der stikker op hist og pist, er bjergtoppe. Det er meget underligt at tænke på! Her er meget smukt med fredfyldt stilhed.
Der blev serveret aftensmad; Kyllingesuppe med lime, dybstegt fisk (en flad fisk) med hvidløg, kylling med grøntsager og ris til. Traditionelt thaikøkken. Det smagte fantastisk. Ungerne var ikke helt tilfredse, men de lærer det nok.
Det blæste lidt til aften, så vi måtte rulle lidt pressening for til at give læ til den ene side. Vi voksne spillede en gang ”10.000” med terninger, da ungerne var lagt i seng. Lina skulle sove med Ann og Jesse med Dorte. Vi skulle alle sammen sove under moskitonet for første gang. Det var ungerne meget optagede af.