I dag besluttede vi os for at se ”Grand Palace”. Det tidligere konge palads, som nu er et af de helligste steder i Thailand. Vi tog med metroen, efter anbefaling fra elevatormanden. Det går stærkere, når der er så meget trafik.
Metroen ligger ca. 10 min gang fra hotellet. Der er lavet en gangbro over vejen, så man både kan krydse vejen og komme hurtigere afsted i menneskemylderet. Vi nåede endestationen, og gik ud for at finde vores næste transport middel. Det blev en Tuk Tuk! Vi aftalte en pris på 20 THB (kr. 3.25), mod at vi ville besøge en skrædder på vejen, for så fik han sponseret benzin af forretningen. Der var ok. Så fik vi også en ide om hvad det ville koste, hvis vi evt. skal have syet noget. Videre til havnen, hvor vi skulle sejle resten af vejen. Vi kunne få en tur på 1½ time for 1000 TBH (kr. 160). Tuk tuk chaufføren kørte os ad snørklede veje, så vi kun kunne komme en vej videre, nemlig af floden. Der kan det godt være vi blev snøret lidt, men vi havde snakket om at tage en tur på floden, så det kunne jo lige så godt være denne her. Når vi bliver lidt mere garvede, kan vi nok bedre gennemskue deres priser 
Vi sejlede op ad floden og ud af nogle af de mange kanaler. Undervejs havde vi et stop på en slangefarm. Vi spiste frokost inden vi skulle se på dyrene. Inden maden kom, hilste Jesse lige på en baby-python på næsten 4 meter. Kæk som han jo er, havde han den også lige rundt om halsen. Bagefter ville manden have 50 TBH for det!
Der var en masse andre dyr i bur her; bla. Aber, bjørne, en tiger, diverse slanger og en masse fugle. Der var en mand som gik rundt og fodrede dyrene. Han gav os nogle peanuts til at fodre med og bagefter ville han have 50 TBH. De ved nok hvordan de skal lokke penge ud af turisterne 
Jesse fodrede nogle kaniner, indtil der var én der bed ham!
Så blev der kaldt til slangeshow. Der blev vist 4 forskellige slanger: Cobra, Black Viper, Python og en fjerde, som jeg ikke kan huske hvad hed. Vi fik forklaret hvilke karakteristika de havde, og hvor farlige/giftige de var. Slangetæmmerne tog dem ud af deres kasse eller sæk. Slap dem løs og tirrede dem, for at få dem til at hugge ud efter dem. De behandlede dem ikke særlig pænt og showet var ret kedeligt. Bagefter tog de gerne mod en donation. De gik simpelthen ud til publikum 4 mand høj og holdt hånden frem, så man nærmest følte sig forpligtede til at hive pungen frem. Vi rejste os og gik før de nåede hen til os.
Dyrene i parken havde de kummerligste forhold. Jeg fik det nærmest skidt, ved at se på dem. Ungerne syntes det var spændende, som altid med dyr, men de kunne godt se, at det ikke var så gode forhold som i Oz. Kakaduens næb var så langt, at den ikke kunne pirke og knække kerner. Hvis det er standarden her i Thailand, bliver det ikke mange dyreparker vi opsøger.
Bagefter sejlede vi videre. Vi så mange faldefærdige huse, blandet med templer og andre mere prominente bygninger. Det var et underligt sammensurium, men en spændende tur. Til sidst nåede vi frem til Molen ved ”Grand Palace”, men tiden var løbet fra os, og der var kun en ½ time til lukketid. I stedet så vi ”Wat Po”, den liggende Buddha, som er 30 meter lang og adskillige meter høj og belagt med guld. Den var meget meget imponerende!
Vi gik derefter rundt i tempelgården og kiggede på alle bygningerne og de udstillede buddhaer. Man var ved at restaurere alle facaderne og de buddhaer, som stod udenfor. Det var en større proces, men resultatet var imponerende. Det glitrede og blinkede i solen.
Det er en udpræget kontrast med de flotte templer, som der åbenlyst bliver brugt mange penge på, og så alle de faldefærdige huse, som der tilsyneladende ikke bliver ofret penge på.
Efter dagens kulturelle indslag tog vi flodfærgen tilbage. Det var noget mere fordelagtigt i pris end vores tidligere sejlads Der var tæt pakket med mennesker og kaotisk, men det var alligevel rimelig struktureret. Det tog ca. ½ time. Lige ved kajen kunne vi stige på ”Skyrail”, det er et tog som kører oppe over vejen. Vi skulle med ca. halvdelen af vejen hjem, og så skifte til metroen resten af vejen. Det er et super godt system, som man hurtigt bliver dus med. Vi handlede lidt brød i en 7-eleven. Hentede en pizza ved siden af hotellet og spiste på værelset.
Vi havde købt et nyt modem i formiddags og var spændte på at prøve det af. Det havde torben nu ikke det store held med. Han kunne ikke installere det. Hotellets netværk kom hele tiden i vejen. Til sidst gik maskinen helt ned. ØV L