Vi havde slappedag og legedag hos Thian i dag. Jesse var frisk igen. Jeg tror det var fordi der var blev et vendt lidt op og ned på døgnrytmen at han var blevet lidt skidt, han har også lidt tynd mave.
Ungerne nyder i fulde drag at være her. De trængte til hjemlig hygge og til bare at lege helt almindeligt som derhjemme. Torben tog ud at handle med Thian. Han har nemlig lovet at lave spaghetti med kødsovs i aften.
Thian har købt et hus her i kvarteret (det gamle salgskontor), som skal sættes i stand. Det var vi med ovre at kigge på. Der er meget der skal gøres og man gør tingene her på helt andre måder end vi gør det derhjemme. De bliver spændende at se resultatet på billeder når det er færdigt.
Da Tommy kom fra skole gik Torben og alle ungerne en tur hen for at bade. Der er en fælles swimmingpool for husene her i kvarteret som man kan benytte mod betaling. Jeg gjorde klar til at bage vafler til de kom tilbage. Det blev vel modtaget
Spaghettien var en succes, Jesse åd som en hest. Lina og Tommy havde vist spist for mange vafler, for de havde ikke ret megen appetit!
Torben følte sig ikke helt på toppen, var træt og øm i musklerne. Og om aftenen havde han fået feber. Han indtog sofaen og faldt i søvn, mens jeg så en film på TV. Rigtig hjemlig hygge