Så var det blevet vores sidste dag i Hanoi.
Vi forhørte os i receptionen om de kunne anbefale et hotel i Hué. Det kunne de for der var også et Camellia hotel. Desværre ville de have 75$ for et værelse og det syntes vi var lige i overkanten. Vi må kigge lidt på Agoda.dk og se om vi kan finde et godt sted.
Efter morgenmaden tog Torben ud for at købe et nyt objektiv til kameraet. Det var et kabel indeni, den var gal med, så det kan måske reperares, når vi kommer hjem. Men det kan ikke undværes på resten af turen. Vi må se om det kan dækkes under garantien. Han var ude på noget af en spadseretur. På et tidspunkt måtte han se i øjnene, at han vist var gået vild Han havde ikke fået taget bykortet med og Hanoi er en meget forvirrende by! Heldigvis kan man da spørge om vej. Men så er der bare mere at tage billeder af.
I mellemtiden pakkede jeg vores bagage sammen. Lina lavede lektier og Jesse var på Oline.
Torben kom tilbage og var en lykkelig mand med et stk. nyt objektiv. Original Canon til en fornuftig pris.
Jeg havde luret lidt på Agoda og fundet et hotel. De ville desværre også have 75$ pr. nat. Vi ville se om vi kunne forhandle lidt med hotellet om det sted de havde anbefalet. Skæbnen ville at da vi havde aftalt det, ringede vores telefon! Det var såmænd receptionen, der ville høre om vi var interesserede i et værelse på ovennævnte hotel til 50$ pr. nat. Det var jo noget helt andet, så vi slog til.
Tjekkede ud fra hotellet kl. 12 og fik lov til at opbevare vores bagage å hotellet, eftersom vi først skal med toget til aften.
Vi spiste på Café Cityview for sidste gang. Købte is hos KFC, som vi tog med ned til søren, hvor vi sad lidt og kiggede ud over vandet. Ungerne legede tagfat, for lige at brænde lidt krudt af. Handlede lige et par småting og gik en lille tur. Vi skulle slå tiden ihjel indtil vi skulle afsted til banegården kl. 17.30. fandt et sted hvor man kunne få god iskaffe (noget jeg har lært at drikke i Thailand). Vi slentrede hjem mod hotellet og kom forbi markedsgaden. Torben sagde at det helt sikkert var en smutvej – NOT! Men det var ganske underholdende. Da vi nærmede os, gik jeg og ungerne hen og gjorde bagagen klar til der kom en taxa for at hente os. Torben gik hen til ”New Day Restaurant” og hentede” take away” til at have med i toget.
Vi blev kørt til stationen og der var der nogle villige dragere til at hjælpe med bagagen. Men nej tak, det var bare nogen der ville tjene penge, så vi klarede os selv!
Mødetid på stationen var 1 time før , hvor vi skulle bekræfte vores billetter. Der var bare ikke nogen, der kunne forklare os hvordan. Vi ventede foran perronen bag en lukket dør. Denne blev åbnet og vi skulle vise billetter. Vores var ikke de rigtige, viste det sig, men efter lidt forvirring, fandt jeg en dame der havde de rigtige billetter klar til os og nogle andre rejsende. Det var der ikke lige nogen, der havde fortalt os. Så var alt ok og vi blev vist hen til vores togvogn.
Kom ombord på toget, der var noget lavere i standard end forventet. Det var gammelt og beskidt, men vi havde vores egen kupé med 4 sovepladser, så det var fint nok. Ungerne syntes det var fedt og de skulle selvfølgelige ligge i de øverste køjer.
Vi spiste den medbragte med; ris, kylling og flæskesteg. Ungerne legede lidt med deres legetøj. Lidt senere spilled vi ”10.000” med terninger. Det vil Lina rigtig gerne. Jesse ville bare kigge på. Han var træt og det varede heller ikke længe, før han ville puttes. Lina blev også puttet lidt senere og vi voksne skulle lige læse lidt om næste stop. Det blev nu ganske kort, for vi var også blevet trætte.
Imens bumlede toget afsted ud i natten….