Jesse havde stadig feber og racermave, så vi tog til læge med ham.
Vi shanghajede en Tuk Tuk udenfor hotellet og chaufføren snakkede såmænd dansk. Hun hed Thip og havde boet 4 år i Kolding med hendes danske mand. Pudsigt 
Vi kørte til det samme hospital, som Torben var på. Lina og Torben ventede mens Jesse og jeg snakkede med sygeplejersker og læge. Han skulle aflevere en afføringsprøve og fik også taget en blodprøve. Det sidste syntes han ikke var sjovt.
Mens vi ventede på resultaterne, gik vi en tur i Mall’et, der lå lige ved siden af, og spiste frokost.
Det viste sig at han havde en maveinfektion og skulle have noget antibiotika. Blodprøven var negativ og der er altså ikke tegn på Denki feber (inkubationstiden er 3 uger). Bagefter gik vi i Mall’et igen, for at spise en is, inden vi kørte hjem.
Vi slappede af resten af dagen på værelset. Vi spiste aftensmad lige i nærheden af hotellet, for Jesse var træt og havde ikke megen appetit.
Chiang Mai Ram Hospital er meget effektivt, lægerne taler engelsk og man er i helt trygge hænder. Man kan henvende sig direkte fra gaden, men skal selvfølgelig kunne betale for undersøgelserne, da det er et privat hospital. Dette betyder også at der ikke er nogen ventetid, hvilket er vigtigt, når man er i udlandet.