Mens vi spiste morgenmad gik det virkelig op for os, hvor meget meget vi savner vinduer. Der er nemlig heller ikke vinduer i hotellets restaurant. Det var godt vi skulle flytte.
Vi faldt i snak med 2 australske piger. De var på ferie sammen, men den ene skulle hjem om et par dage og den anden skulle blive for at undervise i engelsk. Hun var ikke lærer, men socialarbejder. Jeg fortalte hende om Danidas projekt her uden for Ha Noi (hørt om på seminariet), måske kunne hun få noget undervisning der. Vi når ikke at komme der forbi.
Pakke taskerne og så afsted med en taxi til vores nye hjem. Chaufføren kørte forkert, måske med vilje, men desværre vidste vi hvor langt der var derhen og hvilken vej, så den slap han ikke afsted med. Man er vel ved at være lidt garvet 
Camellia Hotel www.camelliahotelhanoi.com, hedder vores nye hjem. Vi tjekkede ind i receptionen og fik lodset al bagage op på 3 sal og ind på værelset. Ungerne var ellevilde! Her er masser af vinduer fra gulv til loft og man kunne mærke energien strømme ind gennem vinduerne. Der blev leget på værelset lidt og så var det afsted ud og spise frokost. Jesse havde lige et flip igen. Vi tror simpelthen det er fordi, han ikke får spist nok morgenmad. Vi må håbe morgenmaden er bedre på det nye hotel.
Torben gik en tur for at tage billeder. Vi gik tilbage til hotellet for at lege lidt mere. Faktum er at når vi lander et nyt sted, så har ungerne brug for at finde sig tilrette og det kan godt tage et par dage. Det gjorde det så heller ikke bedre at de var halvsløje, da vi forlod Thailand.
Lige overfor hotellet lå en skoforretning, med de flotteste sko. Der lå faktisk flere skobutikker i vores gade. Men uanset hvilken butik, så går deres størrelser ikke længere op end til 39, hvilket er lige præcis 1 nr. for småt. Lorteby 
På vores værelse er der en stationær computer. Det er første gang på turen at vi har oplevet det. Vi kunne dog ikke komme på nettet, men jesse fik lært at lægge 7-kabale. Imens lavede Lina lektier.
Efter lektierne var der dømt karbad. Der var et stort badekar på badeværelset, så ungerne var klar på en gang skumbad og vandpjask.
Da Torben kom tilbage spillede Jesse og han Traktorspil. Bamserne blev fundet frem og så blev der leget. Diverse interiør blev taget i brug (vasketøjskurv, halstørklæder, håndklæder o.a.), det hyggede de sig længe med. Jeg fik skrevet lidt på bloggen.
Til aften måtte vi ud og spise igen. Det var ungerne ikke helt tilfredse med. ind imellem går man også lidt kold i at skulle spise ude 2 gange om dagen. Vi spiste lige i nærheden af hotellet, men det var en lidt tarvelig restaurant. De var også svære at kommunikere med. men vi fik da mad og blev mætte. Der var TV på restauranten og underne faldt i en eventyrfilm, som vi skyndte os hjem for at se den færdig. Det var noget med Kaptajn Nemo og nogen der var strandede på en øde ø. Bagefter var det sengetid!