I dag skal vi ud og gå en tur i bjergene, så vi startede med ”fried rice” over bål og noget frugt, der er jo masser af bananer til elefanterne dedr kommer her, så dem tog vi også nogen af.
Mest som en gestus købte Winnie og Lina noget af det hjemmevævede der blev lavet i landsbyen. Så havde vi også sagt tak for opholdet på den måde.
Vi havde ikke sovet sådan rigtigt godt på gulvet. Landsbyens haner galede helt fra kl. 5 om morgenen. Jeg havde helt glemt hvordan det lyder, når mange haner galer samtidig. Det blev så heller ikke bedre af, at hønsene bor nedenunder husene om natten:-/ Nogenlunde friske var vi dog, da vi først havde fået mad og børstet tænder. Vi gik fra hytten igennem landsbyen, med Jesse i front, forbi de andre huse, imens Grise og høns gik omkring os 
Det var en god vandretur vi var på. Op af bakker og ned i dale, over vandløb, igennem bambus skove og forbi rismarker. De er desværre tørre nu og køerne går og græsser der, så det var ikke så flot der, men det var et godt billede af det nordlige Thailand og hvad bjergstammerne lever i.
Som så mange gange før ville Jesse gå forrest, så det var bare der ud af. Dog var vores pause efter en time velkommen af alle.
Vi havde vores vært fra hytten med, udover Thip. Han lavede lige nogen kopper af bambus, dem syntes ungerne var rigtig flotte og de var lidt imponerede.
Da vi havde gået lidt længere, var værten igen i gang med at skære i bambus. Han lavede lige en skyder, der kunne skyde med småsten. Ungerne syntes den var fantastisk.
Vores vandring sluttede ved et vandfald, her fik Lina kølet tæerne og vi var klar til næste punkt på planen.
Vores bil ventede på os ved vandfaldets p-plads og nu gik turen til Myanmar, eller Burma som det hed engang.
Vi kørte ca. 1 time og så var vi der. Det er faktisk bare en bro der går over en flod, som er grænsen. Det eneste man kan se på den anden side, er en masse boder med næsten de samme varer, som i den by der omgav grænsen på den Thailandske side.
Vi blev i Thailand. Vi spiste noget mad, som nok bare skal i glemmebogen, og så lidt på udvalget i boderne, før ungerne fik en is og vi kørte videre til “Den Gyldne Trekant”. Det var endnu en god køretur, før vi var der.
Igen en masse skrammel omkring stedet. Souvenir butikker med de samme varer som over alt i thailand + en kæmpe Buddha med elefanter og en masse guld på. Noget af det er en anelse kikset, men sådan er det her.
For dem der ikke ved hvad den gyldne trekant er, så er her en forklaring. Den gyldne trekant er et trekantet stykke sandjord ude i floden, der hvor Myanmar Laos og Thailand mødes,. Der er ingen af landene der ejer dette jord, og af en eller anden grund er det blevet berømt og så overplastret med unødvendige ting.
Der var dog en god ting på stedet der; ungernes farvorit pandekager med chokolade! De er gode! Jesse skal have med banan indeni og lina skal bare have den uden. Vi ved at de skal have noget, så de ikke går kolde, når der ikke bliver spist så regelmæssigt.
Dagens sidste besøg var hos langhalsene. Der var næsten 2 timers kørsel hen til dem, så vi prøvede at få hvilet os lidt i bilen. Langhalsene er en stamme, som er kommet over grænsen fra Myanmar. De har fået lov til at bo i noget, som nok kan kaldes en flygtningelejr, hvor turister så kan betale, for at komme til at se dem og et par andre stammer.
Det er nok mest Langhalsene der trækker, da det er dem der har den lange hals. Pigerne får, når de er ca. 5 år, sat messingringe omkring halsen. Det er en lang og ca. 8 mm tyk messingtråd, der er snoet omkring halsen. Denne forlænges så ca. hver 3 år til de er omkring 21 og max. 28 ringe. De vejer ca 7 kg og kan ikke tages af når de bliver trætte.
Det var lidt som at se på dyr i zoo, men de smiler da og laver noget håndværk, som de så sælger. Et tørklæde som tager 4 dage at lave koster 200 thb. = 30 kr.
Nu var klokken blevet 17 og vi havde næsten 4 times kørsel tilbage til Chiang Mai. De blev overstået med lidt pauser og en særdeles spændende bjergkørsel. Winnie var absolut ikke tryg ved vores chaufførs kørsel og det var Thip heller ikke.
Da vi havde smidt vores tasker ind på hotellet, gik vi ud og spise en pizza. Vi var trætte efter en meget spændende tur.
Vi vil gerne anbefale Thip som guide. Det var en stor fordel at have en dansktalende guide. Det nød ungerne. De skulle ikke hele tiden at skulle vente på, at vi oversætter for dem. Her kunne de selv snakke med 