Se Vores Rejse

“Paddy’s Market” er et stort indendørs marked, der ligger i udkanten af Chinatown. Det var dagens udflugtsmål, så vi kunne få købt alle de souvenirs, vi ikke kunne leve uden Lige ved siden af, væg om væg ligger “Market City”, et stort shoppingcenter i 3 etager. Vi regnede med at kunne få købt det vi mangler her!

Uden for indgangen blev der spillet på didjeridoo og det fangede Jesse med det samme. Han satte sig resolut ned på fortovet i behørig afstand fra den udøvende kunstner, men alligevel tæt nok på til at kunne se det hele, og komplet ligeglad med alle de mennesker, der gik udenom ham Vi købte en CD til $10 = 47 kr. Så må vi håbe den er noget værd!

Paddy’s mindede meget om markedet i Melbourne.
Jesse fik købt 2 boomeranger; én til at lege med og én til pynt. Lina købte en gekko til at hænge op på sit værelse. Jeg fik købt lidt diverse, typisk australsk, til min engelsk undervisning.

Efter Paddy’s spiste vi frokost i foodcourten i “Market City” ved siden af. Torben og jeg fik indisk og ungerne kyllingespyd med ris og pommes. Deres var ikke den store succes, for spydende var ikke ret gode. Torbens og mit var til gengæld rigtig lækkert. Ungerne spiste sig mætte i fritter og vi drak smoothier til. Vi gik en runde og osede i centret. Jeg fik købt et par sko, men ellers købte vi ikke noget.

Vi gik videre ud i byen for at finde en computerbutik. Vi fandt et helt center fyldt med computerbutikker! De har altså styr på de shoppingkomplekser hernede. Jeg skulle prøve tastaturet på en mini notebook, for vi vil have Dorte til at købe en og tage med herned (det kan ikke nytte at købe den her for så mangler vi jo æøå!) Vi savner en ekstra skrivemaskine, for at vi kan være mere effektive omkring blog og galleri. Det vil kunne minimere noget at arbejdstiden, som primært foregår når ungerne er lagt  seng. Ungerne vil også gerne til PC’en for at skrive og se en film og julekalenderen. Vi skulle også købe nogle små højtalere til den PC vi har med. Vi må erkende, at det bare er rart at have og skønt at kunne være på nettet og sende mail og chatte på facebook. Det er så absolut anderledes end da vi rejste for for 15 år siden. Det koster selvfølgelig lidt penge, men det gør at man ikke føler sig så langt væk, plus familie og venner kan bedre holde kontakt.

Vi gik tilbage til Market City og udenfor sad en fyr og spillede julesange på ølflasker. Han var ret god og ret sjov. Se videoklippet på galleriet!

Vi spiste aftensmad i foodcourten (igen) og bagefter tog vi hjem til hotellet.

Efter en yderst kulturel og lærerig dag i går var det tid til en slappedag. Dagen i dag er den bedste vejrmæssigt mens vi er her, så vi tager en tur til Manley Beach. Sejlturen fra Circular Quay tog ca. 30 min, og  igen blev vi bekræftede i hvorfor der bor så mange mennesker i og omkring Sydney. Der er bare smukt, smukt, smukt!

Manley Beach ligger nord for Sydney og er endnu en af Australiens fantastiske strande. Her var masser af mennesker, så der var dømt fluepapir. Men det gjorde nu ikke noget. Desværre blæste det en del. Sandet var meget fint, så det fløj rundt. Det var lidt irriterende, men bortset fra det var det skønt med en dag i solen og en badetur. Vi var på stranden i 3 timer. Herefter kikkede vi lidt på butikker og spiste portugisisk.

Vi tog færgen tilbage til Circular Quay kl 19.15, så vi kunne nå at  fotografere solnedgangen ved operahuset.

Tog undergrundsbanen til Circular Quay og færgen ud til Pyrmont Bay ved Darling Harbour.

Vejrudsigten havde lovet regn, så vi så lige tiden an på vejen. Det så ud til at holde tørt, så vi købte billetter til at komme ombord på de flotte skibe http://www.anmm.gov.au/site/page.cfm?u=1210

1. besøg gjalt “The Endeavour”, det skib James Cook sejlede på, da han opdagede Australien og andre steder (1768-1771). Det var et replica af den oprindelige bark.
Barken var oprindeligt et kulskib. Det blev bygget om, så det kunne rumme mere mandskab, men samtidig skulle det også kunne rumme en stor last. Der blev indlemmet et ekstra dæk og hermed var halvdelen af opholds- og soveafdeling uden ståhøjde. 94 mand var der i alt ombord. De har været tætte på hinanden. Der herskede streng diciplin og man brugte “den nihalede kat” (pisk med 9 snore på) ved ulydighed. “The Boatswain” var ham der skulle fordele vagterne og mandskabet. Det var også ham, der skulle fordele piskeslagene. Hvis han ikke slog hårdt nok, ifølge kaptajnen, gik de resterende slag til hans egen ryg

2. fartøj var “HMAS Onslow” en ubåd fra som sejlede fra 1968 til 1999. mandskabet bestod af 68 personer og de var ombord gennemsnitligt 70 dage af gangen, nogen gange længere tid. Det var trange kår at bo og arbejde under, men også et fascinerende sted. vi kunne se 1 km væk i periscopet, det var ret vildt.

Efter besøget på Onslow (navnebror til Mrs Hyacint Buckets svorger, fnis), spiste vi frokost på en af havnecafeerne. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, men vi fik da mad.

3. fartøj var “James Craig”, en tremastet bark fra 1874. Barken sejlede indtil 1930′erne, primært som kulskib, hvorefter det blev efterladt ved Recherche Bay på Tasmanien. Her lå det i 40 år. De lokale fiskere søgte læ i det ved stormvejr, men fordi det flød ødelagde det fiskerbådene, der lå bi. Man forsøgte at sænke det, ved at sprænge hul i siden, men vandet var ikke dybt nok. Det sank lidt ned og lagde sig i mudderet. Dette var held i uheld, for mudderet bevarede selve skroget (der var lavet af rod iron, jeg ved ikke hvad det svarer til på dansk). Skibet blev hævet og lappet, så det kunne flyde, og derefter slæbt til Sydney. Her brugte man de næste 30 år på at pille det fra hinanden og bygge det op igen. Der findes 3 andre lignende sejlbare skibe i verden, men James Craig er det eneste af slagsen, der tager turister med ud af sejle. Skibet sejler 2 gange om måneden, som det gjorde det i 1800 tallet.

Hvis vi havde haft mulighed for en tur, så var vi taget med på sådan en dagstur

4. og sidste skib, HMAS Vampire, en destroyer. Her gik vi selv rundt og kiggede. Kl. var efterhånden så mange, at der ikke var flere guidede ture (guiderne er primært frivillige). Det var et stort fartøj med adskillige kanoner, som blev ladede fra et centralt sted midtskibs. Vi var en tur på “Broen” og se hvor kaptajnen styrer det hele fra.

Ungerne syntes det hele var meget spændende, og vi blev godt fyldt op i hovederne med mange indtryk.

Ved siden af museet lå et indkøbscenter “Harbourside”. Her var jeg heldig at få en tid hos frisøren; klip og striber $150 = ca. 705 kr. Det er næsten halv pris af hvad jeg giver derhjemme Skønt at blive nusset lidt om. Nu skulle jeg kunne klare mig til vi kommer hjem igen. Jeg turde ikke tage chancen og få det gjort i Thailand. Her er ikke så mange blondiner hi hi!
Imens jeg fik ordnet hår gik Torben og ungerne en runde i centret og tog derefter hjem for at spise. Jeg fulgte efter ca. 1½ time senere.

I dag skulle vi hente post.
Vi traskede ind til City og fandt posthuset, som sendte os længere ned ad gaden. Her var der et separat kontor kun til Poste Restante. -Det må være meget brugt her i Sydney.
Først var der ikke noget post, hverken til T. Johansen eller til W. Johansen. Da jeg så foreslog fam. Johansen, var der gevinst. En pakke fra Dorte og 2 store kuverter fra Else. Ud på gaden igen. Finde en bænk og en kop kaffe, og at så i gang med at pakke op. Moster Dorte havde sendt en masse snolder og dåseleverpostej. det var bare for fedt, syntes Lina og Jesse. Posten fra Else var en til Torben og Winnie og en til Lina… Der var en der blev dybt skuffet. Men han tog det med næsten oprejst pande. Der stod Lina tilføjet på en ene kuvert, så vi blev enige om at der måske var skrevet Jesse som modtager. Det havde vi jo ikke spurgt efter. Torben og Jesse gik tilbage for at spørge igen, mens vi ventede med krydsede fingre. Det var næsten ikke til at holde ud.
Endnu engang var der jackpot! De kom tilbage med 3 kuverter mere. endnu en fra moster Dorte, en mere fra Else og en fra bedstemor og bedstefar (den troede vi var fra Mette, men den hun har sendt var ikke kommet endnu).
Lina fik et “Hello Kitty” blad. Det var lige noget for hende, med masser af opgaver og ting man kan tegne. Jesse fik sit første Anders And blad. Det var alletiders. Han læser i en jumbobog, som vi havde med hjemmefra, med sin far. Det synes han er rigtig spændende.
Dorte havde sendt “Jul i Gammelby”, ifølge aftale, så det glæder ungerne sig til at se. Alle kuverter indeholdt slik, så nu kan vi da klare os julen over hi hi

Da vi havde fået læst alle de dejlige breve, gik vi ned til “Darling Harbour”. Det var et superskønt havneområde, med masser af restauranter og udsigt til alle bådene. Her ligger Sydney Aquarium og nogle andre turistattraktioner også. vi spiste frokost med udsigt ud over vandet. Vi fik nogle helt fantastiske Pizzaer.

Vi gik en tur langs havnefronten og kom forbi detmaritime museum, med 4 store skibe man kunne komme ombord på. Desværre var det for sent på dagen til at nå og se dem, så det venter vi med. I stedet tog vi med færgen rundt i havnen og hen til “Circular Quay”. Her ligger operahuset og “Sydney Harbour Bridge”. Vi kan godt forstå der bor mange mennesker i og omkring byen. Her er bare flot. Vi tog undergrundsbanen hjem.

Menuen stod på hjemmelavet Spaghetti. Det var ikke så tosset! Desserten var “Jul i Gammelby”, og det var lige sagen. Tænk engang at det er 30 år siden den blev lavet!

Op og pakke det sidste sammen. Vi nåede ikke det hele før tjek ud tid, så vi kørte hen til stranden og parkerede der. Jeg pakkede det sidste, mens Torben og ungerne tog sig en dukkert. Godt svedt efter pakningen, nåede jeg også at blive dyppet og ligge lidt i solen.

Sidste frokost i camperen og så af sted mod Sydney.
Vi nåede vores hostel (vandrehjem) “Harbour City Hotel” http://www.harbourcityhotel.com/ kl. ca. 13.30, fik læsset al bagagen af (den er vokset en del) og tjekket ind. Pris kr. 3.640 for 7 dage. Det er 520 pr. nat for os alle 4. Det er da ok!

Straks efter kørte vi videre for at aflevere køretøjet inden kl. 16. Stoppede undervejs for at tanke og feje en sidste gang, samt vaske gulv. Vi var forberedte på at det ville tage tid, for vi ville have kompensation for alle besværlighederne omkring reparationen af vacuumpumpen. Alle fejl og mangler skulle påtales og vi skulle have refunderet de udlæg vi havde haft. Det endte med forlig - 5 dage + $49 = $1.240, hvilket var det max. beløb vi havde håbet på, så det var bare fedt. Han var ellers meget glat og ikke særlig forhandlingsvenlig, til at starte med.

Efter endt mission, gik vi hen og tog et tog ind til centrum. Samtidig købte vi et tog/bus/færge pas, der gælder en uge. Så kan vi hoppe af og på lige så mange gange vi har lyst.
Da vi nåede ind til city, var det ved at være spisetid. Først gik vi hjem til vores hotel på gåben, for at se hvor langt der var på gåben. Det tog ca. 10-12 min. Så det ligger meget centralt.
Vi gik direkte videre op til “Kings Cross” (som ligger på den anden side af vores hotel) Det er det “frække kvarter”, men mest efter mørkets frembrud ;-P Lina syntes der var mange piger i meget flotte kjoler og og højhælede sko!

Aftenens mad stod på “Macca”, for nu var vi jo nået til Sydney. Så det holdt Lina os op på. En aftale er jo en aftale

Vi flyttede alt udenfor camperen. Alle hynder blev børstet og set efter. Der blev gjort rent oppe, ned og indeni over alt. Der er alligevel en hel del der skal klares efter 58 dage

Da vi havde knoklet på hele formiddagen, blev vi enige om at det var strandtid. Vi tog boogie boardene med for sidste gang (de skal ikke med til Thailand). Hvis man går rundt om pynten er der bølger til at surfe på. Det havde nu ikke den store interesse, for ungerne ville hellere lege i sandet , svømme og snorkle lige som i går

Efter strandturen, forærede vi boogie boardene til nogle børn på stranden. Hjemad igen for at klare noget mere rengøring og lave mad. Vi skulle lave mad og spise i “Campkitchen” , for nu har vi jo gjort køkkenet i camperen rent. Madlavningen var lidt besværlig, for på denne campingplads, havde man valgt at dele køkkenet op i 2. Således at der var 1 køkken med gasblus og et “Barbi-Area” med grill. Alle andre steder har det været samlet under et. Nå men vi måtte så rende frem og tilbage, for de lå jo selvfølgelige ikke lige ved siden af hinanden, vel! Det gik og vi fik store lækre bøffer og en flaske Asti, her vores sidste aften på camping og med autocamper.

Skål for en dejlig tid i camperen og skål for den næste uge i Sydney. Det er lidt underligt at om en uge er det slut med Oz. og hello Thailand

I dag begyndte vi på oprydning og sortering af alt i camperen. Det hele skulle gennemgåes. Hvad skulle gemmes og hvad skulle smides ud? Vi begyndte så småt at pakke ned i tasker og at rengøre det hele. 

Omkring kl. 13, spiste vi frokost. Bagefter pakkede vi en strandtaske og gik til stranden. Stranden lå ca. 7 min fra campingpladsen og var ligesom en inddæmmet vig. Vandet var uden bølger og ret lavvandet. der var dejlig sandbund uden sten og masser af sand langs bredden. Her var dejlig roligt og børnevenligt.

Her kunne Jesse og Lina muntre sig, uden at vi hele tiden skulle deltage. Lina fik lov til at gå ud og svømme, helt selv. Det syntes hun var ret fedt og ret stort at få lov til. Der var masser af fisk at kigge på, så der blev dykket og snorklet en del. Efter 3 timer blev det lidt overskyet og blæsten trak op. Vi pakkede sammen og gik hjem for at lave mad.

Temperaturen har været ca. 25° i dag. Det var bare skønt at ligge og dase i solen.

Nu er tiden kommet til den sidste campingplads i camperen. Vi har valgt en plads 25 km nord for Sydney, i North Narrabeen, der ligger lige ved stranden. 

Først skulle vi dog lige være færdige med Blue Mountains. Vi kørte hen til Gordon Falls. Men det var for lang en gåtur og der er ikke så meget vand for øjeblikket, så vi nøjedes med at gå til “Pool of Siloam”. Det er noget af udspringet der løber ned til Gordon Falls. Her var den skønneste naturplet, med et lille vandfald og et væld af slyngplanter og bregner. Det var lige sådan en lille hyggekrog, man skulle have i baghaven

Færdig med Blue Mountains bliver man nok aldrig, men vi havde også en dyrepark der trak i den anden ende, så vi kørte videre til Blacktown. Her ligger “Featherdale Wildlife Park”, som skulle være verdens største samling af australske dyr http://www.featherdale.com.au/index.htm. Vi var igen heldige med at ramme en turistattraktion på en hverdag, så det ikke væltede rundt i mennesker. Det er lige før jule/sommerferien, hvor det bliver rigtig travlt. Det var en skøn skøn park med rigtig mange dyr. Der var ikke så mange nye dyr, men det var dejligt med et gensyn. Vi manglede jo at klappe en koala, det havde vi lovet børnene. De fleste steder kan man få lov at holde en koala, men ikke klappe dem. Man kan så få taget et billede som koster $20. I denne park måtte man klappe og ae koalaen og selv tage alle de billeder, vi havde lyst til.

Her var et væld af fugle, krybdyr, kænguruer, wallabier, emuer, rigtig mange koalaer og en masse andre dyr. Vi aede et pindsvin, fodrede og nussede med kænguerne og wallyerne. Her var simpelthen så hyggeligt. Man kom helt tæt på dyrene, som havde delvis indhegning og delvis kunne gå frit. Parken får doneret en masse tilskadekomne dyr, som de tager sig af, til de er raske og kan klare sig selv igen. De yngler også mange dyreunger, som de bytter med andre parkers dyr. Helt unikt for denne park var at der var en del albinodyr; wallabier, påfugl, kookaburra (latterfugl). Ude i naturen overlever disse dyr sjældent fordi de er lette ofre for deres fjender, idet de ikke kan skjule sig.

Mens vi stod og så på pindsvin, var der en Ibis lige over vores hoveder, som afleverede en klat lige ned i Linas Slush-ice. Hun blev lidt lang i ansigtet, men kunne så godt se at det var ret komisk ;-D

Ved 16.30 tiden kørte vi videre, først ud og handle og derefter til campingpladsen. Vi skulle bo på Sydney Lakeside Holiday Park http://www.sydneylakeside.com.au/. Det var en ret stor plads uden pool til ungernes store misfornøjelse. Men der var en legeplads, så det gik alligevel for i dag

Vi stod op og forlod vores parkeringsplads ved motellet ved 8 tiden. Spiste morgenmad ved det nærmeste lookout og nød udsigten. Kørte hen til campingspladsen, for at høre om de havde ledige pladser i dag, men det kunne ham campingfatter ikke sige noget om før efter kl 11 - han var altså en meget mærkelig mand.

Nå, men vi havde ligesom nogen bjerge, der skulle kigges nærmere på. Vi startede ved Echo Point, hvor der var en masse Japanere. Det vrimlede med dem og de fotograferede hele tiden hinanden og i grupper. Det er altså ret morsomt, sådan som de hele tiden skal organisere sig, til at få taget billede ved siden af dette og hint. Her er et godt eksempel.

Vi gik en lille tur ned for at kigge på “Three Sisters”, men vi kunne nu kun se den ene fra siden af. Sagnet fortæller om 3 aboriginer kvinder, der blev forvandlet til stenstøtter under skabelsen ( Creation). Her var meget storslået og frodigt.

“Blue Mountains” er kaldt således pga. de mange eucalyptustræer i bjergene, der frembringer det blålige skær.

Efter 1½ times tid ved Echo Point kørte vi videre, og på vejen slog vi igen et smut ind forbi campingspladsen . Denne gang lykkedes det at få en plads for natten. Det var byens eneste campingsplads og den var ikke voldsom stor. Katoomba Falls Carvan Park http://www.katoomba-nsw.com/KatCaravaPark.html.

 ”Scenic World” var næste punkt på dagens program. En udsigtsoplevelse, kan man vel kalde det. Der er 3 hovedattraktioner; en svævebane  (Skyway) der svæver over kløften, en togbane (Skyrail) der kører ned i kløften og Kabelbanen (Cableway) der svæver tværs over kløften nedefra og opefter. Der bliver uddybet nærmere.

Vi skulle prøve det hele. Vi startede med svæve tværs over kløften - vandret. Svævebanen svævede 240 meterover bunden af kløften.Der var udsigt til alle sider.
I midten af gondolen var der glasgulv med matteret glas. Det matte kunne fjernes, så man så lige ned i trætoppene. Man kunne gå henover glasgulvet med en fornemmelse af at være frit svævende over træerne. Højst besynderligt! Vi så 2 bjergbestigere, på vej op ad den stejle klippevæg.

På den anden side gik vi en lille tur for at se nærmere på “Katoomba Falls”, et vandfald som vi havde set fra svævebanen. Efter den lille gåtur, tog vi turen tilbage igen med svævebanen. Der var meget smukt.

Vi gik direkte videre til “Skyrail”, som er verdens stejleste togbane. vi skulle selvfølgelig køre nedad. Det gik ikke stærkt, men det var meget tæt på at være lodret ned. Vi startede med at køre gennem en naturligt fremkommet tunnel og derefter mellem træerne i regnskoven. Det var ret sjovt og ungerne var straks klar på en tur mere
Nede i bunden af kløften, var der lavet en “Boardwalk”. En gangbro der slyngede sig ud og ind mellem træerne. Pludselig gik vi rundt midt i den selv samme regnskov, som vi havde set oppefra tidligere. Så skulle Jesse pludselig lave stort. vi delte os op; Lina gik med Torben, Jesse og jeg skyndte os hen til kabelbanen, for at se om der var et toilet der. Det var en nitte, så vi ventede på de andre, for de havde billetterne til kabelbanen op. Vi ventede og ventede og måtte gå lidt afsides for at Jesse i det mindste kunne tisse. I mellemtiden var Torben og Lina nået frem og kørt op. Så er sad vi så; Jesse og jeg nede i kløften, de andre 2 oppe på bjerget! Det gik der så en times tid med. Lige indtil der kom en venlig kabelbanemand og fortalte at de andre var kørt op Turen op var lige så fantastisk som den anden svævebane, men helt anderledes.

Efter Scenic World var vi omkring “Leura Cascades”, et lille vandfald. Der gik vi en tur og så endnu mere af den bjergtagende udsigt. Her er vidunderlig smukt.

Hen på campingpladsen og lave mad, mens ungerne gik på legepladsen.

Efter planen skulle vi nå Blue Mountains idag. Vi startede med at køre til turistinformationen i Goulburn, for at høre hvilken vej det var bedst at køre. De anbefalede “The Scenic Route” (Marguritruten), som var flottere end motorvejen. Til at starte med var landskabet som i går og efterhånden blev det lidt ensformigt, men med højdeskifte.
Ved frokosttid var vi nået til Oberon og igen gik vi på turistkontoret (det er der næsten i alle byer). Hun anbefalede et udsigtspunkt Kanangra Walls som lå ca 30 min. kørsel fra byen. Det lød som en god ide, så det gjorde vi. Det viste sig at være grusvej det meste af vejen, så det tog næsten 1 time at køre derud. Men der var udsøgt natur på vejen, og udsigten da vi nåede frem, var fantastisk. Der var bare en hulens masse fluer.

Bagefter kørte vi tilbage af grusvejen (29 km.) og drejede af til Jenolan Caves. Så skal jeg ellers love for at der kom bjergkørsel på agendaen. Op og ned og hårnålesving. Da vi nåede frem var det ligesom at være kommet til alperne, hvor der lå et alpehotel!

Jenolan Caves er et kæmpe net af underjordiske huler/grotter der er flettet ind mellem hinanden. Der er 12 grotter i området, som strækker sig mange kilometer. Vi valgte “Imperial Cave” den letteste tur som varede ca 1 time. Det er grotter med store krystal formationer, som var meget fasinerende at kikke på. Guiden fortalte at her havde været en underjordisk flod, som løb og stadig løber gennem limstenbjerget. Det har taget 60.000 - 150.000 milioner at danne disse grotter.

Aboriginerne troede det krystalklare vand i hulerne havde helende effekt for syge. Det var helt fantastisk at se, og ungerne var meget optagede af det. Torben kunne genkende stedet, fra da han var her i 1995. Der så han en anden grotte “Lucas Cave”, som er større og bruges til koncerter pga. den gode lyd. Det kostede $65 for os alle og vi syntes egentlig pengene var givet godt ud, selvom det måske var lidt dyrt.

Så var klokken efterhånden blevet 18 og vi havde endnu 75 km at køre. Vi skulle op af bjerget og det var 8 km med mange hårnålesving.

Vi nåede Katoomba kl 20, men campingspladsens kontor lukkede kl 19. og campingfatter ville ikke lukke os ind,  heller ikke engang selvom vi havde børn med. ØV
Vi kom forbi et Motel og der fik vi lov til at sove på Parkeringspladsen. Der blev stegt hakkebøffer og vi fik fodret de efterhånden sultne børn.