Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/sevoresrejse.dk/public_html/winnietorben/wp-includes/http.php on line 61
februar « 2010 « Se Vores Rejse

Arkiv for februar 2010

Chiang Mai Ram Hospital

mandag, 8. februar 2010

tj-syg-1

Torben havde stadig feber til morgen (38.4), så i dag søgte vi læge. Thian bruger selv et privat hospital, så der kørte hun os hen. Ungerne blev hjemme hos barnepigen. For man ved aldrig hvor lang tid sådan noget tager.

Torben blev skrevet ind, blev målt, vejet og fik taget blodtryk af en sygeplejerske. Mens vi sad og ventede på en læge opdagede vi at han var helt spættet op ad armene og på maven. Vi fik fat i sygeplejersken, for at få det tilføjet, for det havde vi ikke lagt mærke til før. Vi kom ret hurtigt ind til lægen, som ville have Torben undersøgt nærmere for tropisk feber og dermed indlagt! HMMM :-? Han fik taget røntgenbilleder og blodprøver. Så blev vi henvist til en enestue. Her fik Torben hospitalstøj på, taget temperatur og blodprøve. Derudover fik han lagt saltvandsdrop, for han var nok lidt dehydreret. På dette tidspunkt var kl. omkring 11 og lægen ville komme igen med svar omkring kl. 14, så jeg kørte hjem til ungerne. 

Jeg var lidt rundt på gulvet, da jeg kom hjem. Lina blev ked af, at de havde beholdt Torben. Det er også svært at forstå. Man skal lige tage i betragtning, at vi har ikke været adskilt i over 4 måneder, så det rammer måske ekstra hårdt. Jeg forklarede, at de var ved at undersøge Torben, og at vi endnu ikke vidste om han skulle blive der i nat eller ej. Vi skulle ind og besøge ham i eftermiddag, og så ville han have fået svar.
Vi spiste lidt frokost og pakkede en taske, til at tage med ind til Torben. Da Thian kom hjem, kørte hun os til hospitalet.

Diagnosen lød på ”Denki feber”, som er en feber der bliver overført via myg, ligesom Malaria. Der her er bare en mildere form for feber. Feberen varer 7-9 dage ,og der kommer udslæt, når feberen topper. Torben var på 6. dagen med feber, så han er på retur nu. Hans symptomer er ikke så kraftige, som de nogen gange kan være.
Torben skulle blive natten over, så vi blev og hang ud sammen med ham. Vi spillede Uno og ungerne og jeg spiste aftensmad i kantinen. Torben fik en udefinerbar suppe, der smagte af ketchup og vand! Det var den gode hospitalsmad :-(
Feberen var faldet, da den blev tjekket igen, så det var gode tegn.

Vi tog hjem ved 19.30 tiden. Jeg snakkede med Thian om at vi flytter på hotel, så snart vi ved lidt mere om Torben. Hun har travlt med husombygningen de næste par uger, og vi vil ikke være i vejen. Nu har vi også nydt godt af hendes gæstfrihed i en uges tid.
Vi gik tidligt i seng. Jeg havde aftalt med ungerne at vi alle 3 kunne sove sammen, hvis Torben ikke kom hjem. Det er nemlig ikke særlig fedt, ikke at kunne give sin far godnatkrammere, lige når man skal i seng. Vi læste godnathistorie og så var det ellers godnat.

Kunsthåndværk

søndag, 7. februar 2010

Torben har stadig feber, men med Panodil til feberen, så går det.

Vi kørte med Thian ud for at se på kunsthåndværk. Der var en entreprenør, som havde fået ideen til nærmest en lille by hvor det skulle være en masse butikker med kunsthåndværk. Det gik desværre ikke som forventet, for de var svære at få solgt eller lejet ud. Det til trak ikke så mange mennesker som man havde håbet. Derfor står mange af husene i dag tomme eller er lejet ud som beboelse. Vi kiggede på en butik som bla lavede metalfigurer af metalstumper fra autoskrot.

figurer-2

Vi kørte videre til et andet sted med mange små forretninger, der udstillede og solgte kunsthåndværk, møbler og souvenirs. Der var ikke ret mange mennesker, for det ligger lidt afsides og der er ikke mange turister, som finder herhen af sig selv. Her spiste vi frokost og kørte bagefter hjem. Torben var træt og virkede ikke helt så frisk som fra morgenstunden.

Jeg tog alle ungerne med hen til poolen, mens Torben tog en eftermiddagslur. Bastian var mere modig end sidste gang, men han ville ikke have svømmevinger på. Samtidig ville han ikke have at man skulle holde ham og vandet var for dybt til at han kunne bunde. Det var en af de ulige :-)

Tilbage i huset igen fik jeg mig en kop kaffe og læste lidt i min bog, mens ungerne legede. Torben sov stadig. Vi spillede lidt med basketballen. Vi øver i at kaste og gribe.

Da Torben stod op igen var hans feber blevet højere og han var mere skidt. Måske kulminerer den i dag og så går det forhåbentligt væk. Vi blev enige om at hvis feberen er lige så høj i morgen, så søger vi læge.

Thians storebror kom på besøg i dag. Hans søn som bor i nærheden at Thian har fødselsdag i morgen. Derfor havde Thian arrangeret BBQ i haven til aften. Hun havde inviteret nogle veninder, så vi var 14 i alt. Det startede lidt ud på aftenen, vi sad på gulvet, hvilket Torben ikke var helt klar på. Han var ikke på dupperne. De andre snakkede ikke ret meget engelsk, så det var en smule kedeligt for os. Torben trak sig tilbage til sofaen, ungerne spillede Uno og jeg skrev lidt blog. Vi gik forholdsvis tidligt i seng. Forhåbentlig har Torben det bedre i morgen!

Flower Festival i Chiang Mai

lørdag, 6. februar 2010

I denne weekend var der ”Flower Festival” i Chiang Mai. Thian havde lavet en aftale med en veninde om at tage med hen og se optoget. Så havde vi nemlig 2 biler at køre i.
I forbindelse med festivalen var det opstillet markedsboder langs siderne af vejen og der var bare mange boder. Det var især madboder og blomsterboder. Der var et væld af forskellige orkideer og de kostede nærmest ingenting – 100 TBH (16 kr.) for ikke bare 1 men 3 orkideer, der tilsvarende koster 85-100 kr. for 1 i DK!

Vi gik lidt rundt og kiggede i boderne. Købte friskpresset juice og fiske jordbær. Det var varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi syntes det var skønt, men thian og hendes venide tog langærmede trøjer på og gik i skyggen! Meget mærkeligt. De var ikke så glade for solen, sagde de. Den ødelagde deres kulør! Her er det åbenbart godt at være så hvid som muligt? Thian synes solen er for skrap i Thailand, at den brænder mere end i Europa. Det har hun nok ret i, men nogen gange virker folk i eksotiske lande nærmest solforskrækkede (Det var de også i Oz.). Eller også er det bare os, der ikke kan få nok :-)

Så begyndte blomsterparaden et køre forbi. Det var en masse smukt udsmykkede vogne, hvor dekorationen var lavet helt i friske blomster, riskorn, tørrede bønner, og friske frugter der var skåret ud som blomster. Det var meget smukt. Det virkede en smule uorganiseret (efter dansk standard måske?). Bedst som optoget var i gang, var der nogen af deltagerne, der forlod det og gik den modsatte vej. Der var ind imellem stor spredning mellem vognene, så det manglede lidt sammenhæng i forløbet. Efterfølgende blev alle vognene parkeret i en lang række, så man kunne gå og kigge på dem. Thaierne stillede sig op ved siden af og tog billeder i bedste japanerstil. Det er altså morsomt at se.

flower-2

Vi gik en tur hen i den tilstødende park og fandt en plads i skyggen. Torben og ungerne var en tur henne på en hoppepude og lege lidt. Vi spiste frokost i parken. Vi havde lejet en sivmåtte til at sidde på. Det var virkelig sjovt at sidde der, blandt en masse thaier, som rykkede rundt på måtterne, fluks den blev ramt af en lille solstråle.
Lige ved siden af hvor vi sad var floden. Der var en masse duer, som Bastian var meget interesseret i. Jesse var henne og fodre dem og fiskene i floden.

flower-3

Hen på eftermiddagen tog vi videre hen til et Mall (indkøbscenter), for at spise Pizza. Det havde vi lovet ungerne. Bagefter tog vi hjem og slappede af resten af dagen.

Torben havde stadig feber, men den var hverken højere eller lavere, og han føler sig stadig ikke rigtig syg. Det er altså lidt underligt.

The Mall

fredag, 5. februar 2010

Torbens feber var uændret til morgen 37.5. Ikke noget særligt, men alligevel nok til, at det ikke er helt godt.

Lina fik lavet lidt mere på hendes brev til skolen. Hun laver altså nogle flotte tegninger efterhånden. Der er sket rigtig meget på den front her på rejsen.

Pumpet med ”panoer” tog vi hen i ”Mall’et” efter Tommy var kommet fra skole. Han skulle have uploadet nogle spil på hans PSP (portable Playstation, elektronisk spil a la gameboy), hvilket han kan få for ingen penge 40 TBH (6.75 kr.) for 2 spil. Det er helt latterligt! De koster kassen, hvis man skal købe dem derhjemme. Vi skulle have is og kaffe. Kaffen blev hentet hos ”Starbucks” og isen spist hos ”Swensen’s” http://www.swensens.com/. Det var de vildeste isdesserter, man kunne få der :-p

Torben tog 1 times thaimassage i centret og imens spiste vi aftensmad i foodcourten lige ved siden af. Vi fik stegt kylling og and med ris, og der fulgte en lille skål suppe med. 4 portioner, 2 fl. vand (½ l.) og et glas cola for 195 TBH (kr. 32,50). Det var jo rørende! Torben kom tilbage og fik også lidt mad. Det var rart at få løsnet lidt op for de ømme muskler.

Da vi kom hjem var det tid til fredagshygge med slik og film. Den var Tommy helt med på, så vi fandt en film med dansk tale og engelske undertekster frem. Så kunne alle være med og der blev bare hygget :-D

Torbens feber er uændret, men han føler sig ikke sådan rigtig syg.

Lege- og lektiedag

torsdag, 4. februar 2010

Torben havde stadig lidt feber her til morgen, men han tog en gang Panodil og følte sig rimelig frisk.

Vi fik formiddagsbesøg af at italiensk/thailandsk par og deres lille dreng, som er på alder med Bastian. Vi spillede lidt basketball (der er en kurv ude på vejen), det syntes ungerne var sjovt. Det var meget hyggeligt, de var meget snakkesaglige, især manden, han var næsten ikke til at stoppe igen :-P Vi spiste resten af vaflerne fra i går, mums!

Efter besøget blev der lavet lektier. Lina har fået til opgave at skrive brev til klassen, med tegninger og det hele. Først kladde og så renskrivning. Det er en stor opgave, synes hun, men hun klør på.

Da Tommy kom hjem legede ungerne. Sidst på eftermiddagen gik Thian, Torben og jeg en tur på det lokale marked. Det var et forholdsvist lille marked med lokale producenter. Vi købte grøntsager, frugt, nudler og vand med hjem. Thians vandleverandør er blevet sagt op for vandet var ikke i orden. Derfor måtte vi købe vand på flaske, til hun får bestilt vand hos et andet firma. Det var et hyggeligt marked og vi så vist ikke andre vesterlændinge end os. thian kan godt lide at handle der og støtte de lokale. Jeg fandt frø til de meget lange bønner man bruger i thaikøkkenet. så nskal der plantes i haven derhjemme :-)

Vi fik ”Pad Thai”, som er stegte nudler med grøntsager, til aften. Det smagte dejligt. Thian griner lidt af vores manglende ”chili ganer” og laver maden i forskellige styrker :-)

Torben var ikke helt sig selv i dag og feberen steg lidt mere til aften, det er influenza lignende symptomer, så vi må håbe han har det bedre i morgen. Da ungerne var blevet puttede, puttede vi også på sofaen. Vi var egentlig småtrætte og havde egentlig regnet med at gå tidligt i seng, men vi blev fanget af en film og holdt os vågne begge to.

Det er lidt svært at planlægge noget, når Torben ikke rigtig er frisk, så det er ikke så meget vi har set i Chiang Mai endnu, men ungerne nyder det i fulde drag.

Slappedag hos Thian

onsdag, 3. februar 2010

Vi havde slappedag og legedag hos Thian i dag. Jesse var frisk igen. Jeg tror det var fordi der var blev et vendt lidt op og ned på døgnrytmen at han var blevet lidt skidt, han har også lidt tynd mave.

Ungerne nyder i fulde drag at være her. De trængte til hjemlig hygge og til bare at lege helt almindeligt som derhjemme. Torben tog ud at handle med Thian. Han har nemlig lovet at lave spaghetti med kødsovs i aften.

Thian har købt et hus her i kvarteret (det gamle salgskontor), som skal sættes i stand. Det var vi med ovre at kigge på. Der er meget der skal gøres og man gør tingene her på helt andre måder end vi gør det derhjemme. De bliver spændende at se resultatet på billeder når det er færdigt.

Da Tommy kom fra skole gik Torben og alle ungerne en tur hen for at bade. Der er en fælles swimmingpool for husene her i kvarteret som man kan benytte mod betaling. Jeg gjorde klar til at bage vafler til de kom tilbage. Det blev vel modtaget :-P

Spaghettien var en succes, Jesse åd som en hest. Lina og Tommy havde vist spist for mange vafler, for de havde ikke ret megen appetit!

div-2

Torben følte sig ikke helt på toppen, var træt og øm i musklerne. Og om aftenen havde han fået feber. Han indtog sofaen og faldt i søvn, mens jeg så en film på TV. Rigtig hjemlig hygge :-)

Chiang Mai

tirsdag, 2. februar 2010

Vi stod op kl. 03.00, for at være i lufthavnen til kl. 05.00. Vores fly til Chiang Mai i Nordthailand fløj kl. 06.55, så da vi havde tjekket ind, havde vi tid til at spise noget morgenmad.

Flyveturen tog 2,40 timer. Tiden fordrev vi med at snakke med en dansk familie, som helt tilfældigt sad lige foran os i flyet.

Thian hentede os i lufthavnen, det var dejligt. Vi var spændte på at møde hende og se hvor og hvordan hun boede. Hun taler godt engelsk, så det var nemt at falde i snak. Hendes hus ligger i at lukket boligkvarter. Det er i den dyrere ende og her bor mange familier med blandede ægteskaber. Dejligt stort hus, hvor vi kunne låne et stort soveværelse og et børneværelse.

Derhjemme ventede lille Bastian på 1½ år, som er en rigtig charmetrold. Der var masser af legesager og en dejlig have at muntre sig i. Det var lige noget der passede Lina og Jesse. Bare lege og hygge sig under hjemlige forhold. Bastian var hurtigt i gang med at lege med ungerne.

bastian

Thian havde planlagt at bage brød, men ikke nået det. Den tjans overtog Torben og bagte gulerodsboller. Det var bare skønt med hjemmebagte boller. Det havde vi virkelig savnet :-D

Om eftermiddagen kom Tommy hjem fra skole. Det er Thians store dreng på 10 år. Han taler flydende engelsk og vi var hurtigt på bølgelængde.

Jesse var ikke helt på toppen, så han og jeg blev hjemme mens alle de andre tog hen på en legeplads. Han var lidt ked af af de var taget af sted uden ham. Men da han så pludselig kastede op, var det vist meget godt at vi var blevet hjemme.

Der er en ung pige i huset, som gør rent, passer Bastian og laver mad. Det er meget normalt i Thailand, hvis man er så heldig at råd til det. Hun taler ikke ret meget engelsk, men vi klarer os alligevel.

Efter aftensmaden sms’ede moster Else at vi skulle tænde for webcam, så hun kunne se os og sludre lidt. Det var rigtig hyggeligt, selvom der var problemer med lyden. Det skal vi da have indført med mormor og morfar og Dorte og Ann, når vi kommer hjem. :-) Jesse var faldet i søvn på sofaen, så han må sige hej en anden gang.

Tommy skulle lave lektier, så vi snakkede lidt om skole. Bagefter var det puttetid. Torben og jeg ordnede lidt til bloggen og gik også tidligt i seng. Vi havde jo ikke fået så meget søvn i nat :-)

Kuala Lumpur

mandag, 1. februar 2010

Vi stod op kl. 06.30, pakkede sammen og gik ned for at spise morgenmad inden vi blev hentet af en taxa kl. 8. Det blev lidt hektisk, Men vi nåede da at få lidt mad. Afsted til lufthavnen, hvor vi skulle flyve til Kuala Lumpur kl. 10.30.

I de små lufthavne i Thailand og Malaysia, kører man selv sin bagage igennem scanneren. Der sidder en mand og holder øje og han sætter et lille klistermærke på, så de kan se den er tjekket ind henne ved skranken, hvor man viser billet og pas. Her sætter de så nye klistermærker på. Meget mærkeligt system.

Flyveturen varede ca. 2½ time. I lufthavnen skulle vi hæve penge, men de første 3 automater virkede ikke. Så begynder man at undre sig om der kan være noget galt med kortet. Vi kunne se at der var andre med samme problem og til sidst fandt vi en atm i den anden ende af lufthavnen, den virkede heldigvis. Vi tog en taxa til KL direkte til Olympic Sports Hotel, hvor vi også boede sidst. Vi fik endda det samme værelse som sidst :-)

Hang lidt ud på værelset og gik derefter ned i Chinatown. Vi ledte efter nogle smarte hårdimser, vi havde set på Borneo, men fandt dem ikke. Spiste på den sædvanlige restaurant, for Jesse skulle have stegt and, Lina og Torben fik kylling i østerssauce og jeg fik kylling i karry (den var lige rigelig stærk!). Frisk presset juice til, mums!

Vi spiste tidligt, for vi skulle tidligt i seng. Inden vi skulle sove, blev der spillet lidt Nintendo og læst godnathistorie i ”Mig og Solvej”.